Omlet bloggen Archives: February 2020

Passer din hundeseng til din indretning?

Brun gravhund i Fido Nook-hundebur med tungen ude

Som hundeforælder ved du, hvordan det er at prøve at holde et ryddeligt hus, når du har en pelset ven. Med snore, hundelegetøj og hundesenge kan dit hus hurtigt blive rodet. Og mens du kan gemme hundetilbehøret i en kurv eller opbevaringsspand, kan det være en større udfordring at skjule hundesengen.

Hvordan sikrer du dig, at din hundeseng matcher din indretning? Heldigvis er opgaven med at inkorporere din hunds opholdsrum i dit hjem blevet meget lettere med fantastiske produkter og designs. Så før du gemmer endnu en hundeseng væk i hjørnet, bør du læse disse tips til, hvordan du gør din hunds seng til en stilfuld bestanddel i dit hjem.

Hvad er de bedste sengemuligheder til din hund?

Efter at være kommet hjem fra en lang dag på arbejde, ønsker vi alle et hyggeligt og behageligt sted at slappe af. Din hund har det på samme måde. Sengen, din hund sover på, er ofte ikke kun deres hyggekrog, men også deres tilflugtsted. Så det er ikke en god ide at placere en hundeseng i nærheden af ​​en gang eller et andet sted med masser af aktivitet og gennemgang.

Hvad hvis en hundeseng kunne lukkes ind som en personlig hundebolig? Hvad hvis din hunds seng i stedet for en slidt pude liggende på gulvet kunne fremvises som et møbel? Vi stillede os selv netop disse spørgsmål og udfordrede derefter vores produktdesignere til at skabe en løsning. Når alt kommer til alt, er det ikke kun gavnligt at give din hund sit eget rum, men det vil også få dit hjem til at se godt ud.

Et hjem i hjemmet

Her er Omlets Fido Nook hundehus. Udviklet som et elegant moderne møbel, der komplementerer dit hjem, samtidig med at det giver et hyggeligt rum til din hunds seng. Nu kan du skabe en plads, som din hund kan kalde sin egen, mens du også bruger det som et funktionelt sted til at placere planter, billeder eller en skål med dine nøgler i. Men her er den bedste del – enhver hundeseng kan passe ind i Nook! Og ved at hæve din hunds seng, vil du øge dens komfort og hygiejne og beskytte den mod støv, træk og forstyrrelser.

At have en lukket hundehule er en fantastisk måde at tilføje stil og funktionalitet til dit interiør. Fido Nook leveres med et valgfrit opbevaringsrum til din hund hvor du kan placere dens personlige ejendele. Hvis det ikke var for hundesengen indeni, ville du måske bare tro, at Nook er et pænt bord.

Match din hunds seng til dine møbler

Hvis det ikke er lokationen, men looket af din hunds seng, der afskrækker dig, er det måske på tide at opgradere til en mere stilfuld seng, der matcher din egen sofa, seng og puder. At finde en hundeseng, der passer til din indretning, er som at finde den perfekte pude til at komplementere din sofa. Bare husk – stil er vigtigt, men komfort er vigtigere, når det handler om hundesenge.

Er din boligindretning en neutral palet med varme og bløde toner? Så vil en hundeseng i blød grå eller beige farve måske se bedst ud. Men hvis din boligindretning er fyldt med dristige og lyse farver, så vælg en hundeseng, der matcher din sjove stil! Vidste du, at du ikke kun kan tilpasse din hunds sengfarve, men også stoffet? Med Omlets Topology hundeseng, kan du vælge mellem 5 forskellige stoffer, der inkluderer quiltet, lammeskind, sækkpude, mikrofiber eller støttepude. Vælg det stof, der passer til din hund, og vælg derefter den farve, der matcher din indretning.

Det er også vigtigt at huske, at hunde fælder. Og de der mugne lugte, fra at have været-udenfor-i-mudderet, kan meget hurtigt overvælde deres sovepladser. Med Topology kan du vaske din hunds “lagner”, når du vasker dit eget sengetøj, så I begge kan nyde den friske lagenfølelse! Du skal blot lyne topmadrassen af ​​og smide den i vaskemaskinen, og så får du hurtigt og nemt en ren hundeseng.

En stilfuld opgradering

For virkelig at integrere din hunds seng i dit interiør, kan du opgradere med tilbehør. Ligesom de tæpper og puder, der pryder din sofa og stole, kan du give din hund den samme følelse af overdådighed med dens egne genstande.

Omlets superbløde hundetæpper er den perfekte måde at opgradere din hunds lur og din indretning. Uanset om du draperer det over deres seng eller over sofaen, tilføjer et hundetæppe tekstur og dybde til dit hjem, samtidig med at det giver masser af ekstra komfort til din hund. Det er en win-win situation.

Du kan øge din hundesengs luksuriøse look og din hunds sundhed ved blot at tilføje sengeben til bunden af sengen. Med Omlets udvalg af ben til hundesenge, kan du vælge mellem en række forskellige looks og stilarter, herunder træ, guldhårnåle og moderne metalskinner. Match benene til nuancerne og teksturerne i din boligindretning for at forbedre looket og følelsen af dit rum. Og din hund vil sætte pris på et forhøjet niveau af komfort samt hygiejne.

Omlets designmuligheder

Hos Omlet mener vi, at hunde også er familiemedlemmer. Så hvor de sover og bruger deres tid, bør afspejles i dit hjem. Det behøver ikke at være svært at inkorporere din hunds seng i din indretning. Og når du først har besluttet dig for, om du vil have en hundehule eller bare en hundeseng, kan du begynde at tilpasse den, så den matcher dine indretningsbehov og din hunds behov. Med utallige muligheder og produkter gør vi det til en leg at matche din hundeseng til din indretning.

Hund kommer indenfor og ryster sig - mens den står på Omlet Topology hundeseng

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on February 28th, 2020 by signejorgensen


Skudårskonkurrence – Vind en Zippi-pakke

? Konkurrence! ?

For at fejre skudåret giver vi dig chancen for at VINDE et fantastisk Zippi tunnelsystem til dine kaniner, til en samlet værdi af over 5000kr.! Hop over på vores Instagram for at finde mere information og deltage i konkurrencen!

Vilkår og betingelser
Konkurrencen slutter til midnat d. 1/3 2020. Én vinder bliver tilfældigt udvalgt blandt alle deltagere og får besked indenfor 7 dage efter konkurrencens afslutning. Præmien er et Eglu Go kaninhus med 2m gård, Zippi tunnel dobbeltpakke med høhæk og et bur-til-gård forbindelsessæt, en Zippi kaninindhegning med tag og netunderlag – enkelt højde, Caddi godbidsdispenser og et Zippi shelter til kaniner. Præmien kan ikke byttes og har ingen kontant værdi. Ingen af Omlets konkurrencer eller kampagner er på nogen måde sponsoreret, støttet eller administreret af eller knyttet til Instagram. Omlets ansatte og deres nærmeste familiemedlemmer må ikke deltage i konkurrencen. Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltageren, at de er bundet af disse vilkår og betingelser. Vinderen får besked via en personlig meddelelse på den Instagram-konto de har brugt til at kommentere på konkurrenceopslaget med. Hvis vi ikke får svar tilbage indenfor en uge tilbydes præmien til en anden deltager. Omlet forbeholder sig retten til at trække konkurrencen tilbage til enhver tid. Omlet kan til enhver tid ændre en konkurrence, konkurrenceoplysningerne eller disse vilkår og betingelser uden forudgående varsel. Alle ændringer bliver offentliggjort enten i selve konkurrenceoplysningerne eller i disse vilkår og betingelser. Vores beslutning i forbindelse med konkurrencen er endelig og ikke op for diskussion.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Konkurrencer on February 27th, 2020 by linnearask


Hvad bør kaniner spise?

Alle kaniner er planteædere, uanset om de bor i huler i naturen eller i et behagelig bur og holdes som kæledyr. Det betyder, at de udelukkende spiser ting, der kommer fra planter, hovedsageligt græs, frø og grøntsager. 

Den største sygdomsårsag hos kæledyrskaniner kan spores tilbage til farlig eller forkert proportioneret fodring. Bortset fra livstruende mave-tarmsygdomme kan en dårlig kost også forårsage tandproblemer og svækket immunforsvar, så det er meget vigtigt, at du lærer, hvordan du fodrer dit kæledyr ordentligt. 

En vild kanins kost vil næsten udelukkende bestå af græs, som de finder på og omkring deres tunnelsystemer. Da græs indeholder meget lidt ernæring, er de nødt til at spise store mængder for at overleve og tilbringer det meste af deres dage på at lede efter og gnaske frisk græs. Kæledyrskaniner kan ikke spise så meget på en dag, så deres kost skal suppleres med tørfoder, grøntsager og hø for at få de kalorier, vitaminer og mineraler, de har brug for for at forblive sunde og raske.

En god kaninkost bør bestå af ca. 80% hø af høj kvalitet, og de bør altid have en ubegrænset mængde til rådighed. Hø giver ikke alene kaninerne de næringsstoffer, de har brug for, det hjælper dem også med at nedslide deres konstant voksende tænder. Det er ikke nok bare at sikre, at kaninerne altid har adgang til hø, du skal også begrænse andre typer fødevarer, da de ofte vil blive prioriteret på bekostning af høet.

FODER

De mest almindelige typer foder til kæledyrskaniner er foderpiller og foderblandinger. Piller er altid den bedre løsning her, da det har et højere fiberindhold (mindst 18%, ideelt set 20-25%) og ikke har så højt indhold af fedt og usunde kulhydrater, som sukker. Piller forhindrer også selektiv fodring, da næringsstofferne spredes jævnt i hver pille, så du kan være sikker på, at alle dine kaniner får den samme mad. 

Tilfør kun en lille mængde piller hver dag. Som nævnt tidligere vil en kanin, der fodres for mange andre lækre ting, prioritere disse frem for det meget vigtige hø. 

GRØNT

Frisk grønt er en god kilde til næringsstoffer for kaniner, og de forskellige tyggebevægelser hjælper med at slide tænderne ned. Prøv at give dit kæledyr en bred vifte af forskelligt grønt i løbet af ugen, og sigt mod tre forskellige typer om dagen. Nogle gode eksempler inkluderer græs, kløver, mælkebøtte, blade fra frugttræer, gulerodstoppe og persille. Spinat, sølvbede, kål og spirer er også nærende, men skal gives med moderation. Generelt skal du langsomt introducere nye grøntsager og holde øje med tegn på dårlig mave. 

Sørg for, at de blade, du fodrer dine kaniner med, forbliver friske ved at lægge dem i en godbiddispenser, som Caddi. Dette gør det nemmere at fodre dine kaniner let og hygiejnisk, mens du samtidig giver dine kæledyr en sjov og interaktiv foderoplevelse.

GODBIDDER

Andre grøntsager, frugter og bær kan gives i små mængder nu og da. Undgå enhver “menneskelig mad”, der indeholder sukker eller salt, samt nødder og frø. Det er fristende at forkæle dit kæledyr, men hvis det ikke gøres i moderation, kan din kanin ende med at blive overvægtig og syg.

Det er også vigtigt at bemærke, at nogle frugter og grøntsager er farlige eller endda giftige for kaniner og skal altid undgås. Inden du prøver noget nyt, skal du kontrollere, om kaninerne kan tåle det. 

NATAFFØRING

For at få mest mulig næring ud af den mad, de spiser, vil en kanin producere små, mørke, druelignende kugler, som er forskellige fra deres normale afføring, og disse spises igen med det samme. Det kan virke underligt for os, men det er meget vigtigt, at de spiser disse ekstremt næringsrige kugler. 

Hvis du bemærker, at mange af disse natafføringskugler er spredt rundt om i buret, eller hvis de sidder fast i pelsen omkring kaninens bagdel, er det et tegn på, at kaninens kost er for rig. Prøv at skære ned på foderpiller og tilføje mere hø, og kontakt din dyrlæge, hvis problemet fortsætter.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner on February 24th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor har hønseæg forskellige farver?

Multifarvede hønseæg i æggebakke

Forfaderen til alle høns er Bankivahønen, Gallus gallus, der hører hjemme i Sydøstasien. Alle Bankivahøne-æg har skaller med en cremehvid farve. Og alligevel kan æg fra høns i dag variere meget, som enhver hønseholder ved.

MFor mange år siden indså hønseægproducenter i Storbritannien, at de handlende favoriserede brune æg og stak næsen i sky overfor de hvide. Det blev endda sagt, at brune æg var mere næringsrige (hvilket ikke er tilfældet – alle hønseæg har den samme ernæringsmæssige værdi).

Denne tyranni med brune æg i supermarkederne fortsatte indtil for ca. 20 år siden, da der blev skabt et nichemarked for æg fra specifikke racer. Chokoladebrune, blå og selv de ‘forfærdelige’ hvide æg begyndte alle at dukke op på hylderne.

Men for alle, der kendte til baghavehøns, var dette ikke noget nyt. Perlehvide fra Sussex og Italienere, dejlige blå fra Ameraucana og Legbar, rødbrune skønheder fra Barnevelder og Welsumer og den drømmende grønblå af Araucana og Favaucana kan alt sammen findes i dagens ægindsamling.

Men hvorfor eksisterer disse forskellige farver, taget i betragtning af at deres forfædre alle lagde cremehvide æg?

Ægmaling – på den naturlige måde

Det tager cirka 26 timer at forme et æg i en høne. 20 af disse timer er dedikeret til at hærde og farve æggeskallen. Lag af kalciumkarbonat giver hærdningen – det er grunden til, at høner har brug for masser af kalcium i deres kost – og farven afhænger af pigmenter. Kalciumkarbonat er naturligt hvidt, så enhver anden farve skal ‘males på’ fra indersiden.

Opdrættere har skabt hundreder af hønseracer igennem århundreder, og hver af disse har karakteristisk fjerdragt og farvelægning. De pigmenter, der giver fjerfarve, går undertiden hånd i hånd med specifikke pigmenter til også at farve æggeskaller.

For eksempel bærer Ameraucana det blå pigment biliverdin, og dette males på skallen i de senere stadier af æggets udvikling i æggestokken. Både ydersiden og indersiden af skallen har den samme blå farve.

Dette er ikke tilfældet med et almindeligt brunt æg. Hvis du knækker skallen på ét vil du bemærke, at den er hvid på indersiden. Det pigment, der er ansvarligt for brunfarvning, er protoporphyrin. Dette er til stede i større eller mindre grad hos de fleste høns. Selv æg med en cremefarve har antydning af protoporphyrin i deres skaller. Høner, der bærer et overskud af pigmentet – såsom Delaware og Maran – producerer fantastiske chokoladebrune æg.

Mange høner lægger brune æg med mørkere brune pletter og striber. Welsumer er et godt eksempel på dette. Virkningen skyldes, at ægget drejer mens det bevæger sig igennem æggestokken, og det er et almindeligt træk for æggene fra mange vilde fuglearter. Det er detaljer som dette, der gør det muligt for hønseejere at kende forskel på æggene fra deres forskellige fugle (i en lille flok, altså!)

Når de to typer pigment – det blå og det brune – blandes sammen, er resultatet en grønlig blå eller olivenfarve. Hvis det brune pigment er lyst, som i Favaucana og Araucana, er æggene en blød, grønlig blå. Med en mørkere brun i blandingen øges olivenfarven som hos Grønlæggeren.

Forskelligt farvede æg på Omlet æggekarrusel

Hvilken farve er dine høns’ øreflipper?

Det kan komme som en overraskelse at høre, at høns har øreflipper. Hvad der er endnu mere overraskende er, at disse øreflipper giver en idé om farven på æggeskallerne.

Øreflipperne er tydelige, når de først er blevet påpeget. Høns har tre typer ‘flipper’ – den røde kam, de dinglende på halsen og dem på siden af hovedet, bagpå – øreflipperne.

Hvide øreflipper findes på høner med hvid eller på anden vis lys fjerdragt. Disse fugle har relativt små mængder pigment, derfor de lyse fjer. Den samme regel gælder for deres æg – ingen pigment og dermed hvide æg. I mellemtiden lægger høner med brune eller rødlige øreflipper brune æg, og en høne med en cremede, perlefarvede, skinnende hvide øreflipper lægger blå æg.

I dag er det ironisk nok, de ikke-brune æg, der står til højere priser i butikkerne. Og når du så står og steger en håndfuld æg side om side på panden, som alle er fra fritgående, græsfodrede høns og har en flot gylden æggeblomme, er det alligevel ikke til at se forskel på, hvilken skal producerede hvad. I forhold til hønseæg kommer skønheden virkelig an på øjnene der ser – og hønens øreflipper!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on February 19th, 2020 by signejorgensen


Vinterudsalg – Op til 20% rabat på overtræk

Selvom vi måske begynder at kunne se lyset for enden af denne vintertunnel, så er der stadig risiko for morgenfrost og kolde perioder i nærmeste fremtid. Grib denne mulighed for at udstyre dine kæledyrs udendørs gård med overtræk der kan holde dem i ly for regnen, læ for vinden og skygge for solen – hele året rundt!

Gå på opdagelse i vores fantastiske udvalg af overtræk for at finde det helt rigtige til netop dine kæledyr. I en begrænset periode kan du nu spare op til 20%!

Vilkår og betingelser:
Kampagnen gælder fra d. 17/2 2020 til og med d. 29/2 2020, så længe lager haves. Ingen rabatkode nødvendig. Rabatter varierer op til 20% og gælder alle overtræk og beskyttelse mod ekstreme temperaturer til udendørs gårde. Ekskl. kraftigt overtræk til Eglu Classic – fuld længde, elastiske kroge 1stk./6stk. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække kampagnen tilbage til enhver tid. Rabatten kan ikke anvendes på leveringsomkostninger, i forvejen nedsatte produkter eller i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Tilbud og kampagner on February 17th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor har katte brug for et kradsetræ?

Kat i stuen bruger Omlets Stak-kradsetræ til katte

Det er for katte at kradse, som det er for hunde at logre med halen – det er en fuldstændig iboende adfærd, som er sund for dem at udleve. Men hvordan hjælper det katte? På mange måder, faktisk! Handlingen med at kradse for katte er en følelsesmæssig frigivelse for at slippe af med stress eller spændinger, men det er også en nødvendig handling, der giver dem mulighed for at holde deres kløer vedligeholdt og give deres krop et godt stræk. Og det er netop derfor katte har brug for et kradsetræ, så de kan have et sikkert sted at udøve denne normale katteaktivitet.

4 grunde til, at din kat skal kradse

Kunsten i at kradse for katte er en vigtig del af deres natur. Det er et primalt instinkt, der er en del af deres medfødte katteadfærd, og katte kradser af forskellige årsager for at hjælpe både deres krop og deres sind.

  • Vedligeholdelse af deres kløer: I naturen bruger katte træstammer eller træer til at kradse, så de kan slibe deres kløer og rense alt skidt eller snavs, der er fanget i deres poter væk. I lighed med en manicure kan katte faktisk trimme deres negle og vedligeholde dem med en kradse-session.
  • Udstrækning: Hvad er bedre end at strække hele kroppen om morgenen? Spørger du din kat, er svaret ingenting. Når katte kradser på et kradsetræ er i stand til at strække deres krop, ben og poter ud for at give sig selv den nødvendige bevægelse i deres muskler for at holde dem sunde og stærke.
  • Følelsesmæssig frigivelse: Der er ingen tvivl om, at katte nyder at kradse af fysiske årsager, men at engagere sig i denne naturlige aktivitet er faktisk også gavnlig for deres mentale velvære. Når katte kradser, kan de slippe af med indestængt stress eller spænding for at berolige sig selv følelsesmæssigt på en måde, der bedst tjener deres sindstilstand.
  • Duftmarkering: Vidste du, at katte kradser for at kommunikere? Katte bruger de små duftkirtler, der er placeret på deres poter, til at ‘markere deres territorium’ og fortælle andre dyr, at dette er deres domæne.

5 fordele ved kradsetræer til katte

Kradsetræer til katte er mere end blot et kattefitnesscenter, hvor din pelsede ven kan udøve dens fysiske, mentale og følelsesmæssige behov. Kradsetræernes robuste platform og tillokkende natur kan redde dine møbler fra ivrigt kradsende kløer og poter. Lad os se nærmere på alle fordelene ved kradsetræer:

  • De forhindrer kradsen i møbler: Din kat har behov for at kradse. Så hvis du har et holdbart og stærkt kradsetræ, giver du din katteven mulighed for at udleve dens medfødte adfærd, mens du holder dine møbler kradsefri.
  • De frigiver stress: Hvordan stresser du af efter en hård dag på arbejdet? Mens katte får det til at se let ud, er vores kattevenner stadig også modtagelige for stress. Men med et kradsetræ kan din kat få afløb for dens bekymringer på en sund og engagerende måde.
  • De plejer kløerne: Som katteforælder ved du udmærket, at det er udelukket at forsøge at give din kat en manicure. Så hvordan holder du din kats kløer rene og filer dem ned? Med en kradsetræ, naturligvis.
  • De tilskynder til motion: At holde din kat aktiv er afgørende for dens generelle sundhed. Og da de fleste katte ikke vil gå med rundt i kvarteret i snor, giver en god kradse-session den nødvendige motion, de har brug for. Især for katte, der ikke har mulighed for at gå udenfor, vil et solidt kradsetræ give din katteven mulighed for at strække sig og bevæge sig på en måde, den elsker.
  • De fremmer katteinteraktion: Hvis dit hjem har flere katte så er fordelene ved kradsetræer vidtrækkende. Selvom du helt sikkert kan få et kradsetræ til hver kat, opmuntrer det til positive interaktioner og er en fantastisk måde for dem at være sammen på, hvis du kun har et, som de kan dele.

Skal killinger have deres eget kradsetræ?

Som katteverdenens småbørn har killinger masser af energi! Og for at sikre, at de får en god nats kattelur, er det vigtigt at finde en måde at tilskynde dem til at udstøde den energi på. Et kradsetræ er en glimrende måde for din killing at komme af med dens overskydende energi inden sengetid og også lære sunde måder at udtrykke dens naturlige instinkter på. Når du giver dem et dedikeret rum, som er helt deres eget, forhindrer du ikke kun uønskede ridser på dine møbler, men hjælper også med at skabe en positiv adfærd, når de vokser ind i voksenalderen.

Her er Omlets bæredygtige kradsetræer

Hos Omlet forstår vi katte og deres medfødte, oprindelige instinkter. Det er det, der giver os mulighed for at tænke ud af boksen og skabe produkter, der bringer dig og dit kæledyr tættere på hinanden. Så da vi satte os for at designe et nyt kradsetræ til katte, udfordrede vi vores designere til at skabe et produkt, som din katteven ikke kun ville elske, men som den vil elske at sætte kløerne i og som samtidigt vil se godt ud i dit hjem.

Her er Omlets Stak-kradsetræ til katte. Et elegant og robust træ lavet fuldstændigt af bæredygtige materialer for at give din kat endeløse kradsesessioner. Stak udfordrer andre kradsetræers katteplejenormer med sine genopfyldelige, stabelbare paptrekanter, så din kat aldrig løber tør for noget at kradse i, og du behøver ikke at bekymre dig om at købe et andet kradsetræ igen. Dette er bogstaveligt talt det sidste kradsetræ, du nogensinde behøver at købe. Fordi killinger og katte kradser hver dag, har vi kurateret dette træ til at være det, de ville bruge dagligt – hele livet. Når kartonen er slidt ned, skal du blot fjerne den og erstatte den med nye Stak-trekanter.

Sådan forhindrer du dine pelsede venner i at kradse møblerne

Når der ikke er noget kradsetræ, vil din kat finde et andet at kradse. Så hvis du ser din pelsede ven kradse på dine vægge, tæpper eller sofa, er det tid til at omdirigere denne destruktive adfærd til noget mere gavnligt. Her er vores bedste tips til at bryde din kats vane med at kradse i møblerne:

  • Først og fremmest skal du introducere din kat til et kradsetræ. For at opmuntre din kat til at bruge træet i stedet for din læderstol eller dit uldtæppe, skal du drysse lidt katteurt på kradsetræet. Den uimodståelige duft af katteurten vil gøre kradsetræet til din pelsede vens nye yndlingssted at kradse.
  • Katte er specielle – især når det handler om kradsevenlige overflader. Så hvis sofaen og lænestolen er dens foretrukne steder at slibe dens kløer, skal du dække dem med materialer, der vil gøre din kat utilfreds og få den til at lede efter andre kradseområder. Stanniol, dobbeltsidet tape eller Saran Wrap er alle overflader, der vil afskrække ødelæggende kløer og få dem til at flytte til en bedre overflade, såsom et kradsetræ.
  • En af de bedste dele af katteopdragelse er efter-arbejdsdagens hygge på sofaen med din pelsede yndlingsven. Men hvad nu hvis kattens sofahygge-session fører til en sofakradse-session? Så skal du blot dække dens plads med et hyggeligt kattetæppe for at opmuntre til at putte i stedet for at kradse.
  • Hvis du begynder at høre din kat kradse siderne i dens kattebakke, kan det være dens måde at fortælle dig, at den ønsker mere privatliv. Og du kan ikke bebrejde den det! Så giv din kat, hvad den vil have, med en lukket kattebakke og måske endda et privat kattehus, så den nemt kan slappe af i sine private omgivelser.
  • Det er velkendt i dyreverdenen, at visse lugte er forbudte for visse arter. Og katte er ingen undtagelse. Så hvis du har en møbelkradsende gerningskat (!) i huset, så prøv at sprøjte citrus- eller mentoldufte på de områder, du vil have den til at holde sig væk fra. Disse lugte vil helt sikkert afskrække de mest vedholdende kradsere.

Træn din kat til at bruge dens nye kradsetræ

Det vigtigste, du skal huske, når du køber et kradsetræ, er din kats specifikke behov og kradsemetoder. Har du en lille kat eller en lang kat? Kan din kat lide at stå på bagbenene når den kradser, eller når den ligger ned? Hvis du giver din kat et kradsetræ, der passer til dens størrelse og behov, vil det bedre sikre dens brug af kradsetræ frem for alt andet.

At finde et kradsetræ, der er robust og bredt, er en anden vigtig ting at overveje. En stærk, tung base vil hjælpe med at forhindre, at kradsetræet vælter under en kradsesession og giver selv de længste katte mulighed for at nå deres fulde strækpotentiale. Dernæst skal du sørge for, at kradsetræet er dækket af materiale med lodrette riller i stedet for vandrette for at give den ultimative kradseoplevelse. Pap er et glimrende valg med dets bølgede fibre, der hjælper med at eliminere risikoen for, at kløer hænger fast, når man kradser.

Når du har valgt det perfekte kradsetræ skal du bare introducere din katteven til dens nye kradseven. Sørg for at placere kradsetræet i et område, som din kat besøger, så den hurtigt kan vænne sig til det nye udstyr. Og hver gang den forveksler dine møbler som en stadig acceptabel kradsemulighed, skal du blot omdirigere adfærden ved at placere kradsetræet foran dem. Katte er nysgerrige, men også meget kloge, så de vil opfange det hurtigt.

Hvordan tid udendørs påvirker din kats behov for at kradse

Huskatte kan findes indendørs, udendørs eller en kombination af begge i hjem over hele landet. Og selvom enhver kat har brug for at udtrykke deres naturlige kradse-instinkter, har udendørskatte ikke brug for så meget kradsetilbehør inde i hjemmet, da de er i stand til at udøve disse behov udenfor. Ligesom deres vilde forfædre bruger udendørskatte træer eller andre naturlige overflader til at manicure deres kløer på, frigøre spændinger og få motion.

Så hvis din kat er mere indendørs end udenfor, så overvej at skabe et sikkert udendørs miljø, hvor den ikke kun kan lege, men det hjælper også med at modvirke indendørs ridser. Hvis du har en rummelig have, kan du tilføje en udendørs katteindhegning, hvor din katteven kan udforske naturen i en sikker struktur. Bor du i en lejlighed eller ejerlejlighed uden have? Intet problem! Skab en kattesikker altan med en katteindhegning til altanen. Din katteven vil elske den friske luft og det naturlige miljø, hvor den kan udleve dens instinkter, og du vil elske at holde dine møbler og vægge fri for ridser.

Identificer stress hos din kat

Når katte er stressede, har de en tendens til at forløse deres følelser gennem deres kløer. Og det er da, dine møbler kan være i reel fare! Så for at undgå katte-kradse-feber på dine ejendele, skal du være meget opmærksom på, hvad der forårsager stress hos din kat , så du kan hjælpe med at forhindre det.

Der er en række forskellige årsager til, at katte udviser en stressreaktion – det kan være en anden kat, et andet kæledyr (normalt hunden) eller endda et barn i hjemmet, der har gjort noget for at skræmme din stakkels kat. I andre tilfælde kan det bare være brummen fra opvaskemaskinen eller endda et fly, der flyver forbi, der kan udløse deres følelser.

At være meget opmærksom på din kats adfærd, før den begynder at kradse, kan give dig bedre ledetråde til årsagen og hjælpe dig med at minimere eller fjerne kilden helt. Og hvis du tilføjer endnu et kradsetræ vil det tilskynde deres instinktive adfærd til at blive frigivet på en sund og mindre destruktiv måde.

Racer mindst tilbøjelige til at kradse

Hvis du lige er begyndt på din katteopdragelsesrejse, og kradsen er en stor bekymring, så frygt ej. Der er nogle katteracer, der er mindre tilbøjelige til at kradse, når de får et godt kradsetræ, som de kan afreagere på. Her er vores liste over katteracer, der er mere tilbøjelige til at hygge på dine møbler i stedet for at kradse dem:

  • Maine Coon
  • Scottish Folds
  • Ragamuffins
  • Ragdolls
  • Russian Blues

Generelt er katteracer, der er mere tilbøjelige til at kradse hyppigt, også katte, der har meget energi. Selvom dette bestemt kan variere fra kat til kat, har racer som bengalere og sibirere, en tendens til at have et større behov for at kradse oftere.

Kattepleje med Omlet

Hos Omlet er vores mål enkelt – lav produkter, der hjælper med at pleje dit kæledyr på den bedst mulige måde. Fra kradsetræer til katte, til behagelige kattesenge, til udendørs kattetræer eller kattebakker, har vi alt hvad du behøver for at gøre livet med din kat bedre. Og når du giver din kat alt, hvad den har brug for, kan I begge fokusere på at gøre mere af det, I begge elsker – at tilbringe kvalitetstid sammen.

Kat, der bruger Omlets vægmonterede Stak-kradsetræ

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on February 17th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor fryser høns ikke deres fødder om vinteren?

Et par hønsefødderNår man ser høns skrabe i den frosne jord eller spankulere gennem sneen, kan man undre sig over, hvordan de formår at holde deres fødder og ben varme. Disse er jo faktisk den eneste del af deres krop uden fjer, der kan holde på varmen (medmindre du tilfældigvis har en race med fjer på fødderne såsom Kochin, Brahma og Silkehøns).

Det simple svar på, hvordan høns holder deres ben varme, er overraskende nok; det gør de ikke! De tynde, nøgne ben har skæl, der holder på varmen til en vis grad, men de vil stadig blive meget kolde, hvis fuglene står stille for længe.

Og det er den vigtige detalje. En høne holder benene varme ved at bevæge sig og ved ikke at holde alle tæerne på jorden for længe. Disse dele af deres krop mister hurtigt varme; men løsningen er ganske enkel.

Den mest effektive måde for en høne at fastholde varmen på er ved at sidde på en pind. En høne putter sig, når hun sidder på en pind, og gemmer sine ben under sin varme krop. Hvis der er plads til det, bør du desuden sætte en flad siddepind op. Et stykke træ med en bredde på 10 cm giver hønsene mulighed for at sidde uden at skulle gribe fat om pinden, hvilket i virkelig koldt vejr forhindrer, at deres tæer fryser. (De heldige høns vil sætte sig godt til rette i en reddekasse, hvilket er hønsenes svar på en tyk dyne!)

Men en sulten høne ønsker selvfølgelig ikke at spilde hele dagen med at blive siddende på en pind, så selv på de koldeste dage har hun en masse kontakt med jorden.

Høns udenfor i sneen med deres Eglu Go

Etbenede høns

Som så mange andre fugle, indtager høns ofte det etbenede look, hvor de gemmer et af deres ben oppe i varmen fra deres mave. Dette reducerer det samlede varmetab og forhindrer, at fødder og tæer fryser nede på den iskolde jord.

En omvendt gryde, en bjælke, palle eller andet let forhøjet område – ryddet for sne eller is – vil hjælpe hønsene med at få cirkulationen i gang igen uden at skulle ned på den frosne jord. Som alle andre fugle er høns varmblodede, ligesom vi er det, og deres egen kropsvarme vil hurtigt gøre en forskel. Faktisk kan høns med en gennemsnitlig kropstemperatur på omkring 41°C forblive aktive selv i det koldeste vejr.

Processen med at varme benene op hjælpes også af andre tricks. Kropsvarmen bevares ved at puffe fjerdragten op og skabe små lommer af luft, som derefter opvarmes af fuglens varme krop.

Nogle ejere giver deres høner majs og korn til aftensmad, som tager længere tid at fordøje end almindelige foderpiller eller anden hønsefoder. En del af fordøjelsesprocessen involverer produktion af varme – en slags intern varmepude!

Generelt vil høns spise mere mad i de kolde måneder, da mere af deres energi bruges på at holde varmen. Nogle ejere kan godt lide at supplere fuglenes kost med ekstra protein eller lidt oksetalg for at øge deres fedtindhold om vinteren. Fedt holder på varmen, og hele fuglen drager fordel – ikke kun benene (som forbliver ligeså tynde som de altid har været!)

Hjælp til opvarmningen

Du kan hjælpe dine høner med at holde tæerne lune ved at sørge for, at hønsehuset er rent og tørt. Fjern al sne, der trækkes ind på fuglenes fødder, og læg et isolerende lag halm på gulvet. Du kan give fuglene ekstra beskyttelse ved at isolere hønsehuset – der skal dog stadig være lidt ventilation, så gasserne, der frigøres fra hønsemøget, kan slippe ud.

Du kan installere en automatisk hønselem, der hjælper med at holde boligen tæt. Varmeapparater er også tilgængelige – men brug aldrig andet end en varmelegeme designet specielt til hønsehuse. Det er også bedst kun at anvende disse hvis temperaturen kommer under -5°C, ellers kan høner vænne sig til at være lune hele tiden, og det kan være katastrofalt, hvis varmeapparatet svigter og fuglene pludselig udsættes for kulde. Varme-forkælede fjerkræ kan dø af et koldt chok.

Et hønsehus skal være trækfrit, men ikke helt forseglet, da ventilation er vigtig for at holde høns sunde. I løbet af dagen vil et beskyttet sted i løbet eller haven hjælpe dem med at tage en pause og varme deres udsatte ben.

Høns er utroligt hårdføre, og selvom de ikke rigtigt er varme, vil deres ben kunne klare nogenlunde hvad en gennemsnitlig vinter indebærer. Så længe de kan lune tæerne på en dejlig siddepind af og til…

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on February 14th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor har nogen dyr poter?

Nærbillede af hunds poter på Topology hundeseng

I dyreriget er poten en bemærkelsesværdig tilpasning og et vidnesbyrd om evolutionens kreativitet. Fra den snigende kattepote til marsvinets unikke polydactylpoter er disse vedhæng forskellige, funktionelle og afslørende. Men hvorfor har nogle dyr poter? I denne guide rejser vi gennem potens historie og får indsigt i, hvad poter betyder for de vidunderlige dyr, der har dem.

Potens historie

Historien om poten udfolder sig gennem årtusinder og spores tilbage til den evolutionære fremkomst af de første skabninger, der vovede sig ind på land fra vand. Lemmer udviklede sig til forskellige former for at navigere i forskellige terræn, hvilket førte til udvikling af poter. Disse adaptive strukturer udstyrede dyr med evnen til at gå, klatre, grave, svømme og manipulere genstande, der tjener som hjørnestenen for overlevelse.

Før vores kæledyr blev tæmmet, måtte de forsvare sig selv for at holde sig i live, mens de var på jagt efter deres egen mad. Mens domesticering har dæmpet mange af disse medfødte egenskaber, har flere stadig ikke ændret sig, idet de forbliver hos arten gennem hele evolutionen. Dette inkluderer poten.

Hunde og katte er de vigtigste potedyr, som du nok kan komme i tanke om. Men før vi havde huskatte og hunde, var der generationer af vilde katte og ulve, der strejfede rundt på Jorden. I naturen var potens hovedformål i høj grad relateret til lyd- og stødabsorbering. Fedtvævet inde i puderne hjælper dyr med at hoppe og lande uden smerte eller støj, hvilket var særligt nyttigt til lydløst at jage bytte i naturen, samtidig med at det beskyttede lemmerne mod stød.

Udviklingen af ​​poten er lige så fascinerende som menneskehedens udvikling – hver ændring er væsentlig for dets nye miljø og behov. Så hvis din bedste ven har fire poter, er det bedst at kende dem som din egen bukselomme.

Hvad kan poten fortælle os?

Dyrepoter rummer en masse information, der kan fortælle os og forstå, hvordan vores pelsede venner har det. Vidste du for eksempel, at katte ælter tæpper og puder, når de føler sig trygge og tilfredse? Og nogle dyr bruger deres poter som en måde at frigive sved og køle ned. Her er en oversigt over nogle af de mange detaljer, som vi kan lære af poten.

Funktionalitet frem for form

Poter deler på trods af deres forskelle i udseende et fælles formål: Funktionalitet. Uanset om det er en kats polstrede fødder eller en odders svømmehud, så er hver pote indviklet designet til at passe til dyrets livsstil og levested.

Indsigt i bevægelse

Poters struktur afslører spor om et dyrs bevægelsesmåde. For eksempel er kattepoten designet til at slå, hoppe og kradse. Dette er grunden til at det er afgørende at have et solidt kradsetræ til din katteven, for at understøtte dens naturlige instinkter. Hvert dyr besidder unikke egenskaber i deres poter, som egner sig til deres overlevelse.

Tilpasninger til miljø

Poter fungerer som et spejl, der afspejler et dyrs miljø. For eksempel har dyr, der bor i sneklædte landskaber, ofte større, bredere poter, hvilket giver bedre trækkraft og fungerer som naturlige snesko. I modsætning hertil kan dyr i tørre områder, såsom ørkenen, have polstrede poter for bedre at kunne tåle varme overflader.

Sansernes betydning

Poter er ikke blot til bevægelse. De er sanselige knudepunkter for kommunikation. Dyrenes potepuder er rige på nerveender, hvilket giver dem en øget følesans. Så som kæledyrsforældre er det vigtigt at være opmærksom på din pelsede vens temperatur. Når sommervarmen stiger, skal du sørge for at have en memoryskum kølemåtte til hunde eller en ultrabehagelig kølemåtte til katte for at hjælpe deres følsomme poter med at få noget lindring.

Sundhedstegn

At observere et dyrs poter kan også give indsigt i dets helbred. Hvis din hunds poter har en usædvanlig lugt, eller håret er tilgroet mellem potepuderne, kan dette være en indikator for en lidelse, der kræver dyrlægebehandling. Ligeledes er humlefod, en almindelig infektion, der kan forekomme på marsvinepoter, et tegn på, at der også er behov for behandling. Allergier er fortsat det mest almindelige problem, som hunde og katte har med deres poter – især bemærket ved overdreven slikning eller tygning ved deres fødder. Hvornår har du sidst set på din pelsede vens poter?

Omlet og dit kæledyrs poter

Potens gåde strækker sig ud over dens fysiske tilstedeværelse; den legemliggør den evolutionære rejse, miljøtilpasning og adfærdsnuancer hos de forskellige dyr i vores verden. Hos Omlet forstår vi betydningen af ​​kæledyrs poter og skaber produkter, der tjener som en påmindelse om de vidundere, der er skabt af evolutionen. Fra kradsetræer med lys til katte og hundesenge med tilpasbare topmadrasser, hjælper vores produkter med at fortælle de historier, der er gemt i vores pelsede venners fodspor.

Kats pote kradser Stak-kradsetræ

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on February 12th, 2020 by signejorgensen


Lad ikke dit kæledyr gå glip af date aftenen

Valentinsdag nærmer sig, og mange af os har travlt med at bestille bord på restauranter og købe biografbilletter til en aften med vores partner. Ja, det er da hyggeligt, men ville du egentlig ikke foretrække det, hvis du kunne inkludere det tredje medlem, dit kæledyr, i planerne? Vi har sammensat et forslag til en date aften, som både mennesker og kæledyr vil nyde, så ingen bliver udeladt!

Et par dage før

Hvis du køber en gave til din partner, må du også sørge for at forkæle dit kæledyr med noget særligt, da de har været så gode. Hvad med at give dine kaniner eller marsvin noget sjovt tilbehør til deres løbegård, såsom et shelter eller nogle Zippi tunneler? Hunde og katte vil altid sætte pris på en ny, super behagelig seng, som f.eks. den super luksuriøse Omlet hundeseng.

16.00 Tid udenfor

DAfhængigt af hvilket kæledyr du har, kan nøglen til en god date være at gøre dem lidt trætte, inden I sætter gang i hyggen indenfor. Kaniner og marsvin vil elske en løbe rundt i deres tunneler i haven, katte vil nyde lidt frisk luft (du kan enten lade den jage rundt i nabolaget i en times tid eller tilbringe noget tid sammen med dem i deres kattegård) og hunde vil føle sig forkælet efter en lang gåtur eller en tur i parken for at se nogle hundevenner. Hvis du har en hund, hvorfor så ikke stoppe på et hundevenligt værtshus for en drink og en lille snack, inden I vender hjem?

18.00 Legetid

Dette er en perfekt mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen med dit kæledyr og lave det, du ved de elsker at lave. Hvis du har et mindre dyr, kan du og din partner bygge en labyrint eller forberede en skattejagt til dem, skjule godbidder og opbygge forhindringer i stuen. Katte vil nyde at jagte legetøj, og hunde er vilde med tovtrækning. Hvis du vil forkæle dine kæledyr endnu mere, hvorfor så ikke give dem noget nyt legetøj at lege med?

19.00 Middagstid

Nøglen til den perfekte date aften er god mad og helst noget lidt særligt. Dette kan være en god mulighed for at prøve én af de opskrifter, der kræver lidt mere tid og flere kræfter? Eller måske bare bestille noget take-away, hvis du er træt efter at have leget med dit kæledyr. For fuldt ud at inkludere dit kæledyr, vil vi foreslå, at du også sørger for noget særligt til deres middag. Der er masser af lette og sunde opskrifter til alle kæledyr online, så du kan finde noget, du vil nyde at lave, og dit kæledyr vil sætte pris på. Del opgaverne, og lad din partner lave noget til kæledyrene, mens du laver den menneskelige mad eller omvendt.

20.00 Spa-behandling

Sæt jer godt til rette i sofaen, klar til lidt selvforkælelse for både kæledyr og mennesker. Giv dit kæledyr et bad og lidt pleje, såsom at klippe deres negle, børste deres pels og rengøre deres tænder. Samtidig med at du nyder en ansigtsmaske eller en manicure, kan hunde og katte muligvis drage fordel af en oliebehandling til tør hud og pote puder. Afslut spa-behandlingen med en god, lang massage. Dit kæledyr vil sandsynligvis ikke hjælpe meget her, så I mennesker bliver muligvis nødt til at skiftes om det.

Hvorfor ikke bruge lidt afslappende musik, mens I forkæler jer selv? Spotify har for nylig lanceret Spotify for Pets, skræddersyede playlister baseret på dit kæledyrs personlighed og din musiksmag. Desværre er du begrænset til kun et par kæledyr i øjeblikket, men hvem siger, at din kanin ikke kan nyde en playliste til katte?

21.00 Film og snacks

Lav nogle popcorn, hæld et glas vin op og sæt dig godt til rette i sofaen sammen med din date (og ekstra date) til lidt Petflix & Chill. Sørg for, at dit kæledyr har et sted, hvor han eller hun kan ligge behageligt, måske på et specielt tæppe eller en særlig seng. Date aftenen er perfekt til en afslappende romantisk komedie, eller noget andet, som både du og dit kæledyr vil elske at slappe af foran. Sørg for, at du også tilbyder dit kæledyr nogle snacks og en drink til filmen, vi har masser af lækre godbidder til alle kæledyr i vores butik, inklusive Pawsecco hvid- og rosévin for en helt igennem festlig aften. Som en ekstra bonus får du i øjeblikket 25% rabat på alle godbidder i Omlet-butikken!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kæledyr on February 10th, 2020 by signejorgensen


Oplever kæledyr hjertesorg?

Der er noget meget arrogant ved at antage, at kun mennesker kan opleve dybe følelser. Vi har alle set vores kæledyr begejstrede og glade, og vi erkender også, når de er triste. Med andre ord oplever de følelser.

Sorg hos et dyr er anderledes end frygt eller angst. De sidstnævnte følelser frembringes af stress, der skyldes et dårligt miljø, dårlig kost, uhyggelige naboer, grusomme ejere eller utallige andre faktorer der kan få dyr til at føle sig udsatte eller i fare.

Som enhver, der har oplevet hjertesorg, ved, er dette noget helt andet. Det kommer af at miste nogen eller andre former for grundlæggende tab. Forskere er ofte ivrige efter at påpege, at vi aldrig kan bevise, at et dyr føler disse følelser. Men mange ejere har set det selv og er overhovedet ikke i tvivl.

Hvad gør hunde kede af det?

Et kæledyr kan blive ulykkelig, hvis en bestemt person eller en mangeårig ledsager af den samme art ikke længere er i nærheden – men kun hvis denne person eller kæledyr var nogen, som dyret var tæt knyttet til.

En familiehund vil have et forhold til alle de menneskelige medlemmer af sin familie, men der vil normalt være en favorit – en alfahan eller alfahun, om du vil. Selvom hunden måske savner de andre, er det på denne favorit, at dens kærlighed vil være mest fokuseret.

Hvis en sådan person forlader husstanden, uanset grunden, vil hundens første reaktion være en separationsangst. Den vil længes og miste sin interesse for ting såsom mad, leg og gåture. Mistet appetit kan føre til leverproblemer på relativt kort tid, så hold øje med situationen og vær klar til at henvende dig til dyrlægen for at få hjælp.

Hunden kan også hvine og græde mere end normalt og kan begynde at slikke og tygge husholdningsartikler eller sin egen pels eller poter. Mange sørgende hunde har svært ved at sove, og vil sidde og pibe ved en dør, eller de kan simpelthen gå i skjul.

Meget afhænger af racen, og også af det enkelte dyr. Men mange hunde kan bestemt klassificeres som at have hjertesorg i disse situationer. Sorgen vil vare i flere uger, måske endda måneder.

Tiden heler hjertesorg, men i mellemtiden kan du hjælpe ved at sørge for, at kæledyret fortsætter med at gå tur på sine foretrukne steder. Hvis hunden nyder at være i kennel, kan en kort pause der også være en mulighed. Du kan også overveje at ansætte én til at gå tur med hunden for at give dit kæledyr en rutineændring. Vær ikke bange for at være mere generøs end normalt med godbidder og legetøj.

Hvad gør katte kede af det?

Katte kan være sværere at læse end hunde. De har en tendens til at holde lav profil og gemme sig mere end normalt. Nogle bliver mere snaksaglige, miave mere og kalde efter deres mistede ven. Mange vil miste deres appetit, sove mindre og kan endda flygte hjemmefra i flere dage ad gangen.

Ligesom hunde kan en kat, der holder op med at spise, udvikle en potentielt dødelig leversygdom, så det anbefales tidligt indgreb fra en dyrlæge.

Mange katte overfører dog snart deres hengivenhed til et andet familiemedlem. Andre, mere uafhængige katte virker til at tilpasse sig uden problemer.

 

Hvad gør andre kæledyr kede af det?

Små pattedyr ser ikke ud til at sørge, når deres ejere forsvinder fra deres liv. Men mange vil vende tilbage til en naturlig nervøsitet, hvis de ikke længere håndteres og fodres af deres bedste ven. En anden er nødt til at træde til og blive kæledyrets favorit.

Kæledyrspapegøjer, der er knyttet til en partner eller ejer, er kendt for at sørge over tabet af en elsket, hvad enten det er en anden fugl eller et menneske. Mistet appetit og sløvhed er almindelige tegn. Nogen er nødt til at holde kontakten og interaktionen ved lige for at hjælpe disse meget intelligente fugle i deres nye liv.

Problemet opstår normalt ikke, hvis fuglene holdes i en åben voliere. Mindre papegøjer som undulater og dværgpapegøjer ser heller ikke ud til at savne deres menneskelige venner, selvom de helt sikkert vil sørge, hvis deres mage forsvinder.

Sørgeperioden

Forsøg først og fremmest at være optimistisk og kærlig overfor det sørgende dyr. Kæledyr har en næsten overnaturlig evne til at kunne mærke vores humør, så hvis vi er meget triste, kan de spejle vores følelser. Igen kan dette være et godt tidspunkt at få venner eller familie, der er bedre i stand til at sætte et smil på læben af hensyn til det sørgende kæledyr.

De fleste kæledyr vil med tiden få det bedre. Nogle ældre kæledyr kan dog risikere aldrig helt komme sig. Under alle omstændigheder, der involverer tab, er det eneste en ejer kan gøre, at tage sig godt af dyret mens det tilpasser sig de nye omstændigheder.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kæledyr on February 9th, 2020 by signejorgensen


25% rabat på alle godbidder – kun i en begrænset periode!

Vi kunne sikkert alle sammen godt bruge lidt forkælelse til at klare den igennem de sidste uger af vinteren, og dine kæledyr har det bestemt på samme måde! Lige nu har vi 25% rabat på alle godbidder i vores butik, så sørg for at fylde op i skufferne og forkæl dine bedste venner denne kolde februar måned! Brug rabatkoden PETFLIX ved kassen for at få din rabat.

Vilkår og betingelser:
Kampagnen kører fra d. 6/2/2020 til og med d. 17/2/2020, så længe lager haves. For at få 25% rabat skal du anvende rabatkoden PETFLIX. Tilbuddet gælder alle godbidder til kæledyr, ekskl. foderpakker på over 1,5kg såvel som legetøjsgodbidder og pakken med 40 stk. Feldy energi-foderkugler til høns. Varer som ikke er på lager også ekskluderet. Gælder så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Rabatten dækker ikke leveringsomkostninger, varer som i forvejen er nedsatte og kan ikke anvendes i sammenhæng med andre tilbud.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Tilbud og kampagner on February 7th, 2020 by signejorgensen


Fugle der danner par for livet

Det siges at fugle vælger deres mage på Skt. Valentinsdag. Et sjældent antal er kun nødt til at træffe dette valg én gang og bliver hos den samme mage, så længe begge fugle lever.

Der er noget romantisk tiltalende ved denne idé om fugle, der holder sammen for livet. Men ikke mange arter følger denne livsstil. De trofaste få inkluderer mange arter af gæs og svaner, flere ugler og ørne og nogle af pingvinerne. Mange andre er ‘serielt monogame’, hvilket betyder, at de holder sig til en mage gennem en enkelt ynglesæson, men ikke hele livet. Det anslås at 90% af fuglearterne er i denne kategori.

En mage for livet er noget meget sjældnere. Papegøjer i fangenskab holder normalt sammen med en mage, da deres udvalg er begrænset. Men hele idéen om fugletroskab fanges bedst i billedet af to dværgpapegøjer (også kaldet ”lovebirds”), der sidder tæt sammen og gnider næb.

Hvad er fordelen ved at holde sig sammen for livet?

Ungerne af rovfugle såsom ugler og ørne vokser langsomt. At opdrætte en stor fugl såsom en fiskeørn eller en gylden ørn tager omkring tre måneder fra æglægning til uafhængighed. Det hjælper med at spare tid, hvis forældrene begynder at opdrætte deres unge tidligt i sæsonen, helst i samme rede som sidste år. Længere tids parringsdanse og redekonstruktion er simpelthen forsinkelser, og noget der kan undgås, hvis to fugle genoptager deres gamle forhold hvert år.

Fordelene ved trofasthed kan synes mindre indlysende for mindre fugle. Men det sikrer, at begge forældrefugle fokuserer på vellykket opdræt af deres unger. Alternativet er polygami, hvor hannen forsvinder for at parre sig med andre fugle og dermed lægger al presset på hunfuglen for at fodre ungen. I en hård sæson kan det at have to forældre, der samarbejder, gøre forskellen mellem liv og død for ungerne.

De fleste arter, der danner par for livet, lever faktisk ikke sammen uden for yngletiden. Ikke i naturen, i det mindste. Men der findes én berømt undtagelse – Lovebirds.

Dværgpapegøjer holder sammen

Dværgpapegøjer tager det at være par for livet meget alvorligt. De fleste andre ‘trofaste’ fugle genopdager deres uafhængighed uden for yngletiden, men dværgpapegøjer lever op til deres navn 24/7, 365 dage om året.

Som de fleste papegøje arter lever alle de ni arter dværgpapegøjer i naturen i flokke, og deres sociale organisation er baseret på par. De stærke bånd involveret forhindrer skænderier og kampe i parringssæsonen. Det er et fredsbevarende system, der fungerer så godt, det er overraskende, at andre arter ikke har fulgt en lignende evolutionsretning.

Dværgpapegøjer danner bånd på grænsen til jalousi. Det kan godt være de er det perfekte eksempel på fuglekærlighed, men de vil afværge enhver indtrængende. Det anbefales at holde par adskilt fra andre fugle i stedet for at inkludere dem i en blandet voliere – medmindre du har en enorm plads, hvor gnavne eller jaloux fugle let kan finde plads væk fra hinanden.

En dværgpapegøje som har mistet sin mage, eller én der holdes på egen hånd, vil blive deprimeret. Den vil længes, stoppe med at spise, skræppe og blive irritabel. Undtagelserne er de fugle, der er blevet håndteret fra en ung alder og har knyttet et tæt bånd med deres menneskelige ledsager. Deres kærlighed er lige så ægte med en menneskelig ‘mage’ som med en med fjer.

Der er dog ulemper ved dette. En tæt knyttet dværgpapegøje vil gylpe mad op til dig og skal afholdes fra at forsøge at parre sig!

Zebrafinker – Finkernes svar på ‘Lovebirds’

De fleste fugle, der lever i flok, er monogame – det vil sige, de har kun én mage hver yngletid – men Zebrafinken tager det et skridt videre. Mange ejere tror, at fuglens vane for at danne par for livet er noget, der kun sker i fangenskab, hvor udvalg af mager er begrænset. Men den lille zebrafinke er lige så tro som dværgpapegøjen, selv i naturen.

I fangenskab kan der opstå problemer, når fuglene dør, eller når der tilføjes nye fugle. En single fugl i en gruppe af zebrafinker vil have svært ved at finde en mage uden kamp. Af denne grund er det ironisk nok faktisk bedst at holde disse finker parvis i stedet for i store flokke eller i ulige antal, da en single fugl kan blive tvunget til at blive enten en bølle eller deprimeret og udstødt.

Der er kærlighed i luften

Naturen har fundet alle mulige måder at sikre, at den næste generation af fugle kommer til. I den ene ende sidder gøgen, der intet ansvar tager for opdragelse eller forhold af nogen art. Dernæst kommer de fugle, der tager ‘mange-mager’ tilgangen. De fleste vælger dog én mage per sæson.

Men der er noget særligt tiltalende ved de få arter, der danner par for livet. For fugleejere der har dværgpapegøjer og zebrafinker er romantik en daglig kendsgerning.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Fugle on February 7th, 2020 by signejorgensen