Omlet bloggen Archives: September 2018

Omlet Eglu Go – det perfekte hus til kyllinger og ællinger

Omlet Eglu Go – det perfekte hus til kyllinger og ællinger

Af Lotte Denckert – www.selvforsyningilandsbyen.dk @selvforsyningilandsbyen


Jeg har været så heldig at få lov at afprøve Omlet Eglu Go. Henover foråret og sommeren har jeg først haft et kyllingehold og senere et ællingehold boende i min Eglu Go.

Huset egner sig formidabelt til skrukhus og kyllingehus. Huset er nemt at gøre rent, der er god ventilation uden træk, huset har en god størrelse til kyllinger og ællinger og den medfølgende gård giver god beskyttelse for de små, i den første tid hvor de er udsatte i forhold til rovfugle og andre ubudne gæster.

Eglu Go som kyllingehus

I den første tid boede mine kyllinger i bur i gæsteværelset. De var udruget i maskine og havde derfor brug for varmelampe de første par måneder, da det var meget koldt udenfor. Da temperaturene begyndte at stige og kyllingerne havde mere veludviklede fjerdragter, flyttede kyllingerne ud i huset. Her var de omkring 10 uger. Der var 10 kyllinger og de kunne sagtens være i huset, indtil de var store nok, til at flytte ind i det store hønsehus sammen med de voksne høns. Jeg fjernede ”risten” i huset, da små kyllinger ikke sover på pind det første stykke tid. Jeg forede huset med et godt lag spåner og halm, da det stadig var koldt i foråret.

Huset er ret nemt at flytte på, især hvis man tilkøber hjul. Man kan derfor flytte buret når græsset begynder at være kedeligt, på den måde har kyllingerne altid frisk græs at gå på.

Det er smart at have en lukket gård i den første tid. Små kyllinger er udsatte overfor rovfugle – gården forhindre rovfuglene i at angribe. Mine voksne høns var også en fare for de små kyllinger i starten. Høns er nemlig ikke altid lige gæstfrie, når det kommer til nye i flokken. De små kyllinger kunne altså gå i fred i gården og de store høns kunne langsomt vænne sig til de smås tilstedeværelse. Dette gjorde sammenføringen meget nem, da de allerede var vant til hinanden.

  

Udrugning og opfostring i Eglu Go

Da kyllingerne var blevet for store til at bo i huset alle sammen, blev de ført sammen med den store flok, og jeg havde nu en tom Eglu Go stående. Mine ænder havde lagt mange æg i en stor rede, men ingen af dem ville ruge på dem. Jeg havde to silkehøns der lå skruk i forvejen, så jeg prøvede at lægge andeæggene under dem. Hønsene var ikke så kræsne med æggene, så de lagde sig gladelig til at ruge.. Da der var en uge til at æggene skulle begynde at klække, flyttede jeg de to høns og deres æg ind i det tomme hus. Hønsene tog det pænt, og fortsatte deres ihærdige udrugning og en uge senere kom der 8 store ællinger til verden.

Igen havde jeg taget risten ud af huset, da ænder ikke sover på pind. På den både var der også plads til de to reder. Hønsene kunne enes og de virkede ikke til at have et problem med at deres afkom havde svømmefødder i stedet for hønsefødder.

Igen kunne de andre fjerkræ i haven gradvist vænne sig til de nye små, og derfor var der heller ingen problemer da jeg, efter nogle uger, lukkede ællingerne og deres mødre ud i haven til de andre.

Fordelen ved at have ænder i Eglu Go er, at ænder ofte bedst kan lide at sove udenfor. Om aftenen lukker jeg dem ind i den lille gård og lukker døren, så er de beskyttet for rovdyr. Samtidig kan de selv vælge om de vil sove i huset eller i gården. Om morgenen lukker jeg op for gården, så de kan løbe frit i haven og samle snegle og insekter.

Jeg kan klart anbefale dette hus til både kyllinger og ællinger, hvad enten det er maskinudrugede eller naturligt udrugede. Det er en god idé at vælge gården på 3 meter, da det giver bedre plads til leg og udfoldelse for de små.

  

 

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on September 20th, 2018 by signejorgensen


Verden rundt med katte adoptionshistorier!

D. 8. august fejrede vi international kattedag ved at invitere alle vores følgere til at dele deres vidunderlige historier om adopterede katte på de sociale medier. Her er et udvalg af vores yndlingshistorier fra forskellige lande…


”Min Bettemis tog jeg med hjem i pleje sammen med hendes søster, for Tøstrup kattehjem og Dyreværn, hun var så lille at vi ikke troede hun ville overleve, men det gjorde hun, og da hun var 2 år faldt hun ned fra et vindue og brækkede sit bækken 2 stedet, det ovetlevede hun også, hun er den mest kælne og hengivende kst jeg kender selv om hun tramper når hun går, jeg har 4 katte og en hund” – Lilian, fra Danmark

”Dette er min skat Yumyum. Han blev reddet fra et meget hektisk hjem. Børn der jagtede ham og hev ham i halen. Så han blev lukket inde på et værelse med en beskidt kattebakke. Han vejede 2 pund og var 8 uger gammel. Han var en livlig lille fætter i starten, men han er faldet fint på plads nu.Nu er han 14 år og har været diabetiker i mange år. Han får insulin to gange dagligt og særlige low carb kiks. Han kan sno mig om sin lille pote.” – Helen, fra Storbritannien

“Det her er Misfit, han kommer fra vores dyrlæge, hun fandt han syg på gaden, ingen ejer meldte sig så vi fik ham. vi har ialt 33 katte, mange fra Tøstrup Kattehjem & Dyreværn” – Tilla, fra Danmark.

“Det her er Fröken Fräs. Hun ventede 10 år på et nyt hjem på internatet i Lidköping. Hun var en smule aggressiv, ikke særlig udadvendt, og ingens førstevalg. Det blev ikke nemmere, som hun blev ældre og begyndte at få tandproblemer. Nu bor hun i Dalarna og er et elsket familiemedlem hos os, det har hun været et par år nu. Hun elsker rejer, at sove i solen, lege med bolde eller bare ligge tæt med os og kæle. Der er masser af katte som hende derude – de ældre katte med et par skavanker, som næsten ingen gider have.” – Pia, fra Sverige

”Det her er Jessie! Hun blev reddet af Little Valley Animal Shelter og fik møjsommeligt helbredet plejet tilbage efter at være blevet fundet med sit bagben fuldstændig flået. De troede, at de ville blive nødt til at amputere det, men deres fantastiske pleje betød at det i sidste ende ikke var nødvendigt. Det var en meget lang helingsproces, men nu er hun fit, sund og et elsket medlem af vores familie.” – Charley, fra Storbritannien

“Denne smukke kat er iPoes! Jeg adoptered hende i 2010 fra ‘t Julialaantje i Rijswijk. Selvom hun er min kat, så kan jeg ærligt sige, at hun er en af de sødeste katte jeg nogensinde har mødt. Hun ville aldrig kradse eller bide. Bortset fra naboens hankat, hun sørger for at han forlader vores hus med det samme!

Ifølge internatet plejede iPoes at bo i et hus med mange andre katte og hunde. I starten var hun ikke særlig social, og det tog næsten 2 år inden hun følte sig tilpas nok til at sidde i mit skød. Men det er ikke noget problem længere: Nu vil hun gerne sove ved siden af mig under dynen med hovedet på min pude! Selvom hun er utroligt sød, så er hun ikke særlig klog… Hun er en meget lille kat og ifølge dyrlægen er hendes hoved bare for lille til en stor hjerne. Men selv efter 8 år lærer hun nye ting hver dag!” – Pauline, fra Holland

“Heddi er 17 år gammel og jeg reddede hende tilbage i år 2001. Hun har en stor personlighed og ved hvad hun vil have, og hun gør os altid opmærksom på det, når hun vil have noget, mad eller at blive lukket ud i haven – selv kl. 5 om morgenen! Nu til dags foretrækker hun at sove udenfor og forlader aldrig haven. Hendes nyrer er begyndt at give problemer, og hun har gigt, men hun er rigtig glad og har perfekte tænder. Hun har en ven, der er to år yngre, Nancy, med en fuldstændig anderledes personlighed, men jeg elsker dem begge lige meget.” – Annika, fra Sverige

“Bibi blev reddet for 9 år siden! Vi fandt ham i vores nabolag en meget kold og snedækket dag, vi antager, at hans ejere besluttede sig for, at de ikke ville have ham længere. Han kom til min dør, jeg lukkede ham ind og han gik aldrig igen. Han er så taknemmelig, at han accepterer alle de nye adopterede dyr i vores hjem, selv denne her fugl, der heller ikke gider tage af sted haha” – Joëlle, fra Frankrig

“Hej, lad mig præsentere jer for Obi og Ficelle! Vi har for nyligt adopteret Obi, han er en 3 måneder gammel killing, der blev fundet på gaden, hvor han var udsultet og syg! I dag lever han det perfekte liv med sin sjæle søster Ficelle, som vi fik fra et internat i det nordlige Frankrig.” – Cassandre, fra Frankrig

“Vi hentede vores kat Mia fra internatet i Murtal i september 2017. Vores andre adopterede kæledyr var også begejstrede for hendes ankomst.” – Marlena, fra Tyskland

“Luna er fra Lund kattehjem. Historien kendes ikke. Ved bare hun havde siddet der rigtig længe. Var ikke særlig snakke saglig da vi fik hende. I dag sover hun som i arm under dynen og kan få kommandoer.” – Charlotte, fra Danmark.

”I sommeren 2006 dukkede en killing pludselig op foran vores hun. Han var ekstremt tynd, havde et stort sår på maven og fyldt med øremider. Det tog mig to dage at fange ham, men så tog det kun et par minutter inden han faldt til ro og begyndte at spinde. Jeg har 4 neutraliserede hankatte i forvejen, og det var aldrig planen at beholde ham, men vi blev hurtigt nødt til at droppe den idé. Han stjal mit hjerte! Vi kaldte ham Alvin og nu er han ligeså stor en del af familien som de andre katte.” – Jennifer, fra Sverige

“Sir George er min adoptivsfejl fra for 2 år siden hos Diamonds i Ruff Animal Rescue i Lockport NY. George var 4 dage gammel da han kom til mig og var fra starten en medicinsk læringsproces. Han fik brok fordi han var belastet af kronisk diarré inden han blev 5 uger. Han kæmpede fortsat og trivedes stadig ikke før han blev 9 måneder. Vi tog en masse prøver, og forsøgte os med en masse forskelligt foder. Min dyrlæge er fantastisk og hun ville bare ikke give op – og det gjorde Diamonds heller ikke. Endelig fandt vi en kost, som George kunne tåle. Han er allergisk overfor mælkeproduktr, fisk og kulhydrater. Han svingede fra diarré til forstoppelse til helt tilpas. D. 4. Juli i år blev hans urinveje blokeret. Min dyrlæge var igen fantastisk og gjorde at jeg undgik en tur på skadestuen. Han er på kronisk medicinering såvel som en særlig kost (der på et tidspunkt inkluderede hjemmelavede måltider). På grund fejlernæring i en tidlig alder er han min ’mini’ misser, men han er glad og har det godt!” – Cathryne, fra USA

 

Du kan læse mange flere vidunderlige adoptionshistorier på vores facebook side!

 

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on September 18th, 2018 by signejorgensen


Den NYE automatiske dør til hønsehuset er afprøvet og testet: Her er kundernes tilbagemeldinger!

Omlets første automatiske hønselem nogensinde er netop lanceret!

Udviklet til at passe perfekt på det bedst-sælgende Eglu Cube hønsehus såvel som på traditionelle hønsehuse i træ. Omlets automatiske dør til hønsehuset er batteridrevet og kombinerer både en lyssensor og en timer for at give dig ultimativ fleksibilitet og kontrol.

Nogle af vores kunder har testet den nye automatiske dør for os, og vi har kontaktet et par stykker for at se, hvad de synes om denne fantastiske nye hønselem og om det har ændret deres livsstil; altså givet dem muligheden for at sove længere om morgenen, som de altid har drømt om…


Hayley fra Hayley’s Lottie Haven har 6 ex-batteri høns, der bor i et Eglu Cube hønsehus i hendes kolonihave.

Lilla Eglu Cube med automatisk dør til hønsehuset  Høns og deres Eglu Cube i kolonihaven

Hvordan går det med den nye automatiske dør fra Omlet? Jeg er absolut 100% vild med den! Den har bogstavelig talt ændret mit liv som hønsemor!

Var den nem at montere? Har du sat den direkte på Eglu Cube hønsehuset eller på hønsegården? Jeg monterede den på hønsehuset, da jeg gerne ville give dem mulighed for at stå op når de vil og gå i seng uden risiko for, at Mikkel Ræv for fat i dem. Den var rigtig nem at sætte op og det tog ca. 20 minutter. Vejledningen er rigtig brugervenlig.

Hvad elsker du ved den? Den frihed den giver mig. Som ny hønseholder vidste jeg godt hvilken forpligtelse det er at have høns, men virkeligheden er ret anderledes. Damerne står gerne op ved det allerførste tegn på lys, og hvis jeg sover bare en time længere i weekenden, så får jeg dårlig samvittighed når jeg ser hvordan de står og tripper for at komme ud i gården. Og hvis jeg ikke kan nå tilbage og lukke døren sidst på dagen, så bekymrer jeg mig vanvittigt over om der kommer vilde dyr og forstyrrer damerne. Lige siden jeg fik den automatiske dør er der blevet løftet en byrde fra mine skuldre. Nu skal jeg ikke længere grusomt tidligt op om morgenen, og jeg kan være sikker på at hønsene er sikkert lukket inde, når jeg er ude at spise.

Hvilken indstilling bruger du? Og var den nem at indstille? Jeg bruger tidsindstillingen. Mine høns er i kolonihaven, så i modsætning til de fleste kan jeg ikke holde øje med dem fra stuevinduet. Jeg har haft en førstehånds oplevelse af ræve, der snuser rundt om gården (hønsene var sikkert lukket inde). Derfor er jeg ekstra varsom og kan godt lide at lukke damerne ud, når jeg ved at kysten er klar, så timeren giver mig fuld kontrol.

Har den ændret din livsstil? Får du endelig lov til at ligge lidt længere under dynen, som de fleste hønseejere drømmer om? Den har fuldstændig ændret min livsstil. Hele sidste vinter var jeg endda nødt til at tage hjem fra arbejde en halv time tidligere for at kunne lukke damerne sikkert inde inden mørket faldt på. Jeg tror ikke bare det ændret min livsstil, men også mine damers. Jeg tror ikke der findes mange mennesker, der har høns bare for æggenes skyld. Vi vil alle sammen gerne give dem det bedste liv, særligt da mine er reddet fra at forfærdeligt liv som burhøns. Så det at damerne har regelmæssighed, vågner på samme tid hver dag og have så længe som muligt til at gå rundt udenfor, samt at de selv kan gå i seng i viden om at de er i sikkerhed, det er perfekt for os.

Jeg vidste intet om automatiske hønselemme, så jeg anede ike hvad jeg kunne forvente eller hvordan det ville fungere. Jeg var måske en smule skeptisk, men blev fuldstændig overbevist efter at have monteret den. Det gav mig selvtillid at jeg kunne finde ud af at indstille tiden og anvende lysindstillingen. Jeg var en smule bekymret for om døren ville lukke på damerne, men en bevæger sig ret langsomt, så de har rigelig advarsel. Plus, den har en sikkerhedssensor, så hvis der sidder noget i vejen, så lukker den ikke. Jeg var ikke sikker på om jeg skulle hen og skifte batterier hver andet øjeblik, da jeg ikke har nogen strømforsyning i min kolonihave, men batterierne er aldrig løbet tør. Skærmen på kontrolpanelet fortæller dig præcis hvor meget batteri der er tilbage, hvilket igen giver mig sindsro.


Ruth har 3 høns og har været hønseejer i ca. 10 år.

Hvordan går det med din nye automatiske dør til hønsehuset? Vi er vireklig glade for den automatiske dør. Førhen havde vi en anden automatiske hønselem med lyssensor, men den var ikke integreret i døren og var derfor mere tilbøjelig til at svigte.

Hvor har du monteret din automatiske dør? Døren sidder på min Eglu og den var nem at montere.

Hvilken indstilling anvender du? Vi bruger lysindstillingen for at sikre os, at døren åbner så snart damerne er klar til at stå op til en ny dag og lukker kort tid efter, at de har puttet sig selv inde i hønsehuset om aftenen.

Hvad elsker du ved den nye automatiske dør? Vi elsker hvor pålidelig døren er og at batteriniveauet vises i displayet. Vi plejede at bekymre os om at døren ville svigte, fordi batterierne pludselig døde eller ledningen knækkede på den gamle hønselem. Det ville være forfærdeligt, hvis hønsene blev låst enten inde eller ude.


Emma har holdt høns i over 17 måneder og har 8 høns, der bor i et Eglu Cube hønsehus.

Grønt Eglu Cube hønsehus med automatisk dør fra Omlet

Hvordan går det med Omlets nye automatiske dør? Vi har afprøvet døren siden maj. Jeg var meget spændt, da jeg vidste det ville skære ned på mængden af tid, vi bruger på gøremål om morgenen.

Den levede op til, hvad jeg håbede den ville være. Den har gjort vores morgener/aftener nemmere, og jeg er meget imponeret, den er virkelig vellavet.

Var den nem at montere? Har I monteret den direkte på jeres Cube eller på hønsegården? Den var virkelig nem at montere, min mand gjorde det på 20 minutter. Vi har sat den direkte på hønsehuset.

Hvad elsker du ved den? Jeg elsker at i min sommerferie i år og i weekenderne kan jeg sove længe uden at bekymre mig om at skulle løbe ud og åbne op.

Jeg kan sove længe, jeg elsker det! Nu kan jeg ikke undvære den.

Hvilken indstilling bruger du? Var det nemt at indstille den? Vi bruger sollys indstillingen. Ja, meget nemme instruktioner at følge.

Har den ændret din livsstil? Får du endelig lov til at ligge længere under dynen, som de fleste hønseejere drømmer om? Ja!! Sådan en dejlig følelse.

Døren har gjort en stor forskel for vores familie, den har stoppet skænderierne om, hvis tur det er. Nu glæder jeg mig til det bliver efterår og vinter!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on September 14th, 2018 by signejorgensen


Til udstilling med Danish Bulldog Club og lidt om sunde bulldogs

I august måned var der udstilling i Danish Bulldog Club, hvor Omlet sponsorerede præmierne i ’smukkeste hoved’ kategorien! Vi tog en snak med arrangørerne for at lære lidt mere om bulldoggen og finde ud af hvorfor de har så meget fokus på bulldoggens sundhed.

    

Hvorfor har I fokus på at fremme det sunde hos bulldoggen til denne udstilling?

Vi har fokus på bulldoggens sundhed til alle vores udstillinger og grunden til at vi netop har så stor fokus på sundhed er, at mange bulldogs (flere forskellige slags) desværre er blevet mere og mere belastet af sygdom.

Vi synes det er vigtigt at vise den sunde type, som kan trække vejret, bevæge sig frit, ikke er genereret af allergi mm.

Hvad kendetegner en sund Bulldog? Og hvad er hyppige sundhedsproblemer hos bulldoggen?

En sund bulldog kan bevæge sig frit. Den er altså ikke begrænset i sin fysik. Åbne næsebor, der gør at der ikke forekommer vejrtrækningsproblemer og så er det vigtigt at den ikke er overvægtig, da det belaster hofter mm.

De mest hyppige sundhedsproblemer er hudproblemer, hofte/albue dysplasi, vejrtrækningsproblemer/snævre næsebor.

Hvis man gerne vil have en bulldog, hvad kan man så gøre for at sikre sig, at den er sund? Og hvordan kan man hjælpe den til at holde sig sund, hvis man allerede har én?

Når man skal købe en bulldog, sikrer man sig bedst ved at se dokumentation for forældrene, såsom røntgen af hofter, albuer, ryg mm. Hvis det er muligt at møde begge forældre vil dette være en fordel, men som minimum burde man møde moderen.

Ligeledes er det vigtigt at du sætter dig ind i racen og fx tager til et show, hvor du kan se og møde forskellige hunde og opdrættere.

Når først du har anskaffet dig en bulldog, så er det bedste, du kan gøre, at holde den i en slank/muskuløs form med en god kondition. Sørg for tilpas motion, foder og masser af kærlighed. Husk på at bulldoggen ikke bare er en sofahund. En bulldog har brug for motion og stimulans ligeså vel som andre racer.

Hvad er det bedste ved bulldoggen i forhold til andre hunderacer?

Bulldoggen er en meget alsidig race som egner sig til alt lige fra den super kærlige familiehund til den hårdtarbejdende træningspartner.

Dens enorme personlighed, gør den til et kærligt og sjovt familiemedlem og dens muskuløse krop og stærke vilje gør den til den ultimative træningspartner til alt lige fra lydighed til weightpull.

Generelt har bulldoggen nemt ved at tilpasse sig den enkeltes families behov.

    

Hvor mange forskellige slags bulldog findes der og laver I udstillinger for alle i DBC?

Der findes: Engelsk Bulldog, Fransk Bulldog, Alternativ Old English Bulldog, Leavitt Bulldog, Renascence Bulldog, Continental Bulldog, Amerikansk Bulldog mm.

I Danmark er Amerikansk Bulldog dog ulovlig.

Vi laver indtil videre kun udstillinger for Alternativ OEB og Leavitt Bulldogs.

Hvordan kommer man i gang med at udstille sin bulldog, hvis man er interesseret?

Man går ind på www.dbc-show.dk. Der kan man læse alt omkring hvordan en udstillingsdag foregår, hvad man skal huske at have med osv.

Så melder man sin hund til og kommer til næstkommende show som pt er den 17. november og som bliver afholdt på sjælland.

Hvad ved folk måske ikke om Bulldogs?

De er super charmerende og meget stædige, men de bringer smil og grin frem hver eneste dag.

 

***Vinderne i kategorien ‘smukkeste hoved’ – Sponsoreret af Omlet***

    

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on September 13th, 2018 by signejorgensen


Kundeanmeldelse af Omlets udendørs løbegård til katte

Skal – Skal ikke??

 

Overvejer du at købe en voliere til din kat?

25 grader udenfor, puha hvor vil vi gerne åbne et vindue eller terrassedøren, men vi har to inde katte der måske vil prøve at komme ud.

Sådan startede vores ide til en voliere. Min mand går meget op i at hus og have skal være pænt, så indhegning af haven var udelukket, desuden kan en indhegning holde kattene inde med ikke andre katte ude.
Næste ide, skal vi selv bygge en voliere? Nej det passer ikke til huset og det er ikke fleksibelt.

Jeg ledte efter noget flytbart og fleksibelt, men det fandtes ikke! Eller gjorde det? pludselig faldt jeg over Omlets løsning – præcis hvad jeg søgte.

En gård jeg selv kunne designe i længde og højde. Nem at flytte, pakke sammen, gøre mindre eller større – og så var den grøn som haven. En af de ting jeg faldt for, er at den kan stå direkte på græsset, så kattene har et naturligt underlag at lege på. Taget er lavet af det samme som resten af gården, så kattene kan følge med på himlen hvad enten det er en fugl, flyvemaskine eller noget andet.

Når det regner kan gården overdækkes, så man kan bruge den sammen med kattene som en slags taverna. Samme overdække kan også bruges til læ for sidevind, skygge for solen eller som afskærmning så kattene får fred og ro.

Nogle vil måske sige at det er synd at sætte katte i bur, jeg ser det ikke som et bur, jeg kalder det kattenes uderum. Vi holder dem her for at beskytte dem, men samtidig give dem muligheden for at opleve naturen tæt på og få frisk luft uden at risikere at blive kørt over eller på anden måde havne i uføre.  Begge vores katte elsker deres uderum og de bruger hele gården som et stort klatrestativ.

Nu kan vi nyde udelivet sammen med vores katte

Slut med at blive vækket midt om natten eller tidligt morgen – nu har vi to glade katte der via deres uderum får den stimulering de har behov for.

Omlets kattegård har givet os udelivet tilbage og vores katte et sundere og bedre liv.

– Maria, Roskilde

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on September 10th, 2018 by signejorgensen


NYHED: Den automatiske dør til hønsehuset er ankommet!

Vidste du, at over 60% af hønseejere får ikke nok søvn? Omlet har løsningen – den NYE automatiske dør til hønsehuset.

Indenfor det sidste årti er det blevet et stort hit at holde høns i haven, da børnefamilier gerne vil have en smag af det gode liv. Høns er endda kommet med i top 10 over de mest populære kæledyr. Og det er ikke svært at regne ud hvorfor, ting som friske æg, der gør alle vennerne misundelige, samt at børn kan få vigtige erfaringer om hvor deres mad egentlig kommer fra giver os en idé om, at høns virkelig er det ultimative kæledyr.

En ny undersøgelse har dog vist, at over 60% af hønseholdere ville ønske at de kunne ligge længere tid i sengen om morgenen, og mange indrømmede, at de var villige til at betale op til 1700kr. for en løsning, der kunne forlænge deres morgenslumren under dynen! 1 ud af 6 par indrømmede endda, at de regelmæssigt skændes om hvem der skal op og lukke hønsene ud. Hvad skal der til for at redde verdens hønseejere fra træthed og måske endda skilsmisse?

Lad os præsentere dig for Omlets fantastiske nye automatiske dør til hønsehuset. Designet til at fungere sammen med det bedst-sælgende Eglu Cube hønsehus såvel som alle traditionelle hønsehuse i træ. Den automatiske dør til hønsehuset er batteridrevet og kombinerer både en timer og lyssensor, hvilket giver brugeren ultimativ fleksibilitet og kontrol.

Omlets designchef, Simon Nicholls, siger: “Vi ved at vores kunder elsker deres høns og altid vil det bedste for dem, det er derfor vi har designet den automatiske dør, så hønsene kan stå op når de vil, hvilket kan være ret tidligt om sommeren. Det var desuden vigtigt for os at sikre os, at den fungerede ligeså godt til at lukke om aftenen og i al slags vejr, så vi har testet den rigtig grundigt i flere forskellige lande henover 2 år for at komme frem til det helt perfekte design.”

Det unikke design med integreret dør og ramme leveres med alt hvad du behøver for at montere den på dit hønsehus eller gård og er blevet testet i helt ned til -20°C. Den automatiske dør til hønsehuset fungerer som din egen personlige hønsehus concierge og vil altid sørge for at dit hønsehus er sikkert lukket for natten, selv når du er sent på den.

Sharon Burton, der har holdt høns i 4 år i Oxford, mener at den automatiske dør endda har reddet hendes ægteskab! ”Der er intet jeg ikke ville gøre for mine høns. Jeg køber det bedste foder til dem, jeg strør tørrede blomster i deres reddekasse for at holde den frisk, men jeg havde altid dårlig samvittighed over, at jeg ikke sprang ud af sengen ved daggry for at lukke dem ud, og når jeg bad min mand, Paul, om at gøre det, så lod han altid som om han sov! Da Omlet bad mig om at teste den automatiske dør var jeg så glad, den har reddet mit ægteskab!”

Omlets nye automatiske dør til hønsehuset kan forudbestilles NU, og fås fra 1.249,00 kr.

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on September 9th, 2018 by signejorgensen


Omlets nye automatiske dør til hønsehuset er netop ankommet med Starchick Henterprice!

Omlet hønsene har været på en vigtig mission på tværs af universet. Det har krævet mod at vove sig ud hvor ingen høne før har været, men de Forenede Fjerbund har skubbet grænserne og rejst igennem tid og rum for at levere den mest sikre og praktiske automatiske hønselem nogensinde.

Nu inviterer vi dig til at tage et smugkig ombord på Starchick Henterprice, hvor Captain Kluk har kommandoen imens mandskabet drøner mod jorden og giver instruktioner i forberedelse på udforskning af planeten. Efter et virvar af kommunikation og trykken på knapper er de endelig i stand til at anvende Henterprices nyeste tilføjelse… den automatiske dør.

Hønsenes ejer kommer ud i haven om morgenen, helt uvidende om hønsenes travle nat, og opdager et mystisk emblem. Dette får hønsene til ’hurtigt’ at klatre tilbage i Henterprise og fyre af sted tilbage ud i rummet, da den automatiske dør lige akkurat når at lukke efter dem.

Under deres rejse igennem rummet har hønsene besøgt medlemsstaterne i det Forenede Forbund af planeter, hvor de har indsamlet tilbagemeldinger på deres nyeste innovation, den automatiske dør til hønsehuset. I løbet af deres ekspedition er døren blevet udviklet til at kunne fungere på alle hønsehuse i træ og alle hønsegårde, såvel som den berygtede Eglu Cube. Den batteridrevne automatiske dør og kontrolpanelet blev sat på prøve i ekstreme vejrtilstande, mens lukkemekanismen fik udviklet en sensor til at opdage forhindringer. Den automatiske dør er blevet til det mest trygge og sikre system der findes af sin art og sikrer, at ingen høns kommer til skade.

Den automatiske dør til hønsehuset fungerer ved at man vælger et tidspunkt eller lysniveau, hvor dørene åbnes og lukkes. Dette sikrer, at hønsene kan blive lukket ud når solen står op, så alle hønseejere kan blive i sengen lidt længere, samt at hønsene kan blive lukket sikkert inde igen når solen går ned – hele året rundt.

Nu kan dine høns tilslutte sig Fjerbundet med en ’Lay long and prosper’ hønsejakke, der findes i en begrænset udgave inspireret af Captain Kirk, Scotty og Bones’ ikoniske uniformer.

Se hele den Star Trek inspirerede lanceringsvideo her

 

Omlets nye automatiske dør til hønsehuset kan forudbestilles fra d. 7. september, fra 1.249,00 kr., og de første 100 kunder der bestiller får chancen for at modtage en gratis hønsejakke ligesom dem, der ses i videoen.

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on September 7th, 2018 by signejorgensen


Gør krav på din GRATIS ‘Lay long and prosper’ hønsejakke i dag!

Gør krav på din GRATIS ‘Lay long and prosper’ hønsejakke i dag!

De første 100 kunder der bestiller Omlets NYE automatiske dør til hønsehuset modtager en gratis Starchick Henterprise hønsejakke

Brug koden TREK100 for at gøre krav på din gratis jakke.

 

 

Vilkår og betingelser

Den gratis hønsejakke er kun gyldig i forbindelse med bestilling af den nye automatiske dør til hønsehuset. Der findes kun 100 stk. og disse går til de 100 første kunder der bestiller døren. Farven på jakken er vilkårlig – den findes i rød, blå og guld. Fås kun så længe lager haves. Omlet Ltd. Forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage når som helst.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on September 7th, 2018 by signejorgensen