Omlet bloggen Archives: November 2019

Giv dine undulater og finker den bedst mulige bolig

Hvordan vil du beskrive dit ideelle fuglebur?

Det vigtigste er at give dine fugle et rum, hvor de med glæde kan gøre, hvad en fugl skal gøre – spise, sove, flyve, sidde og slappe af.

Så din tjekliste kan muligvis se nogenlunde således ud:

  • Mulighed for at flyve i hele buret
  • Fantastisk foderstation
  • Masser af siddepinde og anvendelige ‘hjørner’ til at tage en timeout
  • Nem adgang til og fra buret
  • Fantastisk design, der gør det til et fremtrædende element i rummet.

Og det opsummerer stort set det nye Geo – det første store fremspring i 100 år, når det kommer til fugleburdesign.

Geo fugleburet til undulater, finker og kanariefugle

Indtil Geos ankomst havde fugleburene ikke ændret sig meget siden det tidlige 20. århundrede.

Men hvorfor har vi brug for en ny innovation inden for burdesign, spørger du måske? Af den enkle grund, at når man holder et kæledyr, er dets velfærd og lykke de største prioriteter.

Så med det i tankerne, kunne det gamle rektangulære fuglebur så forbedres?

Svaret er ja – og mere til!

Geos unikke geodæsiske kuppelform og dens centrale foderstation er de fremtrædende funktioner. For at forklare, hvordan vi kom dertil, lad os tage dig på en kort sprint igennem tidligere tilgange til burdesign.

Fuglebure – fra små celler til store salg

Fuglebure har en lang historie, og deres grundlæggende form og funktion har udviklet sig igennem årene.

I begyndelsen var et bur simpelthen en celle, hvor den befjedrede indsatte – som regel en finke, værling eller stær – forventedes at synge sit lille hjerte ud. Disse små bure var lavet af flettet lyst, bøjeligt træ. I 1830’erne blev burene lavet af metal og tråd. Det grundlæggende design forblev klokkeformet (den slags ting, der ses i tegnefilmene med Pip og Sylvester).

Dette design holdt til ind i det senere 19. århundrede, da det blev enormt populært at holde fugle som kæledyr, hvor undulater var førstevalget for mange. Bure var ofte udsmykkede, men der blev lagt mere vægt på dekoration snarere end på at holde fuglene glade. Disse bure var høje og normalt uden nogen bredde.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev der produceret rektangulære, bredere fuglebure – den slags ting, der stadig sælges som standard fuglebur i de fleste dyrehandler i dag. Endelig var design en del af det overordnede koncept – frøbakker der indsættes i burets sider, vandflasker der fastgøres via klips, bedre og bredere døre, aftagelige sokler til let rengøring.

Med en lang række forskellige størrelser betød det, at du nu kunne sikre dig, at dimensionerne stemte overens med antallet af fugle, du ejede. Så hvad kan der gøres bedre – hvorfor har vi brug for Geo?

Hvorfor Geo fugleburet er bedre for kæledyrsfugle

Geo-burets geodæsiske kuppelform giver de ideelle dimensioner for fugle at bevæge sig rundt i. Når de basker og flyver i et rektangulært bur, har fuglene ikke meget plads til at flyve frem og tilbage – flyveområdet er begrænset til længden af buret. Fugle kan heller ikke manøvrere et 90 graders hjørne: disse er spild af plads, når det kommer til flyvning.

Så hvis du skulle kortlægge det samlede anvendelige flyveområde, vil du måske blive overrasket over at opdage, at i et standard rektangulært bur på 90x60x40cm (220.000 kubikcentimeter) kan en undulat eller finke kun bruge en tiendedel af området til at flyve.

I modsætning hertil er Geos 62x60x60cm (223.200 kubikcentimeter) næsten ALT sammen flyveplads. Der er ingen problemer med begrænse plads til at flyve frem og tilbage og ingen retvinklede hjørner, der forhindrer en fugl i at strække sine vinger.

Fugle er gladere, hvis de kan flyve udenfor buret

I ethvert indendørs bur er en fugl kun i stand til at flyve på et begrænset område. Ideelt set bør alle kæledyrsfugle have lov til at flyve fri i rummet – og vi har et par råd til hvordan du gør dette på en sikker måde her.

Geo gør fri-flyvningen til en leg – den har to brede døre, der giver dine fugle nem adgang til og fra buret.

Hjørner

Har fugle brug for hjørner til at gemme sig i, hvis de er forskrækkede eller bange for noget?

Ja og nej. Det handler mere om burets placering. Hvis fuglene befinder sig midt i et rum, der er omgivet af meget aktivitet, har de ingen steder at gemme sig, hvis de føler sig nervøse. Derfor skal et bur – inklusive Geo – placeres tæt på en væg eller et hjørne i rummet, hvis det er muligt.

Geo har også hjørner – masser og masser af dem, bare ikke de retvinklede hjørner man kender fra et standardbur. Dine fugle vil stadig bruge disse mange hjørner til at hvile sig og gøre status.

Ser godt ud, og fungerer godt

Geos kombination af flot udseende og ultimativt fuglevenligt design adskiller det fra alt andet tilgængeligt.

En af de mest iøjnefaldende funktioner er dens centrale foderstation. Det er en glæde at se fuglene samles og spise, og Geo har en ekstra bonus, idet de fleste af de kasserede skaller og faldne frø falder ned og samles i foderstationens bund for let rengøring.

Geo’s afrundede form – ikke cirkulær, men en samling af mange flade sider – får buret til at skille sig ud i rummet. Men vigtigst af alt er det et smukt stykke design, der fungerer som det perfekte miljø til dine kæledyrsfugle.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Undulater on November 22nd, 2019 by signejorgensen


10 almindelige fejl som begås under hundetræningen

Pige holder hundepote og sidder i Omlet Fido Studio hundebur

Det er en fantastisk præstation at omdanne en overgearet, hoppende hvalp med svag blære til en veltrænet og betroet ven og ledsager. Transformationen sker ikke automatisk, men skabes med vedholdenhed, organisation og et par enkle hundetræningsværktøjer.

Der findes mange gode råd og guides til hundetræning. Her vil vi gerne fremhæve et par ting, der kan bremse træningsprocessen.

1 – Træningen er for lang.

Dette er bestemt regel nummer et. Træning kræver meget koncentration af hunde, og hvis du overdriver det, vil hunden kede sig og/eller blive utålmodig. Og ærligt talt – det vil du også selv. En træning skal være på mellem fem og ti minutter. Efter det er det tid til en pause. Du kan genoptage træningen med endnu et 10-minutters pas en times tid senere.

2 – Du bliver utålmodig.

Du mener måske, at din hund er det klogeste kæledyr, du nogensinde har mødt. Men den er stadig en hund og ikke et menneske, så du skal ikke forvente mirakler. En hund skal koncentrere sig for at lære nye kommandoer, især dem, der går imod dens naturlige instinkter for at løbe, gø, spise og hoppe op for at hilse på mennesker. Mange ejere mister tålmodigheden, når hunden for 16. gang ikke reagerer på en kommando, ligger ned i stedet for at sidde, glemmer at vente når du siger det, og så videre.

Så snart du mister dit temperament, vil din hund mærke fjendtligheden og begynde at forbinde træning med menneskelig vrede. Forståeligt nok, vil den ikke være for ivrig efter at deltage i træningen fremover.

3 – Du gentager per automatik.

Hvis din hund ikke får fat på en ny kommando eller et nyt trick ved det tredje forsøg, så lad det være lidt. Den mystificerede vovse vil have lavet tre forkerte gæt, og selv hvis den endelig gør rigtigt efter ti forsøg, kommer den ikke til at huske det. Forsøg igen i en træning senere hen. Gennemgå din tilgang – var det for vagt, ligner det en anden kommando for meget, eller er du faldet i de fælder, der er nævnt i punkt 1 og 2 ovenfor?

Hvis din hund undlader at lægge sig, når du siger “dæk”, skal du ikke gentage kommandoen uendeligt. Det vil fortælle hunden, at den ikke behøver at reagere med det samme, eller det kan få den til at tro, at kommandoen for ’dæk’ faktisk er Dæk! Dæk! Dæk! Dæk! Dæk… osv.”

4 – Alle er i dårligt humør.

Hvis en hund er træt, gnaven, sulten eller forventer sin regelmæssige gåtur, vil en træning næppe være populær. Det samme gælder den menneskelige træner – hvis du ikke er i det bedste humør, ved hunden det, og ingen af jer vil være i godt udstyret til træningen.

5 – Standardmetoden er straf.

Der er to måder at træne en hund på – den gammeldags korrektionsbaserede metode og den meget bedre ‘positive forstærkning’ metode. Den gamle måde involverede at straffe en hund for at have gjort ting forkert, mens den moderne måde er at belønne den, når den gør noget rigtigt. Nogle ejere blander de to metoder, hvilket kan være forvirrende. Den stakkels hund ved ikke, hvad der venter næste gang – en lækker godbid eller en vred gestus.

Du bør aldrig råbe din hunds navn i vrede eller som en del af verbal straf, så kan den nemlig komme til at forbinde sit navn med negative ting.

6 – Træningen er ikke konsekvent.

Brug altid de samme kommandoord til hver handling, og sørg for, at hunden udfører den krævede handling, når den først har lært det. Hvis du giver kommandoen og derefter ikke reagerer, hvis hunden ikke gider høre efter, undergraver du processen. Når du træner en hund, opretter du regler, og regelmæssighed er det eneste, der får dem til at sidde fast.

Hvis du bruger en hundeklikker, skal du sørge for, at klik-lyden er forstærket med en godbid. Og klik ikke masser af gange for en enkelt træningsaktion eller handling, ellers mister klikket sin betydning for hunden.

7 – Træningen løber ud i sandet.

Hvis en hund lærer nye tricks og klarer sig godt i de tidlige træningssessioner, betyder det ikke, at opførslen vil sidde fast i hovedet for evigt. Den har brug for forstærkning hver dag i løbet af de første måneder, ellers bliver den rusten (lidt som når man prøver at huske sin franskundervisning 20 år senere). Nogle ejere laver den fejl at tro, at én træningssession, man har betalt for, kan erstatte et års regelmæssig og tålmodig træning. Det kan den ikke.

8 – Dårlig opførsel belønnes.

Hvis en hund ikke opfører sig ordentligt, kan det være fristende at råbe dens navn i vrede og derefter belønne den med en godbid eller opmærksomhed, når den kommer. For hunden betyder dette: dårlig opførsel = belønning. Ignorer den dårlige opførsel så meget som du kan, og start på en frisk ved at distrahere hunden ved at bede den om at sidde eller ligge (uden at bruge dens navn). Derefter kan du belønne den gode opførsel.

9 – Du overdriver godbidderne.

Hvis godbidder gives for ofte, eller portionerne er for store, kan hunden senere beslutte, at den kun vil lytte, hvis der er mad involveret. Der er også sundhedsmæssige problemer i at overdrive godbidderne. Ros, leg og kærlighed er lige så vigtige som mad når man træner.

10 – En bullterrier kan ikke være en fårehund!

Der findes ikke en ‘bedste måde’ at træne en hund på. Det afhænger af race og temperament. Så lad dig ikke forføre af tidligere erfaring eller råd fra en anden hundeejer, hvis de pågældende hunde var helt anderledes. 

Ingen hund er født forudtrænet. Men ved at undgå disse 10 almindelige fejl, gør du træningen meget mere effektiv og sikrer, at alle involverede – mennesker og hunde – har det sjovt under processen.

Hund sidder ned og lytter til sin ejer under træning

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on November 22nd, 2019 by signejorgensen