Omlet bloggen Archives: April 2021

Omlets stolthed: Den trofaste ledsager

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Marthas mennesker, Nicola og Ben, købte høns til glæde for Julia, deres mor, som de passede derhjemme. Familien kunne aldrig have forestillet sig at en høne ville blive en omsorgsfuld ledsager for Julia i de fremskredne stadier af hendes demens.

Julia havde høns som barn. Hun fortalte Nicola kærlige historier om at klæde hønsene ud og køre dem rundt i haven, som babyer i hendes dukkevogn. Men det var ikke før hendes 90-års fødselsdag, at Julia kom til at have høns igen. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.

Nicola og Ben havde altid troet, at de ikke havde plads nok i deres have, men mens han besøgte noget familie i Irland, så Ben en Omlet-annonce og bragte den hjem for at vise den til Nicola. ”Det er præcis, hvad vi har brug for,” sagde hun. Deres Eglu ankom kort efter, og så flyttede deres to høns ind. Julia kaldte dem Martha og Mary.

Mary var altid lidt genert og holdt afstand. Martha derimod kom løbende til Julia fra dag ét. “Hun var mors bedste ven fra starten,” siger Nicola.

Desværre døde Mary, og så var Martha nær ved at lide samme skæbne. Som de fleste mennesker, foretrækker familien at lade deres høner gå frit i haven en gang imellem, men en dag kom en ræv ind i haven og angreb Martha. Nicola og Ben hørte hende skræppe op og gik hen til vinduet. Ræven så dem og løb væk, og efterlod den stakkels Martha meget rystet og med en brækket vinge. Men Martha var modig, og heldigvis er vingen helet fuldstændigt. Nu har Ben og Nicola udvidet hønsegården, så hønsene kun kommer ud at gå frit, når de selv er i haven.

Når solen skinnede, kunne Julia godt lide at sidde udenfor i solen og se på Martha. Julia måtte bruge en kørestol, og Martha hoppede (på en meget elegant måde) op på fodstøtten for at varme fødderne. Sidste sommer, da Julia ikke længere kunne tale i sætninger, talte hun i stedet i blide lyde, og Martha svarede hende. Hun kunne sidde i timevis ved kørestolen med Julia og have stille samtaler.

Nicola kunne ikke benægte, at Martha havde en vis menneskelig kvalitet. Hun kom ikke kun efter krummer, fordi hun var der, selv når der ikke var nogen. Martha bekymrede sig.

“Hun gik fra at være en høne, der løb rundt i haven til de øjeblikke med mor, det var som om hun forstod. Det var smukt.”

Nicola begyndte at stole på, at Martha ville skræppe højt, hvis der var noget galt. Når hun gik indenfor for at lave en kop te, efterlod hun Julia i haven sammen med Martha.

“Det var underligt,” siger Nicola. “Martha skræppede op, og jeg kom ud og så, at mor havde tabt noget, eller at noget var faldet af bordet, eller mor var forvirret, fordi hun ikke kunne huske, hvor jeg var.”

 

Martha var den, der fik Julia til at smile hver gang, og hendes æg bragte Julia så meget glæde i de fremskredne stadier af hendes demens. Kogte æg var hendes favorit, og Martha lod dem alle vide, hvornår det var klar til at blive hentet. Når Martha lægger et æg, står hun ved kanten af hønsegården og kagler som for at sige, “Kom og hent mit æg!”

Julia elskede at holde Marthas varme æg. Én dag, hvor Julia sov længe, tog Nicola et friske æg med ind til hende. Hun var lige vågnet, og et stort smil spredte sig over hendes ansigt, så faldt hun i søvn igen, mens hun holdte det. Et par timer senere kom Nicola for at vække hende. Julia satte sig op. Pludselig rullede ægget ud bag hende, som om hun havde lagt det på sengen. Utroligt nok var det fuldstændig intakt. “Lægger du æg nu?” spurgte Nicola. Julia forstod, og det fik dem alle til at grine. Det var den lykkeligste stund, bare et æg der rullede rundt på lagenet. Julia holdt ægget i hånden resten af dagen. Sådanne øjeblikke er dyrebare minder for Nicola og Ben.

Desværre døde Julia i september. Mens Julia levede, var det mor og Martha, siger Nicola. Hun troede aldrig, hun ville blive glad for høns. Men efter at have set Martha med hendes mor, er høns blevet til trofaste ledsagere.

Jeg tror, vi nok altid kommer til at have høns, de kommer ind under huden på én. Eller, nej, det er et dårligt udtryk. De bliver en del af dig. De er som en lille familie. ”

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on April 7th, 2021 by signejorgensen


Lær at forstå dine marsvins sprog

Marsvin i Omlet Zippi shelter til marsvin - grønt

Marsvin er ret populære blandt kæledyrsejere. De er nogen af de bedste kæledyr for børn, og det er let at lære at passe dem. De er nuttede, kælne, nemme at holde, og deres miniature afføring betyder, at pleje og rengøring holdes på et minimum. Deres lille størrelse og tilgængelighed gør dem til et fremragende valg.

Det kan dog være svært at få helt fat i dine marsvins adfærd. Ved at bruge forskellige lyde og stillinger kan marsvin faktisk sige meget. Selvom du måske ikke forstår alle lyde og al kropssprog, de nu engang bruger, så har nogle af dem faktisk en ret klar betydning og kan hjælpe dig med at forstå dine marsvin.

Positive lyde – hvordan ved du, at dit marsvin har det godt?

Knirker: Dette er lyden af glæde og tilfredshed, nogle gange også beskrevet som en “klukkende” lyd, ligesom en hønemor laver. Dit marsvin kan lave denne lyd mod dig, når du snakker med den, eller mod dens kammerater når den nyder livet. Marsvin kan også lave denne lyd, når de er nysgerrige og udforsker deres omgivelser.

Pludrer: Denne lyd kommunikerer beroligelse hos marsvin. Det er et tegn på kærlighed, og marsvin pludrer for mennesker, de elsker, og for deres unger.

Spinder/brummer: Marsvin, der føler sig tilfredse og behageligt tilpas, mens de bliver aet eller kælet med, vil lave en spinden eller brummen ledsaget af en afslappet, rolig kropsholdning.

Snorker: Ja, det er virkelig rigtigt. Marsvin kan også snorke. Hvis din ven slapper af i dit skød og snorker, betyder det, at den føler sig godt tilpas. BEMÆRK: Bare for at være på den sikre side, hvis dit marsvin begynder at lave lyde, der minder om snorken eller hvæsen/klik, når den trækker vejret, skal du kontrollere, om der er symptomer på sygdom.

Madhyl: “Giv mig mad!”. Dette er en markant og meget almindelig vokalisering for marsvin, og det bruges ofte til at kommunikere spænding eller forventning om at få nogle lækre godbidder, når deres ejer åbner godteboksen. Det lyder som et langt og højt hyl eller pib.

Fløjter: Marsvin kan nogle gange fløjte uden, at det er med vilje, fordi de er meget begejstrede for noget.

Negative lyde – hvordan ved du, at dit marsvin føler ubehag?

Klaprer (tænder): Dette betyder “Stop!”. Det er en aggressiv vokalisering og er tegn på et irriteret eller vredt marsvin, der er klar til at angribe. Som navnet antyder, ledsages lyden ofte af at marsvinet viser tænder, hvilket ligner gaben.

Spinder/brummer: Hvis marsvinets spinden eller brummen er højere, er det ofte en indikator for irritation og lyder undertiden som en gennemtrængende vibration. En kort brummen kan indikere frygt eller usikkerhed, og du vil bemærke, at dit marsvin står helt stille. Under begge omstændigheder er det bedst at berolige dit marsvin blidt.

Hvæser: Ligesom klapren med tænderne er dette et tegn på et vredt eller aggressivt marsvin. Det er ligesom den hvæsende lyd, som katte laver.

Skriger: Et gennemtrængende, højt skrig er et temmelig utvetydigt alarmopkald, der udtrykker frygt eller smerte. Hvis du hører denne lyd, er det en god idé at se til dit marsvin for at sikre, at alt er i orden, og det ikke er kommet til skade.

Hviner: Du vil høre denne lyd, hvis din lille ven føler sig utilfreds eller i nød. Normalt høres denne lyd, når de bliver mobbet eller bidt af andre marsvin.

Klynker: “Jeg kan ikke lide det.” En klynkende eller stønnende type knirk kan kommunikere irritation eller, at marsvinet ikke synes om noget, som du eller et andet marsvin gør.

Kvidrer: Ligesom en fugl. Kvidren er måske den lyd, der forstås og høres mindst hos marsvin. Lyden høres, når marsvin fjernes fra deres familie. Et kvidrende marsvin kan også se ud, som om det befinder sig i en trance.

Kropssprog – hvad er de positive stillinger?

Popcorner: Denne består i at marsvinet hopper lige op i luften, undertiden gentagne gange, ligesom popcorn gør, mens den popper. Den mest almindelige årsag er lykke og spænding. De har det bare sjovt, de bliver begejstrede og pop – de hopper bogstaveligt talt af glæde! Ikke alle marsvin underholder deres ejere med at “popcorne”, men de fleste af dem gør. Du kan læse mere om hvorfor marsvin popcorner i vores tidligere artikel om dette sjove fænomen.

Slikker: Dette er et supervenligt signal! Hvis dit marsvin slikker dig, er det normalt et tegn på hengivenhed, at de er tilfredse og prøver at pleje dig – det er dog muligt, at de bare godt kan lide smagen af salt på din hud.

Spreder eller slænger sig: Dette er normalt et tegn på, at dit marsvin har det godt og trygt sammen med dig, mens den slapper af på dit skød.

Marsvinesprog - Omlet Zippi løbegård til marsvin

Kropssprog – hvad er de negative stillinger?

Bakker væk: Hvis du prøver at samle din lille ven op, og den bakker væk fra dig, kan dette være et tegn på, at den føler sig truet og utilpas på en måde. Det er værd at give dit kæledyr noget plads. Marsvin er byttedyr, så deres instinkt er at løbe væk, hvis de føler sig truede.

Er rastløs eller bider, mens den holdes: Dette kan ofte være et tegn på, at dit marsvin bare skal på toilettet. På den anden side kan det også indikere, at dit marsvin føler sig utilpas, stresset eller endda bange – eller at den bare er

Fryser: Hvis et marsvin bliver forskrækket eller usikker på noget i sit miljø, vil det stå helt ubevægeligt. Beroligelse vil hjælpe dem med at slippe deres nervøsitet.

Spankulerer: Bevægelse fra side til side på stive ben kan ses som dominerende eller aggressiv adfærd og er ofte ledsaget af klapren med tænderne.

Kaster med hovedet: Et marsvin vil kaste hovedet tilbage, når det bliver irriteret over at blive aet. Det er en måde at bede dig om at stoppe på.

Står på to ben: Hvis dit marsvin står på to ben og blotter sine tænder, kan det være et tegn på, at en kamp er ved at bryde ud imellem ham og hans kammerat(er). For at forhindre skader kan det være nødvendigt at gribe ind her. Det er vigtigt at forsøge at forhindre denne form for adfærd, hvis du introducerer andre marsvin for første gang.

Hvad er de neutrale lyde og kropsstillinger?

Bestiger hinanden: Dette kan enten være seksuel adfærd (hanner på hunner) eller adfærd, der bruges til at udvise dominans indenfor marsvineflokkens sociale struktur, især mellem hunner.

Duftmarkering: Marsvin gnider deres hager, kinder og bagender på genstande, de ønsker at markere som deres. De kan også tisse på ting eller andre kammerater for at vise deres dominans.

Sniffer: Sniffen er en måde at tjekke, hvad der foregår omkring dem, og at lære andre at kende. Marsvin kan især godt lide at snuse hinanden omkring næsen, hagen, ørerne og bagenden. Det er en måde marsvin udforsker på.

Løfter hovedet: Dette er normalt et tegn på dominans, når de løfter eller strækker deres hoved med deres burkammerater.

Brummer: Et brummende eller brummende, spankulerende marsvin er en dybere lyd end en spindende lyd nævnt ovenfor. Et han marsvin afgiver denne lyd, når den forsøger at parre sig med en hun, det er en del af deres parringsritual og ofte ledsaget af en typisk “parringsdans”.

Løber væk fra at blive samlet op: Marsvin har tendens til at være sky, især i starten. Hvis de løber væk fra dig, er det ikke en decideret afvisning, men snarere en naturlig forsvarsmekanisme. Bare giv dem lidt tid og tålmodighed, så vil de med tiden blive glade for at blive hentet til kælen og leg udenfor buret en gang imellem.

Gaber: Ligesom når de løfter hovedet, kan dine marsvin også vise dominans, når de viser deres tænder for andre.

Sørg for at læg nøje mærke til din lille vens adfærd, efter et stykke tid vil du begynde at få en bedre forståelse af den. Husk at det kan tage et stykke tid, før din lille ven vænner sig til at blive håndteret. Dit marsvin snakker muligvis med dig på en anderledes måde end den gør med sine burkammerater.

For at give dit marsvin et godt og sundt liv og for at forhindre stress eller depression er socialt samvær og tid til leg en vigtig del af et marsvins liv. Hvis du vil vide, hvordan du lærer din lille ven nogle gode tricks, kan du læse vores artikel Sådan lærer du dine marsvin og kaniner tricks.

To marsvin sammen - marsvins kropssprog

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Marsvin on April 7th, 2021 by signejorgensen