Sommerferien er i fuldt sving og der findes intet bedre tidspunkt for et bageprojekt med børnene! Ruby og Harry besluttede sig for at lave nogle godbidder til deres guldhamster Ginny!!
Her finder du en simpel opskrift på nogle lækre knasende honning lækkerier!
Ingredienser:
Cheerios (sukkerfri) Sesamfrø Honning Havregryn
1.Kom sesamfrø og havregryn i en skål
2.Knus cheerios i en lille plastikpose, knus dem ikke så meget at de bliver til støv, bare mindre stykker
3.Bland cheerios stykkerne med sesamfrø og havregryn
4.Hæld honning over de tørre ingredienser og bland det, så alt er godt dækket med honning
5.Brug fingrene til at forme små kugler af blandingen, som din hamster kan holde, og læg dem derefter på en bageplade og stil dem i køleskabet i 15 minutter
6.Forvarm ovnen til 190°C, bag bidderne i 8-10 minutter og lad dem køle fuldstændig af bagefter
7.Det er tid til en smagstest… kan Ginny lide de nye godbidder…?
8.Ginny elsker de knasende honning lækkerier!
Glædelig bagning og husk kun at give din hamster små godbidder en eller to gange om ugen!
Prøv disse lækre hjemmelavede frozen yoghurt bidder, som hunde er helt vilde med! De er super nemme og hurtige at lave, og børn vil elske at være med til at lave forskellige frugt-kreationer…
Du skal bruge…
En isterningbakke – (du kan købe bakker til ekstra store isterninger på nettet)
500g Græsk yoghurt
200ml vand
Et udvalg af hundevenlige frugter, såsom æbler, bananer, blåbær, mango, ferskner, hindbær, jordbær og vandmelon.
Vi brugte en isterningbakke, der laver store firkantede isterninger på 5x5cm. Denne mængde gav ca. 8 isterninger i den størrelse.
Fremgangsmåde
Forbered frugten og skær den ud i mindre stykker.
Afhængigt af størrelsen på din isterningbakke, skal du fylde ca. en tredjedel af formen med yoghurt efterfulgt af en lille mængde vand. Kom et par små stykker frugt i hver terning. Fortsæt derefter med at fylde hullerne med yoghurt, en smule vand og et par frugtstykker helt op til kanten.
Kom bakken i fryseren i mindst 4 timer, afhængig af størrelsen på hullerne.
Lad bidderne tø op i 5-10 minutter inden du giver dem til din hund.
Andre kolde godbidder…
Hvis indholdet af din frugtskål er ved at gå på sidste dato, og sandsynligvis ikke når at blive spist af menneskene i huset, kan du også fryse udskårne stykker af frugt som æbler og bananer, som kan gives til dine firbenede venner, lige som de er.
Glem ikke!
Husk kun at give din hund godbidder i moderation sammen med en sund kost. Hold øje med din hund, mens den spiser disse frosne bidder og fjern dem ved ethvert tegn på problemer. Disse frosne frugtbidder bør gives til din hund som en godbid, i sammenhæng med andre tiltag til at holde din hund kølig, såsom adgang til skygge i haven og det køligste rum i huset, frisk vand, gåture på de køligste tidspunkter af dag osv. Kontakt din dyrlæge, hvis din hund viser tegn på nød eller potentielt hedeslag.
Der er meget debat omkring oprindelsen af Pavlova, men vores ifølge de fleste artikler begyndte denne dessert sit eventyr i New Zealand. Folket i New Zealand opkaldte den efter den russiske ballerina Anna Pavlova, som de dermed kunne hilse hende velkommen med hendes helt egen dessert i 1920’erne, dog hævder Australien stadig, at det var dem, der opfandt denne søde sag. Ligegyldigt hvem der opfandt den, er vi bare taknemmelige for at nogen gjorde! Find vores yndlings pavlova opskrift nedenfor.
Ingredienser
MARENGS
Hvider fra 6 store frilandsæg
300g sukker
Et nip havsalt
PAVLOVA
450 g friske jordbær og hindbær
250 ml piskefløde
150 ml yoghurt naturel
2 spsk. sukker
1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
Frisk mynte
En håndfuld hvide chokoladeknapper
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 150°C. Kom dine æggehvider i en skål og pisk på en medium hastighed indtil de begynder at danne flotte faste toppe.
Mens din mikser stadig kører, skal du gradvist tilsætte sukkeret og et nip havsalt. Skru mikseren op på den højeste hastighed og pisk i 7-8 minutter mere, indtil din marengs er hvid, blank og jævn. Hvis det føles som om der er små korn i, så pisk lidt længere, men vær forsigtig med ikke at lade marengsen kollapse. Du skal kunne tippe skålen over hovedet uden at marengsblandingen falder ud.
Beklæd to bageplader med bagepapir. Del marengsblandingen ligeligt imellem dem og spred hver halvdel ud i en cirkel på ca. 20cm i diameter
Kom begge plader i ovnen og bag i 1 time indtil marengsen ser let gylden ud og er luftig i midten.
Skær de store jordbær i mindre stykker, men lad de små forblive hele. Bland dem sammen med hindbærrene. Du kan også vælge at komme andre slags frugt på din pavlova, f.eks. passionsfrugt og ananas, for en tropisk version. Vi kan også godt lide at tilføje hvide chokoladeknapper for at gøre den endnu mere lækker.
Pisk fløden med sukker indtil det bliver til skum, og rør derefter yoghurten i. Halvér vaniljestangen på langs, skrab kornene ud og kom dem i blandingen.
Smør halvdelen af flødeskumsblandingen ovenpå den ene marengs. Fordel halvdelen af dine bær jævnt. Læg den anden marengs ovenpå og pres den forsigtigt ned, så de hænger sammen.
Smør nu resten af flødeskumsblandingen over det øverste lag og fordel resten af bærrene derpå. Pluk et par mynteblade og pynt med disse, så er den klar til at blive serveret for dine gæster eller dæk den til og kom den på køl til senere.
Leder du efter et lækkert morgenmåltid, der kan imponere gæster, men ikke tager hele morgenen at lave? Brug dine damers æg på bedste vis med disse smækre arme nutella riddere og et udvalg af toppings, perfekt til en hyggelig brunch med familie og venner her til sommer.
Ingredienser – til 4 pers.
Skiver af brioche brød (8 skiver til 4 personer)
Rigeligt med nutella!
2 æg
2 spsk mælk
½ tsk vaniljeekstrakt
Smør til stegning
Toppings efter eget valg. Vi anbefaler et drys flormelis, friske sommerbær, vaniljeis og mere nutella!
Fremgangsmåde
Pisk æg, mælk og vaniljeekstrakt sammen i en skål. Hæld blandingen i en flad skål eller dyb tallerken.
Smør nutella (så meget som du kan lide!) på den ene side af 2 skiver brioche og klap dem sammen til en sandwich.
Kom ca. 1 tsk smør på stegepanden over middel varme.
Læg din nutella brioche sandwich i blød i æggeblandingen, og giv den et par sekunder på hver side. Placér den derefter på stegepanden, når smørret er smeltet og varmt.
Steg brødet i 1-2 minutter på hver side indtil det bliver gyldent.
Vi skærer dem ud i tredjedele og serverer dem med et udvalg af toppings, som gæsterne selv kan vælge af.
1) Varm ovnen op til 170°C. Beklæd bunden og siderne af to 20cm runde springforme med bagepapir og smør dem derefter. Pisk smør (ved stuetemperatur), yoghurt, sukker, brun farin, vaniljeekstrakt, kanel, mixed spice og salt sammen. Tilsæt æggene ét ad gangen. Rør derefter de revne gulerødder og revet ingefær i. Brug en dejskraber til forsigtigt at folde den sigtede mel og bagepulver i.
2) Hæld dejen i springformene og bag ca. 55 min. Hvis kagen ikke er helt færdig, så sæt den tilbage i ovnen 5 minutter og tjek igen. Lad kagen køle af i bageformene i 2 timer.
3) Lav glasuren ved at piske flødeost, flormelis, limejuice og -skald sammen. Tag kagerne ud af deres forme og sæt dem ovenpå hinanden med halvdelen af glasuren imellem. Kom resten af glasuren ovenpå kagen og pynt med valnødder.
En friskbagt gulerodskage kan holde sig fint ca. 1 uge i køleskabet.
D. 5. marts er det “pancake day” i Storbritannien, så mens du for tiden måske går og overvejer hvilken slags fastelavnsbollefyld du kunne tænke dig, har vi i stedet tænkt på en pandekage opskrift som vores hunde kan nyde.
Lad ikke din hund gå glip af alle festlighederne, forkæl den med disse hundevenlige pandekager med topping efter eget val, og de kan selvfølgelig også nydes af mennesker!
Alt hvad du behøver er –
2 æg
2 modne bananer
1 spsk mel
Kokosolie til stegning
Æg er en god kilde til protein for hunde, og er fyldt med vitaminer der kan gavne deres kost. Bananer er også rige på vitaminer og mineraler, og de hjælper også med at forbedre din hunds immunforsvar og helbred.
Mos bananerne i en skål eller foodprocessor. Tilsæt æggene og bland. Tilføj mel indtil blandingen får en konsistens som pandekagedej. Kom kokosolie på stegepanden over moderat varme. Tilsæt en spiseskefuld af blandingen og steg i 2-3 minutter. Flip og steg den anden side. Lad pandekagerne køle af, inden de gives til din hund.
Foreslag til toppings på din hunds pandekager –
Flere bananer!
Græsk yoghurt
Peanut butter (tjek at der ikke er xylitol i ingredienserne)
Blåbær
Jordbær
Æble
Hytteost
Små cheddar osteterninger
Dens egne godbidder!
Flipping fantastisk! Find os på Instagram og tag os i videoer af din hund, der forsøger at gribe sin pandekage. Brug #FlippingFido.
Husk at hunde ikke må få for mange godbidder, så lav en portion der passer til din hunds størrelse for at undgå, at den spiser for meget.
Dette er den nemmeste og hurtigste morgenmad at lave, hvis du er på farten. Alt hvad du skal gøre er at blande alle ingredienser pånær kokosolien i en blender og blende til det har en ensartet konsistens. Så varmer du en stegepande med en lille smule kokosolie og hælder eller øser pandekagedejen på panden i små ‘amerikanske’ pandekager. Du bør kunne stege ca. 2-3 ad gangen afhængig af størrelsesn på din pande. Vent til pandekagerne er stegt på den ene side, når du begynder at se luftbobler komme op igennem kan du vende pandepagen og lad den stege på den anden side. De bør blive gyldenbrunde og luftige. Server med enhver slags frugt efter eget valg, vi foretrækker dem personligt med blåbær og en skefuld græsk yoghurt. Hvis du gerne vil genopvarme pandekagerne på et senere tidspunkt, så giv dem blot ca. et minut på hver side på brødristeren indtil de bliver sprøde og lune igen.
Hvad har du på din ønskeliste når det kommer til kage? Nem, sund, overdådig, glutenfri, uden fedtstof? Denne opskrift bruger æg og grøntsager fra haven, og så rammer den plet på alle punkter…
Ingredienser:
100 g mørk kvalitetschokolade
250 g revet rå rødbede
4 store frilands æg
100 g mandelmel
150 g sukker
2 spsk. god kvalitets kakaopulver
2 spsk. mixed spice (se hvordan du blander din egen her).
1 tsk. bagepulver (glutenfri om nødvendigt)
Pynt efter eget valg: flormelis, chokoladeflager, mandelflager osv.
Fremgangsmåde:
1) Forvarm ovnen til 180°C og beklæd en 20cm rund kageform med bagepapir.
2) Smelt chokoladen i en skål over et vandbad.
2) Bland æg, mandelmel, sukker, kakaopulver, mixed spice og bagepulver i en stor skål.
3) Vend den smeltede chokolade i blandingen, efterfulgt af rødbeden.
4) Hæld blandingen over i den klargjorte bageform og bag i 40 minutter, kagen er bagt når du kan stikke en nål i kagen og trække den ren ud.
Disse lækre hundekiks med æble og kanel er fantastiske som julegodter til din vovse på denne tid af året, og så er de tilmed sunde!
Ingredienser Nok til 10 stk.
70g kokosmel 1 æg 3 tsk. kokosolie 1 knsp kanel 1 æble (revet) Og en udstikker
180 °C i 15 minutter (160 °C varmluft)
Forvarm ovnen til 160/180 °C og forbered en bageplade med bagepapir.
Varm 3 tsk. af kokosolien i en skål i mikroovnen i 1 minut, eller indtil det er blødt.
Bland æg og kokosolie sammen i en skål.
Riv æblet i skålen og bland sammen.
Tilsæt kanel.
Vej 70g kokosmel ud i en anden skål, og begynd at tilsætte det lidt af gangen til de våde ingredienser under omrøring.
Fortsæt med at tilføje kokosmelet mens du rører i blandingen, indtil den har konsistens som en dej. Du får muligvis ikke behov for alt melet. Dejen bør have en lidt klistret og smulrende i konsistens.
Kom lidt kokosmel på en ren bordflade og placer dejen ovenpå.
Gør dejen flad med en rullepind eller hænderne til den er ca. 1cm tyk.
Brug en lille udstikker (ca. 5cm i diameter) til at trykke kiks u dog placer dem på bagepladen. Vær forsigtig, da dejen kan være skrøbelig på grund af mangel på fedtstof (for meget fedt er usundt for hunde!)
Når al dejen er brugt op og kiksene er lagt på bagepladen, så bag dem i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med at de ikke brænder på.
Tag kiksene ud af ovnen og lad dem køle af. Efterhånden som de køler, bliver de mere faste i det, så håndtér dem forsigtigt.
Når hundekiksene er kølet ned, kan du opbevare dem køligt og tørt, og forkæle din hund med en lækker julekiks!
Sundhedsfordele
Kokosmel er glutenfrit, perfekt for hunde som ikke kan tale gluten eller hvede. Det har samtidig et lavt sukkerindhold og et højere indhold af protein, fibre og sunde fedtstoffer.
I små mængder kan kokosolie fremme en sund pels, forbedre fordøjelse og styrke immunforsvaret.
Æg er også en fremragende proteinkilde for din hund.
Vidste du, at kanel kan være en utrolig stor hjælp for ældre hunde, der lider af gigt? Du kan derfor med fordel tilføje en smule i din hunds kost.
Æbler indeholder A og C vitamin, så de er en super god og sund snack for din hund, men lad den ikke få kernehuset når du har revet æblet, da kernerne er skadelige.
Som altid, bør godbidder kun gives i sammenhæng med en sund og varrieret kost, og du må ikke give hunden for mange af gangen.
Vi vil rigtig gerne se dine billeder, så tag os endelig på Instagram med #OmletPets.
Vinterens minus-grader har allerede sat ind, og selvom du kan nyde en dejlig varm kop te indenfor i dit lune køkken, så får du måske øje på dine damer ude i haven og bekymrer dig over hvordan de har det med kulden.
Hvis du leder efter en ny måde at give dem lidt ekstra varme på de kolde morgener eller sidst på eftermiddagen lige inden de sætter sig ind i hønsehuset, så kan du jo overveje at prøve denne lækre varme korn-opskrift, særligt skabt til høns og med en dejlig smag af jul, der samtidig giver damerne ekstra næring, så de kan holde sig sunde og raske vinteren over. Opskriften er super simpel og hurtig at lave.
Ingredienser – til 2-3 høner
40g korn
20g havregryn
20g rosiner
100ml varmt vand
en smule ingefær og kanel
Fremgangsmåde
Udblød korn, havregryn og rosiner id et varme vand i 10 minutter, rør en gang imellem. Bland lidt ingefær og kanel i for at give dine høns lidt ekstra god næring. Lad blandingen køle lidt af inden du serverer det for hønsene.
Fordele ved ingefær og kanel for høns
Ingefær støtter immunforsvaret og har samtidig anti-inflammatoriske fordele, der kan være særligt hjælpsomme for en lidt sløj høne. Kanel har både antibakterielle og antioxidant fordele, og kan også reducere inflammation. Dette er ekstremt godt for høns, da de kan få problemer med vejrtrækningen.
Findes der noget bedre end en sommerdessert med bær og flødeskum? Det skulle da lige være hvis hele molevitten blev rullet ind i lækker marengs måske… Denne opskrift på marengsroulade med hindbær og citron giver dig hele smagsoplevelsen i hver eneste mundfuld!
Ingredienser til marengs:
6 æggehvider 300g sukker (plus 25g til at drysse med) 1 tsk majsstivelse 1 tsk hvidvinseddike
Ingredienser til fyld:
400ml piskefløde, pisket til flødeskum Et lille glas lemon curd (gerne hjemmelavet) Friske hindbær Flormelis til at drysse med
Fremgangsmåde:
1) Forvarm ovnen til 180°C og kom bagepapir på en bageplade.
2) Pisk æggehviderne stive.
3) Drys majsstivelse og hvidvinseddike henover æggehviderne og tilføj så sukker mens du fortsat pisker.
4) Fordel marengsmassen på bagepladen.
5) Bag i 10 minutter ved 180°C, skru derefter temperaturen ned til 160°C og bag i yderligere 10 minutter indtil din marengs begynder at få lidt farve og bliver fast i konsistensen.
6) Læg et rent viskestykke på bordpladen og et stykke bagepapir ovenpå. Drys bagepapiret med de 25g sukker.
7) Tag din marengs ud af ovnen og vend den på hovedet ovenpå bagepapiret, du har drysset med sukker. Fjern bagepladen og lad marengsen køle helt af.
8) Når marengsen er kølet af: Fjern bagepapiret den blev bagt på og fordel flødeskummen over hele marengsen.
9) Fordel lemon curd ovenpå flødeskummen og derefter hindbær.
10) Brug bagepapiret som støtte og rul forsigtigt din marengs, så den bliver til en roulade. Pas på ikke at få hverken bagepapir eller viskestykke ind i rouladen!
11) Overfør rouladen til en serveringstallerken og drys med flormelis. Velbekomme!