Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.
-Skrevet af Anneliese Paul
Hennifer Marge og Sybil, der engang var burhøns, arbejder nu på friland med deres menneske Jonathan og forvandler livet for lovovertrædere i Rosemead-projektet. Jonathan (støttemedarbejder og hønsemester) mener, at hønerne har evnen til at afvikle vanskelige sociale situationer.
Rosemead-projektet er et hjem i Southend on Sea, England, for folk med behov for støtte til at finde den rette vej, hvor de kan lære forskellige færdigheder, der kan give dem mere uafhængighed og transformere deres liv. For seks år siden tildelte kommunen finansiering til et projekt om at transformere haven. De satte et polytunnel drivhus op, skabte højbede og plantede frugttræer.
Jonathan introducerede høns i haven. De forhenværende burhøns var i en sørgelig tilstand, da de ankom, underernærede med store pletter af manglende fjer og blege, hængende kamme. Men indenfor bare få ugers skraben i haven og kompostbunkerne var de på vej til bedring.
Når nye beboere ankommer, ofte fra hjemløshed eller fængsel, bydes de velkommen i deres soveværelse, og en skål med to æg står på bordet med en seddel, hvor der står ‘Velkommen fra Hennifer, Marge og Sybil’.
Jonathan bruger æg til at lære beboerne at tilberede enkle måltider, som omeletter. Han har sat plakater op i det fælles køkken med opskrifter, der viser forskellige måder at tilberede æg på. Æggene er også blevet til valuta, der kan knække, hvad der førhen har været, vanskelige forhold til naboer. Efter en anti-social adfærdshændelse besøgte Jonathan Jean, en af de ældre naboer, der var nervøs for projektet. Han tog æg med og fandt ud af, at de var en god samtalestarter.
Det hele gik godt, indtil en ræv kom forbi. Doris, moderhønen til deres oprindelige flok, løb mod ræven for at beskytte resten af flokken og blev desværre dræbt. Hun er begravet i haven, og mange af beboerne var påvirkede af angrebet. Så ved sin næste æglevering til Jean, fortalte Jonathan hende om ræven og sagde, at han ville hente nogle flere høns fra en organisation ved navn British Hen Welfare Trust. Jean tog med ham og fik også selv nogle høns. Det var en positiv stund.
Hennifer, Marge og Sybil ankom, befriet fra deres forfærdelige liv i bur. De har været med i projektet i to og et halvt år nu og er de bedste fjerbeklædte støttemedarbejdere, som Jonathans nogensinde har mødt. Hennifer er selvsikker, Sybil nysgerrig, og Marge er virkelig rolig. Hun kan ofte findes under lavendelbusken.
Beboere forbliver typisk i hjemmet i to år, før de tager videre til et mere selvstændigt hjem, men vejen er ikke altid ligetil, og en gang imellem sendes de tilbage i fængsel. Da dette skete med en beboer, kontaktede han Rosemead-projektet (gennem sin familie) for at spørge, om de kunne sende billeder af hønsene, de bliver en vigtig støtte for mange mennesker, der bor på Rosemead.
En anden beboer siger, at han elsker lyden af høns, der klukker, når han vågner op. Det tager ham tilbage til et lykkeligt sted. Og en anden har taget ansvaret og står op kl. 7 hver morgen for at lukke hønsene ud. Hønerne opbygger beboernes selvtillid, når de sidder eller arbejder i haven. “Hønsene løber ikke væk fra dem. Det er vigtigt,” siger Jonathan.
Nogle beboere kan godt lide at købe godbidder til hønsene, hvilket kan virke som en lille ting, men når det er et valg mellem pilsner eller melorm, og de vælger melorme… Det er et godt tegn. Der er en række forskellige job involveret i at holde hønsene, og disse er gode til at opbygge vigtige livskompetencer, og den rengøring og pleje, der følger med til at passe et kæledyr, giver en følelse af ansvar.
Jonathan siger, “Nogle gange er det svært at finde noget positivt i dette arbejde, men det er en god ting at give noget den livskvalitet, og hønsene er en af de små ting, der sætter et stort smil på dine læber.”
This entry was posted in Høns on April 9th, 2021 by signejorgensen
Foto: Erik Karits / Pexels
Høns og en bæredygtig livsstil passer perfekt sammen. Høns er en fremragende del af økosystemet i en sund have, og de kan ’genbruge’ mange af de madvarer, der ellers ville blive smidt ud.
Omdannelsen af madrester til æg er et stærkt symbol på miljøvenlig levevis. Desuden er det et betydeligt skridt i retningen af en ‘grønnere’ livsstil at holde sine egne høns. Det involverer ikke hverken intensivt opdræt, overfyldte lader eller andre etiske problemer!
Køkkenrester kan være et sundt supplement til dine høns’ daglige kost af foderpiller. Høns er stort set altædende og spiser de fleste af de ting, du tilbyder dem, heriblandt kogt pasta, fuldkornsbrød (blødt op i vand for at undgå, at det hæver op i fuglens kro), grønne grøntsager, korn, tilberedt kød (ikke røget eller saltet), banan, solsikkefrø, lucerne, græskar, squash, butternut squash, søde kartofler og agurker. Hvis du hænger et kålhoved eller broccolistilke op i hønsegården, vil hønerne muntre sig med at hakke til det.
Godbidder som brød, korn og pasta bør kun fodres i små mængder, da de har ringe næringsværdi og kan få dine høns til at tage for meget på. Mejeriprodukter og for meget salat (især iceberg) kan forårsage diarré, så disse bør også undgås.
Høns sætter pris på mange almindelige haveplanter, blandt andre brændenælder og mælkebøtter. Der er dog flere giftige vilde planter, og dette er risikoen ved at fodre dem mad fra naturen. Et godt udgangspunkt er siden om planter og mad som er giftig for høns i Omlets online hønseguide.
Fødevarer, der aldrig må gives til høns
Kartofler, tomater og auberginer er alle en del af natskyggefamilien, og de er giftige for høns. Det gælder alle rå former for disse fødevarer. Den giftige ingrediens, solanin, nedbrydes, når planterne koges. Kogte kartofler eller tomater forårsager derfor ikke problemer.
Andre dagligvarer, som du aldrig skal fodre dine høns med, er æblekerner, avocado, chokolade og andre søde sager, salt mad såsom bacon, ost og chips, tørrede rå bønner og bælgfrugter samt rå hvidløg, løg og porrer.
Citrusfrugter er let giftige, og selvom dine høns ikke dør af dem, så vil de give diarré og et fald i ægproduktionen, hvis hønsene får for meget af dem.
Foto: Tetiana Bykovets / Unsplash
Det skal også understreges, at alt hvad hønsene tilbydes fra køkkenet skal være friskt. Mad med mug eller skimmel skal smides ud og hverken gives til høns, andre kæledyr eller vilde fugle.
Overmodne og visne grøntsager eller gammelt brød er alt sammen fint, så længe der ikke er skimmel til stede.
Du bør kun give dine høns vilde planter, hvis du ved med sikkerhed, at de er sikre. Først skal du identificere planten. Hvis du er i tvivl, skal du ikke give planten til dine høns.
Foto: Ayda Oz / Unsplash
…og glem ikke hønsegødningen
Madaffaldet, hønsene fodres med, omdannes naturligvis ikke alt sammen til æg. Noget af det kommer ud igen som hønsemøg, og dette er en fremragende gødning, når den først er komposteret. Hønsemøg skal aldrig kommes frisk og direkte på grøntsags- eller blomsterbedet, men skal føjes til kompostbunken sammen med den brugte strøelse fra hønsehuset.
De steder, hvor høns opdrættes intensivt, er møget et stort problem, da det kan forurene floder, hvis det løber ud i dem. På den lille skala i form af baghavehøns er komposteret hønsemøg en stor fordel for haven.
Sådan hjælper høns dig med at undgå madspild
Når du fodrer dine høns køkkenrester, bliver du pludselig opmærksom på, hvad du og din familie lader gå til spilde. Disse rester er alt sammen noget, der rutinemæssigt blev smidt ud, før I investerede i et hønsehus og et par høns.
Dette kan få dig til at revurdere dine indkøbs- og madlavningsvaner, og det sætter begrebet om madspild i et helt nyt perspektiv. Resultatet kan blive, at I stopper med at lave mere mad, end I har brug for, og I kan stoppe med at købe for stort ind og lade grøntsager ligge i køleskabet til de rådner. Hvis økonomien er stram, kan disse detaljer gøre en stor forskel for familiens budget.
Til at begynde med har du måske nydt at tage alle disse rester med ud til hønsene, men når du først har sat spørgsmålstegn ved omkostningerne ved det hele, får det dig til at tænke. Hvor mange penge bruger du egentlig talt på køkkenrester til dine høns? Når alt kommer til alt kan hønerne få al den næring, de har brug for, fra en kost af æglægningspiller, korn, grus og masser af mælkebøtteblade. De har faktisk ikke behov for disse køkkenrester.
Når du først har fundet en god balance her, der passer til din livsstil, kan det føre til andre positive ændringer i din holdning til affald og bæredygtighed generelt. Dine høns kan lære dig, på en indirekte måde, at reducere madspild, og det leder til spørgsmålet om, hvorvidt der er andet affald du kan reducere? Listen her er uendelig, men den begynder med engangsplastik og andre miljø-uvenlige produkter og emballage. Vi er allerede kommet langt i forhold til tidligere årtiers ‘brug og smid væk’-kultur, men der er stadig meget der kan forbedres.
Foto: Anna Shvets / Pexels
Sådan kan høns bruges i kampagner mod affald i lokalsamfund
Nogle lokalsamfund har taget denne tankegang videre til dens logiske konklusion, en personlig reduktion af affald på den ene side, og på den anden side at sørge for at intet går til spilde. Høns er vinderne her. Enhver passende type madaffald – fra husholdninger, restauranter eller butikker – indsamles og fodres til den fælles flok. Hønsene omdanner affaldet til æg, som alle, der er involveret i fællesordningen, kan nyde godt af. Der er meget lidt ekstra udgifter involveret, så folk får praktisk talt deres æg gratis.
Et fremragende eksempel på dette kommer fra en lokal myndighed i Austin, Texas, der skabte et banebrydende projekt imod madspild for nogle år siden og betalte folk i området for at holde høns i baghaven. Hønsene blev udelukkende fodret med madaffald af tilstrækkelig variation og høj kvalitet for at opfylde fuglenes ernæringsmæssige behov. Målet var at reducere mængden af mad, der kommer ind på lossepladserne. Ved at omdirigere det til baghavehøns i stedet har der været en væsentlig reduktion i metan udledt fra lossepladser.
Nogle skoler i Storbritannien, USA og andre steder har også taget madspildsudfordringen op og kanaliseret samfundets køkkenaffald til deres høns. Det er da stof til eftertanke!
Tanken om, at husholdningsaffald omdannes til friske æg, er enormt glædelig. At tage dette koncept op på samfundsniveau er en spændende idé, og det er muligt, at sådanne ordninger er ved at blive mere almindelige.
This entry was posted in Høns on April 8th, 2021 by signejorgensen
Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.
-Skrevet af Anneliese Paul
Marthas mennesker, Nicola og Ben, købte høns til glæde for Julia, deres mor, som de passede derhjemme. Familien kunne aldrig have forestillet sig at en høne ville blive en omsorgsfuld ledsager for Julia i de fremskredne stadier af hendes demens.
Julia havde høns som barn. Hun fortalte Nicola kærlige historier om at klæde hønsene ud og køre dem rundt i haven, som babyer i hendes dukkevogn. Men det var ikke før hendes 90-års fødselsdag, at Julia kom til at have høns igen. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.
Nicola og Ben havde altid troet, at de ikke havde plads nok i deres have, men mens han besøgte noget familie i Irland, så Ben en Omlet-annonce og bragte den hjem for at vise den til Nicola. ”Det er præcis, hvad vi har brug for,” sagde hun. Deres Eglu ankom kort efter, og så flyttede deres to høns ind. Julia kaldte dem Martha og Mary.
Mary var altid lidt genert og holdt afstand. Martha derimod kom løbende til Julia fra dag ét. “Hun var mors bedste ven fra starten,” siger Nicola.
Desværre døde Mary, og så var Martha nær ved at lide samme skæbne. Som de fleste mennesker, foretrækker familien at lade deres høner gå frit i haven en gang imellem, men en dag kom en ræv ind i haven og angreb Martha. Nicola og Ben hørte hende skræppe op og gik hen til vinduet. Ræven så dem og løb væk, og efterlod den stakkels Martha meget rystet og med en brækket vinge. Men Martha var modig, og heldigvis er vingen helet fuldstændigt. Nu har Ben og Nicola udvidet hønsegården, så hønsene kun kommer ud at gå frit, når de selv er i haven.
Når solen skinnede, kunne Julia godt lide at sidde udenfor i solen og se på Martha. Julia måtte bruge en kørestol, og Martha hoppede (på en meget elegant måde) op på fodstøtten for at varme fødderne. Sidste sommer, da Julia ikke længere kunne tale i sætninger, talte hun i stedet i blide lyde, og Martha svarede hende. Hun kunne sidde i timevis ved kørestolen med Julia og have stille samtaler.
Nicola kunne ikke benægte, at Martha havde en vis menneskelig kvalitet. Hun kom ikke kun efter krummer, fordi hun var der, selv når der ikke var nogen. Martha bekymrede sig.
“Hun gik fra at være en høne, der løb rundt i haven til de øjeblikke med mor, det var som om hun forstod. Det var smukt.”
Nicola begyndte at stole på, at Martha ville skræppe højt, hvis der var noget galt. Når hun gik indenfor for at lave en kop te, efterlod hun Julia i haven sammen med Martha.
“Det var underligt,” siger Nicola. “Martha skræppede op, og jeg kom ud og så, at mor havde tabt noget, eller at noget var faldet af bordet, eller mor var forvirret, fordi hun ikke kunne huske, hvor jeg var.”
Martha var den, der fik Julia til at smile hver gang, og hendes æg bragte Julia så meget glæde i de fremskredne stadier af hendes demens. Kogte æg var hendes favorit, og Martha lod dem alle vide, hvornår det var klar til at blive hentet. Når Martha lægger et æg, står hun ved kanten af hønsegården og kagler som for at sige, “Kom og hent mit æg!”
Julia elskede at holde Marthas varme æg. Én dag, hvor Julia sov længe, tog Nicola et friske æg med ind til hende. Hun var lige vågnet, og et stort smil spredte sig over hendes ansigt, så faldt hun i søvn igen, mens hun holdte det. Et par timer senere kom Nicola for at vække hende. Julia satte sig op. Pludselig rullede ægget ud bag hende, som om hun havde lagt det på sengen. Utroligt nok var det fuldstændig intakt. “Lægger du æg nu?” spurgte Nicola. Julia forstod, og det fik dem alle til at grine. Det var den lykkeligste stund, bare et æg der rullede rundt på lagenet. Julia holdt ægget i hånden resten af dagen. Sådanne øjeblikke er dyrebare minder for Nicola og Ben.
Desværre døde Julia i september. Mens Julia levede, var det mor og Martha, siger Nicola. Hun troede aldrig, hun ville blive glad for høns. Men efter at have set Martha med hendes mor, er høns blevet til trofaste ledsagere.
“ Jeg tror, vi nok altid kommer til at have høns, de kommer ind under huden på én. Eller, nej, det er et dårligt udtryk. De bliver en del af dig. De er som en lille familie. ”
This entry was posted in Høns on April 7th, 2021 by signejorgensen
Marsvin er ret populære blandt kæledyrsejere. De er nogen af de bedste kæledyr for børn, og det er let at lære at passe dem. De er nuttede, kælne, nemme at holde, og deres miniature afføring betyder, at pleje og rengøring holdes på et minimum. Deres lille størrelse og tilgængelighed gør dem til et fremragende valg.
Det kan dog være svært at få helt fat i dine marsvins adfærd. Ved at bruge forskellige lyde og stillinger kan marsvin faktisk sige meget. Selvom du måske ikke forstår alle lyde og al kropssprog, de nu engang bruger, så har nogle af dem faktisk en ret klar betydning og kan hjælpe dig med at forstå dine marsvin.
Positive lyde – hvordan ved du, at dit marsvin har det godt?
Knirker: Dette er lyden af glæde og tilfredshed, nogle gange også beskrevet som en “klukkende” lyd, ligesom en hønemor laver. Dit marsvin kan lave denne lyd mod dig, når du snakker med den, eller mod dens kammerater når den nyder livet. Marsvin kan også lave denne lyd, når de er nysgerrige og udforsker deres omgivelser.
Pludrer: Denne lyd kommunikerer beroligelse hos marsvin. Det er et tegn på kærlighed, og marsvin pludrer for mennesker, de elsker, og for deres unger.
Spinder/brummer: Marsvin, der føler sig tilfredse og behageligt tilpas, mens de bliver aet eller kælet med, vil lave en spinden eller brummen ledsaget af en afslappet, rolig kropsholdning.
Snorker: Ja, det er virkelig rigtigt. Marsvin kan også snorke. Hvis din ven slapper af i dit skød og snorker, betyder det, at den føler sig godt tilpas. BEMÆRK: Bare for at være på den sikre side, hvis dit marsvin begynder at lave lyde, der minder om snorken eller hvæsen/klik, når den trækker vejret, skal du kontrollere, om der er symptomer på sygdom.
Madhyl: “Giv mig mad!”. Dette er en markant og meget almindelig vokalisering for marsvin, og det bruges ofte til at kommunikere spænding eller forventning om at få nogle lækre godbidder, når deres ejer åbner godteboksen. Det lyder som et langt og højt hyl eller pib.
Fløjter: Marsvin kan nogle gange fløjte uden, at det er med vilje, fordi de er meget begejstrede for noget.
Negative lyde – hvordan ved du, at dit marsvin føler ubehag?
Klaprer (tænder): Dette betyder “Stop!”. Det er en aggressiv vokalisering og er tegn på et irriteret eller vredt marsvin, der er klar til at angribe. Som navnet antyder, ledsages lyden ofte af at marsvinet viser tænder, hvilket ligner gaben.
Spinder/brummer: Hvis marsvinets spinden eller brummen er højere, er det ofte en indikator for irritation og lyder undertiden som en gennemtrængende vibration. En kort brummen kan indikere frygt eller usikkerhed, og du vil bemærke, at dit marsvin står helt stille. Under begge omstændigheder er det bedst at berolige dit marsvin blidt.
Hvæser: Ligesom klapren med tænderne er dette et tegn på et vredt eller aggressivt marsvin. Det er ligesom den hvæsende lyd, som katte laver.
Skriger: Et gennemtrængende, højt skrig er et temmelig utvetydigt alarmopkald, der udtrykker frygt eller smerte. Hvis du hører denne lyd, er det en god idé at se til dit marsvin for at sikre, at alt er i orden, og det ikke er kommet til skade.
Hviner: Du vil høre denne lyd, hvis din lille ven føler sig utilfreds eller i nød. Normalt høres denne lyd, når de bliver mobbet eller bidt af andre marsvin.
Klynker: “Jeg kan ikke lide det.” En klynkende eller stønnende type knirk kan kommunikere irritation eller, at marsvinet ikke synes om noget, som du eller et andet marsvin gør.
Kvidrer: Ligesom en fugl. Kvidren er måske den lyd, der forstås og høres mindst hos marsvin. Lyden høres, når marsvin fjernes fra deres familie. Et kvidrende marsvin kan også se ud, som om det befinder sig i en trance.
Kropssprog – hvad er de positive stillinger?
Popcorner: Denne består i at marsvinet hopper lige op i luften, undertiden gentagne gange, ligesom popcorn gør, mens den popper. Den mest almindelige årsag er lykke og spænding. De har det bare sjovt, de bliver begejstrede og pop – de hopper bogstaveligt talt af glæde! Ikke alle marsvin underholder deres ejere med at “popcorne”, men de fleste af dem gør. Du kan læse mere om hvorfor marsvin popcorner i vores tidligere artikel om dette sjove fænomen.
Slikker: Dette er et supervenligt signal! Hvis dit marsvin slikker dig, er det normalt et tegn på hengivenhed, at de er tilfredse og prøver at pleje dig – det er dog muligt, at de bare godt kan lide smagen af salt på din hud.
Spreder eller slænger sig: Dette er normalt et tegn på, at dit marsvin har det godt og trygt sammen med dig, mens den slapper af på dit skød.
Kropssprog – hvad er de negative stillinger?
Bakker væk: Hvis du prøver at samle din lille ven op, og den bakker væk fra dig, kan dette være et tegn på, at den føler sig truet og utilpas på en måde. Det er værd at give dit kæledyr noget plads. Marsvin er byttedyr, så deres instinkt er at løbe væk, hvis de føler sig truede.
Er rastløs eller bider, mens den holdes: Dette kan ofte være et tegn på, at dit marsvin bare skal på toilettet. På den anden side kan det også indikere, at dit marsvin føler sig utilpas, stresset eller endda bange – eller at den bare er
Fryser: Hvis et marsvin bliver forskrækket eller usikker på noget i sit miljø, vil det stå helt ubevægeligt. Beroligelse vil hjælpe dem med at slippe deres nervøsitet.
Spankulerer: Bevægelse fra side til side på stive ben kan ses som dominerende eller aggressiv adfærd og er ofte ledsaget af klapren med tænderne.
Kaster med hovedet: Et marsvin vil kaste hovedet tilbage, når det bliver irriteret over at blive aet. Det er en måde at bede dig om at stoppe på.
Står på to ben: Hvis dit marsvin står på to ben og blotter sine tænder, kan det være et tegn på, at en kamp er ved at bryde ud imellem ham og hans kammerat(er). For at forhindre skader kan det være nødvendigt at gribe ind her. Det er vigtigt at forsøge at forhindre denne form for adfærd, hvis du introducerer andre marsvin for første gang.
Hvad er de neutrale lyde og kropsstillinger?
Bestiger hinanden: Dette kan enten være seksuel adfærd (hanner på hunner) eller adfærd, der bruges til at udvise dominans indenfor marsvineflokkens sociale struktur, især mellem hunner.
Duftmarkering: Marsvin gnider deres hager, kinder og bagender på genstande, de ønsker at markere som deres. De kan også tisse på ting eller andre kammerater for at vise deres dominans.
Sniffer: Sniffen er en måde at tjekke, hvad der foregår omkring dem, og at lære andre at kende. Marsvin kan især godt lide at snuse hinanden omkring næsen, hagen, ørerne og bagenden. Det er en måde marsvin udforsker på.
Løfter hovedet: Dette er normalt et tegn på dominans, når de løfter eller strækker deres hoved med deres burkammerater.
Brummer: Et brummende eller brummende, spankulerende marsvin er en dybere lyd end en spindende lyd nævnt ovenfor. Et han marsvin afgiver denne lyd, når den forsøger at parre sig med en hun, det er en del af deres parringsritual og ofte ledsaget af en typisk “parringsdans”.
Løber væk fra at blive samlet op: Marsvin har tendens til at være sky, især i starten. Hvis de løber væk fra dig, er det ikke en decideret afvisning, men snarere en naturlig forsvarsmekanisme. Bare giv dem lidt tid og tålmodighed, så vil de med tiden blive glade for at blive hentet til kælen og leg udenfor buret en gang imellem.
Gaber: Ligesom når de løfter hovedet, kan dine marsvin også vise dominans, når de viser deres tænder for andre.
Sørg for at læg nøje mærke til din lille vens adfærd, efter et stykke tid vil du begynde at få en bedre forståelse af den. Husk at det kan tage et stykke tid, før din lille ven vænner sig til at blive håndteret. Dit marsvin snakker muligvis med dig på en anderledes måde end den gør med sine burkammerater.
For at give dit marsvin et godt og sundt liv og for at forhindre stress eller depression er socialt samvær og tid til leg en vigtig del af et marsvins liv. Hvis du vil vide, hvordan du lærer din lille ven nogle gode tricks, kan du læse vores artikel Sådan lærer du dine marsvin og kaniner tricks.
This entry was posted in Marsvin on April 7th, 2021 by signejorgensen
Glæder du dig til påske? Påsken er årets næststørste familiekomsammen, så lad os fejre den med nogle ekstra gode påskelege! Dette år fejres påsken sandsynligvis i en mindre cirkel, men det betyder ikke, at vi behøver gå glip af alt det sjove. Her er 5 festlige påskelege for hele familien!
1- Påske kryds og bolle
Dette spilles mest af små børn, men er også et godt strategispil for voksne! For at gøre dette spil ekstra påsket, kan du male rigtige eller plastik æg i forskellige farver eller dekorere dem for at skelne mellem hver spillers.
Spillere skiftes derefter til at placere deres æg i kasserne på en plade med 3×3 gitter. Den spiller, der lykkes med at placere tre af deres æg på linje enten diagonalt, vandret eller lodret, er vinderen!
2- Hula-hop sigte
Dette er en god leg for familier eller grupper, hvor alle vil blive underholdt – og det er super nemt. Læg fem hula-hop-ringe på gulvet og tildel dem hver sin pointværdi (eksempel: hvis man rammer i den nærmeste ring giver det 10 point, den næst nærmeste 20, …, og ringen længst væk giver 50 point). Giv hver spiller fem plastik æg. Kast æg i ringene for at se, hvem der kan samle flest point!
Du kan dekorere æggene sammen med børnene ved at male dem i individuelle farver, så hver spiller har deres eget farvede æg. Hyg jer med det!
3- Påskeharehop / sækkeløb
En god gammel klassiker: den mest hoppende leg på vores liste! Da harer selvfølgelig hopper, passer et godt gammeldags sækkeløb helt perfekt til påsken, og dine børn vil elske at hoppe om kap med dig!
Hver deltager stilles op i en sæk – pyntet med en harehale – og hopper om kap til målstregen. Sørg for, at jeres underlag er et blødt underlag. Og husk at diske op med nogle lækre påskegodter som præmie til vinderen!
4- Sæt halen på påskeharen
Denne leg er for hele familien! Find pomponerne frem og sæt et stykke dobbeltsidet tape på hver af dem. Spillerne skal derefter forsøge at klæbe harens haler (pomponer) på hinanden… den, der ender med at have fleste haler på sig efter 5 minutters leg, har tabt! Når legen er slut, kan børnene udfolde deres kreative evner og lave noget påskesjov med pomponerne. Mulighederne er uendelige!
5- Påskeæg Piñata
Piñatas er bare gode til enhver fest (tænk bare på fastelavnstønder…), men de er også sjove at lave! Børn vil have det lige så sjovt med at lave disse, som de vil nyde at slå dem ned bagefter.
Du skal bruge følgende:
balloner (små, mellemstore og/eller store)
- lim
- ca. 500 ml vand
- silkepapir og/eller crepepapir strimler
- 150 g mel
- pynt
- avispapir
- hobbykniv
- wire, snor, bånd eller reb (til at hænge piñataen op)
- et bat
Trin 1: Blæs ballonen op og bind den sammen, riv eller skær avispapiret i strimler.
Trin 2: Bland vand med mel for at lave en papmachemasse. Dyp avisstrimlerne i massen og læg de fugtede strimler på ballonen. Gentag dette, indtil ballonen er helt dækket – tre lag hjælper med at gøre piñataen stærk. Sørg for ikke at dække knuden. Det er her, du skal komme lækkerierne i senere. Denne del er rodet, men børnene vil elske at få deres hænder i papmachemassen. For at holde ballonen på plads, mens du påfører avisstrimlerne, kan du placere den ovenpå en plastikbeholder, der fungerer som en stabil base.
Trin 3: Lad piñataen tørre i mindst 24 timer, og sørg for at rotere den, så alle sider tørrer.
Trin 4: Når den er helt tørt, skærer du forskellige farvede stykker silke- eller crepepapir i strimler og giver børnene lov til
at vælge deres farver og tilføje strimlerne med hobbylim for at dække bundlaget. Pynt som I har lyst til. Spring nu ballonen med en hobbykniv og træk den ud. Lav to små huller omkring det første hul. Bind en snor eller et bånd fast i hullerne for at skabe en løkke.
Trin 5: Fyld nu din piñata med nogle lækre godter, som f.eks. mini chokoladeæg, vingummier, skumfiduser eller andet godt… lige hvad du har lyst til!
Trin 6: Lim lidt crepepapir over hullet, eller brug malertape. Målet er at forhindre, at fyldet falder ud, inden nogen overhovedet har ramt den. Bind endnu et stykke snor, bånd eller reb til den løkke, du allerede har lavet, og brug dette til at fastgøre piñataen der, hvor du vil hænge den op.
Her er en video, der viser, hvordan man laver en piñata, og hvem forklarer det bedre end børnene selv?
BONUS
Her kommer lige en æg-stra leg! Alt er lidt sjovere med et lille mysterium. Tjek denne super seje hemmelige påskeægjagt ud!
Lad børnene – og voksne – lede efter æggene, men skriv et bogstav på hvert enkelt æg. I sidste ende, når alle æg er samlet sammen, skal de afkode meddelelsen, og dermed få en ledetråd om, hvor påskegaven faktisk er skjult. Eksempel: Hvis du skjuler gaven i garagen, skal du placere et af bogstaverne “G”, “A”, “R”, “A”, “G”, “E” på hvert æg. Hvis de sætter bogstaverne sammen, ved de, hvor de skal hen for at få en vellykket ægjagt! – Du kan også bruge kinderæg og lægge individuelle beskeder indeni.
Omlet ønsker dig en god påske og
Held og lykke med påskeægjagten!
This entry was posted in Kreative ideer on April 1st, 2021 by signejorgensen
-De bedste ting her i livet er søde-
OMLET (omelet) kagen
Ingredienser til kagedejen (til Ø25 cm bageform):
- 900 ml mælk*
- 250 g sukker
- 250 g smør/margarine
- 4 tsk citronsaft
- 5 æg*
- 250 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 1 pakke klar mirror glaze*
- 850 g abrikoser fra dåse
- 425 g abrikoser fra dåse
Ingredienser til buddingcremen:
- 100 ml mælk*
- 2 pakker vanilje buddingpulver
- 80 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 570 ml creme fraiche*
*Vegansk eller plantebaseret alternativ:
Som erstatning for mælken kan du bruge enhver type plantemælk (f.eks. mandel- eller havremælk). Som erstatning for 1 æg kan du bruge ½ most banan (5 æg = 2½ bananer) eller 70 g æblepuré (5 æg = 350 g). Du kan købe vegansk creme fraiche eller soja yoghurt. I stedet for den klare glaze kan du bruge agar-agar pulver.
Fremgangsmåde
- Smør en bageform (Ø25 cm). Forvarm ovnen til 170°C.
- Kog 900 ml mælk op i en gryde. Bland den resterende mælk med 80 g sukker og vanilje buddingpulveret i en skål, indtil det er jævnt, rør blandingen i den kogende mælk og kog godt i 1 minut under omrøring. Hæld i en skål og lad den køle af, rør flere gange.
- Rør smør/margarine, 200 g sukker og 1 knsp salt sammen med mixer, indtil du får en cremet konsistens. Bland æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver i, og rør 2 tsk. citronsaft i. Kom dejen i den smurte bageform og bag den midt i ovnen i 20 minutter.
- I mellemtiden drænes abrikoserne godt (saften gemmes!). Rør i buddingen igen, og rør nu creme fraiche i med et piskeris. Efter 20 minutters bagning fordeles buddingcremen jævnt over dejen. Dæk kagen med abrikoser og bag i yderligere 20-30 minutter. Lad den køle af.
- Bland glaze pulver, resterende sukker, ¼ liter abrikossaft og resterende 2 tsk. citronsaft i en gryde og kog det op under omrøring. Spred nu glasuren med en ske over abrikoserne, så det ligner æggehvide. Lad det sætte sig.
⭐ Du kan også bruge ferskner i stedet for abrikoser.
⭐ Hvis du vil bage den ultimative Omlet kage i en Ø12 cm bageform, så brug 1/3 af ingredienserne og en enkelt halv abrikos på toppen.
Hvis du foretrækker en mere traditionel påskekage, så er der her en superlækker, men dog nem opskrift:
Gulerods- og marcipankage
Ingredienser til kagedejen:
- 350 g hvede- eller speltmel
- 4 æg*
- 400 g gulerødder
- 100 g hasselnøddemel
- 100 g mandelmel
- 200 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker,
- ¼ tsk vaniljeekstrakt eller
- 1 vaniljestang
- 1 tsk kanel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 200 g marcipan
- 200 ml raps- eller solsikkeolie
- 200 ml mælk*
- saft af 1/2 citron
- en ekstra portion kærlighed
Valgfrit til en voksenudgave: 150 ml advocaat
Glasur:
- 70 g flormelis
- 200 g kokosyoghurt
- 30 g kokospasta
- 1 sjat citronsaft
Valgfrit: Frugtfarve, evt. grøn
Pynt: f.eks. marcipangulerødder, hakkede pistacienødder, tørrede blomster, revet kokosnød
*Vegansk eller plantebaseret alternativ:
Brug 2 tsk bagepulver og 2 tsk æblecidereddike eller alternativt banan/æblepuré som erstatning for æg (½ most banan per æg eller 70 g æblepuré per æg). Som mælkeerstatning kan du f.eks. bruge mandel- eller havremælk, eller en anden plantebaseret mælk efter egen smag.
Fremgangsmåde
1. Smør en bageform (ca. Ø25 cm) eller brug bagepapir. Forvarm ovnen til 175°C.
2. Bland de tørre ingredienser (mel, hasselnødder/mandler, sukker, bagepulver, natron, kanel) og æggene i en skål med en håndmikser. Skræl og riv gulerødder i en separat skål og bland dem med de våde ingredienser (vaniljeekstrakt, olie, mælk, citronsaft).
3. Varm nu marcipanen langsomt op i en gryde under konstant omrøring, indtil den bliver til en flydende masse. Bland de tørre og våde ingredienser sammen og tilsæt gradvist marcipan (og evt. advocaat) til dejen, bland godt.
4. Hæld dejen i kageformen, jævn overfladen ud og bag i ca. 50 minutter (test med et spyd eller en kødkål).
5. Lad kagen køle af og forbered glasuren i mellemtiden. Bland det sigtede flormelis med yoghurt og kokospasta og krydr med mere flormelis og en sjat citronsaft. Du kan tilføje frugtfarve til glasuren, hvis du har lyst. Spred nu glasuren ud på den afkølede kage og pynt den, f.eks. med marcipan gulerødder, hakkede pistacienødder eller tørrede blomster.
Velbekomme
og
God påske fra Omlet!
Tag os på de sociale medier (Instagram: omlet_kaeledyr) med et billede af din kage!
This entry was posted in Kreative ideer on April 1st, 2021 by signejorgensen
Gratis returneringer 
5% rabat på din første ordre 
180 dages garanti