Omlet bloggen Archives: August 2020

Hvilke af disse myter om høns er rent faktisk sande?

Høns der strejfer rundt udenfor

Høns er farveblinde

FALSK – Høns har faktisk et mere overlegent farvesyn end mennesker. Takket være fem lysreceptorer i øjet (mennesker har kun tre), kan de se mange farver mere klart end os. 

Høns kan være halvt hankøn, halvt hunkøn – delt ned gennem midten

SANDT – På grund af et fænomen kaldet bilateral gynandromorf, findes der høns, hvor den ene side af kroppen er hankøn (stor hanekam, spore og muskuløst bryst osv.), og den anden side er hunkøn (kedelig fjerdragt, mindre kam, mindre kropsbygning osv.) Værd at google!

Der er lige mange høns og mennesker på jorden

FALSK – Der er næsten 4 gange så mange høns som der er mennesker, mere end 25 milliarder. Der er faktisk flere høns i verden end nogen anden fugl.

Høns navigerer ved hjælp af magnetfelter

SANDT – Ligesom andre fugle bruger høns jordens magnetfelter til at orientere sig og navigere rundt i deres hjemmemiljø. Derudover viser undersøgelser, at solen fortæller høns hvilket tidspunkt på dagen, det er. Haner bruger desuden dagslysets intensitet til at vide, hvornår de skal gale om morgenen, og hvornår det er tid til at gå i seng om aftenen.

Høns er kannibaler

UAFKLARET – Du har måske hørt om kannibalisme blandt fjerkræ, og det sker, at høns begynder at hakke i andre høns’ kød. Dette er dog ikke naturlig adfærd, der ses i naturen, men et resultat af et stressende miljø med begrænset plads i store æg- eller kødfabrikker. En glad høne spiser ikke sin ven.

Høns har ingen smagsløg

Høns der hakker i græsset

FALSK – Selvom det kan virke som om høns spiser næsten alt hvad du lægger foran dem, har de smagsløg og personlige præferencer. En Høne kan ikke smage sødt eller krydret, men kan adskille salt, surt og bittert fra hinanden.

Farven på ægget påvirker næringsindholdet

FALSK – På trods af hvad nogle ægproducenter har hævdet i årenes løb, er brune æg ikke sundere end de hvide, eller omvendt. Skallens farve afhænger kun af den hønserace, ægget kommer fra, og har ingen indflydelse på smag eller næringsindhold.

Høns bliver ved med at løbe, efter at man har hugget hovedet af dem

SANDT – Nogle høns vil faktisk fortsætte med at løbe, efter at deres hoved er hugget af. Trykket fra øksen udløser nerveender i halsen og sender en besked tilbage til musklerne, der beder dem om at bevæge sig, uden at hjernen faktisk er involveret.

Hønen bevæger sig altså, mens den faktisk er død, men i tilfældet af Miracle Mike, sigtede landmanden, der prøvede at slå ham ihjel, lidt højt og efterlod ved et uheld en smule af hjernen, som høns har bag i nakken. Dette gjorde det muligt for Mike at leve i yderligere 18 måneder (!) efter at hans hoved var blevet fjernet.

Man kan hypnotisere en høne

SANDT – Der er flere måder at sende en høne i en trance på, men den mest almindelige involverer at holde hønen med hovedet tæt på jorden og tegne en linje i jorden, der går udad fra næbbet. Dette vil lamme hønen, og hun bliver ved med at ligge stille, indtil du klapper eller prikker til hende. 

Selvom det sandsynligvis ikke vil skade din høne at hypnotisere den sådan, er det dog uklart, hvor meget stress det forårsager hende, så sørg for ikke at gøre det for ofte. 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 30th, 2020 by signejorgensen


Spar 100kr. når du køber tilbehør til kæledyr for 400kr.

Forkæl dit kæledyr før sommeren er forbi og spar 100kr., når du køber kæledyrstilbehør for 400kr. indtil slutningen af august! Opdag vores favoritter nedenfor og brug rabatkoden 100PÅ400 ved kassen!


HØNS

Peck Toy

Omlets Pendant og Poppy Peck Toys er de fantastiske og innovative nye legesager, dine høns har gået og ventet på. De kombinerer sjov, underholdende hønseberigelse med en lækker og nærende strøm af godbidder. Peck Toys kan fyldes med korn, hønsefoder, blandet grus eller enhver anden kombination af dine høns’ yndlings tørre godbidder. Så snart dit Peck Toy er fyldt op, bliver det hurtigt festens omdrejningspunkt!

Refleksvest til høns

Omlets refleksvest er fremragende til at holde dine høns varme, tørre og rene, når de går rundt ude på byggepladsen (din have). Særligt forhenværende burhøns med sparsom fjerdragt vil få glæde af vestens ekstra varme, samtidig med at vesten selvfølgelig gør, at den halvnøgne høne kan føle sig anstændig igen!

Hønsegyngen

Hønsegyngen kan hænges i alle slags hønsehuse, -indhegninger eller -gårde og er et herligt stykke hønselegetøj, der vil reducere kedsomhed ved at holde dine høns beskæftiget og underholdt. Hønsene vil nyde friheden til at hoppe op, som de har lyst, sprede deres vinger og svinge frem og tilbage over hovederne på deres venner. Det er også helt acceptabelt at gynge i takt, skulle dine høns beslutte sig for at dele deres nye legetøj.


KATTE OG HUNDE

Omlet kølemåtter

Omlet kølemåtten giver en kølig overflade, hvor kæledyr kan slappe af på varme sommerdage. Den selvkølende gel giver flere timers komfort uden behov for komme måtten på køl. Hvis køleeffekten ikke var luksus nok i sig selv, har måtten desuden et lag luksuriøs memoryskum til at berolige dit kæledyr. Måtten kan placeres direkte på gulvet eller integreres i en Omlet seng med støttekant ved at skubbe måtten ind under støttepuderne.

Kong Play Spaces SeaQuins til katte

KONG Play Spaces SeaQuins lokker nysgerrige katte til at udforske inde i en glitrende knistrefoliepose i havfrue-tema, der tilskynder og belønner deres huleinstinkter. Legetøjets unikke design gør at posen forbliver åben og opfylder kattes naturlige behov for at gemme sig, mens det samtidig inviterer til engagerende jagt og leg. Den dinglende muslingeskal inviterer til sjove daske- og fangelege, mens de vendbare pailletter og den bløde polysteksturer giver flere forskellige teksturer og flere måder at lege på.

Luksus superblødt tæppe

Opgrader dit kæledyrs puttetid med dette luksuriøse plys tæppe. Det superbløde tæppe kan bruges til at gøre ethvert sted i dit hus til et fredeligt og behageligt soveparadis for dit kæledyr. Det beskytter sofaer, tæpper eller bilsæder mod kæledyrshår og snavs, og du kan tilføje tæppet til din hunds eksisterende seng for ekstra hygge.


KANINER OG MARSVIN

Caddi godbidsdispenser

Hold foder væk fra jorden og aktivér dine kæledyr på samme tid med den nye Caddi godbidsdispenser fra Omlet. Caddi er den ideelle måde at give dine kaniner eller marsvin friske frugter og grøntsager på, da godbidsdispenseren holder maden væk fra jorden, hvilket er sundere for dine kæledyr, holder deres gård renere, reducerer madspild og holder skadedyr væk. Den er også fremragende at bruge som høhæk.

 

Zippi Shelter

Tilføj et fantastisk nyt Zippi shelter til dine kæledyrs løbegård og se på, mens de popper ind af den ene dør og ud af den anden. Kaniner og marsvin har et naturligt instinkt til at søge i skjul, og Zippi shelteret giver det perfekte ly imod regn, vind og sol. Shelteret tilbyder et sted, hvor marsvinene kan føle sig sikre, rolige og afslappede. Zippi shelteret er også et godt sted for dine kaniner at finde en bedre udsigt ved at hoppe op på taget og undersøge deres omgivelser.

 

Legetunnel

Giv dine kæledyr en ny og spændende måde at motionere på med Omlets legetunneler. De perfekte rør til små dyr, hvor dine kaniner og marsvin kan løbe rundt med liv og lyst. Legetunnelerne er designet til at ligne tunnelsystemer i naturen og vil være en fremragende tilføjelse til dine kæledyrs løbegård. Ringene har samtidig den unikke funktion, at de lader dig forbinde tunnelerne til et Zippi shelter. Ved at skabe et tunnelsystem med et rum for enden giver du dine kæledyr et fantastisk tunnelsystem at udforske!


HAMSTERE OG ANDRE SMÅ DYR

Nature First tiki hytte

Tiki hytten fra Nature First er et ideelt gemmested for små dyr at udforske og trække sig tilbage til. Hytten er lavet af 100% kokosfibre og er fuldstændig sikker for dine kæledyr at gumle og gnave i.

Plejesæt til små dyr

Plejesættet indeholder tre gode redskaber, som kan anvendes til at pleje dit kæledyr med. Brug de grove tænder på den dobbeltsidede kam til at rede filtret hår ud, inden du bruger de fine tænder på den anden side. Den store børste er særligt god til at fjerne døde og løse hår, især i underpelsen, mens den bløde børste kan bruges til at give pelsen en flot glans og fremme sund hud.

 

Glitter motionsbold til gnavere

Selvom dine hamstere og ørkenrotter er lykkelige i deres Qute bur, har du måske lyst til at lade dem strække benene lidt og udforske deres omgivelser en gang imellem. Det er nok ikke så smart bare at lade dem rende frit rundt i huset, men ved at komme dem i en motionsbold, vil de virkelig kunne hygge sig med at udforske – uden at fare vild og blive væk.

 


FUGLE

Geo fuglebad

Giv dine kæledyrsfugle chancen for at plaske rundt med Omlets nye Geo fuglebad designet til Geo fugleburet! Geo fuglebadet er specialdesignet til de vinklede sider af Geo fugleburet. Badet fastgøres ved hjælp af to kroge, og det er super nemt og hurtigt at montere og fjerne, så du kan holde badet friskt og rent for dine kæledyr. Du kan holde fuglebadet inde i buret hele tiden eller fjerne det, når fuglene er færdige med at bade for i dag.

Woven Wonders fuglelegetøj

De hængende legesager fra Woven Wonders er perfekte for små fugle at lege med, bide i og trevle. Woven Wonders er designet til at være både nedbrydelige, men alligevel holdbare. De er håndlavet af naturlige, vedvarende og genanvendelige materialer, som dine fugle ville kunne finde i naturen såsom palmeblad, abacá og bambus. Fugle elsker at klatre og gynge, men de er også glade for at ødelægge og trevle ting, og Woven Wonders legesagerne er designet til at appellere til alle disse naturlige instinkter!

Natafdækning til Geo

Det smukke overtræk til Geo fugleburet er dekoreret på indersiden med et kort over stjernerne, så dine fugle kan nyde den vidunderlige nattehimmel fra deres siddeplads. Placer blot overtrækket på Geo når det er sengetid for dine fugle, så kan de se om de kan finde Orions bælte, Karlsvognen og måske endda et stjerneskud, inden de falder i søvn!


Vilkår og betingelser
Tilbuddet om 100kr. i rabat, når du køber kæledyrstilbehør for 400kr., gælder fra d. 27/8 til og med d. 31/8 2020. Brug rabatkoden 100PÅ400 ved kassen. Gælder al tilbehør til kæledyr. Hovedprodukter såsom Egluer, automatisk dør til hønsehuset, Beehaus, Fidoer, Qute, udendørs løbegårde, Geo, senge med støttekant osv. er ikke inkluderet. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Tilbuddet dækker ikke leveringsomkostninger, kan ikke anvendes på i forvejen nedsatte produkter eller i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Fugle on August 27th, 2020 by signejorgensen


Hønselyde og hvad de betyder

Høns snakker konstant indbyrdes. Alle deres gok og skræp betyder noget, og selvom nogle af betydningerne er indlysende – for eksempel den eksplosive skræppen fra en fugl, der flygter i panik – er andre mere subtile.

Her er ti måder hvorpå du kan lytte med på deres sludder og lære at forstå mere af hønsesnakken.

To høner udenfor Omlets walk-in løbegård

Hønselyde og hvad de betyder

En rolig, forsigtigt stigende bårrrrb

Dette er lyden, høns laver, mens de går og hakker i græsset eller hønsegården, og det betyder to ting. Det indikerer, at hønen nyder den uendelige søgen efter hurtige snacks, og den fortæller også de andre fugle at “alt er i orden”. En flok høns, der siger bårrrb sammen, sender en beroligende meddelelse om, at der ikke er noget at bekymre sig om.

Kluk-til-skræp

Dette korte, ophidsede udråb betyder normalt, at der har været en slags konfrontation. Som regel mellem en sagtmodig høne og en mere dominerende én, der har muskuleret sig ind for at se, hvilke snacks den mere underdanige fugl har fundet. Lyden bruges også, hvis en høne er overrasket over noget, for eksempel at hønselemmen pludselig åbner.

Lydbomben

Dette er, når hønen klukker, gokker og skræpper i en hysterisk byge. Det lyder som om fuglen er ved at eksplodere i en sky af fjer. Dette er hønens vigtigste alarmkald, der udtrykker frygt og beder de andre fugle om at løbe. Årsagerne kan være køretøjer, hunde, mennesker, der prøver at samle hønen op, eller rovdyr.

Kaglen

Navnet der ofte bruges til at referere til den velkendte Bok-bok-bok-badaaak! lyd. Gentaget flere gange, og højlydt. Det er lyden, som mange høner laver efter at have lagt et æg. Hønen bevæger sig væk fra ægget og begynder derefter at kagle. Det menes at være en måde at lokke potentielle rovdyr væk fra ægget og reden.

Bok-bok-bok (men uden badaaak!)

Denne lidt vrede og vedholdende lyd laves ofte af en høne, der ønsker at sidde i sin yndlingsredekasse, men finder den optaget. Betydningen er en kombination af “Jeg er her!” og “Flyt dig!”

Knurren

Hvis en høne er skruk og ikke ønsker at flytte sig fra sin redekasse, vil hun lave en susende, brummende lyd. Dette betyder simpelthen “Rør mig ikke!” og “Gå væk!”

Kyllingesnak

En høne, der klækker æg ud, laver forskellige blide, klukkende lyde for at kommunikere med kyllingerne og berolige dem. Når kyllingerne er klækket ud og løber rundt, fortæller hun dem, hvor de gode skrabe- og hakkesteder er ved at sige tuk-tuk! (Haner bruger også denne lyd til at fortælle hønerne, at de har fundet et godt fodersted). Hønemødre har også en insisterende Rrrrrr lyd, som er kyllingernes signal om at komme løbende, hvis hønen sanser fare.

Galen

Dette er hane-territorium, det klassiske kykkeliky – nogle høner tager dog også vanen op. Galen betyder flere ting. Det betyder, at en ny dag er begyndt, og det er tid til at stå op og skrabe/hakke. Det fortæller også verden, at dette er hanens territorium, og at disse høner er hans. Hvis der er mere end én hane, galer de underordnede kun, efter at chefen har galet. Et kykkeliky rammer normalt 90 decibel, eller endnu mere!

Hjælp!

En høne adskilt fra flokken laver et alarmkald. Lyden minder om den kaglen, der annoncerer et nyt æg. Det menes at være et SOS-kald til hanen om at komme og redde hans vildfarne høne. Der vil være en del fare involveret, hvis der er rovdyr i nærheden, så det er en risikabel strategi for en vildfaren høne.

Summen

I den tidlige morgenstund, når hønsehuset stadig er lukket og låst, begynder hønerne at sige gentagne, summende kluklyde, som kan stige i volumen, efterhånden som minutterne går, og dørene forbliver lukkede. Denne lyd betyder simpelthen “Lad os komme ud – der er masser af hakken og skraben, der skal gøres!”

Med denne viden om hønsesnak vil du være i stand til at forstå, hvad dine damer taler om, selvom du faktisk ikke kan se dem. Det er en heldagssamtale, uden stop!

Vil du vide mere om den vidunderlige verden af ​​at holde høns? Så se på Omlets hønseguide for tips, tricks og råd! Du kan også besøge Omlet-hjemmesiden for at finde alt, hvad du har brug for til din flok, inklusive hønsegårde, walk-in løbegårde, hønsehegn og mere!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 25th, 2020 by signejorgensen


Hvad er FIV og hvordan påvirker det min kat?

Fotos: Erik-Jan Leusink / Unsplash

Hvad er FIV?

FIV eller Felin Immunodeficit Virus er en virusinfektion, der påvirker katte over hele verden. Det er ikke i sig selv særligt farligt, men svækker støt kattens immunforsvar, hvilket gør dem mere modtagelige overfor sekundære infektioner.

FIV findes i 2,5-5% af alle katte over hele verden, men er mindre almindelig hos sunde, tamkatte som vores kæledyr.

Hvordan kan min kat blive smittet?

FIV spredes gennem direkte kontakt med en inficeret kat, oftest gennem bid og sår, hvilket er grunden til, at ikke kastrerede hankatte, der er tilbøjelige til at kæmpe om territorier, er overrepræsenterede blandt tilfældene. Visse beviser peger på, at mødre kan overføre infektionen til deres killinger, men det er sjældent. Infektion gennem social pleje, deling af mad og vandskåle og generel tæt kontakt er meget sjælden. 

FIV kan ikke overføres mellem arter, så inficerede katte kan leve sammen med mennesker og andre kæledyr, men skal holdes som den eneste kat i en husstand for at være på den sikre side. 

Hvordan påvirker det min kat, og hvordan kan jeg opdage det?

FIV starter med en kort, normalt relativt håndterbar sygdom, som ejeren ikke altid bemærker. Efter dette vil kattens immunforsvar langsomt begynde at blive dårligere, men det kan vare flere år, inden det faktisk påvirker din kat på nogen måde.

Noget, der får en dyrlæge til at reagere og teste for infektionen, er en kat, der virker til at kæmpe for at komme sig efter mindre infektioner og sygdomme. Katten behøver ikke nødvendigvis være meget syg, det er mere et spørgsmål om, hvor ofte den har brug for at se dyrlægen, eller om den ser ud til konstant at kæmpe med en eller anden form for helbredsproblem.

FIV-positive katte er mere modtagelige overfor visse typer tumor, alvorlige luftvejsinfektioner, hudsygdomme og betændelser i munden. Når det er sagt, så viser forskning, at inficerede katte har en lignende forventet levealder som sunde katte, og i de fleste tilfælde vil være i stand til at leve et langt og lykkeligt liv, hvis de holdes inde og passes af en omsorgsfuld ejer.

Kan FIV kureres? 

Det enkle svar er nej, der er ingen kur mod FIV, men da det er sekundære sygdomme og infektioner, der hovedsageligt påvirker katten, findes der i de fleste tilfælde behandlinger, og der er ingen grund til, at en FIV-positiv kat ikke vil være et godt kæledyr i mange år fremover. 

En vaccine mod FIV er udviklet, men der er blevet stillet spørgsmålstegn ved dens effektivitet, og den bruges i øjeblikket kun nogle steder i Amerika.

Hvad kan jeg gøre, hvis min kat er smittet? 

Da FIV spredes gennem direkte kontakt med andre katte, er det meget vigtigt, at smittede katte holdes indendørs. Dette forhindrer ikke kun katten i at overføre sygdommen til andre katte, men reducerer også risikoen for at katten bliver smittet med sekundære infektioner, som på grund af deres svækkede immunforsvar kan gøre dem meget syge.

Hvis du har en kat med bekræftet FIV, som ikke kan lukkes ud, vil den stadig drage fordel af lidt frisk luft. Omlets udendørs kattegård gør det muligt for din kat at være udenfor og i kontakt med verden omkring den, uden risikoen for at løbe ind i andre katte. Indret gården med legesager og et klatretræ, og lad din kat lege, mens du pusler i haven. Eller sæt en stol ind i gården og benyt lejligheden til at tilbringe lidt kvalitetstid sammen med dit kæledyr i solskinnet.

Andre ting, du kan gøre for at hjælpe din kat, er at tage den til regelmæssig kontrol og kontakte din dyrlæge, så snart du bemærker ændringer i din kats helbred eller adfærd, også selvom de er små. Sørg også for at give katten en nærende og velafbalanceret kost. Rå kost anbefales ikke til FIV-positive katte, da råt kød og rå æg kan være farlige for katte med et kompromitteret immunforsvar.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on August 25th, 2020 by signejorgensen


Renlighedstræning af kat – sådan gør du

Kat kravler op i Omlet Maya kattebakke-møbel

De fleste katte har ikke brug for megen overtalelse for at bruge en kattebakke. Dette gør træningen ret ligetil, og den vigtigste detalje er selve bakken.

En kattebakke skal være stor nok til at rumme din kat komfortabelt, mens den bruger faciliteterne. Den skal desuden placeres et passende sted. Katte føler sig sårbare, når de går på toilet, og vil ikke anvende en kattebakke på et travlt sted i huset. Et roligt hjørne er det, de har brug for – men det skal være væk fra fodringsområdet, da katte ligesom mennesker ikke bryder sig om, at deres spise- og toiletaktiviteter foregår samme sted!

Kattegrus er normalt ikke et problem. Alle de tilgængelige mærker fungerer som de skal. Fordelen ved butikskøbte produkter i forhold til almindelig sandjord er, at de er superabsorberende og ikke hænger fast i kattens fødder. Det er bedst at undgå parfumeret eller deodoriserende kattegrus, medmindre tilsætningsstofferne alle er naturlige. Kemiske parfumer kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle katte.

Grundlæggende renlighedstræning

En ung killing med en svag blære – eller en stresset nyligt adopteret kat – kan tage tid om at lære at bruge kattebakken, men det er sjældent, at en kat ikke klarer dette grundlæggende træningskursus!

  1. Sørg for at bakken er stor nok. Hvis du er i tvivl, så vælg den største du kan finde. Dette kan rumme den voksende kat, og bakken vil ikke virke ‘fuld’ efter et par besøg. Hvis katten synes gruset er for snavset, går den ikke ind i bakken.
  2. Hvis din kat er særligt genert, vil en overdækket bakke være det bedste valg, da disse giver en større følelse af privatliv.
  3. Hvis du har mere end én kat, anbefales det, at du har en bakke pr. kat. Dette forhindrer problemer, hvis kæledyrene bliver uvenner eller beslutter sig for, at de ikke kan gå på toilet der, hvor en anden kat lige har været!
  4. Fjern fast afføring fra bakken hver dag, og rengør den grundigt – og udskift alt grus – mindst en gang om ugen. Hvis bakken begynder at lugte for ubehageligt, vil katten blive fristet til at finde et andet sted at gå på toilet.
  5. De første dage er timingen vigtig. En killing bliver normalt nødt til at gå på toilet efter at have leget og efter at have spist. Når en ung killing er færdig med at spise, skal du bære den hen til kattebakken. Et par snif og lidt graven i gruset stimulerer ofte den ønskede reaktion. Du kan også lege med din killing ved siden af kattebakken, klar til at løfte den op i bakken, når legen er forbi.
  6. Sæt et godt eksempel. Ikke ved selv at bruge bakken selvfølgelig, men ved at skubbe til gruset med fingeren. Tag dog ikke kattens pote og tving den til at grave, da dette kan være stressende og kan endda føre til en fobi, hvilket bestemt ikke er det, du ønsker.
  7. Hvis der sker uheld udenfor kattebakken, skal du lægge afføringen op i bakken som en pointer for katten.
  8. Vær tålmodig, råb aldrig på katten, hvis det tager lidt tid at lære, giv den masser af ros og kærlighed efter et vellykket bakkebesøg, og når først dit kæledyr ved, hvad den skal gøre, skal du bare stille og roligt lade den klare tingene selv.

Problemer med renlighedstræning

Hvis katten er modvillig overfor tanken om at bruge bakken, og i stedet fortsætter med at bruge andre dele af huset som toilet, kan en effektiv metode være at flytte kattens madskål hen til det sted, hvor uheldet skete. Katte kan ikke lide at blande deres mad og toilet, så dette burde hjælpe den til at vælge de mere passende faciliteter.

Hvis beskeden stadig ikke når igennem til katten, kan det muligvis hjælpe at begrænse katten til et gæsteværelse. Med kattebakken i den ene ende og mad- og vandskålen i den anden, vil kun en meget pervers kat stadig ikke forstå. Det lyder måske lidt som et fængsel, men så længe rummet ikke er for varmt eller koldt vil katten føle sig sikker. Du kan selvfølgelig også besøge og lege med katten, og behovet for indespærring vil normalt være overstået efter et par dage.

Katte, der vedvarende nægter at bruge en kattebakken, kan være stresset af noget i deres miljø. Dette kan være andre katte, en hund, støjende børn eller den enkle kendsgerning, at bakken ikke står på et passende sted. Der kan også være sundhedsmæssige problemer, der får en kat til at gå udenom bakken, så det er værd at undersøge, om træningen ikke skrider frem.

Ellers er renlighedstræning med en kat ganske enkelt.

Kat med Omlets udvalg af kattebakker

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on August 25th, 2020 by signejorgensen


9 ting mennesker gør, der irriterer vores hunde


Foto: Matthew Foulds / Unsplash

1. Vi snakker for meget

Hunde kan ikke dansk, og de forstår ikke syntaks og grammatik, uanset hvor meget du forsøger at lære dem det. Som du måske kan forestille dig, er det ekstremt frustrerende, når et menneske råber uforståelige lyde ad dig.

Hunde kan godt lide at lære talte kommandoer og forbinde dem til handlinger, men vil ikke være i stand til at forstå noget længere end en kort sætning, og vil blive meget forvirrede, hvis du begynder at bruge nye måder til at bede dem om at gøre noget på. Hvis du har lært din hund kommandoen “Slip” for at få den til at give dig en pind eller et legetøj, så vil “Lad værre” eller “Drop den” eller “Giv mig den, dit fjollehoved!” ikke være til megen nytte.

2. Vi lukker andre mennesker ind på vores territorie

Mennesker synes, det er normalt at besøge andre mennesker og lade individer udenfor flokken komme ind på dit og din hunds territorium. Dette vil irritere nogle hunde enormt og kan faktisk få dem til at blive virkelig stressede. Så bliv ikke overrasket, hvis de behandler besøgende med mistanke. 

Hvis du gerne vil invitere andre hunde ind i dit hus, kan det være en god ide at lade hundene mødes på en gåtur på forhånd, på neutral grund. De fleste hunde vil have det helt fine med at dele deres plads, men det er altid bedst at minimere risikoen for argumenter.

3. Vi stirrer på dem

Vi synes, at øjenkontakt er noget smukt, der er nødvendigt for at lære hinanden at kende, og med både vores egne hunde og nye, vi møder for første gang, har vi en tendens til at se ind i deres øjne, når vi siger hej. De fleste hunde sætter ikke pris på dette. Selvom elskende blikke mellem dig og din vovse ofte accepteres, kan det at være meget stressende for en hund at blive stirret ned af en fremmed. De ser den fokuserede stirren som en udfordring og kan betragte dig som en trussel, så prøv at undgå øjenkontakt med hunde, du ikke kender.

4. Vi krammer dem

Dette er et lidt omstridt emne, men mange mennesker mener, at selvom hunde accepterer vores knus, så kan de faktisk ikke lide dem. Det afhænger af hunden, men nogle føler sig meget nervøse og stressede, når vi griber ind i deres personlige rum, og at placere dine arme rundt om en fremmed hunds hals kan ses som en trussel. 

De fleste hunde kan godt lide at kæle og næsten alle elsker at blive kløet, så hvis du vil være på den sikre side, kan du vise din kærlighed ved at klø din hund på maven og dele din sofa snarere end at begrænse din vovse med dine underlige menneskelige arme. 

5. Vi lader dem ikke snuse på gåture

For hunde handler gåture ikke kun om motion. Mens vi mennesker kan finde på at stoppe for at nyde den smukke natur, udforsker hunde verden meget mindre visuelt og foretrækker at snuse rundt efter interessante lugte. Dette giver dem også masser af mental stimulering, der vil udmatte dem lige så meget som gåturen i sig selv, så prøv at være tålmodig med din hund og lad den stoppe, snuse og markere så meget som den vil på en tur.

6. Vi ændrer vores form og lugt

Hunde skifter pels nogenlunde en gang om året, mens mennesker skifter tøj hver dag, bruger forskellige håndsæber, sprøjter sig selv med parfume og bruger rengøringsprodukter i deres hjem. Hunde får måske lære at forstå denne usædvanlige adfærd efter et stykke tid, men de vil bestemt ikke se pointen, da de sandsynligvis foretrækker det, hvis vi aldrig vaskede os og bare gik rundt i det samme tøj hele tiden.

7. Vi er uforudsigelige

Hunde bliver meget forvirrede over uforudsigelighed. De forstår ikke “bare denne ene gang” eller “kun når mor er på arbejdsrejse”, men vil bestemt foretrække for eksempel aldrig at måtte komme op i sengen i stedet for konstant at skulle prøve at fortolke dine forskellige signaler.

8. Vi lader dem være alene

For hunde, nogle af de stærkeste flokdyr, virker det fuldstændig meningsløst og dumt at forlade flokken. Derfor kan de blive forvirrede og irriterede, når vi efterlader dem alene hjemme for at gå på arbejde eller i biografen.

Træn din hund til at være alene fra en tidlig alder for at undgå dårlig separationsangst, og prøv aldrig at lade en voksen hund være alene mere end fire timer om dagen.

9. Vi bliver frustrerede, når de bare er hunde

For hunde er snusen, gøen, graven og søgen efter rester alt sammen naturlig adfærd, og de kan blive meget irriterede, hvis du bliver sur på dem for at gøre de ting, der forekommer naturlige for dem. Dette betyder ikke, at de skal have lov til at gøre nøjagtigt, som de vil hele tiden. Prøv at omdirigere og tilskynde til ønsket adfærd, men det er også værd at huske på, at hunde er hunde, og det er en del af grunden til, at vi elsker dem så meget.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on August 19th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor er nogle mennesker allergiske overfor katte?

Hvid Ragdoll kat liggende på memoryskum katteseng med støttekant

Allergi overfor katte er den mest almindelige form for kæledyrsallergie, næsten dobbelt så almindelig som allergi overfor hunde. Det anslås faktisk, at op til 3 ud af 10 personer har en eller anden form for allergisk reaktion overfor katte, men det varierer dog meget, i hvor høj grad det begrænser folks evne til at tilbringe tid sammen med katte. 

Almindelige symptomer på katteallergi inkluderer et eller flere af følgende symptomer, som følge af at have været omkring en kat eller tilbragt tid i et hus hvor der bor katte:

  • Hosten og hvæsen
  • Kløende og plettet udslæt på brystet og i ansigtet
  • Røde og kløende øjne
  • Nysen

Mere ekstreme allergiske reaktioner kan være åndedrætsbesvær, alvorlige hævelser og i værste tilfælde allergisk shock. Hvis allergien er til stede, men uden at være så fremtrædende, kan nogle mennesker i første omgang have det helt fint med at være omkring katte, men med tiden dog opleve en uendelig træthed og konstant ondt i halsen.

Hvad forårsager disse symptomer?

Modsat hvad mange tror, er det faktisk ikke hår, der forårsager kæledyrsallergi, men et protein produceret i oliekirtler på huden og som findes i kattespyt, -urin og -skæl (tørrede flager af hud, der ofte findes på kattehår). Dette protein kaldes Fel d. Verdenssundhedsorganisationen genkender 8 forskellige allergener, Fel d 1-8, og ud af disse er Fel d 1 ansvarlig for 60-90% af allergiske reaktioner. Dets nøjagtige biologiske funktion er stadig ukendt, men det kan bestemt finde ud af at irritere mennesker! 

Mennesker med allergi har et overfølsomt immunforsvar, der forveksler ufarlige ting, såsom et katteprotein, for farlige indtrængende og sætter et stærkt angreb i gang for at ødelægge disse. De symptomer, som allergikere føler, er bivirkninger af kroppens forsvar mod allergenet. 

Hvad kan man gøre ved det?

Hankatte producerer højere niveauer af Fel d 1 end hunner og kastrerede hanner. Forskellen er dog relativt lille, så hvis du virkelig kæmper med allergi, betyder den sandsynligvis ikke meget.

Det samme gælder for såkaldte allergivenlige katteracer. Mens de fungerer fint for nogle allergiske katteelskere, producerer de nu stadigvæk Fel d 1. Så hvis du har alvorlige reaktioner på nogle katte, vil det at finde en kat, der producerer mindre skæl, ikke gøre det muligt at leve sammen med én. Det eneste, du kan gøre, er at tilbringe tid sammen med den race, du potentielt planlægger at købe eller adoptere på forhånd og se, hvordan du har det.

Antihistaminer kan være en hjælp for nogle allergikere. Hvis de tages regelmæssigt, minimerer de symptomer og gør det muligt at tilbringe tid i et hus, hvor en kat har været. Det er normalt bedst at tage dem som forebyggelse og sørge for, at kroppen er forberedt, hvis den støder på allergener, der udløser en reaktion. Det anbefales dog ikke at være afhængig af antihistaminer dagligt for at gøre det muligt for dig at få en kat. Selvom det er trist, er du muligvis nødt til at acceptere din allergi, og at katteejerskab måske ikke er muligt i øjeblikket.

Endelig er det værd at bemærke, at man kan udvikle katteallergi når som helst i livet, også selvom man aldrig har udvist nogen tegn før. Allergier er ikke arvelige som sådan, men tendensen til at udvikle allergi overføres undertiden fra forældre til deres børn. Det betyder, at hvis du er allergisk overfor katte, så er det mere sandsynligt, at dit barn udvikler en allergi overfor et eller andet. Det vil ikke nødvendigvis også være overfor katte, men da det er en af de mere almindelige allergier, er det værd at lade dit barn tilbringe tid sammen med andre folks katte, inden I får én selv. 

Brun kat sover på Maya Donut katteseng

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on August 17th, 2020 by signejorgensen


Forstå hakkeordenen hos høns

Forskellige typer høns i Eglu Cube hønsehus og løbegård

En flok høns kan sagtens give indtryk af fred og lighed, men sådan begynder de ikke. Der er en “hakkeorden” blandt høns, der etableres tidligt og kan udfordres og endda ændres fra tid til anden. Hver flok høns, uanset om den består af to fugle eller 200, har en hakkeorden Dette naturlige hierarki bestemmer de øverste og nederste høns. At forstå hakkeordenen hos høns vil hjælpe dig med at træffe beslutninger om bolig, hvordan du opstiller løbegården, og at holde øje med potentielle problemer.

Hvad er en hakkeorden hos høns?

Overholdelse af en hakkeorden er en naturlig adfærd hos høns og det kræver normalt ikke menneskelig indblanding. Den bliver etableret ved at de mere dominerende fugle hævder sig selv – og de mere underdanige fugle vil finde deres plads. Dominerende høner vil normalt være først til foderautomaten og til at vælge siddeplads, men vil også sikre, at der bliver taget hånd om de lavere rangerende medlemmer af flokken. Ligesom et monarki vil de fleste højtstående høns også se til, at deres undersåtter bliver passet godt på.

Høner, der er opdrættet sammen fra de var kyllinger, vil allerede have styr på deres hakkeorden. Men hvis du tilføjer flere høns til en eksisterende flok, så vær forberedt på at se hakkeordenen ordne sig selv igen. Hver gang nye medlemmer tilføjes til flokken, vil hakkeordenen blive udfordret.

Interessant nok er der indicier for, at hønekamme kan spille en rolle i striden mod hudlapper. Høns med store, oprejste kamme har en tendens til at være højere i hakkeordenen end fugle med mindre imponerende kamme. Men hver flok er forskellig, og hakkeordenen kan udfordres og kan ændres til enhver tid.

Ændringer i hakkeordenen

Af og til kan en anden høne udfordre den øverste høne til den øverste plads i hakkeordenen. Dette er almindeligt, når nye høns føjes til en flok, eller i etablerede flokke, når dominerende høns bliver skruk, bliver ældre eller bliver syge. Eller nogle gange vil lavere rangerende høns simpelthen teste deres plads i flokken.

Generelt vil de mest aggressive eller selvhævdende høns være i toppen af ​​flokkens hakkeorden. Men når situationen kræver det, bliver dominerende høns nødt til at forsvare deres plads i toppen. Almindelig adfærd blandt høns, der udøver hakkeordenen, omfatter:

  • Går til hinanden – nogle gange med deres fjeragtige børster hævet langs halsen
  • Små skænderier med hak eller fjerudtrækning
  • Et højlydt rabalder af hvin eller kluk, der varer et minut eller to

Nogle gange ser det ud til, at en høne stiger til tops med meget få hak involveret. Hvis der ikke længere er en dominerende høne, spiller hakkeordenen ind i en kaotisk tilstand, og der kan være nye udbrud af fjerklædte knytnæver, før den nye orden etablerer sig.

Nogle gange vil høns være alt for aggressive eller vil slå sig sammen mod et nyligt tilføjet flokmedlem, eller et der er særligt bange. Hold øje med farlig adfærd som:

  • Overdreven hakken, så hønen får det til at bløde eller giver en anden høne skaldede pletter
  • Høner, der holder lavere rangerende høns væk fra mad eller vand
  • Høner, der skubber lavere rangerende høns ud af huset om aftenen

Hvis du bemærker, at en høne bliver mobbet, bliver du nødt til at isolere den, indtil den genvinder dens styrke. Alt for aggressive høns bør holdes sammen med andre viljestærke høns, og de bør ikke komme ind i en flok meget bange høns. Det er ikke ofte, at en høne vil drage fordel af en højere rang, men dem, der gør, er meget svære at overbevise om andet.

En sund hakkeorden

At være i toppen af hakkeordenen betyder ikke, at en høne gennemtvinger et terrorregime. En tophøne beskytter flokken ved at holde øje med fare, føre flokken til nye fødekilder og signalere, hvornår det er tid til at gå i seng. I sunde hakkeordener sørger dominerende høns for, at alle er i hønsehuset om natten og har et sted at sidde. Sørg for, at dit hønsehus har masser af plads til, at alle kan have en behagelig natteplads – en plejende dominerende høne vil blive stresset, hvis resten af ​​flokken er urolige.

Hvis du har en hane i din flok, vil den næsten altid være i toppen af hakkeordenen. En hanes naturlige beskyttende instinkt er netop det, der kan gøre den aggressiv (selv over for dens menneskelige plejere), men er også det, der holder den i en forhøjet position i flokken. Nogle gange kan en selvhævdende høne rangere over en mere underdanig hane, men det er meget ualmindeligt. At holde sig til tommelfingerreglen om ikke mindre end 10 høns for hver hane i din flok vil holde hakkeordenen og det generelle velbefindende for dine høns i balance.

Sørg også for at give din flok masser af plads uden for hønsehuset. En walk-in løbegård kan udvides til at rumme voksende flokke og kan udnytte lodret plads til høns til at finde ud af deres forskelle. Høns vil opretholde en sund hakkeorden på egen hånd, men ved at holde deres stressniveau lavt og give dem masser af plads til at sprede sig ud, hjælper du dem med at bevare freden.

Din flok og Omlet

Bare fordi høns selv etablerer deres hakkeorden, betyder det ikke, at lidt menneskelig hjælp ikke kan være gavnligt. Ved at give dem et sikkert og rummeligt hjem som Omlets Eglu Cube hønsehus og et rummeligt udendørsområde med en walk-in løbegård, vil din flok være komfortabel og sikker mod eksterne stressfaktorer, der kan forstyrre deres naturlige orden. Med vores opfindsomt designede hønseprodukter vil dine høns kunne leve deres bedste liv så tæt på deres medfødte adfærd som muligt.

Hønsepasser ser på sine høns i deres Omlet walk-in løbegård

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on August 14th, 2020 by signejorgensen


Kan kaniner svømme?

Kanineejere spørger os ofte, om kæledyrskaniner kan svømme. Svaret er ja – men på mange måder er det det forkerte spørgsmål. Hvis du spørger “kan kaniner lide at svømme?”, så er svaret bestemt nej.

De fleste pattedyr er i stand til at svømme, men ikke mange tager en dukkert, medmindre de bliver tvunget til det. Vi ved alle, at katte hader vand – men de kan og vil svømme i sikkerhed, hvis de er nødt til det. Kaniner er lige sådan. I tilfælde af oversvømmelse, eller hvis de bliver jaget af rovdyr, springer de undertiden i vandet og svømmer for deres liv.

Hvilket bringer os til én af mange myter om kaniner. Kaniner har hud mellem tæerne på deres poter – det er nok et tegn på at dyret er beregnet til svømning? Altså, nej. Deres poter er på den måde for at hjælpe kaninerne til at hoppe og løbe – ikke at svømme.

Hvad med alle de svømmende kaniner på YouTube?

En hurtig søgning på YouTube vil vise en liste af videoklip, der viser kaniner, der tilsyneladende hygger sig i svømmebassiner i diverse haver; men du vil få svært ved at finde et klip, hvor kaninen frivilligt går i vandet. Nogle kan trænes til at gøre det, på samme måde som et cirkus kan træne dyr til at gøre alle mulige ting, som de ellers ikke ville vælge at gøre. Og det er den vigtigste pointe – at omdanne din kæledyrskanin til et cirkusdyr er umenneskeligt.

I de forskellige videoer af svømmende kaniner forekommer dyrene ikke i panik eller nød. Men det er bare kaniners måde at overleve på. Den ved, at den kan flyde, og den ved, at den kan padle i sikkerhed. Den kommer ikke til at plaske rundt og drukne, og den vil heller ikke udvise nogen tegn på, hvordan den har det i sit ansigtsudtryk. En kanin, der glider roligt hen over vandet i et svømmebassin, gør kun én ting – overlever.

Dette er blevet et omstridt emne, og der er endda online underskriftindsamlinger, der forsøger at forhindre videoer af svømmende kaniner i at blive lagt op på internettet. Hvis du spørger disse underskriftindsamlere, så er dette intet mere eller mindre end dyremishandling.

Sund svømning for kaniner?

Der er indirekte beviser, som tyder på, at nogle kaniner godt kan lide at flyde i vandet for at lette gigtsmerter, eller blot for at rense sig selv og / eller køle af. Det eneste råd, der kan gives her – efter at have taget sådanne beviser med et gran salt – er at lade kaninen føre an. En kanin, der frivilligt tager en dukkert, behøver ikke nødvendigvis at hives op af vandet og låses væk et tørt og sikkert sted. Svømningen er uden tvivl god motion, ligesom det er for mennesker.

Men det faktum, at en kanin går i vandet, kan indikere et underliggende problem – måske har de faktisk ledsmerter, eller måske er der et udbrud af lopper, lus eller mider i deres indhegning, noget der kan føre kaninen til at tage desperate tiltag som at hoppe i poolen!

Og dét, at det er en havepool, udgør et andet potentielt problem. Svømmebassiner har en tendens til at have klor og andre kemikalier i vandet, som kan irritere en kanins øjne, næsebor og hud. Selv ubehandlet vand kan forårsage hudirritation, hvis en kanin forbliver våd for længe. Kaniner har desuden også meget små lunger, og selv en lille mængde vand, der indtages ved et uheld, kan være dødeligt.

Hvis dine kæledyrskaniner frivilligt går i vandet, så tør dem grundigt efter at de er færdige med at motionere. Hvis du overvejer vandterapi i forbindelse med ledsmerter hos kaniner, skal du tale med en dyrlæge først.

Tommelfingerreglen i denne sag er helt enkel – læg ikke kaniner i svømmebassiner eller andre former for vand. Ja, de kan svømme; men nej, de kan ikke lide det. Som regel!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner on August 13th, 2020 by signejorgensen


Derfor har dine kæledyr brug for en Caddi

Caddi er det perfekte valg til dine godbids-elskende kæledyr fordi…

  1. Caddi godbidsdispenseren reducerer hastigheden, hvormed dine kæledyr kan spise deres godbidder. Langsommere frigørelse af godbidder gennem hullerne i holderen betyder mere nydelse over længere tid og forhindrer dyrene i at spise for meget.
  2. Caddi godbidsdispenseren svinger rundt og skaber en berigende og interaktiv leg, der holder dine kæledyr beskæftiget og underholdt, hvilket er særligt godt til de regnfulde dage! Dine kæledyr vil elske den stimulerende oplevelse af at finde godbidder og vil få timevis af sjov ud af det.
  3. Caddi giver dig mulighed for at fodre dine kæledyr godbidder uden at skulle smide dem på jorden. Dette forbedrer renlighed i gården, reducerer madspild og nedsætter risikoen for skadedyr. Det er desuden en sundere løsning for dine kæledyr. Bare hæng Caddi op fra taget på dine kæledyrs gård ved hjælp af plastikkrogen og brug snoren til at justere højden, så den passer til dine kæledyr.
  4. Uendelige fodermuligheder! Med Caddi godbidsdispenseren kan du fodre dine kæledyr med en række friske blade, frugter og grønsager, du kan bruge den som høhæk til kaniner eller fylde den med foderkugler til høns. Vær kreativ og forkæl dine kæledyr med spændende nye smagsoplevelser i Caddi.
  5. Du kan spare 50% på Caddi godbidsdispenseren indtil midnat på mandag, blot ved at tilmelde dig Omlets nyhedsbrev. Det er en god handel for dig og en spændende ny foderdispenser til dine kæledyr! Indtast din e-mailadresse på Caddi-siden for at modtage din rabatkode.

Fås nu for kun 44,50 kr. når du tilmelder dig Omlets nyhedsbrev!



Vilkår og betingelser
Tilbuddet gælder kun fra d. 12/8 til og med d. 17/8 2020. Når du har indtastet din e-mailadresse på hjemmesiden, vil du modtage en unik rabatkode, som kan anvendes ved kassen. Ved at indtaste din e-mailadresse abonnerer du på Omlets gratis nyhedsbrev. Du kan afmelde nyhedsbrevet igen til enhver tid. Tilbuddet gælder kun pakker med en enkelt Caddi godbidsdispenser. Tilbuddet gælder ikke dobbeltpakker eller pakker inkl. Peck Toys eller Feldy foderkugler. Tilbuddet er begrænset til køb af 2 Caddi godbidsdispensere per husstand. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Tilbuddet dækker ikke leveringsudgifter, gælder ikke på i forvejen nedsatte varer og kan ikke anvendes i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Tilbud og kampagner on August 12th, 2020 by signejorgensen


Sådan vil pet-pourri gavne din kanin

Omlets nye urte pet-pourri er den perfekte måde at forkæle dine kæledyrskaniner på. Den omhyggeligt udvalgte blanding af urter og blomster får buret til at dufte dejligt og friskt, når den blandes i strøelsen eller høet.

Kaniner er kendte for at tygge i alt, hvad de kommer i nærheden af, så alle ingredienser er fuldstændig sikre i moderate doser. Faktisk er de alle næringsrige, smager dejligt og menes at have medicinske egenskaber, der kan understøtte din kanins hud, knogler, immunforsvar, åndedræts- og fordøjelsesorganer.

Her er en liste over ingredienserne i Omlets pet-pourri med en kort introduktion til, hvorfor de kan være til gavn for din kanin!

Der er ingen data, der viser, i hvilken grad disse ingredienser kan være gavnlige for kaniner, og heller ikke at de vil være effektive for alle individer. Hvis du tror, at din kanin ikke har det godt, skal du straks kontakte din dyrlæge for at få hjælp og råd.


Brændenælde – denne grønne plante er en af de rigeste kilder til klorofyl, der findes, og har et højt indhold af jern, natrium og klor. Udover at afskrække indvoldsorm, kan brændenælde også forhindre mange smitsomme sygdomme, og det siges at være nyttigt, hvis din kanin kæmper med eksem eller gigt.

Ringblomst – Ringblomst kan være godt til sår, blå mærker og andre hudproblemer. Det lindrer også dårlig mave hos kaniner.

Hibiscusblomst – Indeholder store mængder antioxidanter og er en fantastisk kilde til C-vitamin, noget kaniner har brug for dagligt. Det har vist sig at hjælpe med at forhindre blæreinfektioner såvel som forstoppelse.

Mælkebøtteblad – Dette ukrudt er en rigtig superfood til kaniner! Det siges, at det hjælper med åndedrætsproblemer og blæreinfektioner, er antiinflammatorisk og kan stoppe diarré. Det anbefales også at give mælkebøtte til en hunkanin lige efter at hun har fået et kuld unger, da det stimulerer mælkestrømmen.

Kamilleblomst – Kamille er god til en nervøs kanin, da den antages for at have en beroligende effekt, og kan også være med til at lindre smerter. Det er også godt som en infusion med vand til at vaske øjne der løber i vand.

Tørret gulerod – Gulerødder indeholder mange fibre, kalcium og A-vitamin og vil være en dejlig godbid for dit kæledyr.

Persille – Udover at være sprød og lækker, beriger persille blodet og hjælper med at behandle urinproblemer. Det har antiinflammatoriske egenskaber for blæren og nyrerne og kan hjælpe med at øge fertiliteten.

Pebermynte – Det siges, at mynte er god mod forkølelse og øjenbetændelse, og kan have en afslappende effekt på fordøjelsessystemet, hvilket er nyttigt i forhold til forstoppelse.

Basilikum – Nogle mener, at denne urt har kræftforebyggende egenskaber, og den menes desuden at være god til problemer med led og muskler.

Fennikelfrø – Fennikel bruges til at øge mælkeproduktionen til unger, og menes at hjælpe med at berolige en oppustet mave.


 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner on August 11th, 2020 by signejorgensen


Sådan holder du din hund kølig i sommervarmen

Ligesom mennesker, varierer hundes meninger om varmt vejr. Nogle er helt vilde med solen og vil benytte enhver lejlighed til at finde en solrig plet at lægge sig, mens andre foretrækker at blive i skyggen med en skål koldt vand og længes efter efteråret. Visse hunde er mere tilbøjelige til at kæmpe med varmen, blandt andet racer med fladtrykt snude, hunde med tyk pels, kæmpestore hunde, overvægtige hunde og hunde med underliggende helbredsproblemer. Så hvis din vovse er i en højrisikogruppe, er det ekstra vigtigt at sørge for, at den har det køligt nok. Her er nogle måder du kan hjælpe din hund med at klare varmen på:

1. Tilpas dens motion

Når det er virkelig varmt udenfor, er det bedst at holde sig indenfor i løbet af dagens varmeste timer. Din hund har stadig brug for motion, men gå evt. ture tidligt om morgenen eller sent på aftenen, når det er køligere.

Det er også værd at prøve at gå så meget i skyggen som muligt, for at undgå varme fortove og fliser, samt forhindre din hund i at løbe for meget mens den er ude på gåturen, måske ved at holde den i kortere snor.

2. Hold den hydreret

Sørg for at din hund altid har adgang til rent, koldt vand, helst i alle rum i huset. Hvis I skal ud, så medbring en flaske vand og en sammenklappelig skål. 

Hvis du er bekymret for, at din hund ikke drikker nok vand, kan du prøve at fodre den med noget, der har et højt indhold af vand og en kølende effekt. Frosset frugt og grønt er fantastisk, men du kan også komme kogt kylling i en blender med nogle bananer eller forskellige bær og fryse blandingen i isterningebakker. 

3. Husk pelsplejen

Dette er ekstra vigtigt for racer med tyk pels, da de især kæmper med varmen, men de fleste hunde drager fordel af ekstra pelspleje om sommeren. For nogle vil regelmæssig børstning for at slippe af med døde hår være nok, mens andre er nødt til at få pelsen klippet rigtigt til sommeren. 

Bliv ikke fristet til at finde trimmeren frem og gøre din hund helt kronraget; den pludselige mangel på isolering kan chokere hunden, ødelægge kvaliteten af dens pels og få den til at føle sig meget selvbevidst! Tag den med til hundefrisøren og spørg, hvad de anbefaler til din hunds pelstype. 

4. Tag en dukkert

De fleste hunde vil sætte stor pris på at have vand i nærheden, så de kan køle sig ned. Du kan sætte et lavvandet bassin op i et skygget område af haven, tænde sprinklerne og se din hund løbe gennem strålerne eller bare lade den lege med haveslangen.

Hvis du bor tæt på havet eller en anden form for vand, og din hund er vant til at svømme, kan du tage den med derhen for at sænke dens kropstemperatur om aftenen. Husk at svømning kan være en hård øvelse, så kald hunden op igen når du mener, at den har kølet nok af.

5. Køl ned indenfor

Når det er for varmt til at være ude, vil din hund sandsynligvis tilbringe det meste af sin tid indendørs, så det er vigtigt at prøve at holde dit hus så køligt som muligt. Det kan være en god idé at åbne vinduer på forskellige sider af huset for at skabe træk eller finde andre måder at lade kølig luft cirkulere på. Ved at trække gardiner eller persienner for kan du også forhindre solen i at varme soveværelser op i løbet af dagen. 

6. Undgå bilen

Prøv så vidt muligt at undgå at tage din hund med i bilen, når det er varmt. Vi ved alle, at man aldrig må efterlade en hund i en bil i varmt vejr, lige gyldigt om bilen så er parkeret i skyggen med vinduerne rullet ned, og det kun er i et par minutter. En stillestående bil bliver meget hurtigt meget varm, og den kan dræbe din hund.

Hvis du kan vælge ikke at tage bilen på meget varme dage, så prøv at undgå det. Især hvis din hund ikke er nogen stor fan af bilen til at starte med. 

7. Anskaf dig en kølemåtte

På en varm dag vil din hund elske at slappe af på noget der køler. Omlets kølemåtte kræver hverken køling eller elektricitet, men fungerer ved at absorbere varme fra din hunds krop og samtidig køle din vovse ned. Memoryskum-måtten er sammenfoldelig og superbehagelig, så du kan tage den med dig hvor som helst om sommeren for at være sikker på, at din hund altid har et sted at hvile sig, som desuden minimerer risikoen for hedeslag.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on August 10th, 2020 by signejorgensen