Omlet bloggen

Sådan forbereder marsvin sig til vinteren

Med bare et par uger, indtil vi går ind i den mest magiske sæson af alle, er det nu den perfekte mulighed for at gøre dine marsvin vinterklar. At finde den ultimative hyggelige frakke er en måde, vi kan forberede os på den kommende sæson, men for vores pelsede venner, er forberedelsen selvfølgelig lidt anderledes. Og selvom dit marsvin allerede har en blød frakke, har de stadig brug for vores hjælp til at begive sig ud i de koldere temperaturer.

Heldigvis behøver man ikke at forvandle sit kæledyrs efterårs gemmested helt, for at give dit marsvin et nyt vinterlandskab. I stedet vil dine marsvin, med disse enkle trin, popcorne med glæde langt ind i den nye sæson og være klar til at klare forandringen.

Kan marsvin lide vinteren?

Hvis du kunne oversætte dine<ahref=”https://blog.omlet.dk/2021/04/07/laer-at-forsta-dine-marsvins-sprog/”>marsvins spinden, fløjten og kurren
, ville de fortælle dig, at deres yndlingstemperatur er et sted omkring 15-24 grader. Og mens marsvin i deres naturlige habitat i de sydamerikanske Andesbjerge krammer med hinanden for at holde sig varme, er de i dag blevet vant til deres nye miljøer. Derfor er det som ejer vigtigt, at du også tager de rigtige skridt for at sikre, at dit marsvin ikke har det koldt.

Kan marsvin bo udenfor om vinteren?

Omlets Eglu Go marsvinehus er indrettet som helårsbolig, lidt afhængig af hvor du bor og hvor koldt det bliver. For marsvinehuse i modsætning til Eglu, som har dobbeltvægsisolering, er det dog tilrådeligt at flytte dine marsvin ind i et skur eller en garage i de kommende måneder. Men før du gør det, bør du vide, at disse kæledyr ikke er så gode til at tilpasse sig til tilbagevendende og drastiske ændringer i temperatur. Derfor er det skadeligt at bringe dem ind, så ud, så ind… og ud (!). Du bør enten tage dem indenfor hele vinteren eller bare i de par uger, hvor det er meget koldt. Læs vores Hvor skal jeg placere mit marsvinehus? guide, så du kan vælge det perfekte vinterbosted til dine marsvin.

Gør klar til vinteren

Dine marsvin er klar til at gro deres tykkere vinterpels, og du har næsten skruet op for varmen… så hvad nu?

Invester i varm bundstrøelse

Hvis du ikke allerede har gjort det, er det ved at være tid til at lægge det hyggelige sengetøj på, der har været gemt siden marts… (det gælder også for dine marsvin!).Varm bundstrøelse er et vinter must-have for os og vores marsvin, så sørg for at have masser af ekstra til at fore deres hjem. Det er især vigtigt, at dette forbliver rent og tørt.

En anden fantastisk mulighed er en Snugglesafe Microwave Heatpad, der kan bruges i dit kæledyrsEglu Go marsvinehus. Alt du skal gøre er at lægge puden i mikrobølgeovnen et par minutter, og den vil give op til 10 timers varme!

Marsvin i Omlet Eglu Go marsvinehus spiser hø

Anskaf et flaskedæksel

Når vejret bliver koldere, skal du holde øje med dine marsvins vandflasker. Frosttemperaturer kan føre til, at metaltuden og vandet fryser til, hvilket uundgåeligt betyder, at dine marsvin ikke har adgang til et af deres basale behov. Ikke alene vil et vandflaskedæksel betyde, at deres vandflaske ikke fryser om vinteren, men også holde deres vand dejlig køligt om sommeren!

Undgå græsset

Dine marsvin har måske haft en sjov sommer med at udforske alt det lækre grønne græs i haven, men vinteren er desværre ikke skabt til udendørs udforskning. Det er ikke smart at lægge sit marsvin i græsset, når det er koldt eller fugtigt. For det første er det ubehageligt for dit marsvin. Det kan også føre til sygdom. Da disse pelsbolde har følsom hud, kan det være skadeligt at blive våd med jævne mellemrum, i kombination med at de er kolde og ikke kan tørre hurtigt. Dette betyder dog ikke, at vinteren ikke kan være underholdende for dine marsvin! Tjek vores udvalg af marsvinelegetøj som kan inspirere til indendørs leg.

Hold styr på deres kost

Marsvin bør fodres med en afbalanceret kost hele året rundt, inklusive det essentielle næringsstof C-vitamin. Vi skrev alt om hvorfor C-vitamin skal være en staple af dit marsvins diæt! Bortset fra C-vitamin, er det enormt vigtigt at have masser af kalorier på lager i de koldere måneder, da marsvin forbrænder flere kalorier for at holde sig varme. Du bør fortsætte med at fodre dem med både frisk og tør mad hver dag, samt en ubegrænset forsyning af hø, men et par ekstra kalorier på denne årstid vil ikke skade nogen!

Brug overtræk til marsvinehuse

En anden måde at holde dine marsvin varme på om vinteren, er at dække dine marsvins hus, så det er en god idé at investere i et beskyttelsestæppe mod ekstreme temperaturer. Dette kan overdække huset og giver yderligere beskyttelse til din Eglu Go. Hvis du ikke har en Eglu, kan du lægge et sammenrullet gulvtæppe over huset, eller bruge et tæppe, som du kan sømme fast for at holde det på plads. Bemærk dog, at marsvin til enhver tid skal have ventilation i deres hus.

Marsvin holder varmen i deres Omlet Eglu Go hus med løbegård, dækket af vejrbeskyttelse

Sådan kan du se, om et marsvin har det for koldt

Tag disse foranstaltninger inden kulden sætter ind, for at gøre det behageligt for dine marsvin hele vinteren. Det er altid godt at vide, hvordan man kan se, om ens marsvin har det lidt for koldt.

Selvom vi ikke taler samme sprog som vores kæledyr, er de fantastiske til at kommunikere deres følelser, hvad de kan lide og hvad de ikke lan lide. Marsvin er ikke anderledes og vil bruge kropssprog til at fortælle dig, om de vil have det lidt varmere! Ligesom os vil marsvin ryste, når de har det koldt, og de krøller sig sammen til en bold, kendt som “huddling”. Alternativt kan dine marsvin lave et midlertidigt tæppe af deres bundstrøelse i et forsøg på at varme deres kropstemperatur op. Du skal også mærke deres ører, og hvis de er kolde – du gættede rigtigt! – så er resten af ​​deres krop også kold.

Nu hvor du er klar til vinteren med dine marsvin, kan du læne dig tilbage, nyde en kop te under et blødt tæppe, forvisset om at dine pelsede venner vil være glade, trygge og varme denne efterårssæson.

This entry was posted in Marsvin


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts