Omlet bloggen

Category Archives: Vinter

Vælg det rigtige overtræk til din løbegård

Vi bliver ofte spurgt om, hvad der er det bedste overtræk til en Eglu gård for at holde kæledyr behageligt tilpas hele året rundt. Læs vores enkle guide nedenfor, for at finde ud af hvordan du bedst hjælper dine kæledyr i al slags vejr!

Sommer overtræk

Disse overtræk er lavet af et tyndere materiale, der giver beskyttelse mod solen uden at skabe en tunnel, hvor varme opbygges inde i gården. Disse er mindre end vinterovertrækkene for at give bedre luftstrøm gennem gården for ventilation. Flyt sommerovertrækket rundt på gården, så det passer til tidspunktet på dagen og dine høns’ rutine. Du vil muligvis ønske at udskifte dette med et klart eller kombinationsovertræk om sommeren, når der er regn på vej!

Klare overtræk

De klare overtræk giver sollyset mulighed for at komme ind i dine kæledyrs løbegård, mens de samtidig beskytter mod regnen. Dette gør dem ideelle til forår og efterår, så løbegården er lys og varm af sol, men også beskyttet mod uforudset vind og regn.

Kombinationsovertræk

Få fordelen af begge slags overtræk, med skygge for solen på den ene side og lys igennem på den anden, samt fuld beskyttelse imod vind og regn på begge sider. Kombinationsovertrækkene består af halvt mørkegrønt, kraftigt overtræk for beskyttelse imod ekstrem vind og regn, samt halvt klart overtræk for at lukke sollys og varme ind og for at lade dine kæledyr se, når du kommer med godbidder til dem!

Kraftige overtræk

For stærk, slidsikker beskyttelse mod det værste vintervejr skal du vælge kraftige overtræk. Selv når temperaturen falder til enlige cifre, regnen og vinden ryster dit kæledyrs hjem, eller en bunke af sne dækker din have, tilbyder de mørkegrønne, uigennemtrængelige kraftige overtræk robust vejrbeskyttelse. Dine høns eller kaniner kan hoppe rundt i deres Eglu gård fuldstændig uden at blive kolde, fugtige eller blæst omkuld!

Vejrbeskyttelse mod ekstreme temperaturer

Høns og kaniner er utroligt effektive, når det kommer til at holde sig varme i koldt vejr, og Egluens dobbeltvægsisolering vil hjælpe dem ved at holde kølig luft ude og varm luft inde, men når temperaturen springer ned under frysepunktet flere dage i træk, vil de muligvis sætte pris på en smule ekstra støtte. Beskyttelsestæpper og -jakker mod ekstreme temperaturer tilføjer et ekstra isolerende lag, ligesom din egen yndlings uldne striktrøje, men uden at gå på kompromis med ventilationspunkterne på Egluen.

 

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Er dine høns glade i deres træ-hønsehus? Tag testen.

Er dine høns glade i deres træ-hønsehus?
Er dit hønsehus stærkt nok til at overleve vinteren?
Er det tid til at opgradere dit træ-hønsehus?

Disse er spørgsmål som mange hønseholdere stiller sig selv, når de står overfor den realitet, at deres træ-hønsehus muligvis ikke kan overleve endnu en vinter. 

Tag denne korte test for at se, om dit træ-hønsehus egner sig til vinteren.

Træ absorberer vand, virker huset tungere at flytte om vinteren?

A = Ja, enten bliver jeg svagere, eller også er mit hønsehus klart tungere om vinteren.

=  Ja, men jeg løste det ved at få en anden til at flytte hønsehuset for mig. 

C = Jeg har opgivet forsøget på at flytte det. 

D = Nej, jeg tilbragte sommeren på at slibe og lakere mit hønsehus og nu er det mere vandtæt end en norsk fiskers fuldskæg.

Har du været nødt til at hælde kogende vand på låse for at få dem til at åbne?

A = Ja, min isskraber til hønsehuset er mere avanceret end den, jeg bruger til min bil

B = Kogende vand ville have været en bedre idé end den mursten, jeg brugte til at slå på låsen med, som gled og fløj direkte igennem drivhuset. 

C = Jeg smør religiøst alle hængsler og bolte med et par ugers mellemrum for at holde alting i bevægelse.

D = Jeg har placeret mit hønsehuset meget omhyggeligt i forhold til morgensolen, så boltene og hængslerne er afrimet, når jeg kommer ud. På overskyede dage tyr jeg til el-kedlen. 

Er dit træ-hønsehus vokset i løbet af vinteren?

A = Det er sjovt du skulle nævne det, alle døre virker for store til rammerne, og intet åbner eller lukker ordentligt mere.

B = Ja, alle paneler ser ud til at have hævet sig lidt, og jeg er lidt bekymret for hvad der vil ske, når de alle krymper igen. Jeg har nemlig fyldt al den ekstra plads med et par høns mere.

C = Det virker fint i det store hele, men de nederste sektioner ser en smule bløde ud. 

D = Hønsehuset er i tip top stand takket være min omhyggelige lakering og placering på et område med indlagt dræn. 

Lækker taget?

A = Jeg har allerede repareret taget et par gange i år, og det lækker igen.

B = Ja, men det er første gang, og jeg tænker det er let at løse. 

C = I øjeblikket har jeg ingen problemer med taget.

D = Mit hønsehus er splinternyt, og jeg forventer ikke at få nogen problemer denne vinter. 

Er det koldt og fugtigt indeni?

A = Ja, det føles koldt indeni, og strøelsen bliver hurtigt fugtig. 

B = Det er lidt koldt derinde, men mine høns klynger sig sammen for at få varmen.

C = Jeg har ingen problemer med fugt, og jeg har en masse høns der holder hinanden varme.

D = Hønsehuset holder sig godt varmt natten over efter at jeg har lukket døren, og mine høns er udenfor i løbet af dagen.

Har du haft problemer med blodmider i løbet af sommeren?

A = Ja, jeg var nødt til at rengøre og behandle hønsehuset og mine høns regelmæssigt, og jeg frygter denne sommer.

B = Ikke mere end sædvanligt, jeg er vant til det og løste problemet så godt jeg kunne.

C = Jeg havde nogle mide-problemer i løbet af sommeren, men jeg har en solid rengøringsstrategi på plads.

D = Blodmider var ikke noget problem i mit hønsehus i år. 

Hvor lang tid tager det at rengøre?

A = Det er en heldagsopgave, som jeg frygter, så det rengøres ikke så regelmæssigt om vinteren.

B = Det tager ganske lang tid, så det er ikke sjovt om vinteren, men jeg ved at mine høns sætter pris på det.

C = Det tager et par timer at gøre, men hele familien hjælper.

D = Det tager overhovedet ikke lang tid, og jeg har et godt system.


Resultatet…

Flest A’er = Hvis du oplever gentagne problemer med dit træ-hønsehus såsom blodmider, et lækkende tag eller dårlig ventilation, vil det være usandsynligt, at disse problemer forsvinder natten over, og de vil kun blive værre under dårlige vejrforhold. Overvej at opgradere til et hønsehus af plastik for hurtigere rengøring og fjernelse af blodmider, bedre isolering uden at gå på kompromis med ventilation og glade høns året rundt.

Flest B’er = Du har gjort det godt i forhold til at holde dit træ-hønsehus indtil videre og ser ud til at være villig til at overvinde de problemer, der er forbundet med at eje et hønsehus af træ. Hønsehuset kan i sig selv muligvis overleve endnu en vinter, men er du og dine høns glade for det? Den vigtigste ting for dig at gøre her er at holde øje med fugtighed inde i hønsehuset og sikre dig, at det har masser af ventilation så vandpartiklerne kan bevæge sig igennem uden at gøre dine høns superkolde.

Flest C’er = Det lyder som om du er en veteran af en træ-hønsehusejer og ved nøjagtigt, hvad du laver! Hold øje med de typiske problemområder gennem vinteren, og sørg for at følge med i rengøringen, især hvis du har masser af høns, der deler hønsehus. Om foråret må du revurdere, hvordan dit hønsehus holdt til de koldere måneder, hvis der er lidt skade, eller nogle af dine høns blev syge, så overvej hvorfor det kan være, og hold øje med alternative boligmuligheder.

Flest D’er = Dit træ-hønsehus er sandsynligvis forholdsvis nyt, eller du har brugt en masse tid og kræfter på at bevare det så godt du kan. Det er stadig værd at undersøge alle problemområderne før den værste vinter rammer os, og se på potentielt tilbehør der kan forbedre dine høns’ hjem. F.eks. kan en automatisk dør til hønsehuset monteres på åbningen til træ-hønsehuset, så den huset lukkes tidligere på aftenen, når alle dine høns er gået i seng, også selvom du ikke selv er hjemme endnu. På den måde kan dine høns sætte sig til at sove i varmen indenfor uden det kolde træk, og de vil også være beskyttet mod rovdyr, når de er gået i seng.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Hvordan kan jeg holde mine kaniner varme om vinteren?

Mange mennesker bringer deres kæledyrskaniner indendørs i vintermånederne. Det er bestemt én måde at hjælpe dem med at klare kulden på. Men er det nødvendigt? Vilde kaniner overlever trods alt vinteren uden at skulle bede os om at skrue op for varmen.

Vilde kaniner har imidlertid ét meget vigtigt trick oppe i ærmet. De bor i huler, beskyttet mod vejret i deres hyggelige tunnelsystem. Kæledyrskaniner har ikke adgang til denne behagelige underjordiske livsstil, så du bliver nødt til at simulere den på andre måder.

Nøglen til underjordisk beboelse er isolering. På samme måde som en iglo skaber et relativt varmt rum i et koldt miljø, giver en hule et isoleret opholdsrum med en konstant temperatur. Ikke ligefrem et varmt sted, men et sted der kan varmes op af masser af varme kroppe, tørt græs og komprimeret jord.

Isolering af kaninhuse eller -bure kan forstærkes ved at tilføje ekstra strøelse. Papirforet, der ofte bruges i bunden af kaninbure, suger urin op, og det bliver meget hurtigt vådt. Alt, som er vådt, kan hurtigt blive koldt og kan endda fryse, hvis temperaturen pludselig virkelig falder. I virkelig koldt vejr – alt under frysepunktet – bør du skifte papiret dagligt.

Den reelle nøgle til komfort i koldt vejr er hø. Anvend dobbelt eller endda tredobbelt den mængde du normalt bruger i kaninernes soveområde, og de vil have det lunt og godt om natten.

Ikke alle kaninbure er lige gode

Et gammelt kaninbur af træ med huller og revner, som den kolde vind kan blæse igennem, vil altid være meget mindre hyggeligt end noget mere vindtæt. Det ideelle kaninhus er fuldt isoleret ligesom Eglu. Selv et velisoleret hus har dog stadig brug for en tyk hømadras.

Der kommer et punkt, hvor koldt vejr faktisk er farligt. Hvis temperaturen ryger ned under minus 5°C, putter vilde kaniner sig godt ned og ligger tæt sammen for at dele og bevare kropsvarme. I et bur i haven vil kaniner have det svært, når det bliver så koldt. Ikke mange kæledyrskaniner kan klare vedvarende temperaturer på under minus 5, selv i noget så godt isoleret som en Eglu.

I disse ekstreme temperaturer er der to valgmuligheder: bring kaninerne indendørs, eller brug en varmepude i buret.

Det vil naturligvis også hjælpe at have kaninhuset stående i læ et sted, væk fra den værste vintervind.

Sådan bekæmper du frost

Kaniners vandflasker fryser til, når temperaturen falder. Du kan hjælpe med at forhindre dette ved at pakke isolerende materiale – bobleplast er godt – rundt om flasken. Vandflasken i Eglu, er for eksempel isoleret fra kulden ved at være placeret inde i huset. Men selv denne fryser, når det bliver virkelig koldt. Du skal også sørge for, at drikketuden ikke fryser til, hvilket indebærer, at vandflaskerne skiftes et par gange hver dag. Hav altid et par reserveflasker til dette formål.

Selve huset kan gøres hyggeligere ved at tilføje isolering på ydersiden. Beskyttelsestæpper mod ekstreme temperaturer er en meget bedre mulighed end et tykt tæppe, da sidstnævnte bliver vådt og derefter fryser til is.

Hvis vejret tvinger dig til at bringe kaninerne indendørs, skal du holde dem der, indtil alting begynder at blive varmere udenfor igen. Det er ikke godt for kaninernes helbred, hvis de hele tiden bliver flyttet frem og tilbage imellem kold vinter og centralt opvarmet hus eller skur.

Foder som opvarmning

Udendørs kaniner har, ligesom alle små pattedyr der er underlagt årstidernes luner, brug for at spise mere om vinteren. Dette gør dem i stand til at opretholde deres interne varmesystem. Vi mennesker har en tendens til at glemme, at den mad vi spiser stort set er brændstof til at varme os op indefra og ud – dette er en del af at være et varmblodet pattedyr snarere end koldblodede fisk eller krybdyr.

En kanin, der fryser, ryster. Hvis du på trods af din isolerende indsats bemærker, at kaninen sidder og ryster i sit hus, så skal du tage handling. Varmepuder i buret eller kaninen indendørs – det er mulighederne.

Det er dog vigtigt at huske, at kaniner elsker at have adgang til frisk luft. De er hårdføre væsener, og du behøver ikke at holde dem inde indtil foråret. Så snart kuldebølgen er passeret, kan de flyttes ud deres udendørs hjem igen.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kaniner


Sådan holder Eglu dine høns varme om vinteren

Om vinteren er en af de største bekymringer, vi hører fra vores kunder: “hvor godt kan Eglu holde mine høns varme?” I dette blogindlæg forklarer vi videnskaben bag Eglu’s omhyggeligt designede funktioner, der sikrer, at dine høns har det godt og lunt i de koldere måneder. 

Isolering 

Luft er en fantastisk isolator. Varme ledes mellem et område med mere varme til et område med mindre varme. De varmere molekyler vibrerer hurtigt og kolliderer med andre, hvor de giver energi videre. Hvis materialet, som varmen (i dette tilfælde kropsvarmen fra hønsene inde i hønsehuset) forsøger at passere igennem, indeholder få molekyler, vil det være sværere for varmen at overføres gennem det. Dette er tilfældet med luft, og det er derfor, at det ofte bruges som isolator i alt lige fra vægge og vinduer til køkkenredskaber og drikkeflasker – og hønsehuse!

Eglus unikke dobbeltvægs-isoleringssystem fanger luft i en lomme imellem den indvendige og ydre væg og drager fuld fordel af luftens fremragende isolerende egenskaber. Denne løsning forhindrer den kolde luft i at bevæge sig ind i hønsehuset og bevarer samtidig den varme luft inde i hønsehuset. Den samme mekanisme holder også høns kølige om sommeren ved at forhindre den varme luft i at komme ind i hønsehuset og gøre det alt for varmt.

Ventilation 

Muligvis endnu vigtigere end hønsehusets isolerende egenskaber er, hvor godt ventileret det er. Hvis hønsehuset ikke har god ventilation, risikerer du enten at få et grimt træk – hvis hønsehuset f.eks. har dårligt placerede ventilationsåbninger eller store huller og åbninger, eller en opbygning af fugt – hvis hønsehuset er for tæt isoleret. Begge forhindrer hønsene i at holde sig varme på kølige vinteraftener og kan forårsage ubehagelige luftvejssygdomme.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


10 ting du ikke skal gøre om vinteren, hvis du er hønseholder

1. Luk ikke dine høns inde i hønsehuset

Høns er skabt til at være udenfor, og de er kendt for at kunne modstå nogle ret ekstreme temperaturer. Under den synlige fjerdragt har fugle som høns et lag med dun, der kan pustes op for at skabe et ekstra lag med isolering, som holder dem varme.

Indelukkede høns vil hurtigt komme til at kede sig og blive rastløse, og selvom du måske er overrasket over, at de vælger at gå udenfor i frostvejr, skal du bestemt altid give dine høns muligheden for at strække benene.

Sørg for, at hønsene har et tørt og beskyttet sted i en sikker gård eller i et område i haven, hvor de kan tilbringe tid udenfor. Vi har masser af forskellige overtræk, der gør dette til en nem sag. Gennemsigtige overtræk er ideelle om vinteren, da de vil beskytte dine høns mod vind og regn, mens de stadig lader lyset komme ind. Læg halm på jorden for at forhindre opbygning af mudder, og sæt en siddepind eller to op, hvor hønsene kan hvile sig i løbet af dagen.

Luk døren til hønsehuset, når alle høns er gået ind for at sove om natten, eller lad din automatiske dør til hønsehuset gøre det for dig. Hvis du har høns, som er ivrige efter at blive ude sent, kan du bruge en hønsehuslampe til at opmuntre dem til at gå op i seng.

2. Kompensér ikke for dårlig isolering ved at blokere hønsehuset

Velisolerede hønsehuse, som Egluerne, holder høns varme om vinteren ved at fange varmen fra hønsene selv, mens de ikke lader kold luft trænge ind igennem væggene. De er også designet til at lade frisk luft strømme gennem hønsehuset for at forhindre opbygning af fugt uden at skabe ubehageligt træk.

Træk og fugt er de to største vinterfjender for høns, da de gør det vanskeligt for hønsene at holde sig varme og tørre. Hvis hønsehuset er for tæt isoleret, vil fugten, der fordamper fra hønses vejrtrækning og møg, ikke have noget sted at undslippe. Dette fugtige miljø og den mulige opbygning af ammoniak er virkelig dårligt for høns og kan føre til ubehagelige luftvejssygdomme.

Sørg for, at dit hønsehus er godt ventileret, med åbninger, der dirigerer luften et andet sted hen end direkte på dine høns.

3. Opvarm ikke hønsehuset

Høns er hårdføre væsener, der gradvist tilpasser sig de lavere temperaturer, og opvarmning af hønsehuset betyder blot, at dine høns aldrig vænner sig til kulden. Dette vil også gøre dem mindre tilbøjelige til faktisk at forlade hønsehuset og få den motion, friske luft og underholdning, som de har brug for, for at forblive glade og sunde.

Udover det faktum at varmeapparater i hønsehuset altid vil udgøre en potentiel brandfare, risikerer du også, at dine dårligt tilpassede høns får et chok ved et pludseligt fald i temperaturen, hvis strømmen af en eller anden grund skulle ryge. Dette er meget værre for dem end at have et lidt køligere hønsehus.

Hvis du er bekymret, kan du altid tilføje lidt ekstra bundmateriale i redekassen eller lægge en beskyttelsesjakke til ekstreme temperaturer på din Eglu.

4. Lad ikke æggene ligge i lang tid

Selvom Egluen holder dine æg varme og velsmagende, er der en risiko for, at æg, der er lagt andetsteds i gården eller haven fryser til om vinteren. Frosne æg er ikke nødvendigvis farlige at spise, men når æggets indhold fryser og udvides, er der en højere risiko for, at bakterier trænger ind gennem revnerne i skallen.

Hent æg ind hver gang du besøger dine høns for at minimere risikoen for en frossen æggeblomme.

5. Ignorér ikke vandet

Ligesom det gælder for alle andre dyr, skal du sørge, for at dine høns hele tiden har adgang til frisk vand, også om vinteren. De drikker ikke så meget i de koldere måneder, men det er faktisk en ulempe her, da vandet er mere tilbøjelige til at fryse over, hvis det ikke røres regelmæssigt.

Bring vandtruget ind natten over og stil det ud, når du ser til dine damer om morgenen. Hvis temperaturen kommer under nul i løbet af dagen, skal du kontrollere vandet så ofte du kan, og bryde isen eller skifte vand, hvis det er frosset.

Der findes flere forskellige vandopvarmningsløsninger på markedet. Omlet fører Eton varmeplader, som du nemt kan tilslutte en udendørs strømkilde, men der er også batteridrevne varmeapparater, du kan sætte i vandet. Bare sørg for, at hønsene ikke er i stand til at hakke sig igennem varmeapparatet.

Hvis temperaturen forbliver omkring frysepunktet, kan du lægge noget flydende i vandet, som for eksempel en tennisbold. Når det flydende objekt bevæger sig, vil det bryde isen, der dannes på overfladen af vandet, hvilket vil stoppe eller i det mindste bremse fryseprocessen.

6. Udskyd ikke rengøringen af hønsehuset

At hænge ud i haven er ikke helt så fristende om vinteren, men du bliver stadig nødt til at sikre dig, at hønsehuset er pænt og rent. Dine høns vil sandsynligvis tilbringe mere tid i hønsehuset om vinteren og producere flere klatter der, så hold øje og skift din rutine i overensstemmelse hermed.

7. Begræns ikke hønsenes sjov

Hønsene vover sig måske ikke så langt ud i haven, som de plejer, og muligheden for at skrabe efter insekter og andre godbidder vil være begrænset, når jorden er frossen eller dækket med sne. Dette kan føre til, at hønsene kommer til at kede sig, hvilket kan resultere i aggressiv fjerplukning og ægspisning.

Du skal sørge for, at de har masser af sjove ting at tage sig til i deres gård. Vi har masser af hønseberigelsestilbehør i vores butik. Sæt siddepinde op, som hønsene kan sidde på og prøv de supersjove Peck Toys eller Caddi godbidsdispenseren som gradvist frigiver foder og godbidder. Eller hvis du føler, at dine høns måske er den eventyrlystne slags, hvorfor så ikke hænge en hønsegynge op, som de kan nyde sammen?

8. Hold dig ikke til det sædvanlige foderskema

Dine høns spiser sandsynligvis mere om vinteren, da de har brug for energien for at holde varmen. Giv dem lidt ekstra mad, og sørg for, at den ikke fryser til i fodertruget. Som en ekstra snack kan du drysse nogle majs ud i gården om eftermiddagen for at tilføje både kalorier og lidt skrabesjov. Eller hvorfor ikke prøve denne lækre grød til høns, der opvarmer deres maver på kolde vintermorgener.

Sørg også for, at du giver hønsene masser af grus. Da høns ikke har tænder, bruger de i stedet gruset til at nedbryde og fordøje deres mad. Resten af året finder og spiser de selv småsten og grus, mens de hakker rundt om i haven, men hvis jorden er frossen, vil det være meget sværere for dem.

9. Glem ikke kamme og hagelapper

Alle høns, men især de racer med store kamme og hagelapper, risikerer frostskader på disse følsomme kropsdele om vinteren. Det er ikke nødvendigvis farligt, da det normalt kun er spidserne der bliver berørt, men det kan være lidt ubehageligt. For at forhindre dette kan du smøre petrolatum på kamme og hagelapper på de kolde dage.

10. Fjern ikke overtræk, når solen skinner

Hvis du har for vane at tage overtrækkene af hønsegården, når det er solskin, kan det være en god ide at stoppe med at gøre dette om vinteren. Især gennemsigtige overtræk skaber en dejlig udestuefølelse i hønsegården, når solen er fremme, og dine damer vil elske at have et lunere sted at opholde sig. Overtræk vil også holde kold vind ude, så vi anbefaler at holde dem permanent på gården om vinteren.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Tips til hvordan du holder kæledyr sikre i snevejr

Snevejr kan bringe sjov for hele familien, men når det kommer til vores kæledyr, er vi nødt til at være ekstra omhyggelige med at holde dem sunde og glade (selvom de elsker det!) Se vores råd om snesikkerhed, og sørg for du er forberedt på, hvad vinteren nu end måtte bringe…

Tør fugtig pels og fjerdragt af

I perioder med snevejr bør du se til dine kæledyr udendørs et par gange i løbet af dagen og kontrollere, at de ikke er blevet for våde. Fugtig pels eller fjerdragt vil tage længere tid at tørre under koldere temperaturer, hvilket gør det vanskeligt for dem at få varmen igen. Indendørs kæledyr bør også tørres af med et håndklæde efter at have været udenfor.

Rens poter for is

For hunde og katte især, kan sneen kompakte sig i trædepuderne under deres poter og blive til smertefulde isterninger. Brug et håndklæde eller en tørrehandske til at fjerne eventuelle snesamlinger og tørre deres poter. Pas også på, når du går tur med dine hunde i sneen, da den salt, der bruges på vejene, kan være giftig. Hold øje med at hunden ikke stopper for at spise sne ved vejsiden eller slikker sine ben og poter rene for sne og snavs efter gåturen.

Ekstra foder

Alle slags kæledyr vil bruge mere energi på at holde sig varme om vinteren, særligt i superkoldt vejr med sne, så de vil drage fordel af noget ekstra mad. Selvom de vil sætte pris på flere godbidder, må du ikke fristes til at overfodre med disse. Nærende foder vil hjælpe dem mest.

Ekstra bundmateriale

Udendørs kæledyr har brug for mere tørt bundmateriale i deres hus eller bur, som de kan putte sig i og holde varmen. Sørg dog for, at deres hjem stadig er godt ventileret, så frisk luft bevæger sig igennem og forhindrer sundhedsmæssige problemer. Læs om flere måder hvorpå du får dit hønsehus klar til vinteren. Indendørs dyr kan også sætte pris på et ekstra tæppe eller en hyggelig hule til sengetid.

Potentielle risici

Hvis du har en kat, der elsker at gå udendørs i al slags vejr, skal du være opmærksom på muligheden for forgiftning ved indtagelse af ethylenglykol, som blandt andet findes i kølervæske, sprinklervæske m.m. Hold øje med symptomer som opkast, krampeanfald eller åndedrætsbesvær, og ring straks til en dyrlæge, hvis du tror, at din kat kan være syg. Læs mere om ethylenglykol forgiftning her. En udendørs løbegård kan også give dig en god mulighed for at lade dem lege udenfor i sikkerhed.

Glem ikke de vilde fugle i din have!

Anbring en bred skål eller bakke med vand i haven med et eller andet i, der flyder rundt (f.eks. en gummiand!), for at holde vandet i bevægelse og forhindre, at det fryser til. Ekstra mad til de vilde fugle vil også blive værdsat!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Vinter


Det bedste fra Omlets julebutik

Omlets julebutik er tilbage og bedre end nogensinde før!

Få styr på julegaverne til dine VIPs (very important pets) med Omlets julebutik og vores store udvalg af julelegetøj, julegodter og meget andet til alle dine elskede kæledyr.

Start den mest vidunderlige tid af året med vores udvalg af julekalendere til hunde, katte og små dyr. En sjov, juletradition, som børn (og voksne) vil elske at dele med deres firbenede venner.

Til hunde har vi et bredt udvalg af lækre godbidder i en række julesmage, fra kalkunbider til julekager, såvel som sjovt og hyggeligt legetøj der vil holde dem glade på en spændingsfyldt juleaften! Du kan endda holde din firbenede ven lun og varm i den kolde december måned med vores super søde vinter sweatre, som findes i 3 størrelser.

Til kattene i dit hjem er der et bredt udvalg af godbidder og legetøj til rådighed, inklusive en Grumpy Cat julelys drillepind og rosenkål til interaktiv leg. Luksus julestrømpen er den perfekte gave til din katte-elskende kollega, og fås desuden også til alle andre dyr.

På grund af stor efterspørgsel er vores dejlige jule potpourri til hønsehuset også tilbage igen i år. Tilføj en frisk duft af julestemning til dine damers hjem med vores blanding af femten urter, blomster og krydderier, inklusive toner af kanel og kløver. Til hønsene har vi også vores populære Peck Toys, Caddi godbidsdispenseren plus nye hængende frødekorationer. Den nye automatiske dør til hønsehuset er en fantastisk gave til alle hønseholdere, da den kan monteres på alle hønsehuse i træ, Eglu Cube hønsehuse og alle Eglu hønsegårde.

Til små kæledyr, inklusive kaniner, marsvin og hamstere, har vi en række julede gnavelegesager, samt en supersød snedækket iglo og en lækker festlig kage!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Vinter


Eglu Cube vs. traditionelt hønsehus i træ: Hvilket er varmest?

På en kold vinterdag, når der er frostvejr og et tykt tæppe af sne, tænker du så nogensinde på hvordan dine høns klarer sig uden centralvarme og en kop varm kakao? Det er helt naturligt at bekymre sig om dine høns velvære når temperaturerne dykker under frysepunktet.

Det er vel ikke nogen overraskelse at høns søger i ly når vejret er skidt, så det første du kan gøre for at holde dine høns veltilpasse er at sørge for, at de har et vinterbeskyttet hønsehus. I den henseende kan det at vælge det rigtige hønsehus sammenlignes med at vælge dit eget hus. Du ville ikke være tilfreds med træk fra vinduer og døre, et utæt tag eller papirtynde vægge – det samme gælder dine høns. Mange hønsehuse man kan købe er helt fine om sommeren, men desværre kan de efterlade deres beboere frysende, når vinteren står for døren.Vi satte os for at teste to meget forskellige hønsehuse over en periode på 3 nætter i den Bayerske Skov i Tyskland. Et område der får mere end sin rimelige andel af sne og is.

Det første hønsehus var den klassiske slags, der sælges overalt på internettet. Ved første indtryk passer alt godt sammen, og det er smukt malet, det leveres med en siddepind og en redekasse og en gård. Dette ser umiddelbart ud til at være et helt godt hønsehus. Men ved nærmere inspektion er det bekymrende at finde ud af, at store dele af træpladerne kun er 5 mm tykke. Der er ingen isolering og der står intet i brugsanvisningen om hvordan hønsehuset egne sig til helårsbrug.

Det andet hønsehus var et Eglu Cube fra Omlet.  Dette hønsehus er en del af Eglu-serien, som alle har en dobbeltvægs konstruktion, der giver et isolerende lag hele vejen rundt, ligesom en køleboks er lavet. Hønsehuset føles ekstremt robust og slidstærkt. Man kan sige, at det er landbrugskvalitet i et hobby hønsehus. Den ser i hvert fald god ud – men vil Eglu hønsehuset holde kulden ude og den varme inde?

Identiske digitale termometre blev anbragt inde i Eglu- og træ-hønsehuset, som ville tage aflæsninger både indenfor og udenfor hønsehusene om natten. Kameraer blev også placeret inde i hønsehusene for at filme hønsene. Efter hønsene gik i seng blev lemmene lukket, faktisk havde Eglu Cuben en temmelig smart automatisk dør til hønsehuset som lukkede forsigtigt i af sig selv efter den sidste høne.  

Da det blev mørkt, faldt temperaturen udenfor til -3,8 ℃. Mens det blev koldere udenfor, blev det varmere i Eglu Cube. Omkring en time efter hønsene var gået i seng, var temperaturen inde i Eglu Cuben 8,3 ℃, og der blev den hele natten. Det er en temperaturforskel på 12 grader.

Desværre var det ikke ligeså hyggeligt i træhuset. Da temperaturen udenfor faldt gjorde temperaturen inde i træ hønsehuset ligeså. Klokken 23 var der -2 ℃ inde i hønsehuset. Det er kun 1 ℃ varmere end udetemperaturen. Faktisk forblev temperaturen inde i træhuset under frysepunktet næsten hele natten, og varmede kun op til lige over nul grader ved 7-tiden.

Hvis det var så koldt inde i hønsehuset, kunne du måske undre dig over, hvordan hønsene overlevede. Høns har, ligesom alle andre varmblodede dyr, temperaturregulerende mekanismer der hjælper med at holde deres kropstemperatur konstant (omkring 41-45 ℃ i en sund voksen høne), så de kan klare en vis mængde kulde. Ligesom vilde fugle puffer høns deres fjerdragt op, når det bliver koldt. dette fanger et lag luft, som isolerer hønsene mod kulden. Derfor er det så vigtigt, at høns ikke bliver våde under koldt vejr, da dette vil forhindre dem i at kunne puffe deres fjer op. Derudover vil et hønsehus med træk gøre det svært for dem at fange dette lag varme luft.

De holder også deres hoved under deres vinger og sidder tæt sammen med deres kammerater for at holde sig varme. På kameraets optagelse kan du tydeligt se, hvordan hønsene vælger en siddeplads og derefter puffer deres fjerdragt op.

Så hvis hønsene i træ hønsehuset kunne holde sig varme, selv om det var frostvejr indenfor, er der vel intet at bekymre sig om? Sådan er det desværre ikke helt, et hønsehus, der ikke er isoleret eller uden træk, stiller ekstra krav til dine høns på grund af varmen der går tabt. Høns i et koldt hønsehus bliver nødt til at øge deres stofskifte for at omdanne mad og fedtreserver til kropsvarme i et hurtigere tempo end høner i et bedre hønsehus. Hvis varmetabet er ekstremt eller en høne ikke er helt frisk, vil der efter flere kolde natte være en risiko for, at alle energireserverne bliver brugt op, hvilket resulterer i, at hønen ikke kan holde kropstemperaturen høj nok – med potentielt fatale konsekvenser. 

Hvad denne test viser er, at et ordentligt isoleret, vinterklart hønsehus kan gøre hele forskellen mellem en hyggelig aften i hønsehuset og én hvor man ryster hele natten for at holde varmen. Som en ekstra bonus er det mere sandsynligt, at høner der bruger mindre energi til at holde varmen bliver ved med at lægge æg.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Når din Eglu kommer til at ligne en iglo

Mange hønseholdere er bekymrede for deres høns i de kolde vintermåneder. Høns er som regel godt tilpasset kulden, og så længe der er tørt inde i deres hønsehus, så har de det dejligt og lunt i en Eglu.

Der er selvfølgelig et par ting at holde øje med og forberede sig på i løbet af vinteren, så vi har talt med Stefanie, der i år er på vej ind i sin anden vinter med hønsene i deres Eglu Cube. Hun fortæller os om de forberedelser og tilpasninger hun gør sig til når vejret bliver iskoldt, og hvordan hun og hendes høns kommer godt igennem sæsonen.

Omlet: Hvor længe har du holdt høns og hvor mange har du?

Stefanie: Vi har haft 6 høns siden februar 2018.

 

Omlet: Hvad er det bedste ved at holde høns?

Stefanie: Jeg elsker at vi har vores egne frisklagte æg hver morgen.

Omlet: I bor i et område af Tyskland, der som regel bliver meget koldt og snedækket om vinteren. Hvor koldt kan det blive om vinteren og hvor meget sne har I i øjeblikket?

Stefanie: Vi bor i Lohberg i det sydlige Tyskland. Temperaturerne ligger som regel mellem de -5 og -15 grader om vinteren, så det bliver ret koldt her. Lige nu har vi cirka 50cm sne, hvilket er normalt for denne tid af året.

 

Omlet: Hvad gør du med Eglu Cube hønsehuset for at gøre det vinterklart?

Stefanie: Vi bruger beskyttelsesjakker og overtræk til gården igennem hele vinteren, da dehjælper med at holde kulden ude.

 

Omlet: Ændrer I jeres daglige rutiner i forhold til vand og foder om vinteren?

Stefanie: Vi sørger for at fodre dem mere regelmæssigt og holder øje med dem for at sikre os at de rent faktisk spiser nok. De spiser meget frisk salat, og jeg giver dem gerne noget varmt at spise om morgenen for at holde dem varme. Det er også ekstremt vigtigt at holde øje med vandet, da det let fryser til.

 

Omlet: Bruger hønsene gården mere eller mindre om vinteren end de gør resten af året og kan jeres høns lide sne?

Stefanie: Vores høns kan overhovedet ikke lide sne, det er også derfor de helst holder sig til den overdækkede del af deres hønsegård, hvor der er tørt.

 

Omlet: Lægger jeres høns æg om vinteren?

Stefanie: Vores 6 damer lægger ikke så mange æg om vinteren som de plejer at gøre på andre tider af året, men selvom vi har masser af sne, får vi stadig omkring to til tre æg hver dag.

Omlet: Tilføjer I lys i hønsehuset på nogen måde?

Stefanie: Ja, vi har lys i hønsehuset fordi det bliver så tidligt mørkt i disse dage.

 

Omlet: Høns elsker som bekendt at hakke og skrabe efter foder, giver I dem noget andet underholdning når jorden er dækket af sne og is?

Stefanie: Ja, vi plejer gerne at kaste noget korn ind i den overdækkede del af deres hønsegård. Det holder dem beskæftiget og giver dem en chance for at skrabe på naturlig vis.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Hvordan undgår man at æggene fryser til

Noget af det mest skuffende man kan opleve som hønseholder er, at finde et frossent æg i redekassen, især fordi der er knap så mange af dem om vinteren.

En æggehvide fryser ved -0,45°C og æggeblommen fryser ved -0,58°C, hvilket betyder at udsatte æg risikerer at fryse til is så snart temperaturen kommer ned omkring frysepunktet.

Kan jeg anvende et frossent æg?

Du kan blive syg af frosne æg. Når ægget fryser udvider indholdet sig, hvilket får skallen til at knække. Hvis du finder et frosset æg, hvor skallen er knækket er det sikreste at smide den ud, da du ikke vide hvilke ubehagelig ting ægget er kommet i kontakt med.

Hvis skallen ikke er gået i stykker kan du holde ægget fryst ned indtil du skal bruge det, og så tø det op i køleskabet. Du kan dog opleve at ægget ikke opfører sig helt ligesom et æg, der ikke har været frossent, især blommen. Den kan blive geleagtig og tyk og ikke flyde ud som den normalt gør. Det vil også være meget sværere at adskille æggehviden og ægeblommen, så det er bedst at anvende ægget i en opskrift hvor det ikke skal deles.

Hvordan undgår man at æggene fryser til

Isolér dit hønsehus
Den simple løsning er, at isolere hønsehuset, eller anskaffe sig et hønsehus der allerede er isoleret, som for eksempel et Eglu hønsehus. Hvis du selv isolerer dit hønsehus med plastik, presenning eller nogle gamle tæpper du alligevel har liggende, så sørg blot for at huset stadig er godt ventileret.

Fokusér på redekassen
Prøv at gøre redekassen så indbydende som mulig. Hæng for eksempel nogle gardiner op, de vil hjælpe med at holde på varmen, og det samme vil masser af halm.

Hent æg oftere
Du vil blive overrasket over hvor hurtigt æg fryser, når temperaturerne kommer under frysepunktet. I stedet for bare at hente æg hver mrgen, så forsøg i stedet at besøge hønsehuset 3 til 4 gange dagligt for at få frisklagte æg ind i varmen hurtigst muligt.

Hvis dette ikke er en mulighed for dig, kan Omlets Eglu hønsehuse give dig en smule mere fleksibilitet. Dobbeltvæggen isolerer og holder hønsehuset lunere længere, hvilket beskytter æggene i redekassen fra at fryse til, mens det samtidig sørger for at dine høns har det lunt og hyggeligt, og hønsehuste godt ventileret. Du kan også beskytte dine æg (og høns) mod de mest ekstreme temperaturer med vores udvalg af beskyttelsesjakker og -tæpper.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Hold dine kæledyr glade denne jul

Julen er en vidunderlig tid, og vi glæder os alle til at fejre den sammen med alle dem vi elsker, inklusiv vores kæledyr! Det er derfor vigtigt at overveje hvilken effekt al julehurlumhejet har på vores firbenede venner, og sørge for at de også får en god jul. Her er nogle af vores bedste tips til hvordan du passer på dine kæledyr og holder dem glade denne jul:

Begræns mængden af godbidder
Vi ved godt, at det er endnu sværere at modstå fristelsen til at give dine kæledyr madrester i juletiden, men i de fleste tilfælde er det virkelig ikke godt for dem. I nogle tilfælde kan det faktisk være skadeligt. I stedet foreslår vi at du, hvis du her fri fra arbejde, tilbringer noget ekstra tid sammen med dine kæledyr. Det vil de uden tvivl foretrække over gaver og godbidder!

Hold fast i rutinerne

Forsøg at holde jer til jeres daglige rutiner så vidt muligt henover juleferien, særligt når det kommer til måltider. Luk dine høns ud samme tid som sædvanlig, gå tur med din hund som du plejer og leg ed din kat hver dag. De forstår måske ikke at du har meget at se til, og ændringer i rutinen kan gøre en allerede stressfuld tid endnu værre.

Giv dine kæledyr et helle

Julen kan være hektisk, så sørg for at dit kæledyr har et fristed væk fra al postyret, helst i et andet og stille rum. Hvis du får gæster på besøg, så fortæl dem hvad de bør og hvad de ikke bør gøre i forhold til dine kæledyr. Det er vigtigt at alle ved hvilke døre, vinduer og låger bør forblive lukket, hvad dyrene har lov at gøre og spise, og hvornår de skal have lov at være i fred.

I byen

Hvis du skal holde jul et andet sted, så er du nødt til at tage hensyn til dine kæledyr. Lad dem ikke blive hjemme alene i længere tid end de plejer at være, og sørg for at de har hvad de skal bruge mens du er væk. Hvis du tager dem med dig, så tag noget med som minder dem om deres hjem, for eksempel et tæppe eller legetøj, eller endda deres bur. Hvis du ikke kan tage dem med dig, er du nødt til at finde en anden løsning.

Sørg for at du planlægger rejsen og husk på at trafikken kan være slem ved juletid. Dine kæledyr skal altid have adgang til foder og vand, og afhængig af hvilket dyr du har, kan der være behov for tissepauser.

Juletræer og planter

Sørg for at dit juletræ er sikkert fastgjort, da katte har en tendens til at kravle i dem. Det kan også være en god idé at hænge særligt spændende og fristende pynt højere oppe på træet hvor kæledyr ikke kan nå dem så nemt. Dette minimerer risikoen for at få katte filtret ind i træet eller, at det ligefrem vælter.

Støvsug under og omkring træet regelmæssigt for grannåle. Nålene kan sidde fast i munde eller mellem tæer, hvilket kan være smertefuldt.

Mange af de mest almindelige juleplanter, inklusiv julestjerner, mistelten og amaryllis, er giftige for mange kæledyr, så undgå dem eller hold dem udenfor rækkevidde.

Julepynt og gaver

Hvis det er muligt, så vælg giftfri julepynt. Hold ledninger fra julelys og andet pynt udenfor rækkevidde, ellers vil dine kæledyr muligvis forsøge at bide sig igennem dem, hvilket kan forårsage skader på både ledninger og kæledyr.

Læg ikke spiselige gaver (særligt chokolade!) under juletræet. Det vil hurtigt blive fundet af en skarp snude, og det tager kun et øjeblik for ivrige poter at komme igennem indpakningspapiret.

Afskaf gavepapiret så snart gaverne er åbnet. Ikke kun for at undgå at få gavepapir over hele huset så snart dit kæledyr får fat i det, men også fordi farvet papir og gavebånd ikke bør spises af kæledyrene.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Kæledyr


Festlig chokoladekage med smag af jul

Hvad har du på din ønskeliste når det kommer til kage? Nem, sund, overdådig, glutenfri, uden fedtstof? Denne opskrift bruger æg og grøntsager fra haven, og så rammer den plet på alle punkter…


Ingredienser:

100 g mørk kvalitetschokolade

250 g revet rå rødbede

4 store frilands æg

100 g mandelmel

150 g sukker

2 spsk. god kvalitets kakaopulver

2 spsk. mixed spice (se hvordan du blander din egen her).

1 tsk. bagepulver (glutenfri om nødvendigt)

Pynt efter eget valg: flormelis, chokoladeflager, mandelflager osv.

Fremgangsmåde:

1) Forvarm ovnen til 180°C og beklæd en 20cm rund kageform med bagepapir.

2) Smelt chokoladen i en skål over et vandbad.

2) Bland æg, mandelmel, sukker, kakaopulver, mixed spice og bagepulver i en stor skål.

3) Vend den smeltede chokolade i blandingen, efterfulgt af rødbeden.

4) Hæld blandingen over i den klargjorte bageform og bag i 40 minutter, kagen er bagt når du kan stikke en nål i kagen og trække den ren ud.

5) Lad kagen køle af og pynt som du synes!

Velbekomme!

Opskrift fra Hen Cornerwww.hencorner.com

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Opskrifter