Omlet bloggen Archives: August 2021

Hvordan kan man vide hvor gammel en høne er?

To høns udenfor med deres Eglu Classic hønsehus

Eglu Classic hønsehuset er let at flytte og et godt hønsehus for begyndere med plads til 2-4 fugle.

Medmindre man ved præcis hvornår ens høns blev født, kan det være svært at vide hvad deres nøjagtige alder er. Vi kan ikke bare spørge dem, hvor gamle de er, så vi er nødt til at give et kvalificeret bud ud fra deres udseende og adfærd.

Som de fleste dyr ændres høns’ udseende og adfærd gradvist, efterhånden som de bliver ældre. Det er det synlige bevis på disse livsfaser, der hjælper os med at bestemme en hønes alder. Unge fugle er de letteste at identificere, da kyllinger ikke har et komplet sæt voksne fjer, men i stedet begynder livet med den kortvarige bløde og luftige gule belægning kaldet dun. De har denne flotte gule frakke på i den første uge af deres liv eller deromkring.

Efter de første par uger fælder kyllinger gradvist deres dun, og små fjer begynder at vokse ud og erstatte det. En unge kan betragtes som en kylling, indtil den har smidt al sin dun, hvilket normalt tager omkring 12 uger.

Så hvis en kylling stadig har lidt dun, er den sandsynlig 12 uger gammel eller derunder. Nogle racer kan dog tage lidt længere tid om at smide alle deres babyfjer. Men jo mere dun, jo yngre er fuglen som tommelfingerregel.

Fra kylling til hønekylling

Når en kylling har fældet og mistet sine dun, går den ind i overgangsperioden mellem kylling og voksenalder, hønsenes svar på teenagealderen. Høns på over 12 uger er i denne fase, og er kendt som hønekyllinger og hanekyllinger. Denne periode af deres liv varer normalt indtil de er 20 uger gamle, den kan dog være længere.

Høner betragtes som voksne, når de lægger deres første æg, hvilket sker, når de er et sted mellem 18 og 25 uger gamle. Hanekyllinger når voksenalderen, når de begynder at gale og vise interesse for hønsene, normalt ved at jagte dem. Dette sker ved omkring fem måneders alderen, selvom nogle racer er lidt senere udviklede.

På dette tidspunkt i en hønes liv, når den endelig er blevet en voksen fugl, er det svært at præcisere, hvor gammel den er. Hvis dine høns ikke lægger æg endnu, men har deres fulde voksne fjerdragt, er de højst sandsynligt et sted mellem 12 og 20 uger gamle. Unge høns i denne alder har en tendens til at have mindre kamme end fuldvoksne fugle.

To kyllinger står udenfor sammen

Fra hønekylling til voksen høne

Hvis du holder flere høns, kan det være svært at vide, om en enkelt fugl er begyndt at lægge eller ej. Hønekyllinger vil have små, tørre og blege kloakker i forhold til æglæggende høns, og dette kan bruges som tegn på om de lægger eller ej.

I løbet af denne periode efter 20 uger vil både høne- og hanekyllingernes kamme og hagelapper gradvist blive mere farverige og markante. Fugle med mindre farverige kamme og hagelapper er sandsynligvis omkring 12-15 uger gamle. Det er i løbet af dette tidlige stadie i æglægningen, at høners kamme og hagelapper er allermest farverige – efterhånden som en høne ældes, mister den langsomt den røde farve.

Høns øger deres kropsmasse, mens de modnes, og de fleste har nået maksimal fjerdragt ved ni måneders alderen.

Tegn på en voksen høne

Når din hønekylling har lagt sit første æg, og din hane er begyndt at gale og chikanere hønsene, er de nået voksenalderen. På trods af at de betragtes som voksne på dette tidspunkt i deres liv, vokser de stadig (omend langsommere) og når deres endelige størrelse og vægt ved omkring et år.

I denne alder lægger høns normalt et æg om dagen, og hanerne vil bruge meget tid på at jagte hønsene. I en alder af 18 til 20 uger gennemgår hønsenes deres første fældning.

Når en voksen høne først har været igennem sin første fældning, bliver det mere udfordrende at gætte dens alder. Der er dog alligevel nogle ting, der kan hjælpe os med at bestemme deres alder med rimelig nøjagtighed.

  • En ung hane vil have korte sporer, lidt under 1cm i længden. Når din hane er to år gammel, er dens sporer vokset og kan opnå længder på 2,5cm – 3cm.
  • Høns, der i gennemsnit lægger fem til seks æg om ugen, er sandsynligvis i de første to år af deres liv.
  • I de første to år af deres voksne liv vil både høns og haner være i deres bedste alder. Dette manifesterer sig ved levende fjerfarver, glattere ben end ældre fugle og farverige kamme og hagelapper.

Ældre høns og haner

Omkring det andet år af deres liv går høns ind i den anden halvdel af deres voksne liv. Det er normalt på dette tidspunkt, at høns holder op med at lægge dagligt, og haner vil begynde at vise mindre interesse for hønsene.

I løbet af denne tid begynder en hønes ben at blive grovere og mere skællede, og deres kamme, hagelapper og fjer begynder at miste farven lidt.

Selvom en høne på dette tidspunkt er ovre sin bedste alder, vil den stadig have omkring to til fem år tilbage at leve i, afhængigt af racen. Når de bliver ældre, lægger høns kun lejlighedsvis, og æggene kan være større end dem, de lagde som unge fugle. Nogle racer fortsætter dog med at lægge æg helt ind i deres fjerde år, og nogle kan leve op til 10 år eller mere.

1 comment - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 26th, 2021 by signejorgensen


Sådan kan man vide om en kanin er glad

Skøn på, hvor stor verdens bestand af tamme kaniner er, varierer voldsomt lige fra 15 millioner til over 700 millioner. Mennesker har holdt kaniner i hundredvis af år, og traditionelt blev de opdrættet som en rig ressource – de yngler jo som kaniner! Det større befolkningsskøn omfatter alle de kaniner, der stadig opdrættes til kød og pels.


Med så mange kaninejere på verdensplan og kaninens ret uigennemskuelige ansigtsudtryk, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at spørgsmålet “er min kanin glad?” er blevet stillet mere end et par gange af de ængstelige kaninholdere.

Der er flere forskellige måder hvorpå man kan finde ud af, om ens pelsklædte kammerat egentlig er glad og tilfreds. De fleste af dem er baseret på kaninens kropssprog.

En glad kanins kropssprog

Kropssprog er den vigtigste metode til at finde ud af, hvordan din kanin har det. Blot ved at bruge tid sammen med din kanin, lærer du nogle af de grundlæggende beskeder, der kan fortælle dig, om kaninen er glad og afslappet eller stresset.

Her er nogle af tegnene på en kanins humør.

  • “Vipper” med næsen. Kaniner vipper eller vrikker konstant med næsen. Dette hjælper dem med at snuse luften omkring dem, gør deres vejrtrækning lettere, regulerer deres kropstemperatur og hjælper dem med at slappe af. En tilfreds kanin vil vippe meget mere med næsen end en stresset kanin, så hvis du bemærker, at din kanin ikke har rykket på næsen i et stykke tid, kan der være noget, der forstyrrer den.
  • Slapper af. Et andet tegn på en glad kanin, som er let at få øje på, er en generelt afslappet krop. Afslappede kaniner vil ligge stille, ørerne oprejst (medmindre de er kaniner med hængeører), nogle gange med benene strakt ud, og næsen vipper tilfreds.
  • Kryber sammen. Når en kanin er stresset, bliver musklerne ligesom hos os mennesker spændte, når dens kamp-flugt instinkter aktiveres, og kroppen fyldes med adrenalin. Hvis kaninen kryber sammen, med ørerne flade og pupillerne udvidede, så er den ængstelig, stresset eller bange. Årsagen kan være et andet kæledyr, en skræmmende støj eller endda en snert af noget uvant i luften. Denne adfærd er almindelig hos kaniner, der ikke er blevet håndtæmmet fra en ung alder. Omvendt, hvis din kanin er afslappet, slænger sig i høet og ikke er spændt på nogen måde, kan du være sikker på, at den er tilfreds.
  • Hopper. Når de fleste mennesker forestiller sig en kanin, forestiller de sig et nuttet væsen, der hopper rundt. Kaniner har udviklet sig til at være fremragende springere med meget stærke bagben, der hjælper dem med at komme fremad i høj hastighed. Hoppen fungerer ikke kun som en fantastisk flugtmekanisme, det hjælper også kaniner i deres leg. Kaniner kan godt lide at hoppe rundt, når de føler sig glade og legesyge. Dine kaniner foretager måske sommetider nogle legende spring i deres indhegning, hvor de hopper op i luften, vrider deres kroppe lidt og lander igen, kvikke og legende. En kanin, der viser denne type adfærd, er utroligt glad for livet. En kanin, der forsigtigt hopper rundt og udforsker verden omkring sig, føler sig også legende og glad.
  • Løber. En kanin, der sprinter i dækning, sædvanligvis efter at have stampet sine bagben i jorden først, er ikke en glad kanin. Noget har skræmt dit stakkels kæledyr, og det bedste er at lade den genvinde roen og tilliden på et sikkert område – normalt et roligt hjørne af buret. Et hurtigt løb til et andet sted med flade ører kan også være et tegn på vrede.
  • Nysgerrighed. Kaniner er naturligt nervøse og lader kun deres nysgerrighed tage føringen, når de føler sig trygge. I naturen er kaniner i bunden af fødekæden, en fødekilde for mange rovdyr. Derfor er kaniner naturligt usikre og nervøse. Kæledyrskaniner er roligere end deres vilde slægtninge, men bevarer stadig deres naturlige opmærksomhed.

En vred kanins kropssprog

Disse fysiske tegn fortæller dig, at din kanin ikke er afslappet eller bange – den er stiktosset!

  • Sidder med forbenene hævet. Hvis din kanin sidder op med forpoter hævet og svirpende frem og tilbage som om den prøver at bokse til noget, betyder det at kaninen er vred – uanset hvor sød adfærden ser ud! Ørerne vil være oprejst (dog ikke hos kaniner med hængeører) og vende udad som radarer. Stillingen kan ledsages af en knurrende lyd.
  • Kryber sammen og stamper. Hvis din kanin er spændt op og stamper bagbenene i jorden, men ikke løber i dækning, så er den sur. Halen hæves, og hos racer med stive ører vil disse være oprejst. Alt ved kaninen ser stramt og spændt ud, og pupillerne er udvidet.
  • Kryber sammen med blottede tænder. Hvis din kanin kryber sammen med forbenene strakt foran sig og hovedet opad med tænderne blottet, så er den sur og klar til en kamp. Kroppen vil være anspændt, endda dirrende, og munden vil være åben, halen løftet, pupillerne udvidede og ørene foldet tilbage.

Sådan gør man kaniner glade

Der kan være forskellige grunde til, at en kanin er utilfreds eller stresset. Den mest almindelige årsag er et dårligt miljø. De har brug for tilstrækkelig plads i deres bur og løbegård, og de bryder sig ikke om at blive chikaneret af nysgerrige hunde, katte eller larmende fester. Kaninerne har også brug for selskab og stimuleringen, der gør dem i stand til at opfylde deres naturlige instinkter. Husk – kaniner er sociale dyr og elsker at have andre kaniner at lege med.

Det er også vigtigt at give dine kaniner regelmæssige helbredstjek og sikre, at de er ajour med deres vaccinationer. En sund kost vil gøre rigtig meget for at sikre en glad kanin. En foderblanding af høj kvalitet og en masse hø danner grundlaget for sunde kostvaner, med friske grøntsager som godbidder.


For at opsummere, hvis din kanin er afslappet omkring dig eller viser tegn på nysgerrighed frem for frygt, når den introduceres for noget nyt, er den næsten helt sikkert glad og afslappet.

En afslappet kanin er en blanding af personlighed og pleje. De er nervøse dyr fra naturens side, men hvis de håndteres af deres ejere i en tidlig alder, vil de komme til at behandle dig som en del af deres sikre miljø, og deres lykke vil være tydelig i og med, at de elsker at tilbringe tid sammen med dig.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner on August 25th, 2021 by signejorgensen


25% rabat på hønsegyngen – Hønselegetøj fås ikke bedre end det her!

Hold dine høns beskæftiget og underholdt hele året rundt med denne kedsomhedsknusende hønsegynge, fås nu med 25% rabat! Brug koden SWINGTASTIC. ?

Gyngen er perfekt at hænge op i enhver hønsegård for at forvandle den til en fantastisk hønselegeplads.

Vilkår og betingelser:
Denne kampagne løber fra d. 19/8 til og med d. 23/8 2021. Brug rabatkoden SWINGTASTIC ved kassen for at få 25% rabat på hønsegyngen. Tilbuddet er begrænset til 2 hønsegynger per husstand. Tilbuddet gælder ikke noget andet hønseudstyr eller tilbehør. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Rabatten dækker ikke leveringsudgifter og kan ikke anvendes på i forvejen nedsatte varer eller i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 19th, 2021 by linnearask


Hvorfor elsker katte katteurt?

Hvad er katteurt?

Uanset om du kender katte eller ej, har du sandsynligvis hørt om katteurt. Katteurt, som er kendt for at gøre katte “ellevilde”, er faktisk et medlem af myntefamilien (Nepeta cataria) og kaldes sommetider også kattemynte. Planten vokser i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika og indeholder nepetalakton, en olie eller kemisk sammensætning, der findes i katteurtens blade.

Når katte snuser til katteurt, kommer nepetalaktonen ind i deres næsevæv og sender signaler til hjernen. Dette stimulerer sensoriske neuroner og målrettes mod receptorer, der normalt fører til en ændring i kattens adfærd. Når din kat reagerer på urten, kan du være vidne til, at de ryster på hovedet, slikker, gnider, springer eller ruller rundt. Deres adfærd kan også ligne en kat i løbetid, selv for hankatte, mens andre udviser følelser af eufori ved at være overdrevent kærlige, afslappede eller legende.

Hvordan kan jeg bruge katteurt?

Katteurt er vidt tilgængeligt i en række former. Selvom du kan bruge planten direkte i sin friske, naturlige tilstand, findes katteurt oftest tørret eller i flager. Dette kan bruges på alt inklusive legetøj, skåle eller simpelthen bare spredt rundt i dit hjem. Alternativt kan du købe katteurt som spray til at sprøjte på din kats yndlingsting. Legetøj med katteurt er også meget populært, og urten bruges i en række forskellige typer legesager, også hos Omlet. Du skal dog ikke bekymre dig, hvis din kat ikke er for ivrig efter katteurt, legetøjet fås også uden.

Hvorfor kan nogle katte ikke lide katturt?

Halvfjerds procent af katte vil reagere på planten, og mens de fleste er vilde med den, er andre simpelthen ikke interesserede i eller vil ikke reagere på katteurt. Dette er ikke noget at være bekymret for og kan skyldes to grunde. Det første er, at din katteven mangler genet, der gør dem modtagelige overfor katteurt. Katteurt-responsen er arvelig, relateret til et dominerende gen, der interessant nok ikke er eksklusivt for huskatte. Det findes også hos store katte som løver, og interessant nok kan også de blive påvirket af katteurt med effekter, der varer i op til en time, sammenlignet med en reaktion der normalt kun varer i op til femten minutter for vores huskatte!

Ligeledes kan din kats alder være en anden grund til, at den tilsyneladende ikke kan lide eller ikke er interesseret i katteurt. Katteurt er ikke skadeligt for killinger, men forskere har fundet ud af, at killinger under otte uger gamle ikke reagerer på katteurt. Katte viser normalt tegn på, om de vil være en katteurt-elsker eller ej, når de er omkring seks måneder gamle.

Fordele ved katteurt

Angstreducerende

Som vi tidligere opdagede, kan katteurt have en beroligende effekt på katte. Derfor kan dette hjælpe med deres stressniveau og igen fungere som en naturlig form for angstlindring.

Smertelindring

Forskning tyder på, at katte faktisk kan have gavn af katteurt som smertelindring. Planten har potentiale til at fungere som en kortsigtet løsning til katte med muskelsmerter eller gigt, på samme måde som f.eks. paracetamol virker for mennesker.

Tilskynder til leg

Da katte ofte bliver meget energiske efter at have været i kontakt med katteurt, tilskynder dette til leg og motion, endnu mere med katteurtlegetøj, der helt sikkert vil give din kat timevis af nydelse. Hvis din kat er særligt legesyg, vil den have det sjovt med Omlets Maya legesager med en aftagelig drillepind, som den vil elske at jagte. 

Kan hjælpe med badet

Hvis du har en kat, der ikke er lige så vild med at komme i bad som den elsker katteurt, kan tilføjelsen af katteurt til badevandet gøre tingene meget lettere for jer begge. Katteurt kan gøre et bad meget mere tiltrækkende for dit kæledyr, hvilket du kan gøre ved at tilføje op til en teskefuld flager til kogende vand, lade det trække og derefter lægge det i badet.

Hvis du beslutter dig for at give din kat en smag af noget katteurt for første gang, skal du i første omgang starte med en lille mængde for at måle deres reaktion. Hvis din kat reagerer fint, kan du fortsætte med at inkorporere det i dens rutine op til et par gange om ugen. Heldigvis er katteurt et fuldstændig sikkert produkt, og dine katte vil ikke kunne få en overdosis af det. I værste fald kan din kat opleve nogle fordøjelsesproblemer, men de fleste katte vil give deres ejere besked når de har fået nok ved at nægte mere.

Ragdoll kat bruger Omlet legetøj med katteurt

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on August 18th, 2021 by signejorgensen


Alt hvad du skal bruge til din nye Cockapoo

Foto: Joe Caione / Unsplash

Det er en enormt spændende tid for alle involveret, når man skal have en ny hvalp (også selvom det betyder, at du har et par hektiske måneder foran dig!). En cockapoo er krydsning mellem en puddel og en cockerspaniel, cockapoos er steget i popularitet i løbet af de sidste par år, og både deres allergivenlige pels og unægteligt nuttede udseende spiller en enorm rolle i dette! Med et så kærligt og sjovt temperament er det næppe overraskende, at de er blevet en ny familiefavorit. Så nu har du besluttet, at en cockapoo er den rigtige hvalp til dig, hvor skal du så egentlig begynde? Det er en god idé at skrive en hvalpetjekliste for at være forberedt, inden du bringer din kæledyrshund ind i dens nye hjem.

Inden hjemkomsten

De første dage med din nye hvalp kan være hårde, mens den tilpasser sig dit liv, og du bliver fortrolig med din firbenede ven. Hver hund er forskellig, men der er dog nogle væsentlige ting, som vi anbefaler til din cockapoo, inden den overhovedet bringes med hjem, for at give alle en meget lettere start.

Mad og vand (inklusive skåle)

Hvalpe har naturligvis brug for en frisk forsyning af mad og vand (samt passende skåle til begge dele). En pålidelig opdrætter vil fortælle dig, hvad mad din cockapoo hvalp har været vant til, før den kommer hjem til dig, hvilket kan gøre overgangen mindre stressende. Sørg også for at købe godbidder til din nye ven. De er en fantastisk måde at starte træningsprocessen på og vil holde din hvalp motiveret.

Halsbånd og snor

Når du henter din hvalp har den sandsynligvis et halsbånd på for at adskille den fra dens søskende. Du skal dog gerne købe din egen, selv før hunden er i stand til at gå sin første tur. Dette vil hjælpe med at træne den til at vænne sig til følelsen af snor og halsbånd. I forhold til størrelse er cockapoos generelt mellemstore hunde, men dette kan variere afhængigt af hvilken type puddel de stammer fra. Den generelle tommelfingerregel er, at du skal kunne få plads til to fingre ind under halsbåndet. Alternativt kan du vælge en sele. Uanset hvad du vælger til din nye cockapoo hvalp, skal du sørge for, at det er udstyret med et ID-mærke, der angiver dit navn, din adresse, kontaktnummer og en besked, der angiver, at din hund er blevet chipmærket, f.eks. “jeg er chipmærket”.

Et bur og sengetøj

Når du bringer din hvalp hjem, skal du introducere den for et bur. Et bur bør aldrig bruges som et fængsel eller til at straffe din hund, men bør fungere som en hule for din nye cockapoo. Omlets Fido Studio hundebur giver din hund mulighed for at have deres eget private og sikre sted i huset, mens det moderne design vil komplimentere dit hjem. Glad ejer og glad hvalp!

Hvalpe har brug for søvn, og masser af det! Så behageligt sengetøj til din cockapoo hvalp er afgørende. Et Fido Studio hundebur kan også meget let udstyres med en bred vifte af hundesenge. Den let rengjorte Topology hundeseng er perfekt til hvalpe, da du kan lyne en hvalpeunderlag ind under topmadrassen til at fange eventuelle uheld. Det er desuden hurtigt og nemt at lyne topmadrassen af og smide den i vaskemaskinen, når det er tid til en opfriskning!

Lidt ekstra til din cockapoo

Hvalpeunderlag

Cockapoos er bemærkelsesværdigt intelligente og mange hvalpe kan renlighedstrænes inden for de første uger. Om du vil bruge hvalpeunderlag til toilettræningen eller ej, når din hvalp først ankommer, er i virkeligheden en personlig præference. Underlagene er meget praktiske, især for dem med begrænset udendørs plads. Men hvis det ikke er et problem for dig at stå op midt om natten for at tage din hvalp ud for at tisse, kan det måske være en god idé at undgå dette produkt, da din hvalp kan få svært ved eller blive forvirret over at skifte mellem underlagende og udendørs tisning.

Legetøj

Hvalpe elsker at lege og cockapoos er slet ikke anderledes her. De er kendt for deres udadvendte, legende personligheder, så du må fylde op med masser af hvalpelegetøj for at holde dem optaget. Legetøj er også fantastisk til når du skal begynde at lade din hvalp være alene. Sørg dog for at alt legetøj, du efterlader hos den, er sikkert, alderssvarende og ikke kan indtages! Hvalpe elsker også at tygge, især når de begynder at vokse tænder. Sørg for at udforske forskellige arter hundelegetøj for at se, hvordan du kan holde din cockapoo underholdt og hjælpe den med at tygge.

Foto: FLOUFFY / Unsplash

Plejesæt

Selvom det er klogt at tage din cockapoo med til en professionel hundefrisør en gang imellem, er det også vigtigt at vedligeholde deres pleje derhjemme. Et godt sted at starte er ved at købe børste, kam, hundeshampoo og negleklipper. Cockapoos er naturligvis en blandet race og derfor kan deres pels variere lidt. Når din hvalp når omkring syv til ni måneder gammel, udvikler de deres ‘voksne pels’, og du får en bedre indikation af den bedste måde at pleje din hund på.

Forhåbentlig vil al den tid, der bruges på forberedelserne til at bringe den nye hvalp hjem, hjælpe din familie med at komme bedre i gang med livet sammen med jeres nye firbenede ven!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on August 16th, 2021 by signejorgensen


Hvorfor vil mine høns ikke lægge i deres redekasse?

Det er frustrerende, når en høne beslutter sig for at ignorere de komfortable redekasser og lægge æg på gulvet i hønsehuset eller -gården i stedet. Høns elsker rutine, og når de først har for vane at lægge æg på jorden, kan det være svært at ændre deres rutine.

Den største ulempe ved at lægge et æg på jorden er, at det kan blive beskadiget. Det kan også blive hakket til, da høns har en tendens til at hakke i alt hvad de finder. Hvis høns først får smag for friske æg, har de en tendens til at hakke til alle æg, hvilket er katastrofalt.

Heldigvis er der et par måder at overbevise en høne om, at redekasser er det bedste sted at lægge æg.


1. Sørg for, at du har nok redekasser

Du skal have plads nok til at alle hønsene kan lægge æg, hvilket generelt betyder en kasse per hver fire høns. Bemærk: Hvis der er for mange redekasser, vil nogle af dem være ‘ledige’, og en af hønsene kan finde på at flytte permanent ind og bruge den som hendes sovekasse, hvormed den hurtigt vil blive fyldt med møg.

2. Sørg for at redekasserne er rene og behagelige

Redekassen skal have masser af blødt strøelse, der skal skiftes regelmæssigt for at sikre, at den forbliver ren og fri for blodmider. Du skal også indsamle æggene regelmæssigt, da en høne der står overfor en stak æg muligvis ikke vil sidde der og lægge et selv. En redekasse med kun et æg eller ingen er mere tiltrækkende for en høne.

3. Sørg for tilstrækkelig plads med siddepinde

Dette lyder måske ikke som om det har noget at gøre med redekasser og æg, men det er faktisk afgørende for processen. Høns har brug for plads til at sidde på siddepinde, når de sover. Hvis der ikke er nok bliver nogle høns tvunget til at lede efter plads andre steder, og det betyder, at de vil indtage en redekasse. Da de er nogle stædige vanedyr, vil det blive svært at smide dem ud igen, når de først er faldet til der.

4. Frist hønsene med et æg

Unge høns ved måske ikke instinktivt, hvor de skal lægge deres æg. Hvis du placerer et keramik- eller gummiæg i redekassen, vil det give dem et visuelt fingerpeg, og når de har lagt deres første æg eller to i redekassen, vil vanen være forankret.

5. Hold høns inde i hønsehuset tidligt om morgenen

 

De fleste høns lægger deres æg tidligt om morgenen, så hvis de begrænses til hønsehuset indtil solen er lidt oppe, forhindrer det dem i at bevæge sig væk og lægge æg upassende steder.

6. Gør det sværere for hønen at lægge det forkerte sted

Som nævnt flere gange allerede, er høns vanedyr, og de har derfor en tendens til at lægge det samme ‘forkerte’ sted hver gang. Hvis dette er på jorden, kan du lægge en sten på stedet eller måske nogle pinde eller plastflasker.

7. Flyt hønen før hun lægger

Du vil begynde at lægge mærke til hvornår en høne er klar til at lægge æg på jorden. Hun stopper sin sædvanlige skraben og klukken, og lægger sig i stedet ned. Flyt hende til redekassen når hun gør dette, så vil hun – i teorien – begynde at forstå beskeden om at gå til redekassen, når hun skal lægge.

8. Afhold høns fra at sove i redekasserne

En høne, der sover i en redekasse, vil svine den til henover natten og vil ikke lægge sine æg samme sted. Fordriv hønsene fra redekasserne om aftenen når de sætter sig til rette for at vænne dem af med at sove der. Hvis problemet har mere at gøre med, at det er svært at komme til på siddepindene, så skal du løse dette problem i stedet.

9. Sørg for, at hønsene føler sig trygge i kassen

Hvis redekassen er for tæt på jorden, eller hvis kraftigt lys lækker ind, eller hvis støjende kæledyr eller børn leger ved siden af den på det afgørende læggetidspunkt, vil høns miste lysten til at lægge æg der. Gør stedet så hønsevenligt som muligt. En god start er at hæve kasserne et par centimeter fra jorden (men ikke så højt op, at unge fugle ikke kan få adgang til kassen).

10. Sørg for at dine høns let kan få adgang til redekassen

Dette lyder måske indlysende, men det bliver sommetider overset. Et dårligt designet hønsehus kan gøre det svært for høns at få adgang til kasserne og lægge æg i reden, i så fald vil de tage den nemmeste udvej og lægge andre steder. Redekasserne kan være for lave eller for høje, hvilket gør det svært for mindre høns at få adgang, eller siddepindene kan blokere nem adgang til kasserne.


Du kan omgå alle disse problemer ved at flytte dine høns ind i et veldesignet hønsehus som f.eks. Eglu. Alle høns foretrækker at lægge æg et roligt, mørkt og behageligt sted, så en redekasse vil næsten altid være deres første valg. Det handler simpelthen bare om at sikre sig, at de har plads og nem adgang til et rent, tiltalende sted at lægge deres æg.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 15th, 2021 by signejorgensen


Fordele ved en hundevenlig arbejdsplads

Mange af os har arbejdet hjemmefra i løbet af det seneste års tid med vores bedste firbenede venner ved vores side, hvilket har givet noget opmuntring og trøst på de hårdeste dage. Det er forståeligt nok, at det for nogle mennesker kan være nervepirrende og svært at skulle tilbage på kontoret uden deres kompagnon. For de hunde, der nu er vant til konstant selskab, kan det at skulle være alene hjemme på ny også føre til angst og stress. Men hvad nu hvis der var en bedre løsning? Hvad hvis din arbejdsplads var hundevenlig? Læs med her hvor vi kigger nærmere på fordelene for alle parter…

Hvordan forbedrer hunde vores humør?

Det er ingen hemmelighed, at hunde og kæledyr generelt er gode for vores fysiske og psykiske velbefindende, hvad enten det er ved at lette ensomhed, opmuntre til motion eller reducere angst, stress og depression. Du har måske selv mærket det, når du vender hjem til din hund eller måske besøger en vens nye hvalp. Samvær med hunde øger vores niveauer af hormonerne oxytocin og serotonin, som er vigtige for regulering af stress og angst og også forbedrer vores humør og lykkefølelse.

At have en hund til stede i et kontormiljø kan altså højne stemningen betydeligt, samtidig med at kommunikationen forbedres, spændinger reduceres og produktiviteten øges!

Kan en hundevenlig arbejdsplads gavne arbejdsgivere?

Din chef vil ikke alene nyde godt af de humørforbedrende fordele ved en ny firbenet kollega, de vil muligvis også begynde at lægge mærke til nogle praktiske fordele for firmaet.

For nogle medarbejdere, særligt dem der har arbejdet hjemmefra i lang tid nu, kræver det at tage på kontoret, at nogen passer deres hund. Måske er de nødt til at ansætte nogen til at gå en tur med hunden eller de er nødt til at skynde sig hjem i frokostpausen for at se til hunden. Dette kan i sig selv være en årsag til stress for enhver hundeejer, og at kunne tage deres hund med på kontoret er en kæmpe jobmæssig fordel, som det kan være svært at gå fra igen. Kunne et hundevenligt kontor faktisk hjælpe med til at holde bedre på medarbejderne? Vuf!

Kan hunde lide at være på kontoret?

Det handler naturligvis ikke kun om os. Hvis du vil tage din hund med på kontoret, skal du også overveje, om den vil have det godt i det nye miljø.

Hvis du overvejer at tage din hund med på arbejde for første gang, må du muligvis acceptere, at de første par ture ikke nødvendigvis vil gå som smurt! Start langsomt ud hvis du kan og introducer din hund gradvist for kolleger og rum for ikke at overvælde den. Hav en seng ved siden af dit skrivebord, så din hund kan se dig hele tiden, beløn den med godbidder og a den regelmæssigt.

Måske ikke efter det første besøg, men forhåbentlig ret hurtigt, vil din hund begynde at slappe af i det nye miljø, som om den var hjemme, og nye ansigter, lyde og lugte vil ikke længere være årsag til spænding eller stress. I stedet vil den føle fordelene ved at være tæt på dig, ligesom du gør!

Hvad skal du overveje, før du tager din hund med på kontoret?

Hvis din chef har givet grønt lys til at tage hunden med på kontoret, kan der være nogle ting, der lige skal tjekkes op på inden da. Du er selvfølgelig nødt til at tjekke, at ingen af dine kolleger har allergi eller er bange for hunde. Hvis andre kolleger også kommer til at have deres hund på kontoret, skal du overveje om din hund vil have det fint med det, eller om det kan forårsage stress.

Sørg for at du kan lægger pauser ind i din dag for at tage din hund med ud for at strække benene og gå på toilettet – denne tid udenfor er også godt for dit eget velbefindende. Sørg for at du har alt med dig, såsom godbidder, hundeposer, en vandskål og en behagelig seng, hvor din hund kan føle sig veltilpas og afslappet. Hvis du regelmæssigt tager din hund med på arbejde kan det være en god idé at have disse ting liggende på kontoret fast.

Uanset om du beslutter dig for at tage din hund med på arbejde eller ej, er det vigtigste, at din hund er glad og har det godt. Hvis du vender tilbage til fuld tid på kontoret, er du nødt til at overveje dine muligheder og finde ud af, hvad der er bedst for din hund..

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on August 13th, 2021 by signejorgensen


Sådan afholder du dine høns fra at spise deres æg

To høns hakker på Omlet Poppy Pendant Peck Toy

Høns er ikke kun gode ledsagere, men også en god måde at være mere selvforsynende på, da de giver dig en hyppig forsyning af friske æg. Du kan dog have et problem, hvis du begynder at bemærke, at der mangler et par æg. Nogle gange udvikler høns en skidt vane med at spise deres egne æg, som, selvom det ikke er skadeligt for deres helbred, er et sikkert tegn på, at noget er galt.

Dine høns keder sig

Dine stakkels høns lider måske simpelthen af kedsomhed! Kedsomhed hos høns kan opstå, når de enten ikke har nok plads til at færdes på, eller hvis de mangler faciliteter til at holde dem beskæftiget.

Glade høns har brug for minimum 1 kvadratmeter hver i hønsegården, men 2 kvadratmeter eller mere (pr. høne) er altid at foretrække. Hønseberigelse og legetøj er også en fantastisk måde at holde dine høns beskæftiget på. Hvad med at prøve Omlets Pendant Peck Toy, et interaktivt og engagerende foderlegetøj, der ikke alene forbedrer flokadfærd, men som også vil give dine høns den mentale stimulering, de har brug for.

Dehydrering

Høns, der spiser deres æg, kan være dehydrerede. Da æg indeholder en stor mængde vand, kan dine høns ty til at spise dem blot for at holde sig hydreret.

For at stoppe adfærden skal du sørge for, at dine høns altid har en beholder / et vandtrug med rent vand. I de varmere sommermåneder har høns brug for meget mere af det, så tilsæt lidt is til deres skål eller fodertrug for at sikre, at de holder sig hydreret hele tiden.

Vitaminmangel

Mangel på vitaminer kan være en anden grund til, at dine høns er begyndt at spise æg. Dine høns’ kost er helt grundlæggende for deres velbefindende, og en fattig kost kan fratage dem deres ernæringsmæssige behov. Udover at hønsene spiser æg, kan ødelagte æg også være en indikation på, at din høne mangler noget i kosten, nærmere bestemt lider den af kalciummangel.

Det er vigtigt at give dine høns en velafbalanceret kost med nok protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler, så selvom de selv finder mad i haven, bør du også forsyne dine høns med et foder af god kvalitet. For ekstra kalcium anbefales det at tilføje grus, et knust hårdt stof, til din hønes kost, som hjælper med fordøjelsen. Overraskende nok kan du også fodre dine høns med knuste æggeskaller, eller alternativt kan du bruge knuste østersskaller – et opløseligt grus med højt indhold af kalcium.

Utilstrækkelige redefaciliteter

Din redekasse skal være et trygt og sikkert sted for dine høns. Ægspisning kan forekomme, når dine høns føler sig utilpas med redekassen, oftest på grund af selve strøelsen eller fordi hønsene er udsat for for meget lys.

Først og fremmest skal du sørge for, at deres rede har tilstrækkeligt med strøelse, som er lavet af et behageligt materiale. Man kan bruge en række forskellige typer strøelse til høns, så hvis de ikke bryder sig om det, du i øjeblikket bruger, kan du prøve at skifte det ud for at se, hvad der fungerer bedst for dem. Du skal også sørge for at holde deres redekasse ren ved at udskifte strøelsen ugentligt og også fjerne eventuelt møg. Eglu hønsehuse gør rengøringen let takket være de integrerede og private redekasser, mens de samtidig giver masser af plads, hvilket dine høns vil sætte pris på.

En nervøs eller stresset høne

Høns, der spiser æg, kan også lide af stress eller angst, hvilket der kan være flere forskellige årsager til. Stressfremkaldende scenarier kan have med enten håndtering, et nyt miljø, introduktion af nye høns, ekstrem varme eller regelmæssige besøg af rovdyr at gøre.

En ængstelig eller stresset høne er hverken behageligt for dig eller for dem, men der er dog visse trin, du kan tage for at minimere stress og hjælpe dine ægspisende høns. Nogle stressende situationer er lettere at håndtere end andre, såsom introduktion af nye høns eller håndtering. Se Omlets guide til hvordan du håndterer dine høns korrekt og vores vejledning til introduktion af nye høns for at finde yderligere hjælp.

Kæmper du stadig?

Hvis du har prøvet alt det ovenstående, udelukket helbredsmæssige problemer og alligevel oplever, at din flok bliver ved med at spise deres æg, så er der her et par andre ting du kan forsøge for at prøve at tackle problemet:

Dreng ser på en høne der lægger æg i et Omlet Eglu Cube hønsehus

Hurtig indsamling af æg

Ved at hente æggene hurtigt efter de er blevet lagt, giver du dine høns, eller den specifikke gerningshøne hvis det bare er den ene, mindre mulighed for at spise æggene. Hvis det er muligt, skal du tjekke redekassen fire gange om dagen til at starte med. Efter et par dage vil dette forhåbentlig bryde vanen, så du kan gå tilbage til at samle æggene en gang om dagen.

Falske æg

Falske æg kan være lavet af træ, gummi eller keramik og vil lade din høne hakke, men i sidste ende blive frustreret, så den simpelthen stopper med at forsøge at hakke til ægte æg.

Brug sennep

Lav et lille hul i dit æg, tøm indholdet ud og fyld det i stedet med sennep. Sennep er en smag, som (de fleste!) høns ikke bryder sig om, så efter et par forsøg stopper de sandsynligvis forsøget på at spise æg.

Hvis du har en ægspiser i hønsegården så gå ikke i panik! Det kan virke som en lidt underlig eller forvirrende adfærd, men ved at prøve et par af disse tip kan du sagtens få vanen under kontrol. Og næste gang du går ud for at hente æg, finder du forhåbentlig bare glade æglæggende høns og intakte æg!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Æg on August 11th, 2021 by signejorgensen


Del seng med dit kæledyr – Ja eller nej?

Foto: Brooke Cagle / Unsplash

Vi elsker alle vores kæledyr, og nogle gange virker det simpelthen alt for svært at være adskilt i et par timer, selv om natten. Udsigten til at putte sig sammen med katten eller hunden ved sengetid kan nogle gange være umulig at modstå, så det er måske ikke overraskende, at to tredjedele af alle briter med katte eller hunde nu deler seng med deres firbenede ven. Mange kæledyrsejere vil være enige i, at det virker harmløst at sove sammen med et elsket kæledyr. Der er dog også visse ulemper ved at dele seng. Men lad os først og fremmest se på de største fordele ved at lade dit kæledyr sove på sengen.

Fordele ved at dele en seng med dit kæledyr

Styrker jeres bånd

At sove sammen med sit kæledyr kan være en god oplevelse for begge parter. Hunde og katte giver deres ejere fysisk komfort og støtte. Det styrker båndet og sammenholdet imellem jer, hvilket kan hjælpe dit kæledyr med at føle sig mere hjemme.

Sikkerhed

Især for hundeejere kan det være en god sikkerhedsforanstaltning at dele din seng med dit kæledyr hver nat, hvis du er bekymret omkring indbrud. Uanset hvordan din hund reagerer på ubudne gæster, er de meget afskrækkende for indbrudstyve og giver dig en følelse af sikkerhed om natten. Selvom din kat muligvis ikke er i stand til at bekæmpe ubudne gæster, er de meget følsomme væsner og kan advare dig om alt, hvad der synes mistænkeligt, såsom usædvanlige lugte eller lyde.

Reducerer stress og angst

Undersøgelser viser, at dét at sove sammen med dit kæledyr kan hjælpe med at forbedre dit humør og reducere stress og angst. Når du kæler med din hund eller kat, frigiver den kontakt glædeshormonet oxytocin. Reducerede mængder af stress og angst kan også hjælpe dig med at få en bedre nats søvn.

Personligt vækkeur

Ligesom mennesker sover katte og hunde om natten og er vågne om dagen (for det meste i hvert fald!). De er både vanedyr og elsker en rutine, så bliv ikke overrasket, hvis du får en meget personlig vækning af dit kæledyr kl. 6 hver morgen. Se dog på den lyse side, du behøver muligvis aldrig indstille et vækkeur til at komme op på arbejde igen!

Ulemper ved at dele en seng med dit kæledyr

Lopper og parasitter

Desværre er katte og hunde berygtede for deres lopper. Hvis du regelmæssigt byder dit kæledyr velkommen i sengen for at hygge, byder du muligvis også deres lopper velkommen. Selvom det er let at behandle, er det ubehageligt at have lopper både for dig og dine kæledyr. Mere bekymrende er det dog, at det faktisk kan sætte dit helbred i fare at sove sammen med dit kæledyr. Både hunde og katte kan sprede parasitter såsom bændelorm, der kan gøre os syge.

Hår!

Hvis din kat eller hund er tilbøjelig til at fælde, så forvent ikke at din seng vil undgå svineriet! Det er ingen hemmelighed for de fleste kæledyrsejere, hvor meget af et mareridt det kan være konstant at støvsuge hele huset for hunde- eller kattehår, så hvis du ikke har lyst til at tilføje endnu en rengøringsopgave, er det måske bedst at undgå at sove med en hund eller kat.

Allergi

Det er ikke en god idé at dele sengen med dit kæledyr, hvis du lider af allergi, selv hvis din allergi ikke er kæledyrsrelaterede. De, der lider af astma eller som f.eks. er følsomme over for pollen og støv, kan opleve, at deres allergier udløses ved at dele seng med en hund eller kat.

Adfærdsproblemer

Når du tillader dine dyr at dele seng med dig, risikerer du at komme ud for nogle adfærdsmæssige problemer. For hunde, der er tilbøjelige til separationsangst eller territorial aggression, kan disse problemer forværres ved at lade dem sove på sengen om natten. Katte kan også lide af problemer med territorial adfærd, så hvis du bliver mødt med et hvæsen eller et dask fra din kat, når du forsøger at flytte den ud af sengen, er det sandsynligvis ikke en god idé fortsat at lade dem dele.

Hvis du (eller dit kæledyr) beslutter at sove alene, er det vigtigt at sørge for at give dem en sikker og hyggelig seng for natten. Omlet har et bredt udvalg af kæledyrssenge til hunde og katte, der optimerer både komfort og hygiejne, så din kat eller hund vil få det lige så rart på deres egen seng. Den nye Maya Donut katteseng tilbyder førsteklasses komfort i luksuriøs imiteret pels, som din kat vil elske. Eller hvad med at prøve vores luksus Topology hundeseng til din vovse. Selve madrassen er af hukommelsesskum, og din hund vil være i sit rette element med en af de tilpasselige topmadrasser, der passer til lige netop dens personlighed.

Selvom det kan være fantastisk at dele sengen med vores foretrukne firbenede ven, så betyder risici såsom adfærdsmæssige problemer og allergi, at beslutningen virkelig er et personligt valg. Uanset hvad er det altid værd at investere i en personlig seng til dit kæledyr for at give dem muligheden for at have deres egen sikre plads (lige meget hvor lidt eller ofte den bruges!).

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on August 2nd, 2021 by signejorgensen