Kommer din kat i vejen, når du pakker gaver ind til jul? Er du træt af kampen med at pakke bløde pakker pænt ind uden du selv ender med tape på alle fingrene? Snorker din hund i hjørnet med det ene øje på madgavekurven?
Det er tid til at tage en pause og lave nogle sjove hjemmelavede kæledyrslegesager med dine brugte gavepapirsruller! Ingen grund til at smide dem væk – du kan nemt lave disse 4 enkle stykker legetøj for at holde dine kæledyr underholdt og bruge de overskydende paprør.
Har du valgt gavepapiret fra i år? Bare rolig, du kan stadig lave alle disse legesager med toiletpapirsruller eller køkkenruller.
Sikkerhedsbemærkning: Hold altid børn med saks under opsyn og hold øje med dine kæledyr når de bruger deres nye legetøj. Tilbyd kun godbidder med måde.
Godbidsdispenser
Du skal bruge:
En toiletpapirsrulle eller et paprør fra gavepapir skåret i mindre stykker
Din hund eller kats yndlingskiks eller godbidder
En blyant
En saks
Sådan gør du:
Klip et hak ind i den ene ende af paprørene og gentag rundt langs hele kanten i den ene ende af røret med ca. 1 cm mellem hvert snit og 2 cm ind i røret.
Fold de skårne lapper ind og over hinanden og hægt dem sammen, så de holder deres position, skub din tommelfinger igennem, så enderne peger indad i røret.
Gentag i den anden ende af røret, men før du lukker lapperne og skubber dem ind, skal du fylde rullen med dit kæledyrs yndlingsgodbidder.
Brug blyanten til at stikke huller i røret der er store nok til at godbidderne kan falde ud.
Giv rullen til dit kæledyr og opmuntr den til at skubbe den rundt for at frigive godbidderne!
Foderlegetøj med langsom frigivelse
Du skal bruge:
Toiletpapirsruller eller en længere gavepapirsrulle skåret i mindre stykker
En lille papkasse
Din hunds yndlingsgodbidder
Sådan gør du:
Hvis du bruger en lukket papkasse, skal du skære de øverste klapper ned, så det bliver en helt åben kasse.
Stil paprør fra toiletpapirsruller eller gavepapir op i æsken. Du kan skære dem op i forskellige højder for at gøre det mere interessant.
Fyld kassen med hundekiks.
Placer kassen på gulvet og se, hvordan din hund opsnuser sine godbidder og skubber og fjerner rørene for at spise.
Juletræ tyggelegetøj
Du skal bruge:
Paprør fra toiletpapirsruller eller fra en gavepapirsrulle skåret i stykker
En saks
Sådan gør du:
Fold en toiletpapirsrulle flad.
Tegn et juletræ på toiletrullen.
Det er meget vigtigt at lade kanterne være ubeskåret med ca. en halv centimeter på hver side, dette vil holde træet sammen.
Når træformen er skåret ud skubbes siderne ind, så rullen ikke længere er foldet så flad og træet kan stå op.
Placer juletræet i dit hamsterbur eller i en legegård og nyd!
Foderbold
Du skal bruge:
Toiletpapirsruller eller en længere gavepapirsrulle skåret i mindre stykker
En saks
Godbidder
Sådan gør du:
Skær en toiletrulle ud i 5 ringe.
Placer én ring gennem en anden og en tredje ring gennem de første 2.
Placer en anden ring gennem et mellemrum, og læg derefter nogle små godbidder ind i midten.
Placer den sidste ring gennem det lille hul, der er tilbage, så bolden holder sin form.
Rul foderkuglen på gulvet så din kat eller hund kan skubbe rundt med den for at frigive godbidderne!
Selvom katte kan være perfekte ledsagere, så elsker de fleste også at have tid for sig selv. Dette skyldes at katte er enlige rovdyr, det vil sige at de jager alene, modsat vores hunde der jager i flok. Katte vil desuden etablere deres eget territorium ved at strinte og dermed markere et område som værende deres, et sted hvor de skal lades være i fred. Derfor er det en god idé at investere i en kattehule – et trygt og roligt sted, hvor din kat kan slappe af i fred, væk fra al kaosset i resten af huset! Men hvordan får man en kat til at bruge en kattehule?
Hvis du ikke er bekendt med præcis hvad en kattehule er, så er det simpelthen en form for helle specielt designet til katte. Mens nogle kattehuler er designet til at være ude i haven til udendørs katte, så er de ikke et alternativ til at have katten boende inde i familiens hjem. Tænk på hulen mere som dit kæledyrs eget værelse i hjemmet.
Et ofte stillet spørgsmål er, om katte overhovedet kan lide indendørs kattehuler. Svaret er ja! Hvis din kat aldrig har brugt en kattehule før, så kan det tage den lidt tid at vænne sig fuldstændig til idéen, og den tager måske ikke til deres nye hule lige med det samme. Du kan dog være sikker på, at der er trin, du kan tage for at få din kat til at føle sig godt tilpas i dens nye hule, og når den først har fundet sig til rette, vil den elske at hygge sig i sin helt egen lille hyggekrog!
Hvordan vil min kat drage fordel af en kattehule?
Indendørs kattehuler er gavnlige for katte af en række årsager, som vi gennemgår herunder. Desuden er Omlets Maya indendørs kattehule også fantastisk for mennesker! Det stilfulde og rengøringsvenlige design vil passe perfekt ind i dit hjem og fungere som et opbevaringssted, en perfekt løsning for alle.
Privatliv
Hvis du bor i en travl husstand, vil din kat muligvis ikke altid sætte pris på at være festens midtpunkt! En hule vil være gavnligt for din kat, idet det giver den mulighed for at få fred og ro – dens eget gemmested på afstand af hjemmets stress og jag.
Tryghed
En anden fordel ved en kattehule er, at det giver dit kæledyr et lukket miljø og dermed en følelse af sikkerhed. Hvis du har en kat, så kender du nok til deres vane for at skjule sig. Det er noget de gør, fordi et sikkert gemmested kan få dem til at føle sig trygge. Det er normalt ikke noget at bekymre sig om, medmindre adfærden bliver overdrevet, hvilket i så fald kan være et tegn på et underliggende problem. Hvis du bemærker, at din kat også undgår øjenkontakt, løber væk eller stikker halen mellem benene, kan den lide af angst. Under disse omstændigheder er det altid en god idé at få råd fra din dyrlæge, men en kattehule tilbyder angste katte deres eget gemmested i familiens hjem, som vil give dem tryghed i form af deres egen ‘sikre zone’.
Komfort og hygge
En kattehule vil også give din kat et behageligt, hyggeligt og varmt rum, hvilket er særligt vigtigt på de koldere måneder. Du kan placere din kats seng inde i dens indendørs kattehule, så den kan nyde at sove og slappe af i sit hyggelige ly.
Hvordan får jeg min kat til at bruge kattehulen?
Ligesom du gør dit soveværelse til dit eget med hyggelige møbler og dekorationer, er det vigtigt, at du også gør din kats hule til et hjem! Ved at skabe et miljø, som dine katte elsker, vil du gøre det meget nemmere for dem at komme i gang med at bruge deres kattehule.
Godbidder
Det er vigtigt, at din lille ven forbinder sin hule med at være et positivt miljø. En måde at gøre dette på er ved at bruge godbidder til at lokke den ind. Du skal blot placere nogle af din kats yndlingsgodbidder i og omkring kattehulen, så vil den ikke kunne modstå at gå ind. Denne form for positiv forstærkning vil gøre overgangen meget enklere. Når din kat har indset, at hulen er et sted, den faktisk nyder at trække sig tilbage til, bør du ikke længere have brug for godbidder til at lede den derind, da den gerne går ind af sig selv.
Katteurt
Hvorfor ikke prøve noget katteurt? – en sikker favorit blandt mange katte på grund af virkningerne af den kemiske forbindelse, der findes i katteurtens blade. Du kan læse mere om hvorfor katte er vilde med katteurt i et tidligere blogindlæg her. Medmindre din kat ikke reagerer på stoffet, kan duften ikke gå kattes snuder forbi, så det er en perfekt metode til at forsøge at lokke dem ind i hulen første gang. Du kan bruge katteurt enten i naturlig form, tørret eller i flager, eller i godbidder. Ligesom du ville gøre med almindelige godbidder, skal du blot drysse din katteurt i og omkring deres kattehule for at friste dem ind.
Legesager
Hvis dit kæledyr er fan af katteurt, tilbyder Omlet også en række legetøj, der indeholder ingrediensen, som igen kan bruges til at lokke din kat ind i dens hule. Hvis din kat ikke er vild med katteurt, så bare rolig, du kan bruge enhver anden type kattelegetøj, som din kat virkelig nyder at lege med. Begynd at lege med din kat og dens yndlingslegetøj uden for dens nye kattehule. Dette vil igen give den mulighed for at skabe positive associationer til hulen og lære den, at der sker gode ting, når den nærmer sig den!
Drillelegetøj, som katten jagter, er særligt godt til denne aktivitet, da din kat kan ende med at jage legetøjet direkte ind i hulen. Katte har et naturligt instinkt for at jage, så mange af dem er vilde efter denne type legetøj.
Derudover kan hulen også bruges til opbevaring af legesager, når din kat først har fundet sig til rette!
Behagelig seng
En god måde at få din kat til at bruge sin hule på er ved at placere en behagelig seng derinde. Da din kat kan ende med at tilbringe meget tid i sin hule, er det kun passende, at dens seng giver den optimal komfort. Maya Donut kattesengen er en god mulighed at gå efter, med dybfyldt polstring der får katte til at synke ned i en blød sky af en drømmeseng.
Varme tæpper
Nu hvor vinteren står for døren, vil dit kæledyr sætte pris på en varm velkomst i form af et tæppe inde i dens hule. Du kan også placere et blødt tæppe oven på din kats seng inde i hulen for at give den endnu mere luksusfornemmelse og sørge for at den kan holde sig endnu mere lun og hyggeligt tilpas. Ligesom en behagelig seng kan bruges til at friste din kat til at bruge dens hule, vil et varmt tæppe være lige så uimodståeligt.
Hvor kan man placere sin kattehule?
Der er en række forskellige områder i dit hjem, som kan være passende til din kattehule. Den perfekte plads afhænger af din livssituation og din kats præferencer. Kan din kat godt lide at være involveret i familielivet, eller vil den foretrække at have sit gemmested på et stille værelse? Som vi tidligere nævnte, anbefaler vi ikke at placere di Maya indendørs kattehule udenfor, selv hvis du har en udekat, da det kun er designet til indendørs brug.
Når du tænker over, hvilket rum du skal placere din hule i, kan du også overveje faktorer for dig selv, såsom hvor nemt det vil være at rengøre, og om det vil se rigtigt ud i dit hjem.
I et stille rum
Som nævnt foretrækker de fleste katte et roligt liv. Hvis dette gælder for din kat, så vil et stille værelse være det perfekte sted til dit hus! Hvis du har et rum, der ikke bliver brugt meget af andre medlemmer af familien og heller ikke er tæt på nogen steder i hjemmet, hvor man kan høre meget støj udefra f.eks. trafik eller larmende naboer, så kan dette være den rigtige løsning for dig og din kat.
Køkkenet
Måske har du en kat, der elsker at være mere involveret i familielivet. Hvis dette er tilfældet, så er køkkenet måske bedst egnet til den indendørs kattehule. Hvis du opbevarer din kats mad- og vandskåle i dette rum, vil det desuden også betyde, at den har nem adgang til alting på samme sted!
Stuen
På samme måde kan du også vælge at placere din indendørs hule inde i familiens dagligstue, hvis din kat ikke har noget imod lidt mere liv og glade dage. Maya kattehulensmoderne og stilfulde design betyder, at den kan passe perfekt ind i enhver eksisterende indretning, så du behøver ikke bekymre dig om, at den nu også vil passe ind i dit hjem. Desuden kan Maya kattehulen nemt støvsuges og tørres af, så du behøver ikke bekymre dig om at have hulen stående i din stue ud fra et rengøringsperspektiv.
Soveværelset (hvis du ikke vil have katten i din seng!)
At have kæledyr i soveværelset eller ikke at have dem i soveværelset? Dette er en yderst almindelig debat blandt mange kæledyrsejere, men der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålet. Mens nogle katteejere udelukker kæledyr fuldstændigt fra soveværelset, elsker andre at falde i søvn med deres kat liggende i fodenden hver nat. Hvis du ikke er særlig opsat på at have en kat på sengen, men alligevel nyder at have deres selskab i dit soveværelse, så kan du prøve at placere kattehulen i et hjørne derinde. På den måde vil du have fordelene ved at dele værelse med din kat, men uden at skulle rengøre sengen for eventuelle kattehår, og I vil begge have jeres egen personlige soveplads – en ren win-win situation!
En indendørs kattehule er en fantastisk idé for både katte og mennesker, selvom din kat i første omgang lige skal lære at bruge den. Det, der er vigtigt, er at være tålmodig og ikke give op, hvis den første metode du prøver til at opmuntre katten til at bruge hulen ikke helt fungerer. Prøv et par af vores strategier, så vil din kat hurtigt komme til at elske at bruge sin kattehule!
Har du svært ved at finde den perfekte julegave til en katteelsker du kender? Så kan du roligt regne med at finde noget til Omlets julemarked! Vi har et udvalg af kattelegetøj og tilbehør på tilbud i år. Skynd dig, så du ikke går glip af denne chance for at gøre en uimodståeligt god handel!
Freestyle kattetræ
Freestyle kattetræeter den ultimative gave til katteelskere! Der er så mange forskellige slags tilbehør til kattetræet at det kan skræddersys til enhver kats personlighed! Platformene er ideelle til katte der elsker at klatre, mens hængekøjen er et fremragende lille gemmested for katte der ønsker at slippe væk fra kaosset i julen!
Freestyle kattetræet fås i 6 justerbare højder, fra 1,7m helt op til 4,4m og passer derfor til loftshøjden i ethvert hjem. Der er yderligere mulighed for at inkorporere stueplanter (kattevenlige selvfølgelig) med en plantepotteholder, så du kan få træet til at passe ind i dit hjem såvel som din indretning.
Donut katteseng
Hvis du har en kat der elsker intet bedre end at putte sig hyggeligt og godt, så vil Maya Donut kattesengen stå øverst på dens ønskeliste i år! Donutformen betyder, at din kat vil få optimal støtte og en dejlig hyggelig fornemmelse, som den absolut vil elske. Faux fur materialet er så blødt at røre ved, at det vil sende din kat ind i en dyb tilstand af ren og skær afslappelse!
Katteseng med støttekant
Kattesengen med støttekant er endnu en superblød seng til katte, som også vil være en fantastisk julegave til enhver katteforælder. Betrækket kan lynes af og maskinvaskes, så det er let at slippe af med enhver form for lugt og hårboller.
Med et udvalg af 15 forskellige smukke farver og en række designer sengeben at vælge imellem, er kattesengen med støttekant ideel for enhver katteejer der ønsker sig en stilfuld seng, der vil passe ind i deres indretning!
Luksus superblødt kattetæppe
Ingen kat vil kunne modstå Omlets luksuriøse superbløde kattetæppe! Det smukke tæppe kan placeres på din kats yndlingsplads i hjemmet eller endda i dens seng for at give den en endnu bedre søvn. Tæppet er dobbeltsidet og fås i to forskellige designs – grå og cremefarvet samt julestjernerød og cremefarvet – så katteejere har mulighed for at finde den rette stil til deres hjem.
Legesager til katte
Til mere legesyge katte byder Omlets julemarked desuden på et udvalg af kattelegetøj, så ingen kat behøver at gå glip af noget sjov! Mindre legesager er perfekte at komme i julestrømpen og stimulerer katte både mentalt og fysisk.
Hvad med for eksempel den nuttede pudding sniffe og søge måtte som en julegave? Gemmelegetøjet vil holde din kat glad og beskæftiget, når du gemmer dens yndlingsgodbidder imellem stoffet. Du kan endda bruge katteurt, som giver din pelsklædte ven timevis af nydelse!
Et kattetræ eller kattetårn er en form for kattemøbel, der opmuntrer en kats naturlige instinkt for at lege, jage, kradse, hoppe og klatre. Tænk på det som en eventyrlegeplads til katte i dit hjem! Helt grundlæggende vil et kattetræ bestå af en platform eller to, som regel én der fungerer som en katteseng, og en kradsestolpe der holder træets struktur. Nyere modeller fås dog i en række forskellige former og størrelser og har en bredere vifte af tilbehør såsom huler, trin, skåle og sisalreb for at skabe det perfekte kattetræ til din pelsklædte ven. At træffe beslutningen om at købe et kattetræ kan være fantastisk for både dig og din kat, men det er også vigtigt at overveje følgende, inden du investerer.
Stabilitet og lang holdbarhed
De bedste kattetræer kan holde i op til flere år, så det er bestemt vigtigt at sikre sig, at man vælger et træ, der ikke nemt bliver beskadiget eller hurtigt bliver kedeligt. Indendørs katte vil sandsynligvis bruge deres kattetræ meget mere end udendørs katte, så det er endnu en faktor at overveje, før du beslutter dig for, hvilket kattetræ du vil købe.
Et kattetræ af høj kvalitet vil have robuste siddepinde/platforme og et kradsetræ, der kan modstå kattes skarpe kløer. Dette er ikke kun for at holde dine katte underholdt, kradseudstyr vil også hjælpe med til at holde deres kløer og tænder stærke og sunde. Omlet Freestyle kattetræet er et langtidsholdbart kattetræ med slidstærke materialer i polstringskvalitet, der tager nøje hensyn til din kats behov for at hvæsse kløer, samtidig med at der er tilstrækkelig polstring på platformene til, at din kat kan tage et velfortjent hvil. Skulle dele af dit træ, såsom puderne, blive lidt slidt af din kats kløer, kan du blot udskifte disse individuelle komponenter, hvilket betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at udskifte hele træet.
Vil min kat nyde at bruge sit kattetræ?
Katte kan godt lide at være nysgerrige, men er også forsigtige. Mere bekymrede katte eller dem, der ikke er naturlige klatrere, ignorerer måske endda deres kattetræ til at begynde med, men bare rolig, kattetræer er gode til frygtsomme katte, da de giver dem deres eget rum til at sove eller til at bruge som et skjulested. Vær tålmodig og giv din kat nogle godbidder eller noget katteurt for positiv forstærkning, hvis den fortsat er tilbageholdende. Prøv at lægge noget katteurt i soveområderne eller drys det rundt om på kattetræet. Alternativt kan du bevæge dig tættere på kattetræet og begynde at lege med deres yndlingslegetøj for at hjælpe dem med at udvikle positive associationer til at klatre og lege på deres nye træ.
Størrelsen kan også være en medvirkende faktor til, om din kat i første omgang vil komme godt ud af det med sit træ. Større katte har brug for nok plads i deres træ, så de kan sidde, strække sig og klatre, så du skal vælge et stort kattetræ, der er passende i størrelsen. Hvis du har mere end én kat, skal du desuden give dem et kattetræ med masser af plads, der er i stand til at holde vægten af flere katte og som giver dine kattevenner masser af plads at udforske.
Du skal også overveje kattenes alder, når du vælger deres træ. Efterhånden som killinger vokser og udforsker deres nye verden, vil de ofte også komme til at lave en smule ballade, hvilket f.eks. kan betyde, at de kradser i dine møbler! Et kattetræ er ideelt til en killing, der har fået denne dårlige vane, da det vil holde dem beskæftiget og hjælpe dem med at lære, hvad de kan og ikke kan hvæsse deres kløer på. Dog skal dit kattetræ være af en mindre størrelse, så de kan klatre i det uden at falde og komme til skade, hvilket kan forskrække og afskrække dem fra at klatre for resten af livet. For ældre katte skal du gerne vælge et træ med flere trin, da deres mobilitet sandsynligvis ikke vil være helt i top. Heldigvis er Omlets Freestyle kattetræ en moderne løsning, som er velegnet til katte i alle aldre. Du skal blot tilføje, flytte eller fjerne tilbehør for at gøre kattetræet bedre egnet til lige netop din kat.
Hvordan vil et kattetræ passe ind i mit hjem?
Kattetræer kan være store og fylde meget, især hvis du har et mindre hjem. Det er vigtigt, at du vælger det bedste kattetræ, der passer til dit hjem, både hvad angår størrelse og om kattetræets stil passer ind i resten af din indretning. Omlet Freestyle kattetræ systemet har en forlængelig stang, der fås i seks størrelser, hvilket betyder at den kan tilpasses dit hjem uanset størrelse. Til mindre rum som f.eks. lejligheder har Omlet Freestyle kattetræet et mindre fodaftryk sammenlignet med større kattetræer. Det betyder, at den bedre udnytter pladsen i højden, så din kat komfortabelt kan klatre højere op. Desuden betyder tilpasningsmulighederne at kattetræet fås i en række farver, der vil se godt ud i din indretning.
Efter at have tænkt over, hvordan et kattetræ vil passe ind i dit og dine kattes liv, vil du forhåbentlig snart være på vej til at give dine katte uendelige mange års sjov med deres helt egen nye kæledyrslegeplads!
Bhim Solomon er Omlets junior gæsteskribent, der i øjeblikket udforsker sjove aktiviteter at prøve med sine to killinger Moonpie og Shadow Weaver og introducerer lette tricks, du kan prøve med dine kattevenner! I denne artikel fortæller Bhim dig, hvordan du gennem nogle enkle trin kan lave en origami sommerfugl til dine katte.
Gør det selv kattelegetøj er sjovt for dig at lave og spændende for din kat at lege med derhjemme. Origami (den gamle japanske papirfoldekunst) er en glimrende måde at lave smukt og hurtigt kattelegetøj på. Mine katte elsker at jagte sommerfugle i haven, så jeg besluttede at lave en sommerfugl af origami (og jeg tror, at sommerfuglene i haven også vil blive meget lettede). Jeg bemærkede, at mine katte er meget mere interesserede i ting, der laver en lyd, så jeg ville have, at mit kattelegetøj skulle have en klokke. Heldigvis havde jeg gemt en klokke fra en stor Lindt chokoladekanin fra påske, den er perfekt til dette projekt, måske har du også en. Derudover skal du også bruge:
En pind
Noget elastik eller snor
Og selvfølgelig noget papir.
Du kan gå ind på youtube og finde videoer om hvordan man laver origami, her er linket til den jeg brugte til at lave en sommerfugl, hvis du har lyst til at bruge den. Hvis du ikke vil have buede vinger, så lader du bare være med at klippe kanten. Hvis du bruger et stykke A4-papir, skal du sørge for at følge det første trin.
Tip til origami
Brug tyndt papir, da det er let at krølle
Se hele videoen igennem én gang før du går i gang
Brug bagsiden af din negl eller en lineal for at folde papiret fladt
Fold så pænt som du kan
Brug farvet papir og tegn derefter selv mønster / øjne / ord på det
Mønstret papir ser også godt ud.
Du behøver ikke at have et kvadratisk firkantet stykke papir, du kan bruge et almindeligt stykke A4- eller brevpapir, læs videre for at finde ud af, hvordan du gør det til den perfekte kvadrat…
Først:
Hvis du allerede har et kvadratisk origami-papir, så spring dette trin over. Find dit stykke A4-papir frem og fold det diagonalt på tværs så det hjørne, du foldede, rører kanten på modsatte side. Fold folden godt ned med bagsiden af neglen. Skær derefter den overskydende rektanglet stykke papir af. Nu har du et kvadratisk firkantet stykke papir, og du kan begynde at lave din sommerfugl.
Dernæst:
Fold papiret ud igen og fold diagonalt den modsatte vej. Åbn, fold derefter lodret, fold ud og fold vandret. Jeg skriver ikke alle instruktionerne, for det er lettere at se i videoen.
Lav vingerne
Hvis vi springer lidt frem til klipning af vingerne, ville jeg gerne have en afrundet kant, så jeg klippede mine vinger, men du kan sagtens lade dem have en spids kant. Fold derefter vingerne ud og fold de øverste kanter ind så de rører midterlinjen. Vend derefter papiret om, og tag det nederste hjørne op, og fold det over den øverste linje med cirka 1 cm over.
Vend papiret om igen og fold det over. Dette er hovedet, og nu begynder origami-magien! Klem sammen med fingrene. Vupti – papir sommerfugl!
Pynt din sommerfugl
Jeg brugte tuscher til at lave et mønster på min sommerfugl. Jeg lavede buede linjer og et abstrakt mønster. Derefter tilføjede jeg klokken ved at binde den omkring midten på sommerfuglen.
Giv din sommerfugl en pind og et bånd
Du kan bruge en bambuspind eller en spisepind, en træske, måske endda en blyant som en pind. Jeg hentede en pind fra haven, prøv at finde en ret lige én. Tag din snor eller elastik og bind den fast med en dobbeltknude på pinden. Klip nu din snor/elastik i den ønskede længde.
Jeg bad min bror om at hjælpe mig. Det gjorde det altså meget nemmere at klippe og binde.
Mine killinger leger med deres nye legetøj
Du er nu klar til at lege med din killing, killinger, kat eller katte! Shadow var den første af vores killinger, der prøvede det nye kattelegetøj, det var en stor succes. Jeg lagde sommerfuglen foran ham, og han satte sig straks i springstilling, den samme som han bruger, når han er i haven og prøver at fange en rigtig sommerfugl. Derefter rykkede jeg på sommerfuglen, og klokken ringede lidt, og han forsøgte at slå til den, men jeg trak den væk. Så blev han ved med at springe og hoppe rundt og prøve at fange sommerfuglen, det var virkelig sjovt og fantastisk underholdning for ham.
Det varede ikke længe før Moonpie sneg sig ned ad trappen for at se, hvad der foregik. Så legede jeg med Moonpie, jeg fik sommerfuglen til at flagre rundt om hende, og hun stod på sine bagben og forsøgte at slå til den. Jeg lagde den på et trin, og hun sprang op for at få fat i den. Jeg tror, at begge katte virkelig elskede sommerfuglekattelegetøjet, og jeg ville helt sikkert lave en til. Faktisk tror jeg, at jeg vil lave en til en ven, der har en kat, fordi det ville være en virkelig fin gave.
Med over 70 forskellige slags tilbehør at vælge imellem giver Omlet Freestyle kattetræet dig mulighed for at skabe et legeområde, der passer til din kat, dens interesse og evner. Du har måske en idé om hvilket tilbehør passer bedst til din kat og dit hjem, men for at give dig en hjælpende hånd, har vi sammensat nogle fantastiske sæt, hvis du ikke ønsker at oprette din opsætning fra bunden. Derudover kan du altid udvide og tilpasse opsætningen med flere stænger og tilbehør, når du og din katteven har opdaget Freestyle kattetræets geniale design. Se de 6 startsæt for at finde det perfekte Freestyle kattetræ.
Beginner
Beginner er det ideelle begyndersæt til at vænne din kat til Freestyle. Opsætningen har en enkel platform, der kan placeres i enhver højde på din stang, udstyret med en stilfuld blå vævet pude for at give din kat ekstrem komfort, mens den hviler sig over gulvet.
Dette sæt leveres også med et superstabilt sisal kradsetilbehør til dine kæledyrs plejebehov. Sisal er holdbart og føles lækkert mod poterne, og det er stærkt nok til at hvæsse de dyrebare kløer på.
Beginner er en økonomisk god løsning, perfekt hvis din kat tøver med at prøve nye ting, eller hvis du har begrænset med plads i dit hjem.
Top Cat
Top Cat er nok den mest stilfulde af startpakkerne og har gule hynder til platform og trin, der passer smukt ind i dit hjem. Det indeholder også med en plantepotte, der kan placeres i enhver højde på stangen og giver dig mulighed for fuldt ud at udnytte pladsen i højden.
Top Cat passer til enhver kat, der godt kan lide at holde øje med verdens gang fra et udkigspunkt på sikker afstand af små mennesker og andre kæledyr. Det leveres også med et udskifteligt sisal kradsetilbehør, hvilket gør det til en ideel begyndelse at bygge videre på, efterhånden som din kat bliver mere eventyrlysten.
Ladder
Dette sæt leveres med fire bambustrin, som du kan placere i den perfekte højde for at skabe en trappe, som din kat kan bruge til at klatre op i sikkerhed. Øverst på stangen kan du placere platformen med en super hyggelig vævet hule, hvor din kat kan tage sig en lur i fred.
Derudover leveres Ladder med en skål til godbidder, der kan placeres ved hulen til snacks eller i enhver højde på stangen, hvis din kat bliver sulten midt under klatringen.
Ladder er perfekt til enhver kat, der ynder at være højt oppe og væk fra hjemmets larm og spektakel. Fleksibiliteten, som trinene giver, lader dig justere sværhedsgraden i klatringen alt efter dit kæledyrs alder og færdigheder.
Scratcher
Scratcher er den perfekte løsning til katte, der tager deres pleje alvorligt. Opsætningen indeholder både et robust sisal kradsetræ, der vikles rundt om den lodrette stang for fuld udstrækning af kroppen, samt en rampe fra gulv til stang med en bølget kradsekasse i pap. Insisterende kradsere vil elske mulighederne og fleksibiliteten, som dette træ tilbyder!
Scratcher leveres også med en hyggelig vævet hængekøje, hvor katte kan tage sig en lur efter leg, på afstand af trængsel og travlhed.
Hvis du har en kat, der insisterer på at hvæsse kløer mod møbler og polstring i dit hjem, er Scratcher det ideelle sæt til dig. Ved at give dem et bestemt stabilt sted til pleje, burde katte hurtigt lære, hvor de skal gå hen. Derudover kan al kradsetilbehøret genbruges og udskiftes, når det er slidt, hvilket gør Freestyle til en langsigtet løsning for alle.
Sleeper
Sleeper begyndersættet er perfekt til super afslappede katte, der ikke ser sig tilfredse med noget andet end ekstrem komfort. Platformen og trinene leveres med smukke vævede puder, der giver katte en blød overflade at ligge på, mens de slapper af og inspicerer hjemmet. Sleeper indeholder også en hule, som dit kæledyr kan trække sig tilbage til for at få deres ekstremt vigtige søvn.
Dette sæt indeholder desuden et sisal kradsetræ, som din kat kan bruge til at strække kroppen ud efter en god lur, samtidig med at den hvæsser sine kløer.
Explorer
Hvis du har en eventyrlysten kat, der elsker at hoppe, klatre og kradse, bør du prøve Explorer. Dette begyndersæt indeholder det meste af Freestyle tilbehøret spredt ud over to lodrette stænger, så din kat kan vælge en aktivitet baseret på dens humør hver dag.
Explorer har to forskellige typer kradsetilbehør, trin til at give din kat mulighed for at komme op af træet, en bro til at slappe af på og en afsides hængekøje at hvile sig i, når alt er blevet udforsket. Som om det ikke var nok, indeholder sættet også en dekorativ potte til dine kattevenlige planter samt en skål i rustfrit stål til mad eller godbidder.
Explorer er perfekt til unge, aktive og smidige katte eller til hjem med flere katte.
Omlet og din kat
Vi forstår, at alle katte er forskellige, og derfor har vi gjort det enormt nemt for jer at sætte jeres eget præg ved at kunne tilpasse jeres sæt. Du kan selv tilpasse tilbehøret og blot flytte det rundt, hvis du (og din kat) vil prøve noget nyt. Eller du kan altid bygge dit eget system ved hjælp af vores praktiske Freestyle kattetræ konfigurator. Opdag en ny måde at lege med Omlets Freestyle kattetræer på, og shop vores udvalg af andre opfindsomme katteprodukter såsom kattesenge, kattetæpper, og kradsetræer, skabt af kæledyrselskere og ekspertingeniører.
Bengalkatte har et iøjnefaldende udseende, der minder om leoparder, med deres skarpe blik og deres plettede, marmorerede pels. Som deres udseende tyder på, stammer denne race fra en krydsning imellem den asiatiske leopardkat og en huskat. Da de til dels er et vildt dyr, skal du tænke dig godt om, før du beslutter dig for at introducere den meget intelligente bengalkat i dit hjem.
Med enhver ny killings ankomst vil du have hænderne fulde, mens både du og din nye firbenede ven tilpasser jer et nyt liv sammen. Det er en god idé at være forberedt ved at gennemgå en tjekliste med alt, hvad din bengal killing kommer til at få brug for og alt andet, der vil gøre overgangen så let som mulig. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvor du skal begynde, så er her en liste over et par ting, der bør få dig godt på vej:
En transportkasse
Når du bringer din nye bengalkat med hjem, skal du placere den i en transportkasse med noget absorberende i bunden i tilfælde af, at din bengal killing skulle have et uheld på turen. Et godt råd er at sprøjte transportkassen med feromoner, som hjælper med at få din killing til at føle sig tryg.
Kassen eller tasken skal være stor nok til, at din killing komfortabelt kan ligge i den og justere kroppen. Det er også vigtigt at huske, at din killing ikke må komme hjem tidligere end 8 uger gammel, da det før dette er for tidligt for den at blive adskilt fra sin mor.
Et kradsetræ
Katte har et naturligt ønske om at kradse, så hvis de ikke forsynes med det rette udstyr til at gøre det, dvs. et kradsetræ eller kradsebræt, kan du hurtigt komme ud for at dine elskede møbler bliver ødelagt! Et kradsetræ hjælper ikke kun din bengalkat med at opretholde sunde kløer, det er samtidig også et godt værktøj til at hjælpe med at frigive din kats hormoner og overskydende energi.
Hvis du har plads nok i dit hjem, så er kattetræer en endnu bedre mulighed! Omlets Freestyle kattetræ vokser med din killing, da du kan tilpasse dit træ og tilføje mere tilbehør, som din bengalkat kan kradse på og lege med, efterhånden som den bliver mere eventyrlysten.
En katteseng
Katte kan bruge op til seksten timer om dagen på at sove, og endnu længere som killinger! Katteracer som bengalkatte vil dog sove lidt mindre på grund af deres legende natur. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du investerer i en katteseng af god kvalitet, så din killing kan få de dyrebare timers søvn, den har brug for.
Sengen skal være på et afsides sted, hvor din killing kan efterlades alene og være på afstand af andre kæledyr eller mennesker. Komfort er nøglen, så sørg for, at din kats seng er et hyggeligt sted, hvor den kan trække sig tilbage og hvile.
Mad, vand og skåle
Bengalkatte har brug for en daglig kost af god kvalitet for at give din killing den bedste start. Sørg for, at den mad, du vælger til din unge kat, er alderssvarende, og sørg for at vælge skåle i en passende størrelse til deres mad og vand. Katte kan få en kombination af tørfoder og vådfoder, og killinger har brug for en bestemt kost, der passer til deres alder. Fra omkring 12 uger bør din bengal killing gå over til at spise mere tørfoder, så det er en god idé at snakke med opdrætteren om, hvad de anbefaler.
En kattebakke
På trods af bengalkattes utroligt aktive natur kan de faktisk leve komfortabelt som indendørs katte, så længe de får nok fysisk og mental stimulering til at afholde dem fra at kede sig. Mange bengal killinger vil allerede være blevet trænet af opdrætteren til at bruge en kattebakke, men ejere skal stadig fortsætte med at tilskynde til korrekt brug af kattebakken ved at bruge positiv forstærkning, når de bruger bakken.
Overvej også hvilken type kattegrus du bruger til din bengalkat. Tag et kig på Omlets sortiment af kattegrus for at finde lige netop det, der passer bedst til din killing.
Rigeligt med legetøj
Inden du bringer din nye bengal med hjem, skal du være opmærksom på, at disse katte har brug for meget underholdning! Bengalkatte elsker at lege og en lang række legetøj hjælper med at holde din killing stimuleret og ude af problemer. Bengalkatte er meget energiske, så legetøj der opmuntrer deres jagtinstinkt, såsom Kong Kitten mus, er perfekt til din nye killing. Efterhånden som din kat vokser kan du prøve Omlets drillepind legetøj med katteurt, der vil give din kat uendelig meget sjov!
Inden du får en bengal killing, er det vigtigt ikke kun at overveje disse nødvendigheder, men også at undersøge racen og din potentielle opdrætter omhyggeligt og grundigt. Husk, at ansvarlige opdrættere også bør se på, om din livsstil og dit hjem er egnet til, at deres killing skal dertil. Men hvis du mener, at dette er den rigtige race for dig, og du beslutter dig for at få en bengal killing, så er én ting garanteret – en hel masse sjov for hele familien!
På trods af at mange katte nyder at være uafhængige skabninger lever 43% af katte i Storbritannien, ifølge PDSA PAW Report, nu i husstande sammen med andre katte. Selvom det er forståeligt nok, at så mange af os giver efter for fristelsen til at få endnu en kat, så er det også vigtigt at være opmærksom på de potentielle adfærdsproblemer dette kan føre med sig, såsom aggressiv adfærd, f.eks. hvæsen, knurren eller jagt, og overveje, om dynamikken i et hjem med flere katte vil fungere for dig og din familie. Men hvis du beslutter dig for at tage springet, så er der her nogle tips til, hvordan du kan prøve at bevare freden.
Rigeligt med motion
At give dine katte rigeligt med motion vil hjælpe med at holde dem i en sund vægt og holde dem stimuleret. Begge dele er vigtige for alle katteejere, også dem, der kun har en kat. For katte, der lever sammen med andre katte, kan det at holde sig aktiv hjælpe med at undgå en eventuel ophobning af overskydende energi, som undertiden kan mynde ud i aggression mod andre katte i husstanden.
Én måde at hjælpe med at holde dine katte i bevægelse er gennem leg, som også vil bidrage til at styrke båndet mellem dig og din firbenede ven. Hvad med at prøve det nye Omlet katteurt drillepind legetøj, der vil opmuntre dine katte til at jage og give dem timevis af sjov. En anden god måde at få dine kæledyr til at motionere på er ved at investere i et kattetræ. Katte elsker at klatre og kradse, så et kattetræ er en sikker måde at opmuntre til dette og holde dem underholdt.
Brug feromon diffusorer
Feromon diffusorer er et lugtfrit forstøverprodukt til stikkontakten, der virker ved at producere feromoner eller kemiske stoffer, som din kat naturligt frigiver, når den enten gnider sig mod overflader, kradser på genstande, støder mennesker eller andre katte med hovedet eller strinter. Feromon-produkter efterligner, hvordan feromoner naturligt ville sende beskeder mellem katte, hvilket betyder, at de kan hjælpe med at få dine katte til at føle sig mere afslappede og reducere deres stressniveau.
Flere kattebakker
Det er vigtigt, at dine katte har deres egen kattebakke, når de bor sammen med andre katte. Dette er på grund af deres territoriale natur, hvilket ofte betyder, at katte godt kan lide at ‘reservere’, hvor de går på toilettet, og ikke kan lide at dele dette område. Hvis katte føler, at deres territorium er truet, kan dette føre til aggressiv adfærd som f.eks. slåskamp.
Desuden vil de fleste katte nægte at bruge en snavset kattebakke, hvilket sandsynligvis hurtigt vil ske, hvis du kun har en enkelt kattebakke til flere katte, da deres affald naturligvis akkumuleres hurtigere, end hvis dine katte havde hver deres egen. Den generelle tommelfingerregel er, at du skal have en kattebakke pr. kat plus en ekstra, som kan placeres ude i dit hjem.
Adskilte foderstationer
Katte kan bedst lide at være alene, når de spiser, hvilket vil sige, at hvis du har flere katte, så vil de kræve separate foderstationer ved måltiderne. Når katte er tvunget til at dele det samme område til spisetid med en anden kat, kan det påvirke deres rovdyrinstinkt for at jage og spise alene, hvilket uundgåeligt kan fremkalde angst og aggressiv adfærd. I et hjem med flere katte kan katte også se et delt fodringsområde som en mulighed for at konkurrere om maden, hvilket kan resultere i, at du står med en ‘madbølle’. Udover at give dine katte deres egne madskåle, skal du give dem hver et bestemt spisested i hjemmet, på afstand af andre katte.
Desuden vil dét at skabe denne afstand hjælpe dine katte med at forblive sunde og raske ved at fodre dem ens eller i overensstemmelse med deres egne specifikke kostbehov, da det sikrer, at den ene kat ikke kan få adgang til den andens mad. For eksempel kan faktorer såsom alder, vægt eller medicinske tilstande betyde, at dine katte skal fodres med forskellige diæter. Derfor er det helt grundlæggende, at du placerer hver katteskål uden for rækkevidde af eventuelle kattefodertyve!
Privatliv
Mange katte har fra naturens side brug for deres eget personlige rum, selv når de ikke spiser. Det er en god idé at have et område i hjemmet, som de kan flygte til for at være sig selv, væk fra både mennesker og andre dyr. Hvis du har plads nok, er det tilrådeligt, at hvert af dine kæledyr har mindst et privat område for sig selv i hjemmet, hvor de kan gå hen uden at blive forstyrret og overvældet. Dette kan endda bare være en papkasse, hvis du har begrænset med plads, men sørg for, at det er på afstand af hjemmets trængsel og travlhed.
Det kan være en vanskelig tid for både dig og dine eksisterende kæledyr, når en ny kat introduceres i hjemmet, men det er heldigvis ikke umuligt at få hjem med flere katte til at fungere. Så efter et par gode råd bliver overgangsperioden forhåbentlig meget lettere. Men hvis du bemærker tegn på aggression mellem dine katte, er det vigtigt at søge hjælp hos en dyrlæge, før disse problemer kommer ud af kontrol.
Uanset om du kender katte eller ej, har du sandsynligvis hørt om katteurt. Katteurt, som er kendt for at gøre katte “ellevilde”, er faktisk et medlem af myntefamilien (Nepeta cataria) og kaldes sommetider også kattemynte. Planten vokser i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika og indeholder nepetalakton, en olie eller kemisk sammensætning, der findes i katteurtens blade.
Når katte snuser til katteurt, kommer nepetalaktonen ind i deres næsevæv og sender signaler til hjernen. Dette stimulerer sensoriske neuroner og målrettes mod receptorer, der normalt fører til en ændring i kattens adfærd. Når din kat reagerer på urten, kan du være vidne til, at de ryster på hovedet, slikker, gnider, springer eller ruller rundt. Deres adfærd kan også ligne en kat i løbetid, selv for hankatte, mens andre udviser følelser af eufori ved at være overdrevent kærlige, afslappede eller legende.
Hvordan kan jeg bruge katteurt?
Katteurt er vidt tilgængeligt i en række former. Selvom du kan bruge planten direkte i sin friske, naturlige tilstand, findes katteurt oftest tørret eller i flager. Dette kan bruges på alt inklusive legetøj, skåle eller simpelthen bare spredt rundt i dit hjem. Alternativt kan du købe katteurt som spray til at sprøjte på din kats yndlingsting. Legetøj med katteurt er også meget populært, og urten bruges i en række forskellige typer legesager, også hos Omlet. Du skal dog ikke bekymre dig, hvis din kat ikke er for ivrig efter katteurt, legetøjet fås også uden.
Hvorfor kan nogle katte ikke lide katturt?
Halvfjerds procent af katte vil reagere på planten, og mens de fleste er vilde med den, er andre simpelthen ikke interesserede i eller vil ikke reagere på katteurt. Dette er ikke noget at være bekymret for og kan skyldes to grunde. Det første er, at din katteven mangler genet, der gør dem modtagelige overfor katteurt. Katteurt-responsen er arvelig, relateret til et dominerende gen, der interessant nok ikke er eksklusivt for huskatte. Det findes også hos store katte som løver, og interessant nok kan også de blive påvirket af katteurt med effekter, der varer i op til en time, sammenlignet med en reaktion der normalt kun varer i op til femten minutter for vores huskatte!
Ligeledes kan din kats alder være en anden grund til, at den tilsyneladende ikke kan lide eller ikke er interesseret i katteurt. Katteurt er ikke skadeligt for killinger, men forskere har fundet ud af, at killinger under otte uger gamle ikke reagerer på katteurt. Katte viser normalt tegn på, om de vil være en katteurt-elsker eller ej, når de er omkring seks måneder gamle.
Fordele ved katteurt
Angstreducerende
Som vi tidligere opdagede, kan katteurt have en beroligende effekt på katte. Derfor kan dette hjælpe med deres stressniveau og igen fungere som en naturlig form for angstlindring.
Smertelindring
Forskning tyder på, at katte faktisk kan have gavn af katteurt som smertelindring. Planten har potentiale til at fungere som en kortsigtet løsning til katte med muskelsmerter eller gigt, på samme måde som f.eks. paracetamol virker for mennesker.
Tilskynder til leg
Da katte ofte bliver meget energiske efter at have været i kontakt med katteurt, tilskynder dette til leg og motion, endnu mere med katteurtlegetøj, der helt sikkert vil give din kat timevis af nydelse. Hvis din kat er særligt legesyg, vil den have det sjovt med Omlets Maya legesager med en aftagelig drillepind, som den vil elske at jagte.
Kan hjælpe med badet
Hvis du har en kat, der ikke er lige så vild med at komme i bad som den elsker katteurt, kan tilføjelsen af katteurt til badevandet gøre tingene meget lettere for jer begge. Katteurt kan gøre et bad meget mere tiltrækkende for dit kæledyr, hvilket du kan gøre ved at tilføje op til en teskefuld flager til kogende vand, lade det trække og derefter lægge det i badet.
Hvis du beslutter dig for at give din kat en smag af noget katteurt for første gang, skal du i første omgang starte med en lille mængde for at måle deres reaktion. Hvis din kat reagerer fint, kan du fortsætte med at inkorporere det i dens rutine op til et par gange om ugen. Heldigvis er katteurt et fuldstændig sikkert produkt, og dine katte vil ikke kunne få en overdosis af det. I værste fald kan din kat opleve nogle fordøjelsesproblemer, men de fleste katte vil give deres ejere besked når de har fået nok ved at nægte mere.
Vi elsker alle vores kæledyr, og nogle gange virker det simpelthen alt for svært at være adskilt i et par timer, selv om natten. Udsigten til at putte sig sammen med katten eller hunden ved sengetid kan nogle gange være umulig at modstå, så det er måske ikke overraskende, at to tredjedele af alle briter med katte eller hunde nu deler seng med deres firbenede ven. Mange kæledyrsejere vil være enige i, at det virker harmløst at sove sammen med et elsket kæledyr. Der er dog også visse ulemper ved at dele seng. Men lad os først og fremmest se på de største fordele ved at lade dit kæledyr sove på sengen.
Fordele ved at dele en seng med dit kæledyr
Styrker jeres bånd
At sove sammen med sit kæledyr kan være en god oplevelse for begge parter. Hunde og katte giver deres ejere fysisk komfort og støtte. Det styrker båndet og sammenholdet imellem jer, hvilket kan hjælpe dit kæledyr med at føle sig mere hjemme.
Sikkerhed
Især for hundeejere kan det være en god sikkerhedsforanstaltning at dele din seng med dit kæledyr hver nat, hvis du er bekymret omkring indbrud. Uanset hvordan din hund reagerer på ubudne gæster, er de meget afskrækkende for indbrudstyve og giver dig en følelse af sikkerhed om natten. Selvom din kat muligvis ikke er i stand til at bekæmpe ubudne gæster, er de meget følsomme væsner og kan advare dig om alt, hvad der synes mistænkeligt, såsom usædvanlige lugte eller lyde.
Reducerer stress og angst
Undersøgelser viser, at dét at sove sammen med dit kæledyr kan hjælpe med at forbedre dit humør og reducere stress og angst. Når du kæler med din hund eller kat, frigiver den kontakt glædeshormonet oxytocin. Reducerede mængder af stress og angst kan også hjælpe dig med at få en bedre nats søvn.
Personligt vækkeur
Ligesom mennesker sover katte og hunde om natten og er vågne om dagen (for det meste i hvert fald!). De er både vanedyr og elsker en rutine, så bliv ikke overrasket, hvis du får en meget personlig vækning af dit kæledyr kl. 6 hver morgen. Se dog på den lyse side, du behøver muligvis aldrig indstille et vækkeur til at komme op på arbejde igen!
Ulemper ved at dele en seng med dit kæledyr
Lopper og parasitter
Desværre er katte og hunde berygtede for deres lopper. Hvis du regelmæssigt byder dit kæledyr velkommen i sengen for at hygge, byder du muligvis også deres lopper velkommen. Selvom det er let at behandle, er det ubehageligt at have lopper både for dig og dine kæledyr. Mere bekymrende er det dog, at det faktisk kan sætte dit helbred i fare at sove sammen med dit kæledyr. Både hunde og katte kan sprede parasitter såsom bændelorm, der kan gøre os syge.
Hår!
Hvis din kat eller hund er tilbøjelig til at fælde, så forvent ikke at din seng vil undgå svineriet! Det er ingen hemmelighed for de fleste kæledyrsejere, hvor meget af et mareridt det kan være konstant at støvsuge hele huset for hunde- eller kattehår, så hvis du ikke har lyst til at tilføje endnu en rengøringsopgave, er det måske bedst at undgå at sove med en hund eller kat.
Allergi
Det er ikke en god idé at dele sengen med dit kæledyr, hvis du lider af allergi, selv hvis din allergi ikke er kæledyrsrelaterede. De, der lider af astma eller som f.eks. er følsomme over for pollen og støv, kan opleve, at deres allergier udløses ved at dele seng med en hund eller kat.
Adfærdsproblemer
Når du tillader dine dyr at dele seng med dig, risikerer du at komme ud for nogle adfærdsmæssige problemer. For hunde, der er tilbøjelige til separationsangst eller territorial aggression, kan disse problemer forværres ved at lade dem sove på sengen om natten. Katte kan også lide af problemer med territorial adfærd, så hvis du bliver mødt med et hvæsen eller et dask fra din kat, når du forsøger at flytte den ud af sengen, er det sandsynligvis ikke en god idé fortsat at lade dem dele.
Hvis du (eller dit kæledyr) beslutter at sove alene, er det vigtigt at sørge for at give dem en sikker og hyggelig seng for natten. Omlet har et bredt udvalg af kæledyrssenge til hunde og katte, der optimerer både komfort og hygiejne, så din kat eller hund vil få det lige så rart på deres egen seng. Den nye Maya Donut katteseng tilbyder førsteklasses komfort i luksuriøs imiteret pels, som din kat vil elske. Eller hvad med at prøve vores luksus Topology hundesengtil din vovse. Selve madrassen er af hukommelsesskum, og din hund vil være i sit rette element med en af de tilpasselige topmadrasser, der passer til lige netop dens personlighed.
Selvom det kan være fantastisk at dele sengen med vores foretrukne firbenede ven, så betyder risici såsom adfærdsmæssige problemer og allergi, at beslutningen virkelig er et personligt valg. Uanset hvad er det altid værd at investere i en personlig seng til dit kæledyr for at give dem muligheden for at have deres egen sikre plads (lige meget hvor lidt eller ofte den bruges!).
Det er en vigtig beslutning at vælge det rigtige kattegrus til din kat, men med så mange forskellige typer kattegrus på markedet kan det nogle gange være overvældende at finde ud af, hvad man skal gå efter! Katte kan være meget kræsne dyr, selv når det kommer til deres kattebakker, så når du beslutter dig for, hvilket grus du vil investere i, skal du tage både dig og din firbenede ven i betragtning. Kattegrus af ler og fyrretræ er populære valg – men hvilket er bedst for dig og din kæledyrskat?
Hvad er kattegrus af ler?
Ler var et af de tidligste materialer, der blev brugt som kattegrus. Traditionelt lergrus dannes, når ler knuses, tørres i en ovn og derefter knuses igen for at danne kattegruset, som vi kender det. For at lave et klumpende kattegrus tilsættes bentonit-ler til blandingen, som absorberer væske eller din kats urin, så snart det kommer i kontakt.
Hvad er kattegrus af fyrretræ?
Kattegrus af fyrretræ er derimod lavet af enten træmasse eller genanvendte fyrretræsspåner, der derefter formes til piller. Denne type grus har en naturlig træaroma og kan enten fås som et klumpende grus eller i en ikke-klumpende variant.
Nu hvor vi har fundet ud af, hvad den hovedsaglige forskel er mellem disse to typer kattegrus, kan vi begynde at overveje, hvilke andre faktorer der kommer i spil, når du beslutter dig for enten ler eller fyr.
Duft- og lugtkontrol
Mange typer kattegrus af ler er kunstigt duftende, så hvis du vil have en mere naturlig lugt, er fyrretræ sandsynligvis bedst for dig. Desuden kan nogle katte let blive irriterede over de kunstige dufte, som meget lerkattegrus har, der sommetider bare maskerer lugt, hvilket gør det næsten umuligt at slippe fuldstændig af med kattebakkelugt. Hvis du og din kat foretrækker en duft af nyfældet træ, så vil I elske Omlets kattegrus Nr. 3 – Pine / Fyrretræ, der på naturlig vis hjælper med at reducere kattebakkelugte såsom ammoniak takket være dets absorberende egenskaber. Hvis et ler kattegrus er mere efter din smag, men din kat er tilbøjelig til irritation, så findes der også uparfumeret lerkattegrus. Dette kan være en bedre mulighed for din kat, hvis du bemærker, at et duftende kattegrus resulterer i allergier, eller hvis din kat nægter at bruge deres kattebakke.
Struktur
Naturligvis er alle kat forskellige, men særligt kræsne katte vil sandsynligvis foretrække en finkornet struktur. Ler har denne fordel i forhold til fyrretræ, som nogle katte ikke kommer overens med, da granulatet er lidt større end den sandlignende struktur, som ler tilbyder. Udendørs vil katte gerne begrave deres afføring i sand, så jo tættere deres grus kommer på at genskabe dette, jo bedre.
Klumper
Kattegrus af ler er ofte klumpende, hvilket betyder at det danner klumper, når det kommer i kontakt med væske. Dette skyldes den type ler, der føjes til formlen (bentonit). Klumpende lerkattegrus er, i modsætning til ler der ikke klumper, det du højst sandsynligt finder på markedet, da det giver en meget lettere rengøring af kattebakken. Selvom fyrretræ er meget absorberende, klumper den simpelthen ikke så godt som ler gør.
Støv
Støv kan blive et reelt problem med nogle typer kattegrus. Når gruset håndteres eller transporteres, er det næsten uundgåeligt, at pillerne gnides sammen, hvilket derefter danner støv. Mange katteejere bemærker dette støv, når de hælder gruset i deres kattebakke. Selv om det kan virke harmløst, så kan støv fra kattegrus faktisk gå hen og blive skadeligt for både mennesker og katte, og kan forårsage åndedrætsproblemer i det lange løb. Kattegrus af fyrretræ er generelt bedre end ler, når det kommer til at producere mindst muligt støv. Det er en variant med minimalt støv og dermed også et bedre valg for katte med allergi eller følsomhed.
Miljømæssige konsekvenser
Hvis du er på udkig efter en mere miljøvenlig mulighed, vil fyrretræskattegrus være det langt bedre valg for dig. Det er et naturligt kattegrus, bestående af træ, et vedvarende og biologisk nedbrydeligt materiale. Alternativt tilbyder Omlets kattegrus Nr. 4 – Clay / Ler en løsning med minimalt spild, der er mindre belastende for planeten end traditionelt ikke-klumpende lerkattegrus, som ofte kan skaber mere affald, da katteejere ubevidst ofte ender med at bortskaffe frisk grus med det brugte. Omlets klumpede kattegrus af ler betyder mindre affald for dig, da klumper viser sig, der hvor kattebakken er blevet brugt af din kat og gør det super nemt at grave op.
Andre typer kattegrus at overveje
Fyrretræ og ler er blot to af de mange kattegrusmuligheder, der findes. Omlet lagerfører en række forskellige typer kattegrus, der muligvis passer bedre til dig og dine katte.
Hvis støv bliver et problem med dit nuværende kattegrus, hvad så med at skifte til Omlets Kattegrus Nr. 5 – Paper / Papir. Som tidligere nævnt producerer mange typer kattegrus i mindste fald en vis mængde støv. Omlets kattegrus af papir er imidlertid praktisk taget støvfrit, idet de biologisk nedbrydelige piller er fremstillet af genbrugsavispapir.
Naturlige typer kattegrus såsom græs vokser i popularitet. Kattegrus af græs er et nyere produkt på markedet og er fremstillet ved hjælp af græsfrø. Dette kattegrus er ekstremt let, tilbyder god lugtkontrol og er også duftfrit.
Omlets kattegrus Nr. 2 – Tofu er muligvis et materiale, som du endnu ikke har hørt om, men med dets fremragende absorberende egenskaber og fordi det er en meget miljøvenlig kandidat, kan det sagtens gå hen og være det helt rigtige grus for dig og din katteven. Tofu kattegrus er fremstillet af 100% knust tofu og med en sammensætning af aktivt kulstof forbliver det friskere i længere tid.
Silica gel kattegrus, også kendt som krystal kattegrus, er et kiselbaseret kattegrus. Det er lavet af silicakrystaller og har en enestående evne til at absorbere en stor mængde væske. Dette er endnu et nyere kattegrusmateriale på markedet og støv fra silica kattegrus er praktisk taget ikke-eksisterende. Se Omlets kattegrus Nr. 1 – Silica.
Efter at have læst, hvordan kattegrus af ler og fyrretræ adskiller sig fra hinanden, og lært lidt mere om hvad der ellers findes på markedet, vil du forhåbentlig nu være et skridt tættere på at tage din endelige beslutning om, hvilket kattegrus der er det perfekte match til dit kæledyr!
Da indekatte bruger deres kattebakker ofte, er det vigtigt for katteejere at tage de rigtige forholdsregler for at holde lugten fra kattebakken under kontrol. Stinkende kattegrus kan dog være mere end bare en ubehagelig aroma i luften i vores hjem. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at lugten fra din kattebakke rent faktisk kan have en indvirkning på dit og din kats helbred. Men med et par nyttige tip til god hygiejne i kattebakken kan du være på vej til at holde den skrappe lugt i skak, alt imens du skaber et sundere miljø for både dig og dine katte.
Hvad forårsager en stinkende kattebakke?
En harsk lugt fra en kattebakke kan ofte stamme fra mangel på eller dårlig rengøring. Det kan godt være, at du gør din kattebakke ren, men hvis du ikke gør det effektivt, maskerer du muligvis bare lugten i stedet for faktisk at fjerne den.
Som det allerførste skal du dog sørge for, at din kat ikke strinter udenfor dens kattebakke, hvilket kan være en af grundene til, at der er en lugt, der cirkulerer dit hjem. Der kan være flere forskellige grunde til, at din kat strinter udenfor kattebakken, bl.a. kedsomhed, territorial markering og sygdom. Hvis du bemærker, at din kat simpelthen nægter at bruge sin bakke, så skyldes det dog sandsynligvis et problem med selve kattebakken. Det kan f.eks. være at kattebakken er snavset (vi ville ikke bruge et beskidt badeværelse, hvorfor skulle det være anderledes for vores katte?), eller din kat synes måske ikke om enten lugten eller strukturen af det kattegrus, du bruger (husk, katte har også præferencer!), eller måske passer placeringen af kattebakken bare ikke din kat.
En kattebakke skal placeres i et stille miljø væk fra hjemmets stress og jag eller enhver trafik udefra for at give katten fred og ro. Bakken skal også være adskilt fra det sted, hvor din kat spiser, have tilstrækkelig belysning og placeres i et rum, hvor din kat kan lide at være. Maya kattebakker er en fantastisk løsning til katte, der har behov for fuldkommen privatliv og komfort. Med fem forskellige stilarter og indgangsmuligheder vil du med garanti kunne finde en kattebakke, der passer din kat.
Hvis du beslutter dig for, at det ville være til gavn for din kat at flytte dens kattebakke et mere passende sted hen, hvilket igen forhåbentlig hjælper på lugten i hjemmet, skal du dog være opmærksom på, at katte er vanedyr. Derfor skal det gøres med forsigtighed, når man vælger at flytte deres toilet. Tag det trin for trin med overgangen ved at købe en anden kattebakke, der placeres på den nye plads, mens du holder den gamle bakke på sin oprindelige plads. Hvis din kat efter en uges tid bruger den nye kattebakke, så kan du roligt fjerne den oprindelige, da dette er et sikkert tegn på, at den er komfortabel med overgangen. Et andet godt tip er at fortsætte med at bruge det samme kattegrus som før, så du ikke sætter din kat under mere stress end nødvendigt, mens du udskifter dens kattebakke.
Når du først har udelukket at lugten kommer af, at din kat strinter udenfor dens kattebakke, men i virkeligheden stammer fra selve kattebakken, så kan du begynde at følge de passende trin for at fjerne stanken og få dit hus til at lugte friskt igen.
Sådan kontrolleres lugten
Vask kattebakken regelmæssigt
Selvom det måske lyder åbenlyst, er regelmæssig rengøring af kattebakken udgangspunktet for at kunne vinke farvel til de ubehagelige lugte. Hvor ofte du giver din kattebakke en grundig vask, afhænger virkelig af, hvor ofte din kat bruger den, men også andre livsstilsfaktorer såsom alder, kost og motion. Hvis du bemærker, at lugten i kattebakken bare bliver stærkere med dit nuværende rengøringsregime, så øg hyppigheden og begynd at give bakken en god vask en gang om ugen. Smid først gammelt kattegrus ud og skrub derefter bakken med varmt vand blandet op med et mildt opvaskemiddel. Efter vasken skal bakken tørres grundigt af med et håndklæde. Hvis du er på udkig efter en nemmere rengøringsløsning, så prøv at kigge efter kattebakkeposer, en form for foring der forhindrer snavs i at klæbe sig til selve bakken. Maya kattebakker leveres med en vandtæt og langtidsholdbar kattebakkepose, der gør det nemt at vaske din kattebakke af med en klud.
Sørg for at skovle brugt kattegrus op
Du bør fjerne brugt kattegrus mindst to gange om dagen. Det kan virke lidt omstændigt i starten, men din kat foretrækker virkelig masser af ren og tør plads i dens kattebakke, så det fortsat er behageligt at bruge den. Desuden betyder det også, at det brugte grus får mindre tid til at ligge og opbygge dårlig lugt i kattebakken. Det er også vigtigt at udskifte selve skovlen sammen med kattebakken årligt. Dette skyldes, at en plastikskovl over tid reagerer med syren i din kats urin, hvilket til sidst får plasten til at nedbrydes og derefter lugte.
Brug et klumpende kattegrus
Klumpende kattegrus fungerer ved at danne klumper, når gruset bliver vådt, eller hvis din kats urin registreres. En god ting ved denne type kattegrus er, at det gør det lettere at afskaffe alt kattens affald, inden det har tid til at opbygge og forårsage en lugt. Hvis du er på udkig efter et godt klumpende kattegrus, er ler en populær mulighed på grund af dets absorberende egenskaber. Omlet har et fantastisk udvalg af klumpende kattegrus, inklusive ler, som hjælper med at holde dit grus friskere i længere tid. Klumpende grus tørrer kattelort, og dets absorberende egenskaber gør det derfor fantastisk til at forhindre kattes affald i at nå bunden af kattebakken, hvilket gør tingene meget sværere, når det kommer til rengøring.
Tilføj en ekstra kattebakke
Hvis du er heldig nok til at have mere end bare én kat, er vi sikre på, at du er mere end opmærksom på, hvor slem lugten fra kattebakker kan blive! Vi ved alle sammen, hvor dårlig lugten kan blive fra én kats toilet, for ikke at nævne yderligere en, to eller tre…! En ekstra kattebakke vil dog helt sikkert hjælpe dig med at bekæmpe grimme lugte. Tilføjelsen af en anden kattebakke hjælper med at kontrollere lugten, fordi hastigheden, hvormed affaldet ophobes, reduceres betydeligt. Den generelle tommelfingerregel er at bruge én kattebakke pr. kat i husstanden.
Prøv en deodorant til kattegrus
En deodorant til kattegrus bør ikke bruges som erstatning for korrekt hygiejne, men de er en fantastisk måde at få dit kattegrus til at lugte vidunderligt rent og friskt, når al anden rengøring er afsluttet. Deodoranter kan enten fås som granuler, perler, spray eller i pulverform med en række forskellige dufte på markedet. Alternativt kan du bruge et duftende kattegrus, som også fås i en række forskellige dufte. Vær dog bare opmærksom på, at nogle katte er mere følsomme over for nye lugte end andre, så de vil muligvis ikke synes om de duftende deodoranter eller kattegrus. En anden mulighed er at gå efter en duftfri deo, der virker ved at neutralisere lugte. Disse vil være bedst for katte, der er mere tilbøjelige til at blive irriterede af stærke dufte.
Kattegrus med aktivt kul
Ligesom ler, er trækul eller aktivt kul yderst absorberende, hvilket gør det perfekt til at slippe af med ubehagelig lugt. For at inkorporere trækul / aktivt kul i din rutine kan du enten vælge en pose kattegrus med aktivt kul eller købe en deodorant til kattegrus, der indeholder det. Maya kattebakker leveres med et aktivt kulfilter, der forhindrer lugt i at undslippe kassen. Mange af Omlets kattegrus varianter har også en sammensætning af aktivt kul for at give dig maksimal lugtkontrol.
Brug natron
Hvis du beslutter dig for, at en deodorant ikke er noget for hverken dig eller dine katte, så kan en smule natron være en anden god måde at hjælpe dig af med lugten fra din kattebakke på, selvom det måske lyder som en usandsynlig løsning. Natron er ikke alene en helt naturlig, sikker og kæledyrsvenlig mulighed for dine katte, det kan også bruges på en hvilken som helst form for kattegrus og fungerer ved at absorbere din kats urin. Lidt natron rækker langt, så du behøver kun et par teskefulde, selv i en stor kattebakke.
Farerne ved en beskidt kattebakke
Farerne ved en ildelugtende kattebakke for mennesker
Ammoniak er den mest sandsynlige synder for lugten i kattebakken og findes i ca. 0,5 procent af din kats urin. Eftersom kattebakken ophober affald i ét rum i dit hus, der ikke nødvendigvis er godt ventileret, dannes den skadelige ammoniakgas. For meget kontakt med ammoniak kan resultere i kvalme og hovedpine, men hvis det bliver mere alvorligt, kan det yderligere føre til lungebetændelse. For folk med et nedsat immunforsvar eller gravide kvinder kan overeksponering for ammoniak være starten på toxoplasmose, en infektion af parasitten toxoplasma gondii, som kan blive livstruende.
Kattekradssyge, eller skyttegravsfeber, er en bakteriel infektion fra Bartonella henselae bakterier, der er forbundet med kattelort. Selvom det er meget sjældent, kan sygdommen igen forårsage farlige symptomer som træthed, hævede kirtler og feber.
Farerne ved en ildelugtende kattebakke for katte
Katte er virkelig renlige dyr, hvilket betyder, at mange kun vil bruge en ren kattebakke, hvilket ofte resulterer i, at katte gør alt, hvad de kan, for at undgå at bruge en snavset én, selv hvis det betyder ubehag ved at holde på urinen. Det er dog ikke en god idé for katte at forsinke brugen af toilettet, da det kan forårsage urinvejssygdomme som blærebetændelse og nyresten eller -svigt. Selvom alt dette kan behandles af din dyrlæge, er forebyggelse altid bedre end helbredelsen.
Katte kan desværre også blive offer for kattekradssyge. Deres symptomer svarer til dem, vi kan lide af, med hævede kirtler, træthed og manglende appetit som de mest almindelige.
Bare fordi man har en kat, betyder det ikke, at man behøver at gå på kompromis med lugten i sit hjem. Selvom den ubehagelige lugt fra en kattebakken til tider kan være overvældende, behøver den ikke at forblive sådan. Forhåbentlig er du nu et skridt tættere på at sige farvel til lugten fra kattebakken for altid.