Omlet bloggen

Sådan laver du et støvbad til dine høns

Du synes måske ikke, at det er nødvendigt rent faktisk at lave et støvbad til dine høns. De ser ud til at kunne klare det selv. Hver gang der er en tør plet på jorden, hakker og skraber de for derefter at ligge sig til rette og baske deres fjer og vinger for at dække sig i støv.

Det er fint. Men der er måder at gøre støvbadet endnu mere lækkert og effektivt. Lidt som hvis man opgraderer en spand koldt vand til et kraftigt brusebad!

Hvorfor har høns brug for at støvbade?

Ligesom et bad for mennesker, handler et støvbad om renlighed. Det er ikke kun høns, der kan lide at kaste sig i støvet – du kan også se andre fugle, f.eks. spurven og solsorten, tage et støvbad. Støv eller sand absorberer overskydende fugt og olier på huden. Det afskrækker også parasitter såsom mider og lus ved at dække insekternes vejrtrækningsporer eller blot skræmme dem væk.

Når hønen er fuldstændig dækket med støv eller sand, vil den ryste sig, ligesom en hund efter en dukkert i en flod. Derefter kommer en hurtig gennemgang af fjerene, og kan hønen føle sig god som ny.

Ud over disse fysiske fordele, menes støvbade også at være godt for hønernes mentale helbred. Det hjælper dem til at slappe af og er desuden en måde at socialisere på, når en gruppe høns bader sig sammen.

Tilføjelser til et støvbad

Mange hønseholdere konverterer en gammel kattebakke eller bunden af et bur til fugle eller gnavere, som ikke længere er i brug, til deres støvbad. Disse kan dog være lidt overfladiske, hvilket resulterer i, at badets indhold bliver spredt. Et gammelt dæk kan bruges, eller en gammel kasse. Beholderen skal være 20 til 30 cm høj, hvilket er nok til at indeholde 10 cm ‘støv’ plus ekstra højde for at forhindre, at det ryger ud over kanten.

Støvbadet skal placeres på et solrigt sted. Dette virker til at være en vigtig detalje, og høns vil søge et solrigt støvbad selv om vinteren. Badet skal fyldes med sandet jord, som er fri for kemikalier og ikke er lerbaseret. Badet skal holdes tørt. Det bliver fint og støvet på ingen tid.

Træaske – En af de bedste ting at tilføje jorden er træaske. Det indeholder K-vitamin, kalcium og magnesium, hvilket er fantastisk for fuglenes helbred. Det absorberer også toksiner fra porerne, så fungerer som en slags medicin. Høns spiser normalt også noget af asken. Dette er fint – disse næringsstoffer fungerer både indefra og udefra.

Diatoméjord (fødevarekvalitet) – Dette naturlige, siliciumrige pulver har stærke anti-parasit egenskaber og dræber mider, lus, lopper og flåter. Høner vil bade i det, og det kan også føjes til deres mad.

Fint sand – Selv hvis du har sandet jord i dit område, vil det kun forbedre støvbadet at tilføje fint sand. Det renser fjer meget effektivt og hjælper også med at afskrække de irriterende parasitter.

Tørrede urter – Selvom urterne er fuldstændigt valgfri, har urter sundhedsmæssige fordele. Lavendel, rosmarin og timian og mynte er milde insekticider, som endnu en gang hjælper imod hønseparasitter. Rosmarin og timian er også antiinflammatoriske og menes at hjælpe med at holde høns’ åndedræt sundt. Oregano og salvie hjælper med at øge deres immunforsvar, og persille giver et vitamin boost. Mynte kan hjælpe fuglene med at holde sig kølige i varmt vejr, og menes også, på grund af den stærke lugt, at afskrække gnavere og insekter. Og alt det grønne hjælper med at producere strålende orange-gule æggeblommer. 

Alt, du skal gøre for at vedligeholde støvbadet er, at rense for møg hver dag og fylde badet hver uge eller deromkring, afhængigt af hvor meget det bliver brugt. Hvis du forsyner dine høns med det ideelle bad, ser du dem ikke igen før støvet har lagt sig!

This entry was posted in Høns