Omlet bloggen Category Archives: Hunde

9 ting mennesker gør, der irriterer vores hunde


Foto: Matthew Foulds / Unsplash

1. Vi snakker for meget

Hunde kan ikke dansk, og de forstår ikke syntaks og grammatik, uanset hvor meget du forsøger at lære dem det. Som du måske kan forestille dig, er det ekstremt frustrerende, når et menneske råber uforståelige lyde ad dig.

Hunde kan godt lide at lære talte kommandoer og forbinde dem til handlinger, men vil ikke være i stand til at forstå noget længere end en kort sætning, og vil blive meget forvirrede, hvis du begynder at bruge nye måder til at bede dem om at gøre noget på. Hvis du har lært din hund kommandoen “Slip” for at få den til at give dig en pind eller et legetøj, så vil “Lad værre” eller “Drop den” eller “Giv mig den, dit fjollehoved!” ikke være til megen nytte.

2. Vi lukker andre mennesker ind på vores territorie

Mennesker synes, det er normalt at besøge andre mennesker og lade individer udenfor flokken komme ind på dit og din hunds territorium. Dette vil irritere nogle hunde enormt og kan faktisk få dem til at blive virkelig stressede. Så bliv ikke overrasket, hvis de behandler besøgende med mistanke. 

Hvis du gerne vil invitere andre hunde ind i dit hus, kan det være en god ide at lade hundene mødes på en gåtur på forhånd, på neutral grund. De fleste hunde vil have det helt fine med at dele deres plads, men det er altid bedst at minimere risikoen for argumenter.

3. Vi stirrer på dem

Vi synes, at øjenkontakt er noget smukt, der er nødvendigt for at lære hinanden at kende, og med både vores egne hunde og nye, vi møder for første gang, har vi en tendens til at se ind i deres øjne, når vi siger hej. De fleste hunde sætter ikke pris på dette. Selvom elskende blikke mellem dig og din vovse ofte accepteres, kan det at være meget stressende for en hund at blive stirret ned af en fremmed. De ser den fokuserede stirren som en udfordring og kan betragte dig som en trussel, så prøv at undgå øjenkontakt med hunde, du ikke kender.

4. Vi krammer dem

Dette er et lidt omstridt emne, men mange mennesker mener, at selvom hunde accepterer vores knus, så kan de faktisk ikke lide dem. Det afhænger af hunden, men nogle føler sig meget nervøse og stressede, når vi griber ind i deres personlige rum, og at placere dine arme rundt om en fremmed hunds hals kan ses som en trussel. 

De fleste hunde kan godt lide at kæle og næsten alle elsker at blive kløet, så hvis du vil være på den sikre side, kan du vise din kærlighed ved at klø din hund på maven og dele din sofa snarere end at begrænse din vovse med dine underlige menneskelige arme. 

5. Vi lader dem ikke snuse på gåture

For hunde handler gåture ikke kun om motion. Mens vi mennesker kan finde på at stoppe for at nyde den smukke natur, udforsker hunde verden meget mindre visuelt og foretrækker at snuse rundt efter interessante lugte. Dette giver dem også masser af mental stimulering, der vil udmatte dem lige så meget som gåturen i sig selv, så prøv at være tålmodig med din hund og lad den stoppe, snuse og markere så meget som den vil på en tur.

6. Vi ændrer vores form og lugt

Hunde skifter pels nogenlunde en gang om året, mens mennesker skifter tøj hver dag, bruger forskellige håndsæber, sprøjter sig selv med parfume og bruger rengøringsprodukter i deres hjem. Hunde får måske lære at forstå denne usædvanlige adfærd efter et stykke tid, men de vil bestemt ikke se pointen, da de sandsynligvis foretrækker det, hvis vi aldrig vaskede os og bare gik rundt i det samme tøj hele tiden.

7. Vi er uforudsigelige

Hunde bliver meget forvirrede over uforudsigelighed. De forstår ikke “bare denne ene gang” eller “kun når mor er på arbejdsrejse”, men vil bestemt foretrække for eksempel aldrig at måtte komme op i sengen i stedet for konstant at skulle prøve at fortolke dine forskellige signaler.

8. Vi lader dem være alene

For hunde, nogle af de stærkeste flokdyr, virker det fuldstændig meningsløst og dumt at forlade flokken. Derfor kan de blive forvirrede og irriterede, når vi efterlader dem alene hjemme for at gå på arbejde eller i biografen.

Træn din hund til at være alene fra en tidlig alder for at undgå dårlig separationsangst, og prøv aldrig at lade en voksen hund være alene mere end fire timer om dagen.

9. Vi bliver frustrerede, når de bare er hunde

For hunde er snusen, gøen, graven og søgen efter rester alt sammen naturlig adfærd, og de kan blive meget irriterede, hvis du bliver sur på dem for at gøre de ting, der forekommer naturlige for dem. Dette betyder ikke, at de skal have lov til at gøre nøjagtigt, som de vil hele tiden. Prøv at omdirigere og tilskynde til ønsket adfærd, men det er også værd at huske på, at hunde er hunde, og det er en del af grunden til, at vi elsker dem så meget.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Sådan holder du din hund kølig i sommervarmen

Ligesom mennesker, varierer hundes meninger om varmt vejr. Nogle er helt vilde med solen og vil benytte enhver lejlighed til at finde en solrig plet at lægge sig, mens andre foretrækker at blive i skyggen med en skål koldt vand og længes efter efteråret. Visse hunde er mere tilbøjelige til at kæmpe med varmen, blandt andet racer med fladtrykt snude, hunde med tyk pels, kæmpestore hunde, overvægtige hunde og hunde med underliggende helbredsproblemer. Så hvis din vovse er i en højrisikogruppe, er det ekstra vigtigt at sørge for, at den har det køligt nok. Her er nogle måder du kan hjælpe din hund med at klare varmen på:

1. Tilpas dens motion

Når det er virkelig varmt udenfor, er det bedst at holde sig indenfor i løbet af dagens varmeste timer. Din hund har stadig brug for motion, men gå evt. ture tidligt om morgenen eller sent på aftenen, når det er køligere.

Det er også værd at prøve at gå så meget i skyggen som muligt, for at undgå varme fortove og fliser, samt forhindre din hund i at løbe for meget mens den er ude på gåturen, måske ved at holde den i kortere snor.

2. Hold den hydreret

Sørg for at din hund altid har adgang til rent, koldt vand, helst i alle rum i huset. Hvis I skal ud, så medbring en flaske vand og en sammenklappelig skål. 

Hvis du er bekymret for, at din hund ikke drikker nok vand, kan du prøve at fodre den med noget, der har et højt indhold af vand og en kølende effekt. Frosset frugt og grønt er fantastisk, men du kan også komme kogt kylling i en blender med nogle bananer eller forskellige bær og fryse blandingen i isterningebakker. 

3. Husk pelsplejen

Dette er ekstra vigtigt for racer med tyk pels, da de især kæmper med varmen, men de fleste hunde drager fordel af ekstra pelspleje om sommeren. For nogle vil regelmæssig børstning for at slippe af med døde hår være nok, mens andre er nødt til at få pelsen klippet rigtigt til sommeren. 

Bliv ikke fristet til at finde trimmeren frem og gøre din hund helt kronraget; den pludselige mangel på isolering kan chokere hunden, ødelægge kvaliteten af dens pels og få den til at føle sig meget selvbevidst! Tag den med til hundefrisøren og spørg, hvad de anbefaler til din hunds pelstype. 

4. Tag en dukkert

De fleste hunde vil sætte stor pris på at have vand i nærheden, så de kan køle sig ned. Du kan sætte et lavvandet bassin op i et skygget område af haven, tænde sprinklerne og se din hund løbe gennem strålerne eller bare lade den lege med haveslangen.

Hvis du bor tæt på havet eller en anden form for vand, og din hund er vant til at svømme, kan du tage den med derhen for at sænke dens kropstemperatur om aftenen. Husk at svømning kan være en hård øvelse, så kald hunden op igen når du mener, at den har kølet nok af.

5. Køl ned indenfor

Når det er for varmt til at være ude, vil din hund sandsynligvis tilbringe det meste af sin tid indendørs, så det er vigtigt at prøve at holde dit hus så køligt som muligt. Det kan være en god idé at åbne vinduer på forskellige sider af huset for at skabe træk eller finde andre måder at lade kølig luft cirkulere på. Ved at trække gardiner eller persienner for kan du også forhindre solen i at varme soveværelser op i løbet af dagen. 

6. Undgå bilen

Prøv så vidt muligt at undgå at tage din hund med i bilen, når det er varmt. Vi ved alle, at man aldrig må efterlade en hund i en bil i varmt vejr, lige gyldigt om bilen så er parkeret i skyggen med vinduerne rullet ned, og det kun er i et par minutter. En stillestående bil bliver meget hurtigt meget varm, og den kan dræbe din hund.

Hvis du kan vælge ikke at tage bilen på meget varme dage, så prøv at undgå det. Især hvis din hund ikke er nogen stor fan af bilen til at starte med. 

7. Anskaf dig en kølemåtte

På en varm dag vil din hund elske at slappe af på noget der køler. Omlets kølemåtte kræver hverken køling eller elektricitet, men fungerer ved at absorbere varme fra din hunds krop og samtidig køle din vovse ned. Memoryskum-måtten er sammenfoldelig og superbehagelig, så du kan tage den med dig hvor som helst om sommeren for at være sikker på, at din hund altid har et sted at hvile sig, som desuden minimerer risikoen for hedeslag.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


De bedste hunderacer når man skal have hund for første gang

Afghansk hund liggende på grå Omlet Topology hundeseng med quiltet topmadras

Når man skal vælge en hund – især hvis det er ens første – er nøglen at finde en race, der passer godt til ens livsstil. Ligesom os mennesker, vil nogle hunde med glæde tilbringe det meste af deres tid på at slappe af indendørs, mens andre gerne vil løbe en halvmaraton hver dag.

Så tænk over din livsstil og find derefter den hund, der matcher. Her er nogle nyttige livsstils- og hunderacekombinationer, der kan hjælpe dig med at indsnævre feltet.

Hunde til sofaelskere

Selvom man er en sofakartoffel om aftenen, betyder det ikke nødvendigvis, at man er doven – det betyder sandsynligvis, at man har haft en travl dag på arbejdet og har brug for at slappe af. Masser af hunderacer passer godt til denne ‘sofahund’ livsstil, herunder:

  • Gravhund – disse elskelige små hunde kan faktisk skade deres rygsøjler, hvis de bliver tvunget til at motionere for meget. De har dog stadig brug for en morgen gåtur!
  • Greyhound – denne overrasker folk, der ikke kender racen godt. ”Greyhounds?”, siger de, ”det eneste, den har lyst til, er vel at jage harer i et halsbrækkende tempo dagen lang?” Jo altså, de kan løbe hurtigt; men deres foretrukne livsstil er faktisk lange, dovne dage med et par korte løbeture i parken.
  • Fransk Bulldog – de vil være hyperaktive i 20 minutter på en gåtur, og så bliver de udkørte. Deres mangel på udholdenhed gør dem perfekte for enhver, der mangler tid til lange gåture hver dag.

De populære skødehunderacer falder også ind under denne kategori, inklusive Chihuahua, Mops, Cavalier King Charles Spaniel, Pekingeser, Shih Tzu og Yorkshireterrier.

Hunde til en travl udendørs livsstil

Hvis du ofte er ude at gå eller løbe, er der masser af hunderacer med høj udholdenhed, der bare vil elske at følge med dig hvert skridt på vejen.

  • Dalmatiner – disse elskelige hunde vil finde 101 grunde til at løbe og lege hele dagen lang. Uanset hvad du laver udendørs, vil de være med dig hvert skridt på vejen.
  • Border Collie – muligvis hunden med den mest travle arbejdsmoral. Den vil med glæde være hyperaktiv fra solopgang til solnedgang. Hvis der ikke er noget arbejde på dagsordenen, finder den det selv. Det boldspil er ikke kun en leg, det er et job, og Border Collien vil sørge for, at det bliver gjort ordentligt – hele dagen lang, om nødvendigt!
  • Husky – en race, der blev udviklet til at trække tunge slæder over hundredvis af kilometer, vil ikke være tilfreds med andet end en travl livsstil. Disse hunde har brug for masser af motion – så mange kilometer om dagen, som du kan give dem. Ikke for sarte sjæle!

Mange andre større racer passer til aktiv livsstil, herunder Schæferhunde, Pointer, Boxer og Labrador retriever. Nogle mindre hunde er også fyldt med energi, og for eksempel Boston Terrier og Jack Russell-terrier vil være i stand til at følge med dig, uanset hvor lang turen hjem bliver.

Børneleg – De bedste hunde for børn

Selvom børn ikke bør have det fulde ansvar for en kæledyrshund, er der masser af racer, som er meget børnevenlige.

  • Labrador retriever og Golden retriever – dette er nok de mest perfekte familiehunde. Retrievere er blide og kærlige og behandler børn med en blanding af respekt og forældrepleje. De er utroligt bløde og godhjertede.
  • Irsk (eller rød) setter – denne race virker til at være udviklet til at lege med børn, da den er legende, men blide. Børn danner ofte meget stærke bånd med denne vidunderlige smukke hund.
  • Old English Sheepdog – disse hunde ved ikke noget bedre end at slappe af med børnene. De er nogle blide kæmper.

Der er mange flere hunde i denne kategori. Newfoundlænderen, for eksempel, er endnu mere gigantisk end en Old English Sheepdog, og lige så blid. Boxere og Beagles er også gode sammen med børn – så længe de er veltrænede fra en tidlig alder.

Golden Retriever og dreng med Omlet Fido Studio hundebur

Hunde til folk, der er allergiske overfor hunde!

Fortvivl ikke! Din kæledyrsinducerede nysen og astma betyder ikke, at du aldrig kan blive hundeejer. Dét, du er allergisk overfor, er et protein, der findes på dyrenes hud og/eller fældet pels. Selvom ingen race er officielt allergivenlig, er følgende de mest almindelige racer hos familier, hvor allergi er et problem:

  • Puddel (både i fuld størrelse og Toy)
  • Schnauzer
  • Basenji
  • Bichon frisé
  • Samojedhund
  • Shih Tzu

Dette er ikke nogen præcis videnskab, og nogle mennesker er bestemt mere “allergiske” end andre. Mange mennesker, der nyser og hiver efter vejret i nærheden af de fleste hunde, virker til at have det fint med Yorkshireterrier og Westies, selvom disse begge har længere hår end gennemsnittet. Samtidig kan den korthårede Boxer forårsage stærke allergiske reaktioner hos mange allergikere.

Nøglen her er at tilbringe noget tid sammen med racen, inden man tager beslutningen om at bringe en med hjem.

Der findes mange hunderacer derude, med mange forskellige personligheder og krav. At matche disse træk til din egen livsstil og omstændigheder er den sikre vej til at finde det perfekte kæledyr.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Hunde og svømmebassiner

Selvom det er sandt, at de fleste hunde kan svømme, så er det ikke nødvendigvis noget de alle sammen nyder. For nogle hundes handler svømning kun om at komme i land så hurtigt som muligt, mens andre er rigtige vandhunde.

For nogle racer er navnet altsigende. Den irske vandspaniel og den portugisiske vandhund elsker for eksempel at springe i vandet, ligesom pudler, Newfoundlands, Setters, Retrievers og mange flere. Nogle hunde er dog simpelthen ikke bygget til svømning. Gravhunde, med deres korte ben, og Mops og engelske bulldogs, med deres korte halse og dårlige åndedræt, har det svært i vand.

Når hunden konfronteres med søer og åer på en gåtur, vil hunden selv bestemme, om den har lyst til en hurtig dukkert. Med en pool i haven er du dog nødt til at være opmærksom på forskellige sikkerheds- og hygiejnehensyn, fordi dit kæledyr før eller siden vil havne i vandet.

At mestre hundesvømningen

Hvis der er tale om et offentligt svømmebassin, er hunde simpelthen ikke tilladt, så sikkerhedsspørgsmål opstår slet ikke. Svømmebassiner i folks haver bliver dog lige så meget en del af hundens legeplads som menneskernes. Regel nr. 1 for pool-ejere – eller for hundeejere, der besøger venner med en hundevenlig pool – er at sikre, at din hund er sikker i vandet.

En svag svømmer vil meget hurtigt blive træt og kan hurtigt komme i problemer, hvis der ikke holdes øje med den. Det er derfor vigtigt at lære din hund at svømme i sikkerhed. Det vil normalt fungere fint at bruge din sædvanlige “kom!” eller “plads!” kommando. For mindre hunde, eller hvis poolen er højkantet, skal der monteres en rampe ved kanten, så hunden kan klatre op. Hvis poolen har trin, skal du sørge for, at hunden ved, hvor de er. Hvis poolen er stor, skal du få din hund til at springe i fra forskellige punkter og lede den til udgangen hver gang for at sikre dig, at den har et klart mentalt kort over, hvordan man kommer ud.

En anden populær mulighed er en redningsvest til hunde, som giver dit kæledyr mulighed for at svømme, mens det forhindrer, at den synker hurtigt, hvis noget går galt. Hvis hunden altid er under opsyn, burde sådan én ikke rigtig være nødvendig; men hvis du har en travl eftermiddag, har du måske ikke hele tiden øjne på din hund, i så fald er en hunderedningsvest fantastisk til at give dig sindsro.

Nogle hunde bliver helt vilde med oppustelige badedyr osv. (helst nogle som er specielt lavet til hunde og ikke kan punkteres af deres kløer). De kan bruge dem til at tage en pause fra at svømme eller blot ligge på dem ligesom mennesker på en liggestol.

Hvis en hund kommer i alvorlige vanskeligheder og har brug for at blive reddet, kan det redde kæledyrets liv, at man kan finde ud af at administrere hjertelungeredning. Der findes videoer på internettet, der viser hvordan, eller du kan spørge din dyrlæge om råd.

Drik ikke vandet

Hunde kan hurtigt blive overophedet, hvis solen bager, og de kan naturligvis finde på at søge hen til vandet for at køle ned. Svømning er dog et varmt foretagende, og det er langt bedre for dit kæledyr at køle ned i skyggen med lidt frisk vand at drikke.

Og det er en anden fare – en varm, tørstig hund i en pool vil gøre det, der forekommer helt naturligt og drikke noget af vandet i poolen. Hvis den drikker for meget klorvand, kan den blive syg. Ved at sætte en skål med frisk vand frem et køligt sted i skyggen, kan du forhindrer, at den drikker fra poolen.

Ligesom mennesker har en hund, der har tilbragt tid i poolen, brug for at blive skyllet af for at fjerne det potentielt irriterende klor og andre kemikalier fra dens pels, øjne og hud.

Din hund elsker poolen, men elsker poolen din hund?

Der er tre store problemer for en pool, der anvendes af hunde: bakterier, hår og slid.

Bakterien er forbundet med afføring og urin. Hunden behøver faktisk ikke at gøre noget i poolen for at disse forurenende bakterier frigives i vandet. Så længe din pool er korrekt vedligeholdt og kemisk behandlet dræbes bakterierne dog, så dette bør ikke være et problem.

Hårfaktoren er et større problem. Hundehår opbygges overraskende hurtigt i poolfilteret, hvis dit kæledyr fælder meget. En god børstning inden svømning vil hjælpe, men du bliver stadig nødt til at rengøre filteret og andre poolmaskiner oftere end du ville have gjort, hvis poolen kun var til mennesker.

Slid er et problem med hensyn til vandhunde på grund af deres kløer. De vil famle ved kanterne på poolen og på bunden af et lavt område. En pool med vægge gips, småsten eller fliser kan modstå deres kradsen, mens plast eller vinyl pools kan begynde at lække. Du må også huske på, at hundekløer og børn, der svømmer i den samme pool, også kan lede til problemer.

Følg disse enkle retningslinjer og forholdsregler, så både hunde og ejere kan nyde svømmebassinet. Men prøv aldrig på at tvinge noget frem – nogle hunde elsker bare alt vand, mens andre foretrækker at holde deres fødder på land.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


20 tegn på at du forkæler din hund

Brun hund svøbt i Omlets superbløde luksus hundetæppe

Der er mange måder at vise din hund hvor meget, du elsker den på. Hvad enten det er hjemmelavede hundekiks, nyt legetøj eller en meget lang henteleg der gør, at du kommer for sent på arbejde. Men forkæler du den egentlig? Sikkert. Gør det noget? Sikkert ikke.

Her er 20 tegn, der vil tyde på, at du forkæler din firbenede ven.

1.

Der er ingenting i slikskabet udover hundekiks. Det er godt, da det betyder, at du ikke giver dem alle godbidderne på én gang. Men det er ikke så godt, hvis du selv havde set frem til noget sødt…

2.

I er taget en tur i den lokale dyrebutik, og du lader den ’vælge’ de legesager og tyggelegesager den vil have. Din kurv er allerede helt fyldt op!

3.

Du køber en større, bedre sprinkler til haven bare fordi din hund synes den gamle var så underholdende. Græsset har faktisk ikke behov for ekstra vand lige i øjeblikket, men din hund har!

4.

Du køber et nyt pibelegetøj til at lege trækkeleg med, selvom de gamle stadig er i fin stand. Det er trods alt første gang din hund har haft et legetøj, der er formet som en hummer…

5.

Du glæder dig lige så meget til din hunds dag i hundespa næste uge, som du gør til dit romantiske ophold på spahotel weekenden efter.

6.

Dine poser med hundekiks har sundere ingredienser end dine egne snacks – alt sammen økologisk, fra bæredygtige kilder og fyldt med vitaminer og mineraler.

7.

Din eftermiddag, som var beregnet til hjemmerenovering, er i stedet blevet tilbragt med at klø hunden på maven, lege med pinde og bolde og en lang, afslappet gåtur i parken for at hilse på ænderne.

8.

Fryseren er fyldt med lækre frosne hundegodbidder, men ingen ispinde til dig og børnene.

9.

Du har tilbragt to timer med bagning i køkkenet. Resultatet? Flere plader med hundekiks til din bedste ven og alle dens hundevenner i nabolaget.

10.

Du sidder på den ikke-så-behagelige stol, fordi din hund har puttet sig på den mere behagelige.

11.

Du er ikke specielt interesseret i det program i fjernsynet, men du skifter alligevel ikke kanal, for det er jo din hunds yndlingsprogram.

12.

Du har købt legesager og hundekiks til din hunds fødselsdag eller dens julekalender – og gemt dem på bagerste hylde for at holde dem hemmelige indtil den store dag.

13.

Du ringer hjem fra en forretningsrejse, og dit første spørgsmål er, ”hvordan har hunden det?”

14.

Du er ekspert i hundemassage og essentielle olier til hunde, men du ved ikke meget om massage og essentielle olier til mennesker.

15.

Du giver din hund dens aftensmad lidt tidligere end normalt, så I kan sætte jer ned sammen og se den nye Scoobie Doo eller Lassie film senere.

16.

Din hunds årlige frisørregning er større end din egen.

17.

Du har en liste over alle de lokale hundevenlige restauranter i dit nabolag, og du laver én for hvert nyt sted du besøger sammen med din hund.

18.

Din hunds ‘værelse’ under trappen blev planlagt og dekoreret med større omhu end din stue.

19.

Du beslutter dig for ikke at brokke dig til din hund over din dårlige dag. Du vil ikke have, at den skal bekymre sig.

20.

Du er taget en tur til stranden med din hund igen. Du havde egentlig ikke tænkt dig at komme igen så snart, men hunden insisterede…

Så længe det ikke involverer overdreven fodring, overdreven pylren eller overdreven motion, så er der mange måder at forkæle sin hund på. Og det gode ved det er, at din hund bare vil føle sig elsket.

Gravhund ligger på Omlets Topology hundeseng med topmadras i lammeskind

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Vores udvalgte yndlingsgodbidder

Lige nu får du 100kr. i rabat når du køber godbidder til dine elskede kæledyr for 350kr. eller derover! Du skal blot bruge rabatkoden TAKE100 ved kassen. Herunder har vi udvalgt nogle fantastiske godbidder, som vi er sikre på, at dine kæledyr vil elske, men der er mange flere at vælge imellem på vores hjemmeside!

HØNS

Naturals jordbærhjerter hønsegodbidder

Vis dine høns hvor meget du holder af dem ved at give dem dine (jordbær) hjerter! Disse hårde bagte småkager er tilberedt med kærlighed og 100% naturlige ingredienser, drysset med lækre jordbærstykker og vil fornøje selv de mest kræsne høns.

Nature’s Grub frugt og bær blanding

Dette er et komplementærfoder til høns og havefugle. Det består af en blanding af kerner, tilberedte korn, bær og tørret frugt, og er en lækker og nærende godbid til høns.

Omlet økologisk blandet korn

Høns er ellevilde med korn, og det er et fremragende foder til sultne høns som en eftermiddags snack. Desuden vil det give deres æggeblommer en dejlig dyb farve!


KATTE OG HUNDE

Luksus Pawsecco Pethouse rosévin

Lad kæledyr tage del i festlighederne denne Valentinsdag med en lækker Pawsecco rosévin til katte og hunde. Denne alkoholfri blanding af hyldeblomst og nælde er rig på vitaminer og mineraler, samtidig med at den er en super velsmagende forkælelse til weekenden!

Leaps & Bounds Woof barer

Leaps & Bounds hundechokolade er et sikkert alternativ til rigtig chokolade, som hunde vil elske. Det er perfekt at bruge hunde chokoladen som en belønning i hundetræningen, eller hvis du bare synes, at din hund har fortjent en smule forkælelse en gang imellem!

Natural Eats kattegodbidder

Disse kattegodbidder er en uimodståeligt velsmagende godbid til kæledyr, lavet udelukkende med naturlige ingredienser. De er glutenfri, fedtfattige og fremstillet af rigtig kød!


KANINER OG GNAVERE

Naturals festlig kage

Denne kage er hverken tilsat mejeriprodukter eller sukker, men udelukkende naturlige ingredienser. Kagens ydre sider og låg består af spiselige cellulosefibre og er beklædt med lækker gulerod og kokosnød, og dekoreret med urte- og grøntsagskugler samt blomsterblade. Fyldet består af en vidunderlig kryddderurte-salatblanding, som dit kæledyr vil elske.

Beaphar Crunch Sticks til små dyr

Disse knasende sprøde tyggestænger fra Beaphar er formuleret med naturlige ingredienser og tilsat vitaminer, så dit kæledyr ikke bare får en lækker godbid, men også en masse ekstra sundhedsmæssige fordele i hver en bid. Stængerne indeholder korn, frø og grøntsager af høj kvalitet og er tredobbelt bagt for at sikre ekstra hårdhed, som er vigtigt for dyrenes tænder.

Høstkrans til gnavere

Hamstere og ørkenrotter vil elske at gnave i denne høstkrans. Kransen er en naturlig og rigtig lækker godbid til små gnavere og indeholder frø, nødder, korn og honning. Kransen er komplementært foder, og bør kun gives til dyrene som et supplement til deres almindelige kost.


Vilkår og betingelser
Få 100kr. i rabat når du køber godbidder for min. 350kr. fra d. 2/7/20 til og med d. 7/7/20. Brug rabatkoden TAKE100 ved kassen. Tilbuddet gælder godbidder til alle kæledyr. Tilbuddet gælder ikke dyrefoder og poser med godbidder på over 2kg. Tilbuddet gælder ej heller legesager eller andet tilbehør. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Rabatten dækker ikke leveringsudgifter eller i forvejen nedsatte produkter og kan ikke kombineres med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hamstere


7 grunde til at din hund har brug for en sovesofa

1. Holder din hund fri af træk

Du vil blive overrasket over, hvor meget træk et hus kan have, hvis du befinder dig lav ved jorden og har din seng placeret direkte på gulvet. Hundes søvn påvirkes af kold luft fra åbne døre og dårligt isolerede vinduer, og vi ved alle, hvor vigtig søvn er! Ved at hæve din hunds seng op over jorden holder du den samtidig væk fra det kolde gulv og minimerer træk lige hen over sengen.

2. Let at komme ind og ud af

Mange ældre hunde kæmper med smertefulde led, der gør det vanskeligt for dem at bevæge sig lodret, uanset om dette er at hoppe et trin op ad trappen eller at komme ud af en lav seng. Ved at hæve sengen lidt op fra gulvet kan din hund bogstaveligt talt gå lige ind og ud, når den vil, og dermed minimere belastningen på leddene. Dette gør det meget mindre smertefuldt for ældre hunde at lægge og rejse sig, og forebygger mod fremtidige problemer for yngre hunde.

3. Forbedret luftcirkulering

Med en hævet sovesofa kan luft cirkulere frit på alle sider af hundesengen. Denne luftstrøm holder også sengen mere hygiejnisk og forhindrer skimmel i at samle sig på fugtige områder. Det er desuden super let at tørre overfladerne på Fido sofarammen rene med en fugtig klud og et dyrevenligt desinfektionsmiddel, hvis det er nødvendigt. Luftstrømmen hjælper også din hund med at forblive kølig om sommeren og holde sig varm om vinteren.

4. Forbedret søvnkvalitet

Sovesofaer reducerer mængden af skidt og snavs, der kommer ind i og rundt omkring din hunds seng. Snavs og støv kan irritere dit kæledyr og gøre sengen mindre behagelig, hvilket resulterer i dårligere søvnkvalitet. En hævet seng giver også fast og jævn støtte til din hund, så du kan være sikker på, at den får sin velfortjente skønhedssøvn.

5. Mere plads til alle

Frigør lidt plads på din sofa ved at give din hund dens egen! Selvom kælen i sofaen er en af fordelene ved at være en hundeejer, er der dage, hvor I begge bare gerne vil have jeres egen plads, og du vil ikke have dårlig samvittighed, hvis du ved, at din vovse har sin egen sovesofa at dovne på.

6. Gør det lettere at solbade

Hvis du har en hund, der bare elsker at sove i solen, er det dejligt at være i stand til at flytte sengen ud i haven uden at skulle bekymre sig om fugtigt stof. Sovesofaen kan løftes ud i gårdhaven eller endda på din græsplæne, så din hund får et virkelig behageligt sted at nyde solen.

7. En trone til kongen eller dronningen

En hund, der styrer dit liv om dagen, skal ikke nøjes med et tæppe på gulvet om natten – giv din suveræne hersker den trone, den fortjener!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Forkæl dit kæledyr med dens egen sofa i dag

Reducer træk, skidt og forstyrrelser for at forbedre dit kæledyrs søvn ved at hæve dens seng op over jorden med de stilfulde Fido og Maya sofarammer. Lige nu kan du spare 250kr. på alle sofarammer, så dette er den perfekte mulighed for at forkæle dine kæledyr med deres helt egen sofa!

Vilkår og betingelser
Tilbuddet om 250 kr. rabat på sofarammer gælder fra d. 18/6 til og med d. 23/6 2020. Ingen rabatkode er nødvendig, da priserne allerede er nedsat i butikken. Tilbuddet gælder Fido hundesofa ramme str. Small, Fido hundesofa ramme str. Medium, Maya kattesofa ramme str. Small og Maya kattesofa ramme str. Medium. Tilbuddet gælder ikke hundesenge uden sofaramme. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Rabatten dækker ikke leveringsomkostninger eller i forvejen nedsatte produkter og kan ikke anvendes i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


8 hundes sovestillinger og hvad de betyder

Forskellige hundes sovestillinger og deres betydninger

En hunds sovestilling kan fortælle dig mange ting om dit kæledyr, som du ikke allerede ved. Vores guide til hundes sovestillinger hjælper dig med at identificere, hvordan din hund kan lide at hvile, og hvad det kan indikere.

Hvor meget søvn har hunde brug for om dagen?

Voksne hunde har en tendens til at sove mellem 8-14 timer om dagen, mens hvalpe har brug for 18-20 timer. Med så mange timer brugt i deres hundeseng, vil du sandsynligvis observere mange hunde-sovestillinger, mens dit kæledyr sover! Hvordan dit kæledyr sover, er kun én måde at læse din hunds kropssprog på, og kan hjælpe dig med at være i bedre kontakt med din hund.

8 forskellige hundesovestillinger

Vi har samlet 8 af de mest almindelige sovestillinger for hunde og set på hvad de stillinger kan indikere. Aflæs din hunds sovevaner nu – fra helbredsproblemer, til at vise, de har det rart.

Krøllet sammen som en bold

Stilling: Dette er en almindelig sovestilling for vilde hunde, som er meget mere sårbare end vores forkælede kæledyrshunde. De vitale organer beskyttes, der holdes på kropsvarmen, og hunden kan flytte sig hurtigt, hvis det er nødvendigt.

Hvad det betyder: Hunde, der er på et ukendt sted eller oplever noget, der bekymrer dem, vil ofte sove i denne stilling. For at hjælpe med at lette dit kæledyrs bekymringer på nye steder, kan du tage deres velkendte og behagelige hundebur/kurv med dig som et sikkert sted for dem at tage en lur i. Men hvis din hund foretrækker at rulle sig sammen som en ræv, når den tager en lur, betyder det ikke nødvendigvis, at han eller hun er bekymret eller utilpas. Den kun måske bare godt lide at blive puttet.

Begravet

Stilling: En begravet hunds sovestilling er, når din hund har nusset sig under et tæppe, en pude eller endda en bunke tøj.

Hvad det betyder: Når hunden vælger denne sovestilling, viser det, at dit kæledyr leder efter komfort eller sikkerhed. Hvis du opdager, at din hund søger efter måder at berolige sig selv på, såsom denne sovestilling, kan et trøstende hundetæppe hjælpe med at lette angsten.

Sovende på siden

Stilling:Den mest almindelige sovestilling for hunde er på siden med benene pegende lige ud. Nogle gange vil hunde falde i søvn i en anden stilling, men så snart musklerne slapper af, og hunden begynder at drømme, vil den automatisk rulle om på siden.

What it means: Denne hunds sovestilling eksponerer dens vitale organer. Så en hund, der foretrækker at sove på siden, har det sandsynligvist afslappet og behageligt og føler sig tryg ved sine omgivelser.

Da benene er frie til at bevæge sig i denne sovestilling, er det sandsynligt, at du vil se hundens ben rykke sig og sparke, mens hunden drømmer .

Hvis din hund foretrækker denne position, så sørg for, at dens seng er stor nok til at rumme hele dens krop, inklusive de strakte ben

Superhund

Stilling: I denne hundesovestilling er din hund på maven med alle fire ben strakt ud. Dette er meget almindeligt for hvalpe, der har brug for regelmæssige hvil, men som også vil være klar til at lege på ethvert givet tidspunkt. Dette skyldes, at det er nemt at rejse sig op og gå, når hunden vågner.

Hvad det betyder: Superhund er næsten fuldstændig begrænset til at tage en lur; meget få hunde tilbringer en hel nat i denne hundesøvnstilling. Den er også meget mere almindelig hos mindre hunderacer ligesom terriere og toy-hunde, muligvis fordi deres lemmer er kortere.

På ryggen, med benene i vejret

Stilling: Hvis din hund er kold, vil den krølle sig sammen til en bold. Når den blotter maven og spreder sig ud køler din hund sig ned. At blotte maven, hvor pelsen er meget tyndere, samt at vise svedkirtlerne på poterne er to af din hunds bedste redskaber til at holde sig kølig.

Hvad det betyder: Hvor behageligt det end er, er det dog en meget sårbar sovestilling for hunden. De vitale organer er blotlagte, og det vil tage hunden meget længere tid at rejse sig og flygte i tilfælde af fare, end hvis den havde benene på jorden. Hvis din hund vælger denne stilling, selvom det ikke er varmt, er det sandsynligt, at han eller hun føler sig ekstremt afslappet og godt tilpas.

Løftet hovede

Stilling: Hvis din hund sover i en stilling med løftet hoved, bruger den højst sandsynligt siden af ​​en sofa, dens hundeseng eller måske en pude som støtte.

Hvad det betyder: Hvis dette er en almindelig hundesøvnstilling for dit kæledyr – kan det betyde et tegn på sygdom f.eks vejrtrækningsproblemer. Hold øje med andre symptomer såsom hurtig vejrtrækning, og tag din hund til en dyrlæge, hvis du er bekymret.

Tæt på et menneske eller et andet kæledyr

Stilling: Mange hunde elsker at falde i søvn ved siden af ​​noget andet levende, helst rigtig, rigtig tæt på. Denne adfærd kommer fra deres tid som hvalpe, før de kunne regulere deres egen kropstemperatur og måtte putte sig ind til deres søskende for at holde sig varme.

Hvad det betyder: Selvom voksne hunde ikke har brug for dig (eller katten) som varmekilde, er de kommet til at forbinde at sove ved siden af ​​noget varmt og trække vejret med komfort og tryghed. Du kan være sikker på, at din hund er helt afslappet i dit selskab, hvis han eller hun beslutter sig for at sove lige ved siden af ​​dig.

Løveposition

Stilling: Løvens sovestilling er, når dit kæledyr sover med hovedet hvilende på poterne. Deres bagpoter vil være på den ene side af deres krop.

Denne position svarer til, hvordan mange løvestatuer fremvises.

Hvad det betyder: Når din er i denne soveposition, viser det, at din hund prøver at indhente søvn, men vil være klar til at lege på få sekunder. Hunde har en tendens til ikke at være i en dyb søvn, når de ligger i denne soveposition.

Skjulte betydninger om hvordan din hund sover

Hjælp din hund med at få en god nattesøvn

Det er vigtigt at sikre, at dit kæledyr får en god nattesøvn, for at det skal føle sig bedst muligt tilpas og være klar til at lege eller gå en tur. Når du vælger en hundeseng i den rigtige størrelse til dit kæledyr gør det så behageligt for dem som muligt når de tager en lur. Et tæppe kan også give dem ekstra komfort. Når vejret bliver lidt for varmt, anbefaler vi at give din hund en kølemåtte som kan hjælpe din hund med at få den bedst mulige søvn.

Kæledyrspleje med Omlet

Det er vigtigt at give dit elskede kæledyr alle de ting, det har brug for for at nyde at være hjemme. Vores udvalg af hundelegetøj og godbidder til hunde kan hjælpe dig med at knytte bånd med dit kæledyr, samt hjælpe med at træne unge hvalpe.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Fido Nook vs. Fido Studio – Hvilken er det bedste valg for dig?

Der er mange fordele ved at have et bur til din hvalp eller hund. Det skaber et rum, der er mere end bare en seng på gulvet, et sted som hunden kan trække sig tilbage til, når den bliver træt, et sted som er helt dens eget. Dette er perfekt til de øjeblikke, hvor en lille hvalp føler sig lidt overvældet af travlheden i hjemmet og gerne vil have et øjebliks fred. Et hundebur vil også holde unge hunde sikre, hvis du er nødt til at smutte ud et øjeblik, til et sted hvor hvalpe ikke er tilladt. Derudover fører buret til bedre søvn, det er godt til hvalpetræning og giver hunden mulighed for at være mere uafhængig af sin ejer. Og vigtigst af alt, naturligvis, så elsker de fleste hunde det!

Omlet har to gode løsninger til dem, der leder efter et bur til den hund de allerede har, eller den nye hvalp de venter på: Fido Studio og Fido Nook. Begge findes i to størrelser, der passer til de fleste hunderacer, og med muligheden for et garderobeskab til opbevaring af alle hundens ting. Garderobeskabet kan organiseres yderligere med hylder, kroge og en bøjlestang og monteres med spejl, så din vovse kan sørge for, at tøjet sidder som det skal, inden den forlader huset!

Både Fido Nook og Fido Studio er stilfulde, moderne burløsninger, men hvad er forskellen mellem dem? Her er de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du skal vælge hvilken, der bedst passer til dine behov:

  • Med Studio er buret en fuldstændig integreret del af møblet, mens den kan fjernes på Nook’en. Den lette frigørelsesmekanisme på Fido Nook gør det muligt at låse buret på plads, når du bruger det, og fjerne det, når din hvalp er vokset op.
  • Fido Nook passer ikke alene perfekt ind i dit hjem, men muligheden for at låse op og fjerne buret betyder, at du kan tage det med i bilen og holde din hund i sikkerhed under køreturen, eller hvis du overnatter et andet sted.
  • Både Studio og Nook fås i en stilfuld hvid, der vil se godt ud i enhver indretning. Studio fås desuden også i valnød.
  • På Fido Nook kan du kun åbne døren til buret foran. Hvis du vælger Fido Studio, kan din hund få adgang til buret enten foran eller på siden. Dette er nyttigt, hvis du gerne vil placere Fido Studio i et smalt rum.
  • Hvis du beslutter at fjerne buret fra Nook’en, når din hund er trænet, og du føler, at den ikke længere har brug for det, vil Nook stadig tilbyde et aflukket område til din hunds seng.
  • Uden buret på Fido Nook kan du tilpasse enheden yderligere med disse luksuriøse gardiner. Dette vil skabe en hyggelig barriere mellem hunden og verden udenfor, som vil give den noget ekstra, højt værdsat privatliv.
  • Selvom de to er meget ens, ser de lidt anderledes ud, og måske foretrækker du bare den ene frem for den anden. Det er okay, du behøver ikke at forklare dig selv – vi dømmer ikke!

Uanset om du beslutter dig for at vælge Studio eller Nook, er vi helt sikre på, at din hund vil sætte pris på et sted i hjemmet, der er helt den eget, og at du vil elske udseendet og følelsen af Omlets hundeprodukter såvel som muligheden at gemme alle din hunds ting væk i det integrerede garderobeskab!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


6 hunderacer du muligvis aldrig har hørt om

Azawakh

Azawakh hund

Azawakh stammer fra Saleh-området syd for Sahara, hvor den stadig bruges af nomadefolk til at beskytte flokke af får og geder fra rovdyr og fjender. Den er også tidligere blevet brugt til at jage gazeller og harer i det tørre ørkenlandskab.

Azawakh er en meget mager og stor hund med lange ben, og musklerne og knoglerne er tydeligt synlige gennem den tynde hud.

Det er en loyal familiehund, der danner stærke bånd til sine ejere og skal vænnes til at være alene fra en tidlig alder for at minimere risikoen for separationsangst. Racen skal have mulighed for at løbe frit, så sørg for at de kan gøre det på et sikkert område. Jagtinstinktet kan være stærkt, men de er intelligente og relativt lette at træne, så det er muligt at tage dem på gåture uden snor.

Catahoula Leopard Dog

Catahoula Leopard hund

Catahoula Leopard Dog blev oprindeligt avlet i delstaten Louisiana og blev oprindeligt brugt til at jage stort vildt og senere vildtlevende svin i moserne. Den bruges stadig som en arbejdshund med flere formål, herunder som hyrdehund, da den er kendt for sin smidighed, intelligens og styrke.

Det er en mellemstor hund med en kort pels, der normalt er anerkendt for sine mange varierede pelsfarver, øjenfarver og mønstre. Catahoula Leopard Dogs kan være fremragende kæledyr, så længe de får tilstrækkelig stimulering. Det er også vigtigt at træne og socialisere dem tidligt, da de ellers risikerer at blive territoriale og overdrevent beskyttende.

Kaukasisk ovtcharka

Caucasian Ovcharka hund

Som navnet antyder, stammer denne kæmpe hunderace fra Kaukasus, et område mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor den først blev brugt til besætninger af husdyr.

Det er en ekstremt uafhængig, frygtløs og intelligent hund, der kan blive meget territoriel og beskyttende, så den kræver en erfaren ejer, der kan give den konsekvent håndtering og nøjagtig socialisering gennem hele dens liv. Dette vil modvirke potentiel aggressiv adfærd, primært over for andre hunde.

Kaukasisk ovtcharka kræver masser af både mental og fysisk stimulering. Når den ikke arbejder, vil hunden nyde at sove dagen lang, så det er vigtigt at forhindre den høje risiko for overvægt ved at gå masser af ture og lege sjove lege.

Schipperke

Schipperke hund

Schipperke betyder lille hyrdehund på flamsk, hvor hunderacen først blev set. Den har også en historie som vagthund og rottefangere på de hollandske og belgiske kanalbåde. I dag holdes racen hovedsageligt som kæledyr, men den er stadig en fremragende vagthund, da du vil få svært ved at finde en mere loyal ledsager.

Da Schipperke blev opdrættet til at arbejde, skal racen holdes stimuleret og aktiv for at forhindre destruktiv adfærd, men det er relativt let, da de vil være tilfredse med de fleste ting, så længe de er sammen med deres ejer!

Berger Picard

Berger Picard hund

Berger Picard er let genkendelig takket være de store spidse ører, den bølgede mønstrede pels og den krumme hale. Navnet kommer af racens hjemregion Picardie i Frankrig, og det er en af de ældste franske hyrderacer.

De er ekstremt aktive hunde, der vil være den perfekte ledsager for ejere, der nyder lange løbe- og vandreture, sport og mental stimulering i form af lydighedstræning. Hvis du kun kan give din hund en kort gåtur hver dag, er Berger Picard ikke noget for dig!

Racen blev anerkendt i 1925, men var næsten forsvundet efter verdenskrigene. Ivrige entusiaster genskabte en stærk avlsbestand, men den er stadig sjælden.

Pumi

Pumi hund

Pumi er et resultat af selektiv avl af den anden berømte ungarske fårehund, Puli, og franske og tyske hyrdehunde og terrier. Dette har givet racen dens livlige, intelligente og aktive temperament.

Pumier elsker at arbejde, men også at slappe af med deres familie. Det er en generelt glad race, der vil fungere godt som kæledyr for en aktiv familie, der kan holde hunden travlt optaget om dagen og bade den i kærlighed og kælen på sofaen om aftenen.

Den krøllede pels, normalt grå eller sort, kræver en smule arbejde, men fælder ikke.

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Fantastiske facts om hundehaler

Brun hundehale i græs

? Hovedformålet med halen er kommunikation og at sprede personlige oplysninger i form af feromoner. Hunde har analkirtler lige under halen, som frigiver dufte, der kan opsnuses af andre hunde. Når hunden vifter med halen, spændes musklerne rundt om hundens bagende og presser på kirtlerne og sender masser af information af sted. De viftende bevægelser fra halen kan også hjælpe med at sprede duften yderligere.

? I en situation, hvor hunden ønsker at være mere lavmælt og ikke blive bemærket, hvis den for eksempel føler sig bange eller tøvende, vil hunden trække halen mellem benene for at minimere spredningen af deres duft.

? Hunde, der har meget små haler, eller slet ikke har nogen haler, har en begrænset evne til at bruge denne kropsdel til at kommunikere og bliver nødt til at bruge andre kommunikationsformer. Ører kan for eksempel være meget nyttige til at vise andre hunde, hvem du er, og hvordan du har det.

? Forskellige typer halebevægelser betegner forskellige følelser. En lille logren, når man møder nogen for første gang, kan ses som en forsigtig hilsen, mens en bredere, mere fejende bevægelse er super venlig og ikke konkurrerende. En hund, der laver korte frem-og-tilbage bevægelser med halen holdt højt viser muligvis tegn på usikkerhed og vurderer mulige trusler. 

? Hvalpe logrer ikke med halerne, når de bliver født. Den første halvanden måned bruges hovedsageligt på at spise og sove, og de har ingen reel interesse i deres omgivelser. Så snart de begynder at socialisere, omkring 49 dage gamle, vil de begynde at logre.

? Halen kan ses som en forlængelse af rygsøjlen. Ligesom rygraden består halerne af 5-20 ryghvirvler, adskilt af en blød diskus, der gør bevægelse og fleksibilitet mulig. Ryghvirvlerne er bredere ved roden af halen og bliver mindre mod spidsen.

? Halens form på specifikke hunde er blevet bestemt gennem selektiv avl. Gravhundens lange, robuste hale antages for eksempel at have fungeret som et håndtag til at trække dem ud af grævlingehuler, mens en Beagles hale har en hvid spids for at gøre det lettere for jægerne at finde den i det fjerne, og labradorer har en såkaldt “odder hale”, der er tyk og rund og kan fungere som en slags ror, når hunden svømmer.

? Hunde bruger ikke kun halerne til kommunikation, de er også nyttige til at holde balance. Hvis du ser en virkelig hurtigt løbende hund, som en Greyhound eller en Whippet, kan du se, at halen stikker lige ud bag dem. Det fungerer som en modvægt og hjælper hunden med at accelerere, bremse og dreje under høje hastigheder. Find ud af mere om disse super hurtige hunde i Omlets guide om hunderacer!

? Ifølge undersøgelser, der er foretaget på hundehaler, er der bevis for, at den retning en hund vifter med sin hale kan fortælle dig noget om dens følelser. Positiv stimuli (mad eller at se deres ejer) fik hundene til at begynde at bevæge halen mod højre, mens negative stimuli (f.eks. En trussel i form af en aggressiv hund) får halen til at begynde at svæve mod venstre.

Kunne du lide denne blog om hundehaler? Læs mere om kattehaler på denne blog!

Gravhund hopper på Omlet Topology hundeseng - med fokus på halen

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde