Omlet bloggen Archives: June 2018

7 måder du kan hjælpe dine høns med at køle af i sommervarmen

Flok fritgående brune høns udenfor

Vidste du, at høns ikke kan svede? I stedet bruger de deres fødder, kamme og hagelapper til at lede varmen væk fra deres kroppe. Derudover gisper de og spreder deres vinger ud for at få noget luft ind imellem fjerene. Høns kan også godt lide at ligge og slappe af i skyggen når det er varmt, og så drikker de selvfølgelig en masse vand. Det vil måske overraske nogen, men pga. deres store dunjakker/fjerdragter er det faktisk nemmere for høns at holde sig varme om vinteren end at køle deres kroppe ned om sommeren. Og det handler ikke kun om komfort – høns kan dø af hedeslag. Siden høns har så svært ved at køle sig selv ned, når det bliver ekstremt varmt, er de afhængige af din hjælp. Så hvad kan du gøre for at hjælpe dine høns med at køle af i sommervarmen? Vi giver dig vores 7 bedste tips:

1) Vand

Æg består hovedsageligt af vand, så det tager meget væske fra en hønes krop at producere et æg. Vand er også en af de vigtigste metoder høns bruger til at køle sig selv ned. Dine høns har derfor brug for rigeligt med frisk, rent og køligt vand i sommervarmen. Det er bedst at skifte deres vand hver dag for at sørge for, at de har dette. Det er også en god idé at give hønsene adskillige kilder til drikkevand, så de alle kan drikke på samme tid og ikke skal slås om at få adgang til vand og dermed blive dehydreret.

En anden måde, du kan anvende vand til at hjælpe dine høns på, er ved at give dem nogle små overfladiske vandpytter, hvor de kan soppe og afkøle deres fødder. Husk at dette er én af måderne hvorpå varmen forlader hønsenes kroppe. Prøv at fylde nogle overfladiske bøtter eller baljer med vand og stille dem rundt omkring i hønsegården eller haven. Hvis dine høns ikke bryder sig om at stå med fødderne i vand, kan du prøve at placere en flise i vandet, som bliver kølet ned af vandet, og som hønsene så kan stå på.

2) Skygge

Det er absolut nødvendigt at give dine høns områder med skygge, og dette bliver endnu mere vigtigt, når det er rigtig varmt. Hvis du lader dine høns gå frit i haven, kan de muligvis finde skyggeplads under træer eller buske, men det er alligevel en god idé at skabe skyggeplads i hønsegården også. Du kan nemt skabe områder med skygge i hønsegården fx ved at have et hævet hønsehus og/eller montere forskellige overtræk på gården.

Hønseholder fodrer sin flok med Eglu hønsefoder i Omlet Eglu Go hønsegård3) Godbidder og fodring

Prøv at give dine høns nogle kølige godbidder såsom frosne bær, grøntsager eller frugtstykker. Du kan endda lave dine egne hængende godbidder ved at fryse dine høns’ yndlingsgodbidder i en isterningebakke med en snor i midten, så de kan hænges op i hønsegården. Eller prøv at lægge en vandmelon i køleskabet for at kunne overraske dine damer med en kølig sommerlig godbid.

Pas dog på med at give hønsene for mange godbidder, så de ikke spiser deres æglægningspiller. Høns spiser mindre, når det er meget varmt, fordi fordøjelse producerer endnu mere varme. Det er derfor vigtigt at sørge for, at de spiser det rigtige foder, så de får de vitaminer og mineraler de har behov for. Prøv at fodre dine høns på de tidspunkter af dagen, hvor det er lidt køligere – fx om aftenen. Se også tip #4.

4) Kosttilskud

Det er en god idé at give dine høns kosttilskud om sommeren, som kan tilføjes direkte i deres foder eller drikkevand. Dette kan forbedre optagelsen af mineraler, give dine høns’ overordnede helbred et boost og hjælpe dem til bedre at kunne håndtere sommervarmen. Æblecidereddike kan for eksempel forbedre optagelse af kalcium, hvilket er en væsentlig ingrediens i produktionen af æggeskaller.

5) Støvbad

Høns elsker at støvbade når det er varmt, men du har muligvis ikke lyst til, at hønsene raver op i dit blomsterbed. Den bedste taktik er at bygge et andet bed (der ikke er til blomster) og fylde det med sand, jord og noget lusepulver. Hvis du har en stor flok kan du endda give dem adskillige støvbade rundt omkring, så de alle kan komme til at støvbade i skyggen på samme tid.

Sørg for at placere støvbadet et overdækket sted eller dæk det til når hønsene ikke bruger det, da regnen ellers vil forvandle det til et mudderbad.

Hønseholder med Omlet Peck Toy til høns interagerer med høns udenfor deres walk-in hønsegård6) Plads

Dine høns har brug for rigeligt med plads i de varme sommermåneder. Det bliver endnu varmere for hønsene, hvis de går for tæt sammen. Høns har brug for at kunne sprede sig for at få luft ind under vingerne, og de skal alle have plads til og mulighed for at kunne drikke vand eller ligge og dase i skyggen.

7) Et køligt hønsehus

Alle Omlets Eglu hønsehuse har en unik dobbeltvæg, der fungerer ligesom termoruder. Det betyder at de hverken bliver for kolde om vinteren eller overophedet om sommeren. De er også bygget med et smart trækfri ventilationssystem, særligt designet til at lade frisk luft cirkulere i hønsehuset uden at skabe træk direkte henover siddepindene.

Hvis du har et traditionelt hønsehus i træ, er det vigtigt at tænke over hvordan du kan holde temperaturen nede inde i huset. Sørg for at skabe rigeligt med ventilation i hønsehuset ved for eksempel at åbne vinduer eller bruge en blæser. Pas på ikke at have for meget tungt bundmateriale i hønsehuset, da dette kan absorbere varme. Hvis du har et hønsehus i træ, bør du desuden være på udkig efter skimmelsvamp. Skimmel kan få halm og hø til at gå i forrådnelse, hvilket producerer mere varme, så sørg for at du gør rent i hønsehuset regelmæssigt og især hvis der er tegn på skimmelsvamp.

Hvis dine høns uvillige til at gå ind i det varme hønsehus om dagen og lægge æg i redekassen, kan du prøve at give dem nogle udendørs redekasser i køligere områder med skygge.

Vi ønsker dig og dine høns en rigtig dejlig sommer!

1 comment - Leave a comment

This entry was posted in Høns on June 29th, 2018 by signejorgensen


Tips til burtræning

Hvorfor burtræning?

Det er meget almindeligt, at folk antager, at burtræning er ondt, og at hunde ikke kan lide små rum, men det er faktisk bevist, at hunde elsker et roligt og sikkert sted, hvor de kan hvile sig, og som er helt deres eget. Et hundebur giver et sted til træning såvel som et sted at sove om natten. Det giver hunden en følelse af sikkerhed fx ved høje lyde som fra fyrværkeri og torden samt et sted at slappe af efter en lang og trættende gåtur.
Burtræning er en vigtig proces i din hunds liv, og det er særligt nyttigt til renlighedstræningen, så du kan gøre oplevelsen mere behagelig både for dig selv og dit kæledyr. Det vigtigste er at sikre, at din bedste ven er glad og behageligt tilpas i sit bur. Der er en række ting, du kan gøre for at styrke idéen om, at dette er et trygt og sikkert sted for din hund at være i.

 

Her er 7 grunde til, hvorfor burtræning er vigtigt for en lille ny hundehvalp:

Sikkerhed
Det appellerer til hundens instinktive ønske om en hule-lignende struktur.
Selvtillid
Det sætter hvalpen op til succes ved at reducere uheld mht. tis og afføring.
Selvstændighed
Det forbereder en hvalp til at kunne håndtere alene-tid.
Uforstyrrethed
Det fungerer som en time-out-enhed til hvalpe og ejere, der har brug for en pause.

 

Adfærdsmæssig sundhed
Det modvirker og reducerer separationsangst i mange tilfælde.
Funktionalitet
Det vænner hvalpen til at være indespærret hvilket kan være nødvendigt i visse tilfælde fx hos dyrlægen, hundefrisøren eller under køreture.
Transport
Det kan inddæmme en hvalp, hvis den er skadet, og dens mobilitet skal begrænses.

Gør burtræning til en positiv oplevelse

  • Skab en positiv forbindelse til buret ved hjælp af mad og godbidder. Start med at fodre din hund nær buret, og måske endda lægge godbidder i sengetøjet. På den måde vil ideen om mad, som er positiv, blive forbundet med hundeburet.
  • Brug et tæppe til at dække toppen af buret til, dette giver buret et mere solidt og hule-agtigt udseende, og kan gøre det mere behageligt at bruge for de fleste hunde.
  • Tag træningen langsomt. Du skal være tålmodig med dit kæledyr, da det kan være lidt af et vanskeligt koncept for dem at forstå. Hvis du haster træningen, vil det sandsynligvis ikke holde i længden, og dette kan skabe frustration for jer begge.

Du kan sætte et traditionelt hundebur fast i den nye Fido Nook mens du træner din hvalp. Ved at bruge den innovative quick-release mekanisme kan du til enhver tid fjerne buret og forvandle Fido Nook til den ultimative luksus hundehule.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on June 21st, 2018 by signejorgensen


Hunde får også høfeber

Hund udenfor, omringet af blomster

Når vi nærmer os varmere dage, vil mange af os nu være lidt for fortrolige med den frygtede høfeber. Høfeber, også kendt som allergisk rhinitis, er en form for betændelse, der opstår, når immunsystemet overreagerer på allergener i luften. Typisk udløses det af miljømæssige allergener såsom pollen, dyrehår, støv eller skimmelsvamp og toppe om foråret og sommeren. Men vidste du, at hunde også får høfeber?

Hvad er symptomerne på hundehøfeber?

Pludselig nysen og en løbende næse på en sommerdag med din pelsede ven kan kun betyde én ting… høfeberen har slået til. Men da vores kæledyrs immunsystem ikke er det samme som vores, viser hundes symptomer sig anderledes og vil højst sandsynligt være en kløe over hele kroppen. De mest almindeligt berørte områder af huden omfatter armhulerne, lysken, bunden af hundens hale, fødderne og siderne af ansigtet. Du bør også holde øje med andre tegn på hundehøfeber, som omfatter:

  • Skaldede pletter
  • Udslæt på angsigt og poter
  • Rødme
  • Ørebetændelse
  • Sår og klumper i huden

Hvilke hunde er mere tilbøjelige til at få høfeber?

Nogle hunderacer er særligt tilbøjelige til at få høfeber på grund af deres genetiske sammensætning såsom deres næseform og pelstype. Racer, der med størst sandsynlighed vil blive påvirket omfatter, men er ikke begrænset til, West Highland terriere, dalmatinere, schnauzere, og boxerhunde.

Når det handler om alder og høfeber, er der ikke noget magisk tal, og ligesom mennesker kan hunde udvikle denne tilstand på allehundestadier. Men symptomer begynder ofte, når hunde er mellem 1 og 3 år gamle.

Sådan behandler man hundehøfeber

Det kan nogle gange være svært at identificere, om din hund oplever høfeber, da symptomer også kan efterligne andre kæledyrsallergier såsom atopisk dermatitis. Hvis din hund viser tegn på ubehag eller er utilpas, og du er usikker på årsagen, skal du sørge for at kontakte din dyrlæge. De vil være i stand til at allergiteste din hund for at finde ud af, om høfeber forårsager problemet og ordinere dem passende medicin, hvis det er nødvendigt.

Der er ingen kur mod hundehøfeber, men der er et par ting, der kan gøres for at få din hundeven til at føle sig bedre tilpas.

Ordineret medicin

Efter at have konsulteret din dyrlæge, kan de muligvis give din hund antihistaminmedicin for at hjælpe med deres symptomer. I de sjældne tilfælde, hvor en pollenallergi fremkalder en mere ekstrem reaktion, kan din dyrlæge give en indsprøjtning for at hjælpe med at lindre disse.

Sørg for at sengen er ren og frisk

Du bør vaske dinhunds seng regelmæssigt og støvsuge ofte for at fjerne pollen, som din hund har opsamlet under gåture. Omlets Topology hundeseng har en række aftagelige topmadrasser, der blot skal lynes af og på, så de kan lægges i vaskemaskinen for at få en frisk seng. Derudover vil det også forbedre dit hjems hygiejne med hævede sengeben for at minimere opbygningen af ​​støv, snavs og meldug under sengen.

Gør det sjovt at være indendørs

De stigende temperaturer hen over sommeren kan betyde, at du skal finde andre måder at holde din hund mentalt stimuleret indendørs hvor det er nødvendigt, men det kan også hjælpe med at reducere høfebersymptomer, især når pollentallet er højt. Sørg for, at din hund har rigeligt med legetøj og du kan endda prøve et par nye sjove tricks for at holde din hund underholdt og dens hjerne engageret.

Vælg gåtursruter med omhu

Når I skal ud og gå, skal du sørge for, at du er bekendt med de områder, hvor du går med din hund. Hold den væk fra længere græs og vegetation. At undgå disse områder betyder, at der er mindre chance for at komme i kontakt med det, der kunne udløse din hunds allergier.

Brug et fugtigt håndklæde

Du tørrer måske allerede din hunds poter rene efter en gåtur, men det er en god idé også at tørre din hunds pels med et fugtigt håndklæde umiddelbart efter du kommer hjem for at fjerne pollen. Du bør starte med ansigtet og slutte med din hunds ben og poter.

Prøv havregrynsbade

Et dejligt beroligende havregrynsbad vil hjælpe med at lindre din hunds kløende hud og fjerne eventuelt pollen, der er tilbage på den. Hæld blot en kop knust hele havregryn i en balje og rør rundt med varmt vand. Hvis du er i tvivl om et bad fyldt med havregryn, kan du også bruge havregrynshampoo til hunde eller alternative shampooer designet til at reducere hundens hudirritation.

Omlet og din hund

Hos Omlet forstår vi, at du skal holde din hund i tip-top stand hele året, ikke kun når allergien rammer. Derfor har vi designet en bred vifte af innovative hundesenge, hundebure, hundetæpper og mere, for at give din hund de produkter, den har brug for for at trives.

Schæferhund ligger indendørs på Omlet hundeseng med støttekant i Midnight Meadow-print

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on June 19th, 2018 by signejorgensen


En rap redningshistorie

To ællingerÆllinger på rampeÆllinger i badekar

For et par uger siden fik Springfield Sanctuary i Banbry, England en hel del nye beboere på internatet. To kuld ællinger ankom med kun en uges mellemrum. Vi har talt lidt med Joanne, som er indehaver af internatet, for at finde ud af mere om ællingerne og se hvordan de klarer sig i deres nye Omlet walk-in løbegård!

 

Hvornår ankom ællingerne?

Det første kuld af 12 ankom d. 26. april fra en landsby i nærheden af Witney. Indbyggerne havde holdt øje med dem hele dagen, da der ingen forældre var i nærheden. Tilsyneladende blev de skubbet omkring på vejen, gik ind og ud af bækken, hvor de blev oversvømmet, og endte til sidst op i en have! En af beboerne puttede ællingerne i en kasse i sin have for at holde dem i sikkerhed og håbede på, at deres mor ville komme efter dem. Om aftenen var ællingerne kolde og sølle, og der var stadig ikke kommet nogen mor, så de blev bragt hele vejen til Banbury, så vi kunne tage os af dem.

Mindre end en uge senere, d. 1. maj, fik vi et opkald fra et hus ikke langt herfra. Denne andemor havde lagt sine æg under noget tømmer (uden ejerens viden!), og pludselig en morgen kom ællingerne ud! Der var intet sted i haven, hvor ællingerne kunne komme ud, så moren kunne ikke føre dem til vand. Moren forlod ællingerne, og om aftenen var hun stadig ikke vendt tilbage. Så derfor kom de ti små poder også til os. Så havde vi pludselig 22 ællinger!

 

Hvor gamle tror du de er nu?

Vi tror de var ca. 2 dage gamle, da de ankom hos os, så de ældste er næsten 7 uger gamle og de yngre er 6 uger gamle nu.

 

Hvornår håber I på at kunne slippe dem fri?

De burde være klar til frigivelse, når de er omkring 8-9 uger gamle, så vi er meget tæt på nu! Vi venter bare på, at deres flyvefjer vokser ud, så de har den bedste chance for at komme væk fra rovdyr, når de frigives.

De yngre ællinger kommer til en skole, men vi har endnu ikke taget nogen beslutning mht. de store unger. Vi skiller dem ad i mindre grupper for at undgå at få for mange i samme område.

 

Har I givet dem navne?

Vi har navngivet grupperne, men ikke de individuelle ællinger. De ældre ællinger er ”de store unger” og de yngre er ”de små”! Der er kun 2 af dem, som vi kan kende fra resten, fordi de små er faktisk en blandet race, og to af ællingerne er lysere! Nede ved åen i Banbury er der et par hvide peking ænder, som vi har set et par gange. Vi tror at vores ællinger kom fra det område og derfor er en blanding af gråand og pekingand.

 

Hvad fodrer I dem med?

De får meget af det samme som kyllingerne får. De får kyllingefoder de første 3 uger og skifter så over til voksefoder. Den sidste uges tid har vi tilføjet noget and/gås blanding til voksefoderet for at give dem lidt variation, inden de bliver sat fri. Vi bliver nødt til at tage ud og fodre dem i en uges tid efter de er sat fri (og gradvist reducere mængden) for at sikre os, at de kan finde deres egen mad.

 

De elsker at lege med vandslangen, når jeg vasker dem! Ænder er latterligt beskidte og vi er nødt til at vaske dem hver 3. dag. Når vi renser gården, får vi en dejlig opslæmning af, hvad vi kalder ‘Duck Poo Soup’ (det er ligeså lækkert som det lyder). Ænderne har rent vand i trugene hele tiden, men så snart du tager vandslangen frem, begynder de at drikke. Så jeg bruger meget tid på at fjerne duck poo soup, undgå drikkende ællinger og blive beskidt! De kan også godt lide at komme i soppebassinet, inden det er fyldt, og soppe rundt og lege i vandslangens vandsprøjt.

 

Har du præsenteret dem for hønsene eller nogen af de andre dyr I har på internatet?

Vi har sat vores Omlet walk-in hønsegård op som to gårde, der deles om en væg i midten. De små er på den ene side, og vores hanekyllinger Rodger og Mike er ved siden af (Roger og Mike udklækkede på en skole d. 21. marts og kom til os sammen med deres søster, fordi skolen ikke ønskede, at de skulle tilbage til en gård og blive en del af fødekæden!!). Drengene var fascinerede, men ællingerne virkede fuldstændig uvidende. Drengene har for nyligt fundet stemmen, og de galer, hvis vi ser til ællingerne uden at give dem opmærksomhed også!!

Vi elsker walk-in gården. Vi har en anden stor gård, men vi mistede en af ​​de store unger, da en ræv formåede at komme under hønsenettet. Omlet Walk-in gårdene er meget mere robuste. Vi elsker, at de er opbygget af moduler, så jeg kan udvide gården i længden og sætte gårde sammen for at spare plads. De bliver fantastiske til at introducere kaniner for hinanden for første gang, når vi skal sætte ensomme kaniner sammen, da de vil kunne mødes med en barriere mellem dem. Størrelsen vil tillade kaniner at kunne være kaniner! De kan hoppe, springe og tulle rundt med masser af plads til et par kaniner, som har lært hinanden at kende. Med den mængde rengøring vi har, er højden også ideel, da vi kan stå op, mens vi fejer sammen. Den todelte dør er fantastisk til at sætte foder og vand ind, uden at små dyr slipper ud! Den er også en god bredde, så jeg kan komme ind med spand og kost. Fordi vi har en billigere løbegård, kan vi se forskellen i kvalitet, og jeg ville helt sikkert udskifte den store gård til en Omlet gård øjeblikkeligt! Ingen skarpe kanter eller hønsenet, masser af plads i højden, så man ikke skal bøje sig, en god bred dør og rævesikring. Alt hvad jeg har brug for til alle de forskellige dyr, vi får ind.

Løbegårdene er reserveret til vores fasan kylling, når han er stor nok til at komme ud. Hans navn er Pippin og hans bedste ven Hobble er en dværgkochin kylling med et dårligt ben! Forhåbentlig kan de flytte ud i Omlet gården når ællingerne er væk.

 

 

Hvis du har lyst til at læse mere om ællingerne og deres forberedelse til at blive sluppet fri, så kan du følge Springfield Sanctuary på facebook her

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Ænder on June 13th, 2018 by signejorgensen


Danmarksmesterskaberne i marsvin 2018

Stemningsbilleder fra DM i marsvin 2018

I maj måned blev der afholdt DM for marsvin i København, og Omlet var med for at snakke med deltagerne, for at lære meget mere om de fantastiske dyr og for at følge med i hvad der egentlig sker i marsvin-verdenen for tiden. DM blev arrangeret af Dansk Marsvineklub. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til dyrene, samt hvordan man plejer og fodrer dem bedst. Derudover afholder de udstillinger over hele landet for at mødes og vise dyrene frem – heriblandt selvfølgelig Danmarksmesterskaberne.

 

Præmiebord DM i marsvinTil DM i marsvin er der 3 hovedklasser:

Racedyr: Her dømmes efter en særlig standard for hver race, f.eks. om hårstrået er korrekt farvet, om øjne og ører er store og sidder korrekt placeret osv.

Kæledyr: Her er alle dyr velkomne, og der lægges vægt på dyrets almene kondition, velplejethed og temperament. Danmark er kendt for de bedste kæledyr i hele Norden. Det vender vi lige tilbage til…

Børnedyr: En klasse for udstillere under 15 år. Her er samme krav som til kæledyrene, dog lægges der også stor vægt på samspillet mellem barn og dyr og barnets viden om den daglige pasning.

 

 

Marsvin på vægtenDerudover blev der også afholdt “for sjov” konkurrencer:

 

*Vægtkonkurrence*

 

*Agurke-spisning*

 

*Udklædningskonkurrence*

 

 

 

 

 

Længere nede kan du se billeder af nogle af vinderne i de forskellige kategorier (bl.a. bedste udklædning). Men først og fremmest kan du læse hvad vi egentlig lærte om marsvin og deres mennesker, da vi stillede følgende spørgsmål:


 

Spørgsmål: Hvad er det, der gør marsvin til gode kæledyr?

 

“Det er bare de bedste kæledyr!”

“Marsvin har en god størrelse, og i forhold til f.eks. kaniner er de mere rolige. Marsvin er faktisk meget bedre børnedyr, fordi kaniner kan godt sprælle og bide mere.”

“Der er gang i dem og de snakker og er hele tiden i bevægelse! Marsvin har et meget varieret sprog, så man kan fornemme hvad de mener. Hvis de er utilfredse eller sultne skriger de, så man ikke er i tvivl.”

“Også mht. unger, med kaninerne f.eks. må man ikke røre ungerne når de er nyfødte, så vil moren ikke have dem. Men marsvin bliver født som helt færdige dyr – små mirakler. Et par timer efter fødslen, så sidder de oppe i madskålen. Man går i seng til et højgravidt marsvin og vågner op til at der er fyldt med små mini marsvin med øjne, ører, tænder osv. som gumler hø eller sidder og kæmper med en kæmpe gulerod. Jeg kan stadigvæk blive helt overrasket over hvor fantastiske små marsvin er.”

“Det er bare sjovere dyr. Og de familier jeg sælger til – det bliver jo ligeså meget mors og fars dyr som børnenes, jeg tror tit folk bliver overrasket over hvor meget de kommer til at holde af dem. Det er i hvert fald hvad jeg hører. De er hyggelige dyr.”

“De er nemme at passe og de er taknemmelige dyr. Marsvin er hvad du gør dem til. Har du marsvin du ikke vil kæle med hver dag, så bliver de vant til det, men de kan også sagtens blive så tamme, at hvis man gerne vil kæle med dem hver dag, så vil de gerne det. Marsvin bliver rigtig meget hvad man lægger i dem, om det er kæledyr eller hobbydyr eller hvad det er.”

“De er sjove at lege med.”

“Man kan slappe af og putte med dem og man skal ikke gå tur med dem.”

“Det er nok også fordi når man har en kanin, så sidder den bare og kigger, man har ikke rigtig nogen fornemmelse for hvad den tænker. Med et marsvin, den sidder og pludrer og snakker. Man er ikke i tvivl om, om den kan lide det eller ej.”

 

Spørgsmål: Hvorfor vælger I at udstille jeres marsvin i stedet for bare at have dem som kæledyr?

 

“Det ser godt ud på stamtavlen. Det viser jo at dyret opfylder kravene indenfor racen. Man får ligesom papir på at det er gode racedyr.”

“Fordi det er sjovt og for at komme ud og møde andre mennesker – og også for at få rosetterne!”

“Det er også for at finde sammen med andre, som har den samme hobby. Det er rart at være i et forum hvor andre forstår én.”

 

Spørgsmål: Hvad er fordelen ved at være med i Dansk marsvineklub?

 

“Helt sikkert det sociale, det er så hyggeligt at komme på udstillinger, nu er jeg den eneste der har skinnyer (marsvin som næsten ingen pels har), så jeg har ikke så mange at snakke med omkring skinnyerne, men marsvin er marsvin, så selvfølgelig kan jeg snakke med alligevel selv om det ikke er samme race. Og så kender man hinanden og folk spørger til hvordan det går med skinnyerne og sådan.”

 

Spørgsmål: Hvad er forskellen på racedyr og marsvin fra en dyrehandel?

 

“Fordelen ved at have racedyr er, at normalt prøver man at avle dem rolige og så ved man at de er sunde og raske. Hvis man kommer ned til dyrehandleren kan man risikere, at de har skab f.eks., som er en dødelig sygdom hos marsvin, eller lus, som kan behandles, men alligevel. Og det typiske er jo, når man køber hos dyrehandleren, det der med at man ikke kan se forskel på, hvem der er hunner og hanner, og så ender man med at få et marsvin med hjem, og lige pludselig har man en hel masse unger…”

“Typisk for dyrehandler dyr er også, at dyrene er for små til rent faktisk at blive taget fra deres mor, men det ved folk jo ikke fordi de fødes med pels og åbne øjne og alt muligt, de kan spise og det hele.”

 

Spørgsmål: Har I gode råd til, hvis man skal have marsvin for første gang, hvad skal man f.eks. kigge efter?

 

“Det vigtigste er, at man skal have to! Da jeg voksede op havde jeg bare ét, det havde man bare dengang, men de er faktisk flokdyr ligesom heste eller høns eller hvad man nu kan sammenligne dem med. De er ikke sig selv hvis de kun er alene. Der er måske nogen der vil sige ‘altså mit marsvin har det fint’, men de er sociale dyr, det er imod deres natur at være alene. Så to hanner eller to hunner sammen. Det er nok det vigtigste. Og så det rigtige foder! Supermarkedernes foder er ikke godt nok. Køb det hos dyrehandleren. Hvis man vil have et sundt og raskt marsvin, så er man nødt til at ofre noget på det rigtige foder. Så ordentligt foder og selskab!”

“Der findes jo mange forskellige slags marsvin. F.eks. med hensyn til pelsen, langhåret, korthåret, uden hår, teddy osv. De langhårede kræver meget pleje, de fleste vil bare have glathår, som er nemmere at holde.”

“Man skal i hvert fald kigge pelsen igennem. Tit kan man tydeligt se, hvis de har lus eller sådan noget. Også pelsens glans, den skal være pæn og der må ikke være skæl, bare pletter, sår eller utøj! Pelsen skal være fin, også helt nede ved huden.”

“Kig efter hvad for noget foder de har fået, om de har fået grønt og hø osv. For hvis de ikke har fået grønt, så skal de tilvænnes meget langsomt, ellers så får de højest sandsynligt problemer med maven.”

“De må gerne være lidt frække, friske og nysgerrige, der skal være liv i dem. Sådan et marsvin der sidder henne i hjørnet og putter sig og puster sig op, ser forpjusket ud, det er ikke et godt tegn. Og hvis man tager dyret op, må den gerne være lidt interesseret, den skal altså helst være nysgerrig også selvom det er hos dyrehandleren.”

 

Spørgsmål: Hvad kræver det at passe marsvin?

 

“Det kræver selvfølgelig, at man giver dem noget mad nogle gange om dagen. Helst et par gange om dagen, dels for at C-vitaminen ikke slipper op af tørfoderet, men også fordi de synes det er hyggeligt at være i gang. Man kan godt bare give dem en skål mad og en gang grønt, og så har de det et døgn. Men hjemme hos os giver vi dem mad 3 gange om dagen, fordi så er de ligesom i aktivitet og hygger sig. Så det kræver faktisk ikke så meget. Det kræver at man ligesom er om dem og man snakker med dem. Og så kræver det, at man skifter bur en gang om ugen eller 2 gange om ugen, alt efter hvor store de er, og hvor meget de sviner.”

 

Spørgsmål: Går jeres marsvin inde eller udenfor?

 

“Marsvin danner ikke tykkere pels og underuld som kaniner. De er meget påvirkelige over for vejret, og tåler ikke vind/træk eller at blive våde af regn/dug. Studier har vist at marsvin trives dårligt når temperaturen når ned på 10 grader. Det er således kun i sommerperioden at det kan rådes til at de bor ude, hvor de skal have adgang til hus med læ, og både sol og skygge.”*

*redigeret d. 18/6/2018 efter kontakt til Dansk Marsvineklub

 

 

Spørgsmål: Vi har hørt, at Danmark er kendt for at have de bedste kæledyrs marsvin i hele Norden, hvordan kan det være?

 

“Det er kommet af grundigt selektivt avlsarbejde, hvor det kun er de sundeste dyr med det bedste temperament der er brugt i avl igennem generationer. Derfor er det vigtigt med stamtavler, så man kan se mange generationer/år tilbage. Gode sunde kroppe er kommet igennem avl med omtanke og korrekt fodring. Der bruges mange penge på, at dyrene får lækkert grønt hø, grøntsager og foder med velafbalanceret indhold af vitaminer og mineraler. Man kan sammenligne det lidt med en sportsmand, han vinder ikke en medalje hvis han spiser toastbrød og pizza. Lige så anbefaler jeg og andre opdrættere, at man ikke køber sine marsvin i dyrehandler eller markeder, da man ikke kender noget som helst til opvækst og bagland, her er det oftest kun for profit at dyrene sælges, hvorimod en opdrætter kender dyrets linjer og har dyrene af kærlighed og interesse.”

 

Spørgsmål: Hvad er det nyeste nye i marsvin-verdenen?

 

“Altså jeg har faktisk forsøgt mig med noget nyt, jeg har givet skinnyerne et oliebad. Dvs. jeg fedter dem fuldstændig ind i olie og lader det trænge ind. Og så kan man ligesom massere det der olie ind, så kommer al snavs og døde hudceller af og så skylder man dem til sidst og det udtørrer ikke huden ligeså meget, som hvis man har brugt sæbe. Og jeg synes de er ligeså bløde som de plejer at være, så det tror jeg, at jeg vil gøre igen.”


 

VINDER AF AGURKESPISNINGSKONKURRENCEN

 

Mestrene indenfor agurkespisning

Hvordan har I forberedt jer til konkurrencen?

“De er så trygge ved os – det er i hvert fald teorien. De er så trygge når vi står dernede. Men de kommer hen til os, og fordi de ved, at vi er der og passer på dem, så tør de bare sidde og spise og slappe af. Selv ham den lille på 2 måneder, han blev nummer 3. Vi blev nr. 1, 2 og 3 – og sådan er det næsten hver gang. Vi har dem jo oppe hver dag. Det er rigtige kæledyr! Så man kan sige, at vi øver os hver dag.”

Familien (mor og to sønner) blev nummer 1, 2 og 3 i agurkespisningskonkurrencen. Begge drenge er 14 år gamle, så det er sidste år de har marsvin med som børnedyr. Næste år skal de udstille i gruppen kæledyr, hvordan har de det med det?

Hurtigste agurkespiser

På rosetten står titlen: “Hurtigste agurkespiser”

“Vi kan jo godt være med som kæledyr nu, voksne kan bare ikke være med hos børnedyr.”

Familien har kun én gang prøvet at komme hjem fra en udstilling uden agurkespisningsrosetten.

“Det var i februar, fordi yndlingsmarsvinet hun var syg. Der havde de valgt, at det var hende, der skulle have lov at være med til agurkespisning for sidste gang, også selvom hun nok ikke ville vinde.”

 

 

 

 

VINDER AF UDKLÆDNINGSKONKURRENCEN

Udklædningskonkurrencen blev i år sponsoreret af Omlet, og vinderen vandt (ud over titlen og trofæet selvfølgelig) et gavekort til Omlet.dk som kan bruges på lækre ting og sager til marsvinet selv. Stort tillykke til Bluebells Teddiursa! Hvis du kunne tænke dig at lære Teddiursa bedre at kende, så skynd dig at tilmelde dig Omlets nyhedsbrev.

 

Vinder af udklædningskonkurrencen - en dinosaur
Vinder med stort gavekort til Omlet.dk

 

 

DANMARKSMESTEREN

 

Til sidst skulle vinderen af DM 2018 findes, og dette var selvfølgelig et af dagens helt store højdepunkter. Dommeren stillede sig op foran os alle for at afsløre hvilket dyr, der skulle tage titlen i år. Spændingen kunne mærkes i luften og det var let at se, at disse dyr virkelig betyder meget for deres mennesker. Faktisk blev dommeren helt følelsesladet, da han skulle overrække prisen til årets danmarksmester, og han måtte vist nok fælde en lille tåre…

Du kan lære meget mere om Dansk Marsvineklub på deres hjemmeside. Her kan du også se hvornår og hvor de forskellige lokalforeninger afholder udstillinger. Alle er velkomne til at kigge forbi udstillingerne, hvad enten man har lyst til selv at udstille eller ej.

Danmarksmester 2018

 

Danmarksmester med rosetter og trofæ

Vidste du, at Omlet designer moderne og innovative produkter til marsvin?

 

 

 

 

 

Kender du til et lokalt arrangement, en konkurrence eller en udstilling, som du synes Omlet skal sponsorere? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Du kan kontakte os på telefon 89 87 06 83 eller ved at sende en mail til info@omlet.dk

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Marsvin on June 12th, 2018 by signejorgensen


Sådan forebygger og behandler man blodmider

Børn rengører en del af et Omlet Eglu Cube hønsehus

Et velkendt problem for både hønseholdere i haven og kommercielle gårde ligger i hvordan, man forebygger og behandler angreb af fuglenes miljø med blodmider – også kendt som dermanyssus gallinae. Sammenlignet med andre fjerkræparasitter såsom flåter, lus og fluer – er mider langt de mest almindelige, destruktive og vanskelige at fjerne. Blodmider er natlige parasitter og gemmer sig i huller og revner i løbet af dagen og venter på at skabe kaos i din flok om natten.

Tegn og diagnose

Blodmider er op til 1 mm i størrelse. Titlen “blod” er blevet givet til disse mider, fordi de går fra grå til rød, efter at de har fået et blodmåltid. En inficeret høne, er ikke en sund høne. Når angrebet bliver alvorligt, bliver dine høns anæmiske. Deres vinger og kamme vil se blege ud, og deres ægproduktion vil falde betydeligt. Blodmider forårsager også:

  • Hudirritation
  • Plukken i fjerene
  • Vægttab
  • Rastløshed i flokken

Dine høns vil sandsynligvis også være tilbageholdende med at gå ind i deres hønsehus om natten, fordi det er her miderne ligger på lur.

Når du tjekker dit hønsehus for blodmider, skal du også kontrollere deres siddepinde eller andre dele i hønsehuset og løbegården. En nem måde at kontrollere for blodmider på, er, ved at gnide et hvidt papirhåndklæde under en siddepind om aftenen. Hvis der er blodmider, vil de være på undersiden af siddepinden efter du har fodret dine høner – du vil se røde striber på dit papirhåndklæde efter at være kommet i kontakt med miderne.

Forebyggelse

En smule forebyggelse er besværet værd. Men når det handler om blodmider, er det nogle gange lettere sagt end gjort. Vilde fugle eller nye høns kan overføre blodmider til din flok. Tjek dine høns’ sundhed regelmæssigt for at sikre, at alle flokmedlemmer har det godt.

Det er også en god ide at tjekke for blodmider rutinemæssigt, når du rengører dit hønsehus og bruge nogle forebyggende foranstaltninger. Kiselgur som en del af den ugentlige rengøring er nyttig til at forebygge og dræbe mider (de er et 100 % naturligt pulver, som dehydrerer parasitter, det kommer i kontakt med). Alle typer hønsehuse kan blive angrebet af blodmider – men træhuse har tendens til at opleve de fleste angreb.

Desværre kan blodmider overleve i op til 10 måneder i et tomt hønsehus, så at lade et hønsehus stå tomt et stykke tid løser normalt ikke problemet. At vælge dit hus omhyggeligt kan hjælpe med at forhindre angreb.Omlets Eglu hønsehuse er lavet af plast, hvilket gør det meget vanskeligt for blodmider at skabe et hjem. Og i tilfælde af at der er et angreb fra blodmider, er de hurtige og nemme at rengøre. En hurtig skylning med en højtryksrenser vil være nok til at sende miderne på flugt.

6 måder at behandle blodmider på

1. Rengøring

Hvis du finder masser af blodmider i hønsehuset, er det tid til en dyb rengøring. Denne type rengøring vil tage flere timer med et hønsehus af træ, men betydeligt mindre tid med et hønsehus af plastik. Fjern alle høns fra hønsehuset og tøm det for så mange dele som muligt. Rengør hver del individuelt, og lad hønsehuset og delene tørre helt.

2. Midedesinfektionsmiddel

Bland lidt desinfektionsmiddel som Smite Professional Disinfectant (1l koncentrat) eller Barrier Red Mite X (500 ml koncentrat) med vand (ved hjælp af producentens retningslinjer). Påfør dette på hønsehuset, så du får det ned i revner og sprækker. Med Omlets Eglu hønsehuse er det let at kontrollere bestanden af blodmider. Fokuser din indsats, hvor der er den højeste population af blodmider. Lad det stå i 15-20 minutter.

3. Højtryksslange

Brug en slange (helst en højtryksrenser) til at vaske hønsehuset og dets dele med. Prøv at komme ind i alle hjørner og kroge, da det er her miderne kan lide at gemme sig. Lad det tørre i 10-15 minutter. Efter dette vil du sandsynligvis se nogle ophidsede mider kravle ud. Gentag denne proces, indtil der er meget få mider, der kommer ud efter hver vask. Eglu hønsehuse er lavet af robust plast og er designet til let at blive vasket med en højtryksrenser. En trykvask vil være nok til at udrydde enhver eksisterende midepopulation.

4. Ultraviolet

Lad hønsehuset tørre grundigt. Det er ideelt at vaske hønsehuset på en solskinsdag, hvor UV-stråler kan dræbe nogle af bakterierne. Sæt hønsehuset sammen igen og tilføj bundmaterialet. Bortskaf det gamle bundmateriale i en plastikpose i skraldet – blodmider vil med glæde finde et andet sted at bo, hvis de får mulighed for det.

5. Blodmidepulver

Drys hele dit hønsehus og dine høner med et blodmidepulver. Sørg for at gnide pulveret på siddepinde, så eventuelle resterende mider bliver nødt til at kravle igennem det for at nå dine høner.

6. Gentag behandling med blodmidepulver

Påfør blodmidepulveret igen hvertanden dag, eller når det er gnides af. Blodmider er primært aktive i mildt vejr, hvilket gør højsæsonen til forår og efterår. De vil ligge i dvale resten af året og vente på deres næste mulighed for at dukke op.

Forebyggelse af blodmider med Omlet

Ethvert hønsehus kan blive offer for blodmider, men med et hønsehus af træ, der er let at rengøre, kan du afværge angreb. Vores siddepinde til høns kan nemt fjernes for at blive rengjort, og vores hønsegynge af plastik, giver et mide-resistent sted at bo i. Bliv ikke et offer for blodmider – tag kontrol med Omlets hønseprodukter.

Kvinde rengører Eglu Go Up hævet hønsehus

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on June 6th, 2018 by signejorgensen