Omlet bloggen

Kan kaniner blive dine nye bedste venner?

Vi ved alle, at hunde har været menneskets bedste ven i århundreder, men har du nogensinde tænkt på venskab med en kæledyrskanin? Ligesom hunde er kaniner meget sociale dyr. Det betyder, at de nyder samværet med andre, hvad enten det er deres egen art eller vores! Faktisk tyder meget på, at kaniner, der knytter bånd til deres ejere, lever længere og lykkeligere liv! Med så meget kærlighed at give, kan disse søde, bløde væsner være de perfekte kæledyr. Så kan kaniner være din nye bedste venner?

Sort og hvid kanin spiser fra Caddi godbidsdispenser til kaniner

Hvorfor skulle jeg anskaffe mig en kanin?

Først og fremmest er kaniner meget kærlige kæledyr og vil vise deres ejere hengivenhed på en række måder. Så vær forvisset om, du kunne gå hen og blive din kanins bedste ven meget hurtigt! Hvis du overvejer at anskaffe dig en kanin, vil du lære at læse hans eller hendes specifikke kropssprog. Men generelt vil en kanin, der elsker sin ejer, vise dette ved at spinde, løbe rundt om dine fødder eller endda pleje dig!

Når man ser bort fra, hvor uimodståeligt søde disse dyr selvfølgelig er, er de også utroligt morsomme og vil give dig masser af underholdning. For at dine kaniner kan blive dine nye bedste venner, har de brug for masser af legetid med dig! Kaniner elsker at lege med en bred vifte af legetøj til kaniner, som ikke kun hjælper dem med at holde sig aktive, men vil give dem masser af mental stimulering. Og efter en hård dags arbejde med at hoppe rundt, kan du forkæle dem med et par stykker lækre godbidder til kaniner – den perfekte måde at knytte jer på!

Kaniner er også særligt tiltalende for dem, der gerne vil have en pelset ven i deres liv, men måske ikke er klar til en kat eller en hund, som har brug for lidt ekstra tid til at gå tur eller træne. Når det er sagt, kræver kaniner stadig dit fulde engagement som ejer.

Hvad du skal overveje, før du får kaniner

Som med at påtage sig ansvaret for ethvert kæledyr, skal du overveje, om en kanin kan passe ind i din livsstil. Kaniner kræver måske ikke så meget tid eller træning, som en hund. Men de ønsker stadig kammeratskab og stimulering til at leve det lykkelige, fuldendte liv, de fortjener.

Noget du skal overveje, før du får kaniner, er din familiedynamik. Selvom kaniner almindeligvis forbindes med at være “startkæledyr”, er de under nogle omstændigheder ikke egnede til små børn. Dette er mest fordi, at mange kaniner er naturligt nervøse og ikke kan lide at blive håndteret. Hvis din kanin alligevel skal tages op, skal det gøres meget skånsomt, hvilket desværre ikke altid passer til helt små børn! Når det er sagt, er nogle racer kendt for at komme godt ud af det med yngre medlemmer af familien. En Fransk Lop elsker for eksempel socialt samvær og vil ikke have noget imod at blive håndteret.

Kan kaniner blive dit kæledyrs nye bedste venner?

Hvis du også har andre kæledyr, vil dette være noget andet at tænke på, før du tager dit nye kæledyr med hjem. Heldigvis har mange af vores andre yndlingskæledyr evnen til at omgås kaniner. Dette betyder dog ikke, at du bare skal placere dine kæledyr i ét rum på samme tid og lade dem være! Introducer i stedet langsomt dine dyr i et neuralt rum med en barriere såsom en kasse eller et hegn.

Hvis du introducerer din kanin til din hund, skal du altid holde din hund i snor. Uanset om du introducerer din kanin til en kat, hund eller høne, bør du aldrig efterlade dem uden opsyn i denne fase. Hold godt øje med deres interaktion. Du skal passe på, om din kanin eller en anden pelsede ven opfører sig aggressivt eller virker ængstelig. Du kan læse mere om at holde kaniner og høns sammen på vores tidligere blog. Vær dog også opmærksom på, at kaniner ikke bør holdes sammen med andre små dyr, såsom rotter eller marsvin.

Kvinde skubber blomster i en trillebør og interagerer med kaniner i Eglu Go kaninhus

Hvor kan man få kaniner?

Som med at få ethvert dyr, er det vigtigt, at kaniner købes/reddes fra en velrenommeret opdrætter eller center. Tag dig tid til at lave grundig research. Nogle kaninracer er bedst egnede til ejere med lidt mere erfaring end andre.

På grund af misforståelsen om, at kaniner er ‘lette kæledyr’, kan mange uønskede kaniner ende på dyreinternater. Dyreværnet er en organisation, der prøver at hjælpe med dette problem ved at matche hjemløse kæledyr med en ny, kærlig og ansvarlig kæledyrsejer. Besøg Dyreværnets hjemmeside for at finde mere information om hvordan du kan adoptere et kæledyr https://dyrevaernet.dk.

Når du har indsnævret dine muligheder, kan du læse vores blog om Hvordan man vælger den rigtige kaninrace der passer til dig, så du kan finde din match og nye bedste ven! Så kan kaniner være dine nye bedste venner?

This entry was posted in Kaniner


One reply on “Kan kaniner blive dine nye bedste venner?”

Bettina says:

Hvad er jeres kilder til denne artikel? Ifølge forskningen er det bedst at holdes kaniner sammen med andre artsfæller – altså at have mindst 2 bondede kaniner sammen, da de har stor glæde af hinandens selskab – og uanset hvor meget vi mennesker er sammen med vores kanin, vil vi aldrig kunne erstatte selskabet af en anden kanin. Første billede viser en kanin i et lille udendørsbur. Kaniner skal ifølge forskningen have masser af plads, så de kan løbe og spjætte. Mindst 9 m2 pr. kanin er anbefalingen. Hvorfor vil en fransk lop ikke have noget imod at blive håndteret? Hvorfor lige denne race, og hvad bygger I jeres påstand på? Dette er blot nogle af de fejlagtige informationer, der står i artiklen – eller information, der helt er undladt i artiklen. I må søge og henvise til relevant information, hvis I ønsker at råde og vejlede omkring kaniner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts