Omlet bloggen Archives: November 2020

Sådan fanger man en høne

Nærbillede af en brun og hvid høne

Kun meget tamme kæledyrshøns kan lide at blive samlet op. De fleste høns finder hele proceduren stressende, så du bør kun fange eller håndtere dem, hvis det er nødvendigt.

Der er et par grunde til, at du kunne få brug for at vide, hvordan man fanger en høne. Dine høner kan være i fare, de kan muligvis have brug for en vask efter at have været i kontakt med noget fedtet eller klæbrigt, eller du er måske nødt til at udføre en helbredskontrol.

Der er forskellige måder at fange en høne på. Hvis hønen er i fare, fordi den er flygtet ud på en vej eller ind i en have, hvor der er en hund, kan du normalt klare ærterne ved at ‘hyrde’ hønen i stedet for at prøve at løfte den. Hvis problemet er en hund, må du som det første kontrollere eller begrænse den. Hvis hønen er undsluppet, og du er nødt til at fange hende, så er den bedste mulighed at lede hende tilbage til sikkerhed ved at stå med armene strakt ud til siderne og opmuntre hende til at vende tilbage til hønsegården. I denne situation er hønen desperat efter at finde sine medhøns, så ‘styr’ hende mod hullet i hegnet eller den åbne port, eller hvilken flugtvej hun nu engang tog.

Hvis hønen er hoppet og basket over en mur, må du muligvis ty til gammeldags jagtteknikker til at fange høns.

En pige fanger en sort og hvid høneHvordan fanger man en vildfaren høne?

Hvis dine høner er meget tamme, kan du blot tilbyde dem nogle godbidder, bøje dig og samle dem op. Hvis det bare var så let med enhver høne! Nogle af dem er nogenlunde lige så lette at fange som en bar våd sæbe, der suser af sted – de kan sprinte med hastigheder på omkring 14,5 km i timen – og du bliver normalt nødt til at hyrde dem ind i et hjørne først, hvis du vil fange dem.

Hvis en høne er undsluppet, eller du ser hende løbe væk, eller bare gemme sig et eller andet sted i en stor have eller på en eng, hvor du kan opspore hende, så er den bedste tilgang at være tålmodig og stole på hønens hjemmeinstinkt. Når tusmørket begynder at falde på, går hønen instinktivt tilbage til hønsehuset. Dette er en af de praktiske ting ved at holde fjerkræ!

Den bedste måde at fange en høne på

Kan høns lide at blive samlet op? Generelt er svaret nej. Men hvis du af én eller anden grund forsøger at fange en høne, så er der forskellige måder at gøre det på. Ikke alle kan anbefales for en almindelig (dvs. ikke ekspert) hønseholder.

  • Brug et net til at fange høns. Net kan være farlige redskaber, da en hønes klør kan sidde fast i nettet og forårsage skade. Hvis du vælger denne metode, skal hønsene fanges i nettet så hurtigt som muligt for at minimere stress – selvom synet af det net for evigt derefter vil sende den stakkels høne i panik! Du skal altid bruge et så stort net som muligt til at fange dine høns. Et tæppe kan tilbyde en sikrere måde at fange dem på.
  • Brug burfælder til at fange høns. En effektiv metode er at lægge nogle uimodståelige godbidder i et bur og derefter snedigt lukke døren med en stang eller en lang pind. Den største ulempe er, at alle de andre høns også vil blive fristet til at kigge indenfor!
  • Kasser til at fange høns. En stor kasse kan placeres over en fugl, der er fanget i et hjørne af hønsehuset eller hønsegården, og klapperne kan skubbes ind under for at sikre kyllingen. Denne teknik kan være nyttig, hvis du har brug for at fange høns i dagslys (selvom det også fungerer om natten), og hvis de har en tendens til at være aggressive.
  • En lommelygte kan gøre høns lettere at fange. Dette er den enkleste og mest effektive metode, når du har brug for at fange en sovende høne. Når høns sidder sammen med resten af flokken i hønsehuset eller hønsegården på deres siddepinde eller i deres redekasser om natten, bliver de instinktivt siddende. Hvis du åbner toppen af hønsehuset og lyser med en lygte (pandelamper er perfekte), vil du være i stand til at lokalisere den høne, du har brug for at undersøge, og få fat i hende med minimalt besvær.

Sådan løftes en høne

Når du løfter en høne op, skal du forsøge at være fast i taget, men ikke hård. Nøglen er at få et godt greb om hønen og forhindre den i at baske med vingerne. Den rigtige metode er at holde hønen ved at placere din hånd over ryggen, begrænse vingerne og derefter bringe den tæt på din krop. Hvis fuglen er meget nervøs, må du muligvis dække hende med et håndklæde for at berolige hende.

En tam høne er den nemmeste slags at fange. Du skal blot lokke hønen hen til dig med et par godbidder, tage fat i hende, og ae hendes ryg for at berolige hende. Når rengøringen eller undersøgelsen er afsluttet, skal du sætte hønen på jorden og træde tilbage. Hun skal nok selv gøre resten og løbe tilbage i sikkerhed af flokken.

Så der er altså flere måder at fange en høne på, men du bør kun anvende dem, når du helt sikkert har brug for at fange en høne. Prøv at undgå fjerkrækrogen eller nettet, hvis du kan, og brug den metode, der passer til både hønen og omstændighederne.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on November 23rd, 2020 by signejorgensen


Julegaveidéer – til kaninejere

2 x 2 udendørs løbegård til kaniner

Enhver kaninejer, der søger mere plads til deres kæledyr, vil blive glade for at modtage denne 2×2 udendørs kaningård. Løbegården er ekstremt stabil og sikker, og den kan forbindes til et eksisterende Eglu Go kaninhus med eller uden løbegård ved hjælp af et simpelt forbindelsessæt.

Dette er perfekt, hvis du, eller den person du køber gave til, gerne vil give kaniner eller marsvin lidt mere plads at lege på i haven. Vælg mellem løbegården i fuld eller halv højde, begge er i øjeblikket nedsat med 10% i Omlets vinterudsalg!

Zippi tunneler, legegårde og kaningårde

Zippi er den perfekte måde at forbedre dit kæledyrs liv på. Det fantastiske tunnelsystem giver dig mulighed for at skabe et hule-lignende tunnelsystem i din have, som dine kaniner og marsvin vil elske at udforske. Udvid systemet med hjørner og T-kryds, og tilføj yderligere interesse med høhække og udkigstårne!

Zippi tunnelsystemet gør det også supernemt for dine kæledyr at bevæge sig uafhængigt imellem deres hus eller bur og en særskilt løbegård eller legegård, så de kan komme og gå, som de vil hele dagen.

Dette er den perfekte mulighed for at udvide et eksisterende system eller starte et helt nyt! Alle Zippi dele til tunnelsystemet er nedsat med 20% i vinterudsalget, mens der i øjeblikket er 10% rabat på Zippi kaningårde og legegårde!

Caddi

Caddi er perfekt som adventsgave til enhver dyreven. Denne interaktive godbidsdispenser kan hænges op fra taget af enhver løbegård eller i et bur og kan fyldes med friske grøntsager eller hø, som kaniner og marsvin kan nyde.

Den er supernem at genopfylde, holder kæledyrenes mad friskere i længere tid, og de vil elske udfordringen fra den svingende Caddi, når de tager en bid!

Spar 15% på Caddi lige nu!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Jul on November 23rd, 2020 by signejorgensen


Julegaveidéer – til hundeelskeren

Fido Studio i hvid

Er der nogen i din familie, der snart får en ny hvalp, som de planlægger at burtræne? Eller har dine forældre en nervøs adoptivhund, der føler sig mest sikker, når den har sit eget sted at være væk fra al stress og jag? Så har vi den perfekte gave til dem, mennesker såvel som hunde.

Det fantastiske Fido Studio er et hundebur, der ligner et moderne møbel, så du ikke behøver at skjule det i et hjørne et eller andet sted. Fido Studio fås også med en valgfri og ekstremt praktisk garderobe, hvor alle hundens ting kan opbevares! Spar 10% på hvide Fido Studio hundebure i vinterudsalget!

Hundesenge med støttekant

Uanset om du er på udkig efter noget til en hund eller en hundeejer, så vil en opgraderet hundeseng altid blive værdsat, især hvis den nuværende ser lidt beskidt og gennemtygget ud. De superkomfortable hundesenge med støttekant leveres med en memoryskum madras, der former sig om hundens krop, når den ligger på den. Perfekt til alt fra hvalpe til ældre, mere trætte hunde.

Hundesengene med støttekant har et maskinvaskbart betræk, fås i tre forskellige størrelser og farver og kan købes med et sæt stilfulde sengeben. Og i øjeblikket er der 20% rabat på alle senge!

Pst! Katte elsker dem også!

Tæpper / kølemåtter

Opgrader din hunds seng til jul for at sikre dig, at den er klar til det kommende år. Omlets superbløde tæpper gør sengen ekstremt varm og hyggelig for dit kæledyr efter lange vinterture og er perfekt til at lægge over sofaer eller bilsæder for at holde dem fri for hår og mudder. Og hvis du allerede nu vil gøre dig klar til 2021, så er kølemåtten en perfekt tilføjelse til en hundeseng om foråret og sommeren. Denne selvafkølende måtte aktiveres af vægten af din hunds krop og minimerer risikoen for overophedning på varme dage.

Der er 20% rabat på kølemåtter og 15% på tæpper i vinterudsalget!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on November 22nd, 2020 by signejorgensen


Julegaveidéer – til hønseholderen

Eglu Cube / Eglu Go / Eglu Go UP

Dette er det perfekte tidspunkt til at forkæle dig selv med dét hønsehus, du har gået og drømt om! Hvis du gerne vil begynde at holde høns i det nye år, så er Eglu Go eller Eglu Go UP nogle strålende begynderhønsehuse med plads til 3-4 høner. Hvis du i øjeblikket har en mindre Eglu eller holder høns i et hønsehus, der begynder at se lidt opbrugt ud, så kan du overveje at investere i en Eglu Cube, vores største hønsehus med plads til op til 10 små dværghøns.

Alle Eglu hønsehuse er supersikre, utroligt nemme at rengøre og kan flyttes rundt i haven lige så ofte du vil. Dette gør livet lettere og mere afslappende for både dig og dine kæledyr!

Eglu hønsehusene er i øjeblikket nedsat med op til 20% i vores vinterudsalg!

Hønsetilbehør

Omlets fantastiske udvalg af hønseberigelse og tilbehør vil være fantastiske julegaver til hønseholdere i alle aldre. Interaktive foderlegesager som Poppy og Pendant Peck Toys eller Caddi godbidsdispenseren, der kan fyldes med friske grøntsager og hænges op i hønsegården, vil underholde høns i de kolde vintermåneder, ligesom den supersjove hønsegynge og den mere traditionelle siddepind.

Alt dette tilbehør er i øjeblikket betydeligt sat ned i pris, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at få hele hønseberigelsespakken?

Boughton

Hvis du har planer om at forkæle en traditionalist denne jul, én der foretrækker at holde sine høns i et hønsehus af træ, så har vi det helt rigtige hønsehus for dig. Boughton hønsehusets tidløse, men alligevel praktiske design gør det nemmere at holde hønsene glade og sunde, og enhver hønseholder vil nyde at se hønsehuset i haven hver morgen. Det leveres desuden ubehandlet, så modtageren af denne meget generøse gave, selv kan bestemme, hvilket udseende de gerne vil gå efter!

Lige nu får du 15% rabat på Boughton hønsehuset i Omlets vinterudsalg!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on November 21st, 2020 by signejorgensen


Omlets vinterudsalg – Op til 20% rabat på dine Omlet favoritter

Har du planer om endelig at opgive dit rådnende hønsehus og få fat i en Eglu? Vil du gerne give dine kaniner mere plads at lege på? Skal du have en ny undulat eller en hamster i 2021? Eller vil du bare gerne forkæle dine kæledyr med noget særligt til jul?

Nu er det helt rigtige tidspunkt at gøre det på! Benyt lejligheden til at spare op til 20% på nogle fantastiske Omlet-produkter indtil den 1. december. Her er nogle af vores favoritter:

Eglu Cube hønsehus

Vores bedst-sælgende hønsehus, Eglu Cube i grønt, er lige nu 15% billigere! Dette revolutionerende hønsehus er superhurtigt at rengøre, ekstremt sikkert og virkelig let at tilpasse til din hønseflok og din have. Dette er et tilbud, du ikke må gå glip af!

Geo fuglebur

Burets innovative geodæsiske design gør det til et iøjnefaldende element i ethvert hjem, samtidig med at det giver kæledyrsfugle et praktisk og behageligt hjem. Buret leveres med en unik spildfri vand- og foderstation samt to siddepinde som standard og kan desuden tilpasses med forskellige base- og netfarver, standere og et smukt designet natovertræk. Få 10% rabat på dit Geo fuglebur i Omlets udsalg!

Udendørs walk-in hønse-/løbegård

Nogle af vores yderst populære udendørs hønse- og løbegårde er lige nu nedsat med 10%; perfekt hvis du ønsker at forbinde din Eglu til en Walk-in gård for at gøre det lettere at tilbringe tid sammen med dine høns, eller hvis du gerne vil give dine marsvin lidt mere sikker plads at løbe rundt på i haven. I øjeblikket får du 10% rabat på alle 2×2 udendørs walk-in hønse-/løbegårde i både fuld og lavere højde.

Qute bur til hamstere og ørkenrotter

Hvis dit barn endelig har overbevist dig om, at det er en god ide at få en hamster eller en ørkenrotte, så må du ikke gå glip af denne chance for at spare 15% på dette helt fantastiske bur. Hamsterhjemmet i to niveauer lader dine kæledyr udleve deres naturlige instinkter, såsom at grave huler og tunneler, og giver dig samtidig mulighed for at holde dit kæledyrs hjem rent og hygiejnisk med absolut minimal indsats. Den udtrækkelige bundbakke betyder ikke alene, at buret er supernemt at rengøre, den gør det også meget mere praktisk for dit barn at tilbringe tid med deres lille ven!

Zippi

Zippi-serien er en fantastisk måde at give dine kaniner eller marsvin et større og mere stimulerende hjem på. Zippi tunnelerne gør det supernemt at forbinde dit bur til en løbegård eller legegård, så dine kæledyr kan løbe igennem og udforske det hule-lignende system, når og som de vil. Du kan forlænge og udvide dit system når som helst, men lige nu er der 20% rabat på Zippi tunnelerne, mens du får 15% i rabat på Zippi kaningårde og legegårde!


Vilkår og betingelser
Kampagnen gælder fra d. 19/11 til d. 1/12 2020. Ingen rabatkode nødvendig. Gælder kun så længe lager haves. 20% rabat dækker Eglu Go hønsehuset i grønt, Zippi tunneler, Peck Toys, Omlet siddepinde, hundesenge med støttekant og kattesenge, kølemåtter til hunde og katte samt træben med sengebund til hundesenge. 15% rabat dækker Eglu Go UP hønsehus i grønt, Qute, Caddi godbidsdispenser samt luksus superbløde tæpper. 10% rabat dækker Eglu Cube hønsehus i grønt, Eglu Go hønsehus i lilla, Eglu Go UP hønsehus i lilla, 2x2x2 og 2x2x1 udendørs walk-in hønse-/løbegårde, hønsegyngen, Zippi kaningårde og legegårde, Geo fugleburet i sort eller hvidt, Fido tilbehør og Boughton hønsehuset. Undtagelser fra denne kampagne: Eglu Classic, Eglu Cube i lilla, Eglu Go kanin-/marsvinehus, Udendørs walk-in gårde som er større end 2x2x2 samt udvidelser til udendørs walk-in gårde, hønsehegn, Fido Nook, Fido Classic, Fido Studio i valnød, automatisk dør til hønsehuset og hønsehuslampe, Geo fuglebur i guld, diverse overtræk og beskyttelse imod ekstreme temperaturer, fodertrug og vandtrug, Topology, Fido sofaramme og alle andre produkter. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Tilbuddet gælder ikke i forvejen nedsatte produkter, rabatten kan ikke overføres til leveringsudgifter og kan ikke anvendes i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Tilbud og kampagner on November 19th, 2020 by signejorgensen


Sidste bestillingsdatoer for levering inden jul

For at være sikker på levering inden jul, skal du sikre dig, at du har bestilt inden nedenstående datoer. Vær opmærksom på, at problemer med leveringsfirmaer ikke altid kan undgås, og hvis du vil være sikker på, at din ordre bliver leveret i tide til jul, anbefaler vi stærkt, at du bestiller i god tid før disse datoer. Alternativt kan du ringe eller e-maile vores kundeserviceteam for at få rådgivning om bedste leveringsmulighed på denne travle tid af året. 

DHL – Economy Select (EU)

Mandag d. 21. december

Royal Mail – Business Parcels Priority

Onsdag d. 16. december

Kime – Eurofirst

Fredag d. 11. december

 


No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Jul on November 17th, 2020 by linnearask


Flytning med høns

En flytning er stressende for alle involverede – det gælder også kæledyr og høns. For dine høner er hemmeligheden bag en vellykket flytning at have alt stående klart i den anden ende. På samme måde som du måske pakker en elkedel og to krus ud, før du åbner nogen af de store flyttekasser, skal hønsehuset stå klar i haven, før den første kop te eller kaffe er brygget!

Høns er tilbøjelige til at stresse, og du kan i hvert fald forvente, at antallet af æg styrtdykker de første par dage efter en flytning. Svage eller meget nervøse høns er i særlig fare, da panik kan få dem til at baske rundt i blinde og brække benene eller endda slå sig selv ihjel. Minimering af stress er derfor nøglen til en vellykket flytning.

Den mest stressfri måde at gøre dine høner klar til flytningen på er at tage dem direkte fra hønsehuset og sætte dem i et transportbur eller en kasse, snarere end at fange dem senere på dagen, når de er udenfor og skal jagtes rundt. Dét er ikke en god måde at minimere stress på!

Transportering af høns

Dine hønseflyttekasser skal være tildækkede papkasser eller transportkasser til kæledyr med god ventilation. Der skal være plads nok til, at fuglene kan vende sig rundt (for at forhindre dem i at gå i panik i det aflukkede rum), mens der er mørkt nok til at deres instinkter sætter ind og hjælper dem til at lægge sig til rette til rejsen. På længere rejser bliver du dog nødt til at have nok lys i kasserne til, at hønerne kan spise, og transportkasser til kæledyr gør dette nemmere.

Du skal generelt set have én kasse pr. høne, så sørg for at have kasser nok til den store dag. Høns med lignende, rolige temperamenter kan transporteres i en enkelt kasse sammen. Hver kasse eller boks skal være foret med halm til at opsuge møget, og kasser skal stables sikkert, ikke mere end tre kasser i højden.

Det er vigtigt, at fuglene ikke får det for varmt på rejsen, så ventilation er vigtigt. Hvis du kun har to eller tre høner, kan de rejse på bagsædet i en velventileret bil, sikret med dyner eller tæpper – eller endda sikkerhedsseler – for at forhindre kasserne i at glide rundt.

Selve rejsen skal foretages ved at bruge så mange lige, ikke-ujævne veje som muligt kombineret med behovet for at gøre turen så kort som muligt. Hvis dit nye hjem ligger en kort motorvejsstrækning og et par hovedveje væk, er det alt sammen meget ligetil. Længere ude på landet, hvor der er mange muligheder for små snoede veje, skal turen dog planlægges mere omhyggeligt. Hvis alle veje er små med mange sving, er den hurtigste rute den bedste mulighed.

I de to uger op til flytningen skal du sørge for, at dine høns’ kost er rig på alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Nogle ejere anbefaler at tilføje probiotika eller ekstra vitaminer til foderet, og dette er noget, du bør diskutere med din dyrlæge.

På korte rejser behøver du ikke bekymre dig om hønsefoder. På længere ture skal der dog leveres mad. Sørg for at tage en lang pause mindst hver tredje time, så de begrænsede fugle kan slå sig ned og spise. Hvis du transporterer hønerne i transportkasser, kan du fastgøre en vanddispenser til siden.

Et flytbart hønsehus?

Gammeldags hønsehuse kan være vanskelige at transportere, og mange hønseholdere foretrækker at opføre et nyt hønsehus på deres nye ejendom. Dette indebærer nogle gange at skulle huse fuglene i en midlertidig bolig, mens det nye hønsehus and gården bliver sat i stand.

Der er dog nogle måder at undgå ulejligheden på. Flytbare hønsehuse og hønsegårde kan pakkes ned og derefter sættes op i den nye have på få minutter, og de har den fordel at hønsene kender dem. Høns der flytter ind i et hønsehus, som de i forvejen kender ud og ind, vil være meget mindre påvirket af flytningen.

Hønsehuse med tilhørende gårde såsom Eglu er ideelle i denne henseende. Hvis du placerer hønsehuset i din nye have, så snart du ankommer, vil hønsene føle sig hjemme, før du overhovedet har formået at åbne nogen af dine flyttekasser. Mennesker vil uundgåeligt mærke stresset ved flytningsprocessen, men hønerne behøver ikke gøre det!

Processen er ikke helt forbi, når dine høner er sikkert flyttet ind i den nye have. Stress kan godt få eventuelle underliggende sygdomme til at bryde ud, så du er nødt til at udføre daglige sundhedstjek på dine fugle, mens flokken falder til i deres nye omgivelser. Dette er endnu en grund til at overveje et flytbart hønsehus med gård, der bare kan pakkes sammen og tages med.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on November 13th, 2020 by signejorgensen


Mød Topology-stjernerne og deres yndlings topmadrasser

Mød fem fantastiske stjerner fra vores spændende nye video og få mere at vide om deres nye yndlings hundeseng: Topology!

Topology er en superstilfuld, behagelig og praktisk seng, som både hunde og deres ejere vil elske! Topmadrasser, der kan maskinvaskes, lynes let af og på den støttende memoryskum madras, så din hunds seng nemt kan holdes ren og hygiejnisk. Udvalget af fem forskellige topmadrasser betyder også, at du vil kunne skræddersy sengen til at passe til din hund og dens personlighed.

Vi bad fem af de firbenede hovedrolleindehavere fra Topology-videoen om at fortælle os hvilken topmadras, der er deres favorit, og hvorfor:

Freddie elsker sin Topology hundeseng med en behagelig sækkepude topmadras

Freddie er en legesyg dalmatiner med masser af energi! Han elsker at vise sine springevner frem og kaster sig med glæde i sin seng igen og igen for at brænde noget krudt af. Dette er ikke nogen udfordring for Topology hundesengens robuste stof og stærke syninger, og Freddies yndlings topmadras, sækkepuden, er både sjov og superbehagelig, da den lader hundes kroppe slappe fuldstændig af, når de ligger på den.

Det sker ikke ofte, men nogle gange har selv Freddie brug for en god, lang lur, og ligesom Topology hundesengen kan modstå hans livlige leg, vil den også yde fremragende støtte til hans hvilende krop. Takket være laget af memory foam i basen og den bløde topmadras, er Freddies ejere ikke i tvivl om, at han er fuldstændig afslappet og behageligt tilpas, når han endelig lægger sig for natten.

Woody kunne slappe af i dagevis på sin Topology seng med luksus lammeskind topmadras

Selvom hverken han eller hans ejer vil indrømme det, så er goldendoodlen Woody dét, som mange ville beskrive som en forkælet vovse. Han accepterer intet andet end den mest luksuriøse hundeseng efter sine spadsereture rundt i byens parker, så det er ingen overraskelse, at hans yndlings topmadras er lammeskindet.

Woody kan strække sig ud på sin Topology hundeseng, der står på den bedste plads i stuen, og føle det superbløde stof mod sin hud, mens madrassen med memoryskum former sig rundt om hans krop. Woodys ejer sætter virkelig pris på, hvor let det er at fjerne og rengøre topmadrassen.

Winston føler sig sikker og godt støttet på sin Topology hundeseng med en topmadras med støttekant

Lille Winston er en gravhund og kun seks måneder gammel. Med al den spændende udforskning, læren, leg og tyggen i sko, han skal foretage sig hele dagen, er det ekstra vigtigt, at han har en behagelig seng at trække sig tilbage til, når han bliver træt.

Winston elsker virkelig topmadrassen med støttekant. Den perfekt polstrede støttepude giver ham ikke alene et godt sted at hvile hovedet mens han sover, den omslutter også kroppen for at give en hule-lignende følelse, der tilføjer en følelse af sikkerhed.

Margot foretrækker den quiltede topmadras’ elegance og ekstreme komfort

Margot er en afghansk mynde med stil, der sætter pris på den enkle luksus i livet. Hun elsker at være komfortabel, helst godt puttet i nærheden af pejsen efter en tur rundt i byen, hvor hun nyder at møde nye hunde at snuse til.

Margots foretrukne topmadras er den superbløde quiltede version. Den forbliver kølig mod kroppen om sommeren og har en opvarmende effekt om vinteren, og det klassiske design oser af luksus og komfort. Derudover elsker Margots ejere udseendet af den bløde myntegrå mod resten af deres møbler!

Esme kan tørre og slappe af på mikrofiber topmadrassen på hendes Topology hundeseng

Esme er en terrier-blanding i perfekt størrelse, der elsker at løbe over brede marker og jagte egern mellem træer på lange gåture i naturen. Regn og vind stopper hende ikke – jo mere mudder desto bedre! Derfor er mikrofiber topmadrassen hendes favorit. Det strukturerede stof er rart at gnubbe sin våde ryg mod, og det fremskynder også tørringsprocessen.

Esmes ejere elsker desuden, at hun har et sted at tørre sig efter de uundgåelige brusebade, som ikke lige er midt på gulvtæppet! Rester af mudder og fugt fra gåture blandes hurtigt og jævnt ind i mikrofiber topmadrassen, og den kan vaskes igen og igen, så der er mulighed for flere dejlige vandreture i naturen.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on November 12th, 2020 by signejorgensen


Hvad er den bedste kanin for dig?

Brun kanin hopper ind i Omlet Eglu Go-kaninhus

Kaniner er gode familiekæledyr, og der er mange forskellige racer at vælge imellem. Nogle er nemmere at passe end andre, hvilket gør dem ideelle valg for begyndere eller børn. Andre racer kan vise sig at være mere udfordrende at passe, men kan nydes af mere erfarne kaninejere. Så, hvilken kanin er den bedste for dig? Vi vil præsentere vores bedste valg.

Børn og kaniner

Selv om de er gode kæledyr til børn, kan kaniner være skuffende som førstegangskæledyr for små børn. Dette skyldes, at de fleste kaniner ikke er glade for at blive samlet op og båret rundt og kan forårsage utilsigtet skade på både dem selv og børn på grund af deres kraftige bagben og skarpe kløer. Men dette betyder ikke, at kaniner ikke kan være gode kæledyr til børn.

Fordi kaniner har brug for en blid og øvet hånd, er det bedst for forældre eller ældre søskende at være dem, der håndterer dem. Yngre børn kan nyde at sidde med, klappe, hjælpe med at fodre og observere kæledyrskaniner, hvilket gør kaniner gode kæledyr til børn i alle aldre.

De 5 bedste kaninracer, du kan holde

Vi forsøger ikke at udpege favoritter, men der er nogle få kaninracer der skiller sig ud som ideelle valg for førstegangskaninejere. Deres overordnede personligheder, plejebehov med lav vedligeholdelse og grundlæggende boligkrav gør disse racer til gode valg for familier.

Mini Lops

Med deres store, lange ører, men med en kompakt statur, der er nem at huse, er Mini Lops en favorit blandt både førstegangskaninejere og opdrættere. De har udadvendte personligheder, og er kendt for at være gode med børn. Mini Lops har kort-mellemlag, der ikke kræver meget pleje, og vejer mellem 2-2,6 kilo. De er lette at træne og er sociale med andre kaniner og mennesker.

Holland Lops

I lighed med kaniner i naturen, har Holland Lops lange ører og små kroppe. Deres ansigter er mere flade end Mini Lops, og deres ører er kortere og mere afrundede. Holland Lops vejer 1,8 kilo eller mindre, når de er fuldvoksne, men har masser af energi. De er sociale og nyder at interagere med mennesker og andre kaniner, men har brug for masser af plads til at motionere. På grund af deres energiske natur foretrækker Holland Lops at lege med deres ejere i stedet for at blive båret rundt – men de vil nyde at blive forkælet.

Løvehoved-kaniner

Som deres navn antyder, har Løvehoved-kaniner totter af hår, der omkranser deres hoveder, der ligner en løvemanke. Selvom de har ekstra hår, der kræver børstning fra tid til anden, har Løvehoveder små kroppe, der vejer mellem 1 og 1,5 kilo, når de er fuldvoksne, hvilket gør dem til den perfekte håndteringsstørrelse. Faktisk er Løvehoveder kendt som “skødkaniner”, og de nyder at blive holdt og håndteret. Deres søde, tilbagelænede personligheder gør dem til en favorit blandt familier.

Himalaya-kaniner

Himalaya-kaniner har et slående udseende – hvide kroppe med mørke spidser og lyserøde øjne. De vokser til at veje mellem 1,5 og 2,5 kilo, og har kort hår, der er nemt at pleje. Himalayaer har længe været værdsat for deres rolige og tålmodige personligheder. De har ikke noget imod at blive håndteret, og er en af ​​de ældste domesticerede kaninracer, hvilket gør dem godt vant til menneskelig interaktion. Himalayaer er nemme at træne og passe.

Harlekin-kaniner

En medium race, der vejer op til 4 kilo, Harlekin-kaniner er fantastiske i udseende og er nysgerrige og udadvendte. De elsker at lære tricks og reagerer på ros fra deres ejere. Harlekin-kaniner skal have masser af plads til at bruge deres energi og trives med menneskelig interaktion. Deres størrelse kan gøre dem lidt sværere for børn at håndtere, men deres ønske om at behage gør det nemt at træne dem til at komme, når de bliver kaldt og acceptere at blive kælet og holdt.

Grundlæggende kaninpleje

Uanset hvilken race du vælger, har alle kaniner de samme grundlæggende behov. Før du bringer din kanin hjem, skal du sørge for at have:

Alle kaninracer trives bedst, når de får så meget plads til at lege og udforske som muligt. Tilføjelsen af Zippi-tunneller til kaniner og Zippi-legegårde til kaniner udvider dine kaniers territorium og fremmer deres naturlige lyst til at grave sig ned, lave huler og lege.

Kaniner har brug for venner

Ud over deres bolig har kaniner brug for selskab. To kastrerede hanner, en kastreret han med en hun eller to hunner er alle vellykkede kombinationer. Jo yngre kaninen er, jo nemmere vil det være for den at knytte sig til en anden kanin, men det er muligt at introducere to voksne kaniner for at få et varigt forhold. Kaniner er sociale dyr, og deres interaktioner med hinanden vil ikke forstyrre de bånd, der er knyttet til deres mennesker.

Overvej at adoptere et kaninpar eller få to unge kaniner på samme tid, når du starter. En ensom kanin kan blive deprimeret eller afreagere, så at give din kanin en kammerat vil gøre det lettere for dig at knytte bånd med dem.

Omlet og dine kaniner

Opbygning af et bånd mellem dig og dine kaniner er tænkt ind i vores designs. Vores Eglu Go-kaninhus har alt, hvad du og dine kaniner har brug for for at holde dem trygge og glade, mens vores sortiment af Zippi-tunneller til kaniner og Zippi-legegårde til kaniner gør dig i stand til at se og lege med dine kaniner i et miljø, der efterligner naturen – hvilket gør dit forhold til dine kaniner ligeså unikt som deres individuelle personligheder.

To kaniner, der hopper langs Omlet Zippi-platforme

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner on November 12th, 2020 by signejorgensen


Sådan tager du dig af en ældre hund

Fotos: Tadeusz Lakota / Unsplash

På mange måder ældes hunde på lignende måder som mennesker. Ældre hunde har mindre energi, mister nogle af deres sanser, oplever ændringer i sove- og spisemønstre, bliver gråhårede og kan have problemer med at huske de mest almindelige ting.

Derudover bliver muskler og knogler svagere, og immunforsvaret er ikke lige så godt til at bekæmpe infektioner. Indre organer bliver også mere trætte, så hunden er mere tilbøjelig til lever-, hjerte- og nyresygdom.

Dette kan virke ret dystert og deprimerende, men det er bare en del af naturen, vi må acceptere, og så længe du som ejer fortsætter med at passe din hund på en passende måde, når den bliver ældre, kan I virkelig nyde de sidste gyldne år sammen. 


Hvad tæller som en seniorhund?

Ikke alle hunde når alderdommen på samme tid. Ligesom hos mennesker virker nogle hunde meget yngre eller ældre end deres faktiske alder, og genetik spiller en rolle i risikoen for at udvikle sygdomme og problemer med hørelse og syn.

Men den vigtigste faktor er hundens størrelse, når man skal finde ud af, hvornår den bliver senior. Toy hunde, terrier og andre små racer anses som gamle når de er 10-11 år gamle, mellemstore racer som retrievere betragtes som seniorer når de er 8-10 år, og store og kæmpe racer når alderdom ved 5 eller 6 år. 

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min hund i alderdommen?

Din hund har stadig brug for regelmæssig motion, selvom det måske ser lidt anderledes ud, end da den var ung og hoppende. Acceptér, at hunden ikke kan komme på de lange gåture, den plejede at elske, og prøv at motionere i kortere perioder, oftere. Husk også at stimulere din ældre hund mentalt. Foderlegetøj og aktivitetsspil vil være fantastisk til at holde din hunds hjerne skarp.

Ældre hunde, der ikke bevæger sig så meget rundt længere, løber risikoen for overdreven vægtøgning. Deres kost skal derfor justeres, så den passer til deres nye energiniveau. Spørg din dyrlæge om råd til hvad du skal fodre din seniorhund, men generelt er det godt at vælge et fedtfattigt foder og begrænse mængden af godbidder.

Sørg for at tage din hund med til dyrlægen for mere regelmæssige helbredstjek, når den bliver ældre. På den måde vil du være i stand til at opdage potentielle problemer tidligt. Tandhygiejne er vigtigere end nogensinde, og det er meget almindeligt, at huden bliver mere tør og pelsen mindre skinnende, så det kan være en god idé med lidt mere pleje.

Ændring i sovevaner

Hvalpedagene, hvor din hund faldt i søvn hvor som helst og sov i timevis, er længe borte. Komfort er supervigtigt for ældre hunde, og deres trætte muskler og knogler har brug for støtte.

Vælg en hundeseng, der er designet til at passe hundens krop, helst med en fast, men støttende madras og et blødt betræk. Omlets hundesenge med støttekant er gode til seniorhunde, ikke kun på grund af den højtydende hukommelsesskummadras og understøttende funktioner, men også fordi de kan hæves op fra jorden, hvilket gør det meget lettere for en ældre og mindre adræt hund at komme ind i og ud af sengen.


Det er også vigtigt at være opmærksom på, at seniorhunde ofte er meget mere følsomme over for temperaturændringer. Anbring hundens seng et sted, der forbliver varm om vinteren og køligt om sommeren. Sørg for et ekstra tæppe om vinteren og brug eventuelt en kølemåtte om sommeren. 

At tage de rigtige beslutninger hen imod slutningen af livet

Der kan komme et tidspunkt, hvor du som ejer bliver nødt til at træffe ubehagelige beslutninger vedrørende din hunds helbred og potentielt om dit kæledyrs liv er værd at leve eller ej. 

Hvis din hund udvikler en sygdom, der kan behandles, så skal du overveje, hvordan behandlingen vil være for hunden, hvad dens livskvalitet vil være efter behandlingen, og hvor længe det kan forlænge dens levetid. Hvis du har forsikring, behøver penge forhåbentlig ikke at være en faktor at overveje, men mange operationer og behandlinger er ekstremt dyre og langt fra risikofrie. 

Husk at prøve at sætte dine egne følelser til side og koncentrere dig om, hvad der er bedst for din hund. Selvom du muligvis kan få et par måneder sammen med dit kæledyr, har den måske konstant smerte og vil ikke være i stand til at gøre alle de ting, den plejede at elske, og vil ikke hygge sig.


Ældre kæledyr kan let kæmpe med angst. Deres krop og sind ændrer sig, og de kan ikke finde ud af hvorfor. Selvom din hund måske ikke kan se eller høre dig så godt som før, så kan den mærke din tilstedeværelse, og det vil gøre den rolig og glad, så prøv at bruge så meget tid sammen som muligt. De sidste par år af din hunds liv kan være en vidunderlig tid for jer begge, så dvæl ikke ved alderdommen, men tag hunden med på en gåtur, kæl med den på sofaen og leg med den – ligesom du altid har gjort!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on November 5th, 2020 by signejorgensen


Hvor længe kan mine høns være alene hjemme?

Ligesom med alle andre kæledyr har du som hønseejer hovedansvaret for at sikre, at dine dyr er sikre og glade. Det betyder, at inden du tager hjemme fra natten over, hvad enten det er på en arbejdsrejse eller på ferie, skal du sørge for, at du har en plan for hønsene, så de kan klare sig selv, mens du ikke er hjemme. 

Høns er meget bedre til at klare sig selv end nogle andre populære kæledyr; de har ikke brug for menneskelig samvær hver dag, klarer selv deres egen motion og spiser ikke for meget, selvom der er mere mad end nødvendigt til rådighed. Når det så er sagt, er der dog mange ting at tænke på, før du lader dem være alene hjemme.

Hvor længe kan jeg lade mine høns være alene?

Dette er ikke et let spørgsmål at besvare, da det afhænger meget af dine høns, hvor du bor, og hvordan din opsætning ser ud. Selv at forlade din flok en enkelt dag kræver noget forberedelse.

Høns har brug for konstant adgang til mad og vand og nok plads til at bevæge sig på. Dette er relativt let at organisere, hvis du skal væk i 2-3 dage. En vigtigere og sandsynligvis også vanskeligere ting at sikre er, at hønsene er beskyttet mod rovdyr, mens du ikke er der til at holde øje med dem. Det er meget risikabelt at lade dine høns gå frit uden opsyn, så du bliver nødt til at have en sikker indhegning, der er stor nok til, at dine høns kan bevæge sig rundt. 

Et Eglu Cube hønsehus forbundet til en Walk-in hønsegård er en perfekt hønseopsætning til alle situationer, men især når du ikke har mulighed for konstant at holde øje med dine høns. Walk-in gården kan udvides til at passe til det antal høns, du har. Du kan desuden være helt sikker på, at de ikke vil få brug for at afværge ræve eller rovfugle.

Hvis du er sikker på, at din indhegning er sikker og rummelig nok, og at der ikke er nogen risiko for, at hønsene løber tør for mad og vand, så vil de fleste flokke kunne klare sig fint selv en weekend. 

Bør jeg finde mig en hønsepasser?

Hvis du skal være væk i længere end tre dage, så er du nødt til at finde nogen, der kan hjælpe dig ved at komme forbi, se til og tage sig af dine høns dagligt. Selvom du bare er væk en enkelt nat, vil vi anbefale at bede en god nabo om at stikke hovedet over hækken for at sikre, at hønerne har det godt. 

Ulykker sker: en af dine høns kunne være faldet og se ud til at have smerter, eller en vandbeholder kan være væltet. Din ven eller nabo vil så forhåbentlig være i stand til at genopfylde vandet eller ringe til dig for at fortælle, hvad der er sket. 

Du vil måske blive overrasket over, hvor mange af dine venner og familie, der med glæde kommer og ser til dine høns en gang om dagen, hvis de får til at beholde de lækre friske æg. Hvis du har en automatisk hønselem, der lukker dine høns ud om morgenen og lukker i efter dem om aftenen, kan dine hjælpere selv bestemme, på hvilket tidspunkt af dagen de kigger forbi. 

Hvis du får nogen til at passe dine høns for dig, er det rart at gøre det så let som muligt for dem, inden du forlader hjemmet.

Hvad har mine høns brug for, mens jeg er væk?

Hvis du har besluttet dig for, at du føler dig sikker på, at dine høns vil kunne klare sig selv fint et par dage, så har du sandsynligvis allerede tænkt på disse ting, men de er stadig værd at nævne:

Mad og vand

Du har sandsynligvis en ganske god idé om, hvor meget dine høns spiser og drikker om dagen, det afhænger alt sammen af race, alder og størrelse. Det er altid bedre at efterlade lidt for meget mad end for lidt, og sørg for at du har mere end et fodertrug at vælge imellem, hvis der skulle ske noget med et af dem. 

Forbered dig på forskellige vejrforhold

Stol ikke fuldstændig på vejrudsigten. Sørg for at hønsene kan vende tilbage til hønsehuset, og at de har beskyttede pletter ude i gården, hvis det nu skulle regne hele dagen, eller hvis det skulle blive en særligt brandvarm solskinsdag. 

Underholdning

Hvis dine høns er vant til, at du kommer og tilbringer tid sammen med dem efter arbejde hver dag, så vil de måske komme til at savne den underholdning. Prøv at kompensere for dette ved at give dem nogle sjove legesager at lege med i gården. Nogle høns elsker bare at sidde på hønsegyngen, mens andre vil gå amok over foderdispenserende legetøj som Caddi godbidsdispenseren eller Peck Toys.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on November 4th, 2020 by signejorgensen


Katte og stress – hvorfor det forekommer og hvordan man opdager det

Kat sover på Omlet Maya Donut katteseng i Earl Grey

Du har haft en hektisk uge på arbejde, og nu er bilen gået i stykker. Lyder det stressende? Det er kun menneskeligt blive overvældet nogle gange, og når vi har problemer henvender vi os ofte til vores firbenede ledsagere for at berolige os. Katte formår altid at finde en måde at hjælpe os med at slappe af og give os noget andet at fokusere på et øjeblik. Men tænker du nogensinde på, hvad der potentielt kan gøre din kat stresset? Stress er ikke et ualmindeligt problem for katte. De kan være ængstelige dyr, der ikke håndterer forandring godt, så der er mange faktorer, der kan gøre dit kæledyr stresset. Det er ikke altid let at få øje på tegn på stress eller bekæmpe det, men det er vigtigt at prøve, da kronisk stress kan føre til sundheds- og adfærdsproblemer hos katte. 

Hvad forårsager stress hos katte?

Stress for katte er, let forklaret, opfattelsen af en trussel snarere end noget, der rent faktisk er skadeligt eller risikabelt. Ofte udløses dette af noget, der ændrer sig i kattens daglige liv, da selv positive ændringer vil blive betragtet som en trussel mod katten.

Det er vigtigt, at du formår at identificere, hvad der kan være årsagen til din kats stress. Vi har opdelt de mest almindelige årsager i fire kategorier:

  • Fysiske faktorer

En sygdom eller fysisk traume, der kræver behandling eller medicin, vil sandsynligvis få din kat til at føle sig bekymret. Udover den potentielle smerte eller ubehag, skal katten muligvis også tage piller eller have en krage på, der begrænser deres smidighed og frihed. Når en hunkat er i løbetid eller gravid, vil den ikke overraskende føle sig noget anspændt, og det er meget svært at fortælle den, hvad der sker med dens krop. I tillæg til diverse sygdomme, så kan plejemæssige ændringer som f.eks. at blive badet eller klippet sommetider også forårsage stress hos din kat.

  • Miljømæssige faktorer

De vigtigste her er at flytte hus eller tilbringe tid væk hjemmefra, såsom på en kattepension eller på ferie. Katte foretrækker sikkerheden ved det, de kender, og vil sandsynligvis ikke nyde at rejse nogen steder hen. 

Ekstremt vejr og skiftende årstider kan også gøre katte bekymrede og stressede, ligesom mangel på stimulering i deres nuværende hjem. Udendørskatte, der af en eller anden grund har været begrænset til huset, vil f.eks. ofte udvikle stressrelaterede symptomer. En anden almindelig miljømæssig stressfaktor for katte er tilstedeværelsen af andre kæledyr, inklusive en anden kat.

  • Menneskelige faktorer

Enhver, der ikke er bekendt med katten, der kommer ind i huset, vil blive betragtet som en trussel og kan gøre dit kæledyr nervøs, hvad enten de er middagsgæster eller nye roommates, der flytter ind i det ekstra soveværelse. En ny baby i huset er også et mareridt for nogle katte.

Ofte er problemet en ændring i mængden af opmærksomhed, som katten får. Overdreven ae og leg vil være lige så stressende som den pludselige mangel på opmærksomhed, som en nyfødt baby kan medføre.

  • Kattebakker og kostmæssige faktorer

En ændring i mærke eller type af kattegrus eller kattemad, du bruger, vil sandsynligvis gøre din kat stresset, medmindre det indføres gradvist over en længere periode. En ny kattebakke kan også være angstfremkaldende, ligesom en usædvanligt snavset bakke eller mangel på mad og vand er det.

Hvad kan stress gøre ved en kat?

Alle levende væsner påvirkes af stress, det gælder også katte. Udbrud af stress, frygt eller angst er almindelige og harmløse, men langvarig, kronisk stress kan være farlig. Ligesom hos mennesker er længere perioder med stress forbundet med depression og et svækket immunforsvar. Hos katte menes stress også at forårsage eller udløse ting som astma, allergi, leversygdom og maveproblemer.

Stress kan også forårsage mange adfærdsmæssige problemer som aggression og fravalg af kattebakken.

Hvordan kan jeg se om min kat er stresset?

Først og fremmest er det værd at påpege, at en kat, der virker bekymret over en gøende hund uden for vinduet, eller en pludselig støj fordi noget falder på gulvet, er ganske normal. Du er kun nødt til at hjælpe din kat, hvis du mener, at den er mere stresset end normalt, eller hvis den konstant er foruroliget.

Fysiske symptomer på stress indebærer, men er ikke begrænset til følgende:

  • Opkastning og diarré
  • Overdreven fældning og/eller pelspleje
  • Ændringer i spisemønstre og sovemønstre
  • Sløvhed

Og med hensyn til adfærdsmæssige symptomer skal du holde øje med:

  • Store ændringer i rutiner eller adfærd
  • Urinering udenfor kattebakken og markering af møbler
  • Uventet aggression overfor mennesker eller andre kæledyr
  • Mistet interesse i ting der foregår omkring den
  • Overdreven miaven
  • Gemmer sig i lange perioder

Hvis du bemærker en ændring i din kats adfærd eller fysiske udseende, er det første, du skal gøre, at tage den med til dyrlægen for at udelukke enhver eventuel sygdomstilstand, der kan forårsage symptomerne. Stress kan i sig selv være et symptom på visse sygdomme, men dyrlægen vil være i stand til at rådgive dig.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min kat?

Den vigtigste ting, du kan gøre, er at prøve at finde kilden til kattens stress. Se på de ting, vi har nævnt ovenfor, og prøv at observere din kats adfærd i forskellige situationer for at finde ud af, om der er nogen stressfremkaldende faktorer.

Når du først har fundet årsagen eller årsagerne til, at din kat føler sig stresset, så prøv at løse problemet. Nogle årsager er lettere at håndtere end andre, og i nogle tilfælde, som med at flytte eller en baby i familien, bliver du bare nødt til at give det tid. 

Sørg for, at din kat har et sikkert sted, den kan trække sig tilbage til, når den føler sig stresset eller bange. Det kan være et rum, hvor du sjældent kommer, eller en kattehule som Maya Nook. Det er vigtigt, at alle i familien ved, at katten ikke må forstyrres, når den befinder sig i sit sikre rum. På den måde kan katten slappe helt af.

En god måde at holde øje med din kat på, er ved bare at tilbringe tid sammen med den. På den måde kan du sikre dig, at den ikke har det svært, og det giver samtidig katten stimulering og socialt samvær, som begge er gode måder at håndtere stress på. Samværet kan bestå af at lege jagt med en drillepind eller bare slappe af i sofaen – lad din kat bestemme.

En anden ting at tænke over er, at vores kæledyr er stærkt påvirket af vores eget velbefindende. Hvis du føler dig stresset, er din kat mere tilbøjelig til at føle sig stresset, og hvis du er afslappet, er den mere tilbøjelige til ikke at se alt omkring den som en trussel. Det er naturligvis lettere sagt end gjort at holde op med at føle sig stresset og ængstelig, men måske kan viden om, at du påvirker dit kæledyrs mentale helbred, få dig til at finde måder at gøre dit liv mindre stressende på. 

Omlet og din kats velvære

Hos Omlet designer vi produkter, der prioriterer dit kæledyrs velvære. Fra et Maya indendørs kattehus til et Stak-kradsetræ til katte, ved vores designere, hvad både katte og ejere har brug for for at leve et harmonisk og stressfrit liv. 

Nærbillede af kats poter, der kradser på Omlet Stak-kradsetræ

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on November 2nd, 2020 by signejorgensen