Omlet bloggen Category Archives: Hunde

Juleopskrift på hundekiks med peanut butter

Peanut butter jule hundekiks

Alle fortjener en godbid fra julemanden i juletiden, det gælder også vores firbenede venner! Denne super enkle opskrift giver ca. 15 hundekiks (med en 10cm småkageform), og er den perfekte julegodbid til din hund!

Ingredienser

  • 150g hvedemel eller grahamsmel
  • 80g xylitol-fri peanut butter*
  • 1 banan
  • 4 spsk. varmt vand
  • ½ tsk. kanel

*Tjek ingredienserne i din peanut butter – xylitol er giftigt for hunde.

Fremgangsmåde

Forberedningstid: 10 minutter
Bagetid: 15 minutter

  1. Forvarm din ovn til 170°C. Bland den xylitol-fri peanut butter med det varme vand i en skål.
  2. Tilføj bananen og mos den med en gaffel indtil de fleste klumper er væk.
  3. Tilføj mel og kanel, og brug dine hænder til at forme en dej. Konsistensen bør være ret fast og klistret.
  4. Drys lidt mel ud på køkkenbordet og rul dejen ud til ca. 1cm tykkelse.
  5. Stik kiksene ud med dine yndlings julede småkageforme og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  6. Bag ved 170°C i ca. 15 minutter eller indtil de er gyldenbrune. Når kiksene er bagt, skal de have tid til at køle helt af, inden din hund får lov at smage!

Dine hjemmelavede julehundekiks kan opbevares i en lufttæt beholder i op til 10 dage. En venlig påmindelse om at denne opskrift er tiltænkt som en lejlighedsvis godbid til din hund, og bør kun gives i små mængder sammen med en velafbalanceret sund kost. Disse godbidder er ikke velegnet til hunde med nøddeallergi eller andre særlige kostbehov.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Hjemmelavede legesager til kæledyr ud af paprør fra gavepapirsruller

Kommer din kat i vejen, når du pakker gaver ind til jul? Er du træt af kampen med at pakke bløde pakker pænt ind uden du selv ender med tape på alle fingrene? Snorker din hund i hjørnet med det ene øje på madgavekurven?

Det er tid til at tage en pause og lave nogle sjove hjemmelavede kæledyrslegesager med dine brugte gavepapirsruller! Ingen grund til at smide dem væk – du kan nemt lave disse 4 enkle stykker legetøj for at holde dine kæledyr underholdt og bruge de overskydende paprør.

Har du valgt gavepapiret fra i år? Bare rolig, du kan stadig lave alle disse legesager med toiletpapirsruller eller køkkenruller.

Sikkerhedsbemærkning: Hold altid børn med saks under opsyn og hold øje med dine kæledyr når de bruger deres nye legetøj. Tilbyd kun godbidder med måde.

Godbidsdispenser

Du skal bruge:

  • En toiletpapirsrulle eller et paprør fra gavepapir skåret i mindre stykker
  • Din hund eller kats yndlingskiks eller godbidder
  • En blyant
  • En saks

Sådan gør du:

  1. Klip et hak ind i den ene ende af paprørene og gentag rundt langs hele kanten i den ene ende af røret med ca. 1 cm mellem hvert snit og 2 cm ind i røret.
  2. Fold de skårne lapper ind og over hinanden og hægt dem sammen, så de holder deres position, skub din tommelfinger igennem, så enderne peger indad i røret.
  3. Gentag i den anden ende af røret, men før du lukker lapperne og skubber dem ind, skal du fylde rullen med dit kæledyrs yndlingsgodbidder.
  4. Brug blyanten til at stikke huller i røret der er store nok til at godbidderne kan falde ud.
  5. Giv rullen til dit kæledyr og opmuntr den til at skubbe den rundt for at frigive godbidderne!

Foderlegetøj med langsom frigivelse

Du skal bruge:

  • Toiletpapirsruller eller en længere gavepapirsrulle skåret i mindre stykker
  • En lille papkasse
  • Din hunds yndlingsgodbidder

Sådan gør du:

  1. Hvis du bruger en lukket papkasse, skal du skære de øverste klapper ned, så det bliver en helt åben kasse.
  2. Stil paprør fra toiletpapirsruller eller gavepapir op i æsken. Du kan skære dem op i forskellige højder for at gøre det mere interessant.
  3. Fyld kassen med hundekiks.
  4. Placer kassen på gulvet og se, hvordan din hund opsnuser sine godbidder og skubber og fjerner rørene for at spise.

Juletræ tyggelegetøj

Du skal bruge:

  • Paprør fra toiletpapirsruller eller fra en gavepapirsrulle skåret i stykker
  • En saks

Sådan gør du:

  1. Fold en toiletpapirsrulle flad.
  2. Tegn et juletræ på toiletrullen.
  3. Det er meget vigtigt at lade kanterne være ubeskåret med ca. en halv centimeter på hver side, dette vil holde træet sammen.
  4. Når træformen er skåret ud skubbes siderne ind, så rullen ikke længere er foldet så flad og træet kan stå op.
  5. Placer juletræet i dit hamsterbur eller i en legegård og nyd!

Foderbold

Du skal bruge:

  • Toiletpapirsruller eller en længere gavepapirsrulle skåret i mindre stykker
  • En saks
  • Godbidder

Sådan gør du:

  1. Skær en toiletrulle ud i 5 ringe.
  2. Placer én ring gennem en anden og en tredje ring gennem de første 2.
  3. Placer en anden ring gennem et mellemrum, og læg derefter nogle små godbidder ind i midten.
  4. Placer den sidste ring gennem det lille hul, der er tilbage, så bolden holder sin form.
  5. Rul foderkuglen på gulvet så din kat eller hund kan skubbe rundt med den for at frigive godbidderne!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hamstere


Perfekte julegaver til hunde og deres ejere

Omlets julemarked er nu åbent! Vi har masser at byde på til hunde i år, og du må endelig ikke gå glip af denne mulighed for at få fingrene i nogle fantastisk gode tilbud på gaver til de forkælede vovser (og deres ejere!) i dit liv.

Topology hundeseng

The Topology hundesengen er et must-have for enhver vovse, der elsker at lægge sig godt til rette efter en lang dag! Denne seng har en memoryskum madras med høj ydeevne og er en fremragende gave til enhver hund, der har brug for lidt ekstra støtte og komfort for deres led. Sengen fås med et antal luksuriøse topmadrasser, inklusive faux fur lammeskind, og er perfekt til at holde din firbenede ven lun og veltilpas henover juledagene!

Hundeseng med støttekant

Hvis du kender nogen der trænger til at opgradere deres hundeseng til det nye år, så er hundesengen med støttekant et fantastisk valg. Betrækket kan lynes af og maskinvaskes, hvilket også gør den ideel til hvalpeulykker eller mudrede poteaftryk.

Med et udvalg af 15 forskellige smukke farver og en række designer sengeben at vælge imellem, er hundesengen med støttekant perfekt for enhver hundeejer, der ønsker sig en stilfuld seng, der matcher deres indretning! Hvad med for eksempel at vælge en seng i salviegrøn eller vinrød der vil passe til julepynten?

Luksus superblødt hundetæppe

Det uimodståelige luksuriøse superbløde hundetæppe vil være en fantastisk gave for enhver hund at finde under juletræet i år! Det ultra hyggelige sherpa tæppe kan placeres hvor som helst i hjemmet for at hjælpe din hund med at få en god nats søvn. Du kan endda lægge tæppet i din vovses seng for et gøre den endnu mere lun og behagelig. Tæppet fås også i en smuk julestjernerød og cremefarvet version, så din hund kan komme i julestemning sammen med resten af familien!

Joules regnjakke til hunde

Til en mere modebevidst vovse er det vandtætte Joules hundedækken det perfekte tilbehør på de våde vintergåture. Jakken er dekoreret med søde Joules udsmykninger, og din hund kan være sikker på at få masser af opmærksomhed på dens næste gåtur med denne på.

Det lette dækken er foret indvendig, så din hund kan holde sig godt varm samtidig med, at den ser super stilfuld ud. Med den justerbare velcrolukning og tre forskellige størrelser kan du desuden være sikker på, at dækkenet vil være super behagelig for din firbenede ven at have på.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Rengøringstip til hunde der elsker mudder!

En brun hund ryster sig tør på en topology hundeseng

Det er ingen hemmelighed, at de fleste hunde er helt vilde med mudder, de elsker at rulle rundt i snavs og hoppe i de største vandpytter, de kan finde! Ikke overraskende, kan dette resultere i en meget mudret vovse og en tur i det frygtede bad! Selvom vi kan forsøge at forhindre vores hunde i at blive alt for beskidte ved at afholde dem fra at grave og dykke ned i vandhuller, så kan nogle vovser bare ikke modstå at få deres poter og pels mudret til. Heldigvis for os behøver vi dog ikke lade vores firbenede venner stå i vejen for et rent hjem. Her er vores bedste tip til præcis hvordan, du kan holde dit hus rent, selv med en hund der bare elsker mudder.

Tip til rengøring i dit hjem

Daglig rengøring af gulve

Det virker måske indlysende, men med et kæledyr følger mere rengøring i huset! Det er en god idé at købe en støvsuger, der er specielt designet med vores kæledyr i tankerne. Disse er perfekte til at fjerne snavs efterladt rundt om i huset af din hund, samt de hår der sidder fast på svært tilgængelige steder. Hvis du har trægulve, kan du derefter bruge en kæledyrsikker overfladerenser af høj kvalitet til at vaske eventuelt resterende snavs eller potentielle mudrede poteaftryk af.

Rigeligt med tæpper!

Tæpper ser ikke alene godt ud i hjemmet på denne tid af året, hvor de skaber en hyggelig efterårsfølelse, de kan også hjælpe med at holde dine møbler i god stand! Brug af tæpper på møblerne vil spare dig for en masse tid (og penge) i forsøget på at rengøre din stofsofa. Sørg for at bruge tæpper der nemt kan vaskes ved blot at komme dem i vaskemaskinen, når de bliver ildelugtende eller samler snavs eller mudder. Du kan også give din hund dens eget tæppe som f.eks. Omlets luksus superbløde hundetæppe, der kan placeres på dine møbler eller deres seng. Tæppet giver ikke kun ultimativ komfort, det er også tosidet, så du kan vælge en stil, der passer bedst til din indretning.

Overvej dit valg af hundeseng

Der er flere hundesenge på markedet, og nogle gange kan det være overvældende at forsøge at skulle vælge, hvilken er bedst for dit kæledyr. Noget du dog bør overveje, er hvordan den vil påvirke renligheden i dit hjem. Uden regelmæssig vask kan din hunds seng hurtigt blive snavset til med hår, støv og mudder, når din vovse vender tilbage fra haven eller en gåtur. Hundesenge med aftagelige betræk er et godt valg, da de er meget lettere at rengøre end dem uden. Desuden kan hundesenge med ben såsom Topology hjælpe med at holde din hunds seng renere i længere tid sammenlignet med hundemadrasser der ligger direkte på gulvet, samtidig med at de holder gulvet under sengen rent ved at minimere ophobning af snavs.

Tip til at vaske en mudret hund

En labrador ligger på en topology hundesengRegelmæssig pleje

Regelmæssig pleje er afgørende, uanset om din hund er blevet synligt mudret eller ej. Nogle racer kræver meget mere pleje end andre og anbefales at komme regelmæssigt på besøg hos en professionel hundefrisør, dog kan du med fordel også holde styr på deres plejeregime derhjemme. Mellem bade kan du bruge en tørshampoo til at slippe af med snavs og lugt. Du kan også vedligeholde din hunds pels ved hjælp af en børste, der er velegnet til deres race, for at hjælpe med at holde pelsen sund.

En mudret mops i skovenTør din hunds poter af efter gåturen

Hundepoter kan selvfølgelig bringe snavs og mudder ind i vores hjem, så det er en god idé at tørre din hunds mudrede poter af, når I kommer tilbage fra en gåtur, som en måde at forhindre dem i at bringe dette indenfor på. For at rense mudrede hundepoter og få mudderet af kan du bruge poteservietter, der er specielt designet til hunde og forsigtigt gnide snavset væk. Et andet godt tip er at gnide lidt naturlig kokosolie ind i din hunds beskidte poter efter rengøringen af poterne. Dette vil hjælpe med at hydrere og lindre ømme eller kløende potepuder.

Læg et håndklæde eller en måtte ved døren

Du kan efterlade et håndklæde eller en måtte ved din dør som en anden løsning for at forhindre din hund i at efterlade deres mudrede poteaftryk igennem hele hjemmet. F.eks. kan Wet Paws måtten placeres ved døren, hvor din hund kommer ind i huset. Måtten er yderst absorberende og renser mudrede poter ved at absorbere mudderet fra din hunds trædepuder. Ligesom med et håndklæde kan du derefter ryste måtten af udenfor eller smide den i vaskemaskinen.


Bare fordi man har en hund der elsker mudder, behøver det ikke at ødelægge dit rene hjem. Efter at have læst disse tip vil du forhåbentlig være meget bedre forberedt, så du fortsat kan nyde dine ture med hunden uden at frygte for dit hus!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Hvad din hund har brug for til efteråret

To dalmatinere leger i efterårsbladene

De fleste hunde elsker efterår. Børnene er tilbage i skole, hvilket betyder, at huset er dejligt roligt i løbet af dagen, og deres yndlingsparker og vandrestier er roligere og bruges nu af sjove hunde og deres ejere i stedet for snottede rollinger, der vil have fat i logrende haler. De får lov at komme tilbage på strandene, der er ingen pollen i luften, og temperaturen er behageligt kølig nok til at kunne løbe rundt uden at bekymre sig om overophedning. Og vi har ikke engang nævnt den fantastiske aktivitet at hoppe i bunker med sprøde efterårsblade!

Der er bestemt meget at se frem til i de kommende uger for både vovser og mennesker, men for at gøre denne tid på året så fantastisk som muligt for din bedste firbenede ven, er der visse ting, du måske vil overveje at investere i eller fylde op med. Her er nogle råd og en nyttig tjekliste:

Pelspleje

Din hund vil begynde at gro sin vinterpels i forberedelse til den koldere årstid. For at sikre, at pelsen er så sund og tyk som muligt, kan du give din hund en god omgang pelspleje for at slippe af med døde hår og filtret pels. Dette er især vigtigt, hvis din hunds pels er meget lang eller vanskelig at holde ren. Du kan starte med bare at børste pelsen selv, men hvis du kan, er det altid en god idé at lade en professionel pleje din hund.

Jakker til hunde

Hunde af enhver art kan have godt af at bære et dækken på gåturene for at give dem ekstra varme og komfort i løbet af efteråret og vinteren, men det er ekstra vigtigt for små eller korthårede hunde, der ikke naturligt er udviklet til at kunne klare lavere temperaturer.

Hundedækken, eller jakker, fås i en lang række stilarter og materialer, og hvilken slags, du beslutter dig for at gå efter, er op til dig. Vi vil dog anbefale at vælge en vandtæt version, der er let at vaske.

Hvis din hund ikke er vant til at have en jakke på, kan det kræve lidt arbejde at få den til at føle sig godt tilpas, og du vil muligvis ikke bare kunne sætte den på og gå en tur. Begynd langsomt ved at lade hunden snuse til og udforske materialet, beløn den med godbidder for at skabe tryghed. Når den virker sikker ved jakken, kan du give hunden den på i korte perioder i huset eller i haven og langsomt øge tiden.

Reflekterende halsbånd og hundesnor

For at sikre at du og din hund er synlige, når I går jeres tidlige morgen- eller aftenture, er det en god idé at have et reflekterende halsbånd og/eller en reflekterende snor, der advarer forbipasserende biler. Mange hundeejere bærer lommelygter, når de går i mørket, så det reflekterende gear kan være nyttigt, selvom man ikke er i nærheden af køretøjer. Du kan også få halsbånd med LED-lys, der vil sikre, at både du og andre kan se din hund på gåture på landet, hvor den ikke nødvendigvis har snor på.

Bekæmpelse af flåter og lopper

Stop ikke med at give din hund flåt- og loppebehandlinger, bare fordi sommeren er forbi. Faktisk er flåter mere aktive om foråret og efteråret, og efterhånden som det bliver koldere, er lopperne mere tilbøjelige til at finde vej til vores varme hjem.

En lun og behagelig seng

Når du vender hjem efter en regnvejrsgang på denne tid af året, vil du sætte pris på at kunne sætte dig godt tilrette på sofaen med et hyggeligt tæppe eller endda trække under dynen i din seng. Din hund vil føle nøjagtig det samme. Sørg for, at din hund har en blød og støttende seng at hvile sig på, når dagene bliver kortere. Omlet hundesenge med støttekant har en højtydende madras af memoryskum, der vil forme sig omkring din hund, når den slapper af i kroppen, og vil give den en god lang nats søvn.

Det er især vigtigt at have et sikkert og varmt sted at vende tilbage til efter timevis af efterårsleg, hvis din hund stadig er en hvalp. Hold dit kæledyrs seng på et lunt sted, tæt på en god varmekilde, og helst så den kan være i samme rum som resten af familien. Sørg for, at det forbliver varmt hele natten.

Håndtering af mudder

Selv hvis din hund ikke er fan af at hoppe i vandpytter, løbe gennem højt græs eller rulle rundt i våde blade, så vil gåturene blive vådere og mere mudrede om efteråret, så det er værd at sørge for, at du har alt ved hånden til at kunne håndtere en kold og beskidt hund. Hvis du kører hjem fra gåture, er det en god idé at have et håndklæde eller et tæppe til at tørre din hund af, inden den sætter sig i bilen, for at sikre at den ikke bliver kold. Et vandtæt sædebetræk er en anden løsning.

Få fat i en hundevenlig shampoo til badet og en god børste for at slippe af med skidt og snavs fra pelsen. Hvis du ikke er omhyggelig med at vaske din hund, er det ideelt at have en hundeseng, der er let at holde ren. Topology hundesengen har aftagelige topmadrasser, der let kan lynes af og kommes i vaskemaskinen, når de er snavsede. Sengen fås endda med en brun mikrofiber topmadras, der vil absorbere alt snavs og fugt fra din hund uden at gøre betrækket vådt og ubehageligt.

Hold din hund sikker

Efteråret bringer desværre også visse farer for kæledyr med sig. Vær opmærksom på, at frostvæske til bilen er meget giftigt for hunde og kan resultere i akut leversvigt og endda død. Tegn på, at din hund kan have spist noget, den ikke burde, omfatter opkastning, anfald og vejrtrækningsbesvær, så ring straks til din dyrlæge, hvis du bemærker nogle af disse symptomer. Hunde kan godt lide smagen af frostvæske, så hvis du bruger den, skal du opbevare den i et lukket skab eller i skuret.

Vejsalt kan også være farligt, hvis det indtages, så sørg for at rense din hunds poter grundigt efter gåture.

Vær også opmærksom på, at alle mulige farer kan gemme sig under blade og på mudrede stier. Knust glas, giftig mad eller affald kan gøre alvorlig skade på dit kæledyr, så for at holde din hund sund og glad er det vigtigt altid at holde øje med dem, mens de udforsker.

Halloween udklædning

Selvom det måske ikke er et must for efteråret, så skal firbenede familiemedlemmer selvfølgelig ikke udelades, hvis resten af familien klæder sig ud til Halloween. Du kan finde nogle super søde kostumer online eller i dyrehandler, eller du kan vælge en gør-det-selv version. En hurtig google-søgning burde give dig lidt inspiration!

Det er dog vigtigt aldrig at tvinge dit kæledyr til at bære kostume. Hvis du ser tegn på, at din hund er utilpas og stresset, skal du straks fjerne udklædningen og prøve igen en anden gang.

Omlet og din hunds efterår

Hvis du er forberedt, bør denne tid på året være en hyggelig tid for både hunde og mennesker – ideel til at tilbringe kvalitetstid sammen med at gå ture, lege og hygge jer. Og med Omlets hundesenge med støttekant, hundetæpper og tilbehør til hunde, vil dette efterår blive jeres bedste hidtil. 

Terrier sover på Omlet luksus hundetæppe i imiteret lammeskind på sofa

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Sådan kan du motionere din hund indendørs

En gravhund leger indendørs med sin ejer med en Fido Nook hundeseng i baggrunden

Selv i regn og slud skal hunden ud – på en daglig gåtur… eller to, ikke? Men hvad sker der, når det bare ikke er muligt? Nogle gange har vi ikke mulighed for at tage vores hunde med udenfor. Det kan der være flere årsager til, hvad end det er ekstreme vejrforhold, eller måske du er i isolation. Uanset din grund er det en god idé at vide, hvordan du holder din hunds fysiske helbred ved lige og samtidig har en forståelse for, hvordan dens hjerne holdes engageret og stimuleret, mens den er indenfor. Selv når du kan tage den med ud på de normale gåture igen.

Selvom træning indenfor absolut ikke kan erstatte din hunds aktivitet udendørs, så er der her en række idéer til at hjælpe dig og din vovse igennem, hvis du skulle komme ud for en situation, hvor du ikke kan forlade dit hjem.

Idéer til fysisk motion

Tovtrækning

Tovtrækning er en fantastisk leg til at opmuntre din hund til at dyrke motion indendørs. Før I går i gang, er det vigtigt at du har lært din hund frigivelseskommandoen. Dette er for at sikre, at den ved hvordan den skal give slip på trækkelegetøjet, så snart du beder den om det. Når hunden har styr på det, kan I begynde at lege med et slidstærkt trækkelegetøj og hive og trække frem og tilbage.

Byg en forhindringsbaneEn mops leger tovtrækning indenfor

En forhindringsbane er en fantastisk måde at aktivere din hund i huset på. Du kan lave din bane så enkel eller kompliceret, som du vil, og du har sandsynligvis allerede det meste af det udstyr, du har brug for, i dit hjem! Du kan bruge en legetøjstunnel, som din hund skal løbe igennem eller endda lave din egen ved hjælp af en gammel papkasse, med godbidder til at lokke din vovse ind. Hvis du har en trappe med gulvtæppe kan du inkorporere denne i banen, eller endda bruge en hulahopring eller PVC rør som hunden kan springe igennem. Du kan lade din kreativitet få frit løb her, så længe din hund hele tiden er under opsyn.

Kaste- og henteleg i stuen

Dette er helt sikkert en idé til en regnvejrsdag, hvor det er umuligt selv at lege med din firbenede ven i haven. Denne klassiske leg er én form for indendørs træning, der helt sikkert vil gøre din hund træt, men vær forsigtig med denne, hvis du ikke har for meget plads indenfor (eller er særligt god til at sigte!). Husk altid at bruge blødt legetøj til denne leg for at undgå skader.

Få fat i et løbebånd

Løbebånd er ikke kun for mennesker! Hvis du har en særligt aktiv hunderace, som du ved, er afhængig af at være udendørs og løbe i timevis, så er et løbebånd en fantastisk måde at give den dens fysiske aktivitet og gøre den træt på. Det er dog ikke tilrådeligt at bruge et løbebånd bygget til os mennesker til din hund, så hvis du overvejer denne mulighed, kan du investere i et specialbygget hundeløbebånd. På den måde kan du være sikker på, at din vovse vil forblive sikker, vel vidende at maskinen er egnet til dens vægt og led.

Idéer til mental stimulering

Prøv noget aktivitetslegetøj

Træning for din hund handler ikke kun om fysisk aktivitet. Fysisk og mental stimulering er begge dele utroligt vigtigt, idet mental stimulering kan kræve lige så meget energi som fysisk træning for hunde. Invester i aktiverende hjernelegetøj der virkelig får din vovse til at tænke og giver den masser af mental stimulering, og se bare hvordan din hund bruger al sin energi på at finde ud af, hvordan den kan komme frem til sine godbidder.

Leg gemmeleg

Selvom gemmeleg kan indebære en masse fysisk bevægelse, kræver det også meget hjernekraft fra din hund. Find et gemmested, og lad din hund vente indtil du kalder på den for at komme og finde dig. Når din vovse finder dit skjulested, skal du give den masser af ros eller belønne den med en godbid.

Lær din hund nogle nye tricks

Dette er en aktivitet, der kan gøres uden den helt store mængde plads, og samtidig noget der vil holde din vovse mentalt engageret. Du kan begynde at lære din hvalp nogle grundlæggende kommandoer, så snart den ankommer til dit hjem, normalt omkring otte ugers alderen. Efterhånden som den bliver ældre, kan tricksene imidlertid blive mere komplekse og sjove. Se Omlets guide til klikkertræning, som du kan bruge til at lære din hund nogle imponerende tricks med.

Dufteleg

Du kan prøve at skjule nogle af din hunds yndlingsgodbidder for virkelig at sætte dens næse (og hjerne) på arbejde. Denne leg er perfekt til mental berigelse for din hund, og også én du kan prøve at indarbejde i din forhindringsbane. Inden du skjuler din hunds godbidder, skal du lære den en kommando, f.eks. “find den”, så den ved, hvad den skal gøre, når du slipper den af sted på en duftjagt. Du kan starte med at gemme en godbid under et håndklæde og derefter bygge dette op til at skjule godbidder rundt om i huset.


At være fanget indendørs er hverken sjovt for dig eller din hund, men forhåbentlig kan du bruge nogle af disse tip til at finde noget inspiration og gøre det hele lidt mindre kedeligt indtil I kan komme ud og gå igen.

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Alt hvad du skal bruge til din nye Cockapoo

Foto: Joe Caione / Unsplash

Det er en enormt spændende tid for alle involveret, når man skal have en ny hvalp (også selvom det betyder, at du har et par hektiske måneder foran dig!). En cockapoo er krydsning mellem en puddel og en cockerspaniel, cockapoos er steget i popularitet i løbet af de sidste par år, og både deres allergivenlige pels og unægteligt nuttede udseende spiller en enorm rolle i dette! Med et så kærligt og sjovt temperament er det næppe overraskende, at de er blevet en ny familiefavorit. Så nu har du besluttet, at en cockapoo er den rigtige hvalp til dig, hvor skal du så egentlig begynde? Det er en god idé at skrive en hvalpetjekliste for at være forberedt, inden du bringer din kæledyrshund ind i dens nye hjem.

Inden hjemkomsten

De første dage med din nye hvalp kan være hårde, mens den tilpasser sig dit liv, og du bliver fortrolig med din firbenede ven. Hver hund er forskellig, men der er dog nogle væsentlige ting, som vi anbefaler til din cockapoo, inden den overhovedet bringes med hjem, for at give alle en meget lettere start.

Mad og vand (inklusive skåle)

Hvalpe har naturligvis brug for en frisk forsyning af mad og vand (samt passende skåle til begge dele). En pålidelig opdrætter vil fortælle dig, hvad mad din cockapoo hvalp har været vant til, før den kommer hjem til dig, hvilket kan gøre overgangen mindre stressende. Sørg også for at købe godbidder til din nye ven. De er en fantastisk måde at starte træningsprocessen på og vil holde din hvalp motiveret.

Halsbånd og snor

Når du henter din hvalp har den sandsynligvis et halsbånd på for at adskille den fra dens søskende. Du skal dog gerne købe din egen, selv før hunden er i stand til at gå sin første tur. Dette vil hjælpe med at træne den til at vænne sig til følelsen af snor og halsbånd. I forhold til størrelse er cockapoos generelt mellemstore hunde, men dette kan variere afhængigt af hvilken type puddel de stammer fra. Den generelle tommelfingerregel er, at du skal kunne få plads til to fingre ind under halsbåndet. Alternativt kan du vælge en sele. Uanset hvad du vælger til din nye cockapoo hvalp, skal du sørge for, at det er udstyret med et ID-mærke, der angiver dit navn, din adresse, kontaktnummer og en besked, der angiver, at din hund er blevet chipmærket, f.eks. “jeg er chipmærket”.

Et bur og sengetøj

Når du bringer din hvalp hjem, skal du introducere den for et bur. Et bur bør aldrig bruges som et fængsel eller til at straffe din hund, men bør fungere som en hule for din nye cockapoo. Omlets Fido Studio hundebur giver din hund mulighed for at have deres eget private og sikre sted i huset, mens det moderne design vil komplimentere dit hjem. Glad ejer og glad hvalp!

Hvalpe har brug for søvn, og masser af det! Så behageligt sengetøj til din cockapoo hvalp er afgørende. Et Fido Studio hundebur kan også meget let udstyres med en bred vifte af hundesenge. Den let rengjorte Topology hundeseng er perfekt til hvalpe, da du kan lyne en hvalpeunderlag ind under topmadrassen til at fange eventuelle uheld. Det er desuden hurtigt og nemt at lyne topmadrassen af og smide den i vaskemaskinen, når det er tid til en opfriskning!

Lidt ekstra til din cockapoo

Hvalpeunderlag

Cockapoos er bemærkelsesværdigt intelligente og mange hvalpe kan renlighedstrænes inden for de første uger. Om du vil bruge hvalpeunderlag til toilettræningen eller ej, når din hvalp først ankommer, er i virkeligheden en personlig præference. Underlagene er meget praktiske, især for dem med begrænset udendørs plads. Men hvis det ikke er et problem for dig at stå op midt om natten for at tage din hvalp ud for at tisse, kan det måske være en god idé at undgå dette produkt, da din hvalp kan få svært ved eller blive forvirret over at skifte mellem underlagende og udendørs tisning.

Legetøj

Hvalpe elsker at lege og cockapoos er slet ikke anderledes her. De er kendt for deres udadvendte, legende personligheder, så du må fylde op med masser af hvalpelegetøj for at holde dem optaget. Legetøj er også fantastisk til når du skal begynde at lade din hvalp være alene. Sørg dog for at alt legetøj, du efterlader hos den, er sikkert, alderssvarende og ikke kan indtages! Hvalpe elsker også at tygge, især når de begynder at vokse tænder. Sørg for at udforske forskellige arter hundelegetøj for at se, hvordan du kan holde din cockapoo underholdt og hjælpe den med at tygge.

Foto: FLOUFFY / Unsplash

Plejesæt

Selvom det er klogt at tage din cockapoo med til en professionel hundefrisør en gang imellem, er det også vigtigt at vedligeholde deres pleje derhjemme. Et godt sted at starte er ved at købe børste, kam, hundeshampoo og negleklipper. Cockapoos er naturligvis en blandet race og derfor kan deres pels variere lidt. Når din hvalp når omkring syv til ni måneder gammel, udvikler de deres ‘voksne pels’, og du får en bedre indikation af den bedste måde at pleje din hund på.

Forhåbentlig vil al den tid, der bruges på forberedelserne til at bringe den nye hvalp hjem, hjælpe din familie med at komme bedre i gang med livet sammen med jeres nye firbenede ven!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Fordele ved en hundevenlig arbejdsplads

Mange af os har arbejdet hjemmefra i løbet af det seneste års tid med vores bedste firbenede venner ved vores side, hvilket har givet noget opmuntring og trøst på de hårdeste dage. Det er forståeligt nok, at det for nogle mennesker kan være nervepirrende og svært at skulle tilbage på kontoret uden deres kompagnon. For de hunde, der nu er vant til konstant selskab, kan det at skulle være alene hjemme på ny også føre til angst og stress. Men hvad nu hvis der var en bedre løsning? Hvad hvis din arbejdsplads var hundevenlig? Læs med her hvor vi kigger nærmere på fordelene for alle parter…

Hvordan forbedrer hunde vores humør?

Det er ingen hemmelighed, at hunde og kæledyr generelt er gode for vores fysiske og psykiske velbefindende, hvad enten det er ved at lette ensomhed, opmuntre til motion eller reducere angst, stress og depression. Du har måske selv mærket det, når du vender hjem til din hund eller måske besøger en vens nye hvalp. Samvær med hunde øger vores niveauer af hormonerne oxytocin og serotonin, som er vigtige for regulering af stress og angst og også forbedrer vores humør og lykkefølelse.

At have en hund til stede i et kontormiljø kan altså højne stemningen betydeligt, samtidig med at kommunikationen forbedres, spændinger reduceres og produktiviteten øges!

Kan en hundevenlig arbejdsplads gavne arbejdsgivere?

Din chef vil ikke alene nyde godt af de humørforbedrende fordele ved en ny firbenet kollega, de vil muligvis også begynde at lægge mærke til nogle praktiske fordele for firmaet.

For nogle medarbejdere, særligt dem der har arbejdet hjemmefra i lang tid nu, kræver det at tage på kontoret, at nogen passer deres hund. Måske er de nødt til at ansætte nogen til at gå en tur med hunden eller de er nødt til at skynde sig hjem i frokostpausen for at se til hunden. Dette kan i sig selv være en årsag til stress for enhver hundeejer, og at kunne tage deres hund med på kontoret er en kæmpe jobmæssig fordel, som det kan være svært at gå fra igen. Kunne et hundevenligt kontor faktisk hjælpe med til at holde bedre på medarbejderne? Vuf!

Kan hunde lide at være på kontoret?

Det handler naturligvis ikke kun om os. Hvis du vil tage din hund med på kontoret, skal du også overveje, om den vil have det godt i det nye miljø.

Hvis du overvejer at tage din hund med på arbejde for første gang, må du muligvis acceptere, at de første par ture ikke nødvendigvis vil gå som smurt! Start langsomt ud hvis du kan og introducer din hund gradvist for kolleger og rum for ikke at overvælde den. Hav en seng ved siden af dit skrivebord, så din hund kan se dig hele tiden, beløn den med godbidder og a den regelmæssigt.

Måske ikke efter det første besøg, men forhåbentlig ret hurtigt, vil din hund begynde at slappe af i det nye miljø, som om den var hjemme, og nye ansigter, lyde og lugte vil ikke længere være årsag til spænding eller stress. I stedet vil den føle fordelene ved at være tæt på dig, ligesom du gør!

Hvad skal du overveje, før du tager din hund med på kontoret?

Hvis din chef har givet grønt lys til at tage hunden med på kontoret, kan der være nogle ting, der lige skal tjekkes op på inden da. Du er selvfølgelig nødt til at tjekke, at ingen af dine kolleger har allergi eller er bange for hunde. Hvis andre kolleger også kommer til at have deres hund på kontoret, skal du overveje om din hund vil have det fint med det, eller om det kan forårsage stress.

Sørg for at du kan lægger pauser ind i din dag for at tage din hund med ud for at strække benene og gå på toilettet – denne tid udenfor er også godt for dit eget velbefindende. Sørg for at du har alt med dig, såsom godbidder, hundeposer, en vandskål og en behagelig seng, hvor din hund kan føle sig veltilpas og afslappet. Hvis du regelmæssigt tager din hund med på arbejde kan det være en god idé at have disse ting liggende på kontoret fast.

Uanset om du beslutter dig for at tage din hund med på arbejde eller ej, er det vigtigste, at din hund er glad og har det godt. Hvis du vender tilbage til fuld tid på kontoret, er du nødt til at overveje dine muligheder og finde ud af, hvad der er bedst for din hund..

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Del seng med dit kæledyr – Ja eller nej?

Foto: Brooke Cagle / Unsplash

Vi elsker alle vores kæledyr, og nogle gange virker det simpelthen alt for svært at være adskilt i et par timer, selv om natten. Udsigten til at putte sig sammen med katten eller hunden ved sengetid kan nogle gange være umulig at modstå, så det er måske ikke overraskende, at to tredjedele af alle briter med katte eller hunde nu deler seng med deres firbenede ven. Mange kæledyrsejere vil være enige i, at det virker harmløst at sove sammen med et elsket kæledyr. Der er dog også visse ulemper ved at dele seng. Men lad os først og fremmest se på de største fordele ved at lade dit kæledyr sove på sengen.

Fordele ved at dele en seng med dit kæledyr

Styrker jeres bånd

At sove sammen med sit kæledyr kan være en god oplevelse for begge parter. Hunde og katte giver deres ejere fysisk komfort og støtte. Det styrker båndet og sammenholdet imellem jer, hvilket kan hjælpe dit kæledyr med at føle sig mere hjemme.

Sikkerhed

Især for hundeejere kan det være en god sikkerhedsforanstaltning at dele din seng med dit kæledyr hver nat, hvis du er bekymret omkring indbrud. Uanset hvordan din hund reagerer på ubudne gæster, er de meget afskrækkende for indbrudstyve og giver dig en følelse af sikkerhed om natten. Selvom din kat muligvis ikke er i stand til at bekæmpe ubudne gæster, er de meget følsomme væsner og kan advare dig om alt, hvad der synes mistænkeligt, såsom usædvanlige lugte eller lyde.

Reducerer stress og angst

Undersøgelser viser, at dét at sove sammen med dit kæledyr kan hjælpe med at forbedre dit humør og reducere stress og angst. Når du kæler med din hund eller kat, frigiver den kontakt glædeshormonet oxytocin. Reducerede mængder af stress og angst kan også hjælpe dig med at få en bedre nats søvn.

Personligt vækkeur

Ligesom mennesker sover katte og hunde om natten og er vågne om dagen (for det meste i hvert fald!). De er både vanedyr og elsker en rutine, så bliv ikke overrasket, hvis du får en meget personlig vækning af dit kæledyr kl. 6 hver morgen. Se dog på den lyse side, du behøver muligvis aldrig indstille et vækkeur til at komme op på arbejde igen!

Ulemper ved at dele en seng med dit kæledyr

Lopper og parasitter

Desværre er katte og hunde berygtede for deres lopper. Hvis du regelmæssigt byder dit kæledyr velkommen i sengen for at hygge, byder du muligvis også deres lopper velkommen. Selvom det er let at behandle, er det ubehageligt at have lopper både for dig og dine kæledyr. Mere bekymrende er det dog, at det faktisk kan sætte dit helbred i fare at sove sammen med dit kæledyr. Både hunde og katte kan sprede parasitter såsom bændelorm, der kan gøre os syge.

Hår!

Hvis din kat eller hund er tilbøjelig til at fælde, så forvent ikke at din seng vil undgå svineriet! Det er ingen hemmelighed for de fleste kæledyrsejere, hvor meget af et mareridt det kan være konstant at støvsuge hele huset for hunde- eller kattehår, så hvis du ikke har lyst til at tilføje endnu en rengøringsopgave, er det måske bedst at undgå at sove med en hund eller kat.

Allergi

Det er ikke en god idé at dele sengen med dit kæledyr, hvis du lider af allergi, selv hvis din allergi ikke er kæledyrsrelaterede. De, der lider af astma eller som f.eks. er følsomme over for pollen og støv, kan opleve, at deres allergier udløses ved at dele seng med en hund eller kat.

Adfærdsproblemer

Når du tillader dine dyr at dele seng med dig, risikerer du at komme ud for nogle adfærdsmæssige problemer. For hunde, der er tilbøjelige til separationsangst eller territorial aggression, kan disse problemer forværres ved at lade dem sove på sengen om natten. Katte kan også lide af problemer med territorial adfærd, så hvis du bliver mødt med et hvæsen eller et dask fra din kat, når du forsøger at flytte den ud af sengen, er det sandsynligvis ikke en god idé fortsat at lade dem dele.

Hvis du (eller dit kæledyr) beslutter at sove alene, er det vigtigt at sørge for at give dem en sikker og hyggelig seng for natten. Omlet har et bredt udvalg af kæledyrssenge til hunde og katte, der optimerer både komfort og hygiejne, så din kat eller hund vil få det lige så rart på deres egen seng. Den nye Maya Donut katteseng tilbyder førsteklasses komfort i luksuriøs imiteret pels, som din kat vil elske. Eller hvad med at prøve vores luksus Topology hundeseng til din vovse. Selve madrassen er af hukommelsesskum, og din hund vil være i sit rette element med en af de tilpasselige topmadrasser, der passer til lige netop dens personlighed.

Selvom det kan være fantastisk at dele sengen med vores foretrukne firbenede ven, så betyder risici såsom adfærdsmæssige problemer og allergi, at beslutningen virkelig er et personligt valg. Uanset hvad er det altid værd at investere i en personlig seng til dit kæledyr for at give dem muligheden for at have deres egen sikre plads (lige meget hvor lidt eller ofte den bruges!).

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Sådan bruger du en Topology hundeseng til en hvalp

Sort labrador hvalp på Omlet Topology hundeseng med quiltet topmadras

Det kan være svært at vælge den rigtige hundeseng til din hvalp – eller det plejede det i hvert fald at være… Omlets Topology hundesenge opfylder alle krav til din nye bedste vens behov for sengetid, hvilket betyder, at du ikke længere behøver at gå på kompromis med, hvad din hvalp virkelig ønsker. Sig farvel til spinkle madrasser, gennemtyggede topmadrasser og dårlig sengelugt og find ud af, hvorfor Topology er den perfekte løsning.

Fås i tre forskellige størrelser

Afhængigt af din hunds race, er din hvalp er måske meget lille lige nu, men den vil hurtigt vokse op og blive en hund i fuld størrelse, før du ved af det. Og da en Topology hundeseng er den sidste, du behøver at købe, anbefaler vi at købe en seng baseret på din hunds forudsagte mål som en fuldvoksen hund. Du skal sikre dig, at din hund vil være i stand til at passe i sengen i alle mulige sovestillinger. Sengen ser måske behagelig ud, når din hund er krøllet sammen som en lille pelsbold, men vil den være kunne strække benene ud, hvis den vil? Når den bliver ældre, vil du opdage, hvilke stillinger dn har tendens til at sove i, men indtil videre er det bedst at gå efter en lidt større størrelse for at være på den sikre side.

Omlets Topology hundesenge fås i tre størrelser for at rumme alle hunderacer og er designet til at passe tæt ind i bure i standardstørrelse, så huller langs siderne undgås. Hvis du planlægger at lave hundeburstræning, og ønsker at din hund skal kunne opholde sig i buret, skal du tjekke målene på hundens bur, for at sikre, at størrelsen passer. Se vores hundestørrelsesguide så du kan matche din hund til den rigtige seng.

Vælg mellem en række aftagelige topmadrasser

Det geniale ved Topology-designet, er, at du kan vælge en række alsidige topmadrasser til hundesenge, som alle let kan fjernes for at blive vasket, og reducere lugt og forbedre hjemmehygiejnen.

Til hvalpe, anbefaler vi den quiltet topmadras, designet af Omlet med knivskarpe hvalpetænder i tankerne. Denne superbløde topmadras giver optimal komfort for hunde i alle aldre, og det slidstærke stof som kan lynes af og på en hvalpepude, gør denne stil perfekt til hunde i voksealderen.

Mens din quiltet topmadras vaskes ren, kan du lyne en ekstra topmadras på din Topology hundeseng. Omlets topmadras i lammeskind er ideel til mindre hvalpe, der måske har brug for lidt ekstra varme og forvandler deres seng til en rolig oase. Derudover kan du vælge mellem fem forskellige farver på denne luksuriøse topmadras, der matcher din boligindretning.

Minimer tyggeskader

Alle hvalpe vil tygge – der er ingen vej udenom. Hunderacer såsom Golden retrievere der opdrættes til at bruge deres mund til at hente og bære, er mere tilbøjelige til at ødelægge alt, hvad der kommer i vejen for dem, såvel som racer, der kan lide at jage.

Du kan selvfølgelig træne din hvalp fra en tidlig alder til kun at tygge i passende hundelegetøj eller andet tilbehør, men hvis de formår at bide sig fast i deres seng med deres skarpe tænder, vil designet af vores Topology hvalpeseng sørge for, at de sandsynligvis ikke vil kunne bide sig helt igennem topmadrassen eller madrassen.

Ingen grund til at bekymre sig om snavs og ulykker
Hvalpe roder sig ud i alle mulige narrestreger, så at kunne lyne topmadrassen af og lægge den i vaskemaskinen vil gøre dit liv meget lettere, og din hund vil sætte pris på at have en frisk seng at vende tilbage til.

Dette gælder også for når din hvalp går på toilettet, hvor, og når, den ikke bør. Hvis der er en lækage, har madrassen under topmadrassen et vandtæt betræk, som du nemt kan fjerne og vaske med topmadrassen. Hvis dette bliver et tilbagevendende problem, kan du endda lægge en hvalpetræningspude på madrassen før du lyner topmadrassen på, for at opsuge eventuelle efterladenskaber.

Giv førsteklasses komfort

Hvalpe sover op til 20 timer om dagen , og det er meget vigtigt at give deres voksende kroppe en god komfort og støtte. At holde din hund væk fra jorden på en tilstrækkelig polstret overflade kan forhindre alvorlige gigtsmerter i fremtiden, så sørg for at vælge en seng af god kvalitet.

Topology hundesenge har en madras med hukommelsesskum, der former sig omkring kroppen, når hunden lægger sig på den, og giver fantastisk støtte til trætte ben efter vild leg. Topmadrasser giver en ekstra komfort, enten med en enorm blød følelse mod kroppen i quilt eller lammeskind, eller med ekstra polstring i vores sækkestols- eller støttekant-topmadrasser.

Vælg det perfekte tilbehør

Hvis du beslutter dig for ikke at placere din hvalps seng i et bur, kan du hæve din Topology op fra jorden med et udvalg af stilfulde sengeben. Når du hæver din hunds madras reducerer du træk og forbedrer luftstrømmen under sengen, hvilket hjælper med at minimere ophobning af skimmel, mug, støv og snavs.

Det er også en god idé at tilføje et tæppe til sengen for at gøre din hvalps Topology hundeseng til en endnu bedre søvnoase. Du skal blot placere Omlets luksus hundetæppe i imiteret lammeskind på din hvalps seng, og så vil de snart lære at forbinde det med et sikkert og roligt miljø. Hvis du tager på ferie eller er nødt til at tage din hvalp til dyrlægen, kan du medbringe tæppet og give din hvalp en ekstra følelse af sikkerhed.

Omlet og din hvalp

Vi er overbeviste om, at din nye hvalp vil elske sin Topology hundeseng, og du kan være sikker på, at du har en hundeseng, der holder hele livet. Og med tilbehør som designer-ben til hundesenge og superbløde hundetæpper, vil din pelsede ven have sit eget hvalpeparadis i mange år fremover.

Brun hvalp på Omlet Topology hundeseng med quiltet topmadras

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Sådan vasker du en hundeseng

Gylden hund, der sover på vasket hundeseng, kærligt overvåget af ejeren

Regelmæssig vask af en hundeseng kan hjælpe med at sikre, at dit kæledyr altid har et rent miljø. Det minimerer også risikoen for opbygning af lopper, bakterier og snavs. Vores guide viser dig, hvordan du nemt kan vaske din hunds seng, samt de bedste senge til at holde din hund glad og sund.

Hvorfor skal hundesenge vaskes?

En uren hundeseng kan forårsage alvorlige problemer for dit elskede kæledyr. Infektioner kan overføres fra hundens afføring og urin eller noget, som hunden har opstødt. Bakterierne i disse kropslige udledninger kan blive hængende i madrassen i flere måneder. Der er potentielle problemer med en uvasket hundeseng, som en simpel børste eller støvsuger ikke kan klare. At sove i denne uhygiejniske tilstand kan resultere i, at din hund bliver syg. Når du holder hundesengen ren, vil du være i stand til at reducere denne risiko.

Alle hundesenge giver en god nats søvn til din hund, men de bedste gør langt mere end det. De holder snavs og bakterier på afstand og gør hjemmet sundere for alle.

Hundesenge bliver snavsede og begynder at lugte efter noget tid. De kan også rumme loppeæg eller flåter. Det er vigtigt at vaske dem, og det kan være en enkel eller kompliceret opgave, afhængigt af hvilken slags hundeseng dit kæledyr har.

Det er enkelt at vaske en hundeseng med aftageligt betræk. Uden et aftageligt betræk bliver en grundig rengøring mere udfordrende.

Enkle trin til at vaske en hundeseng med aftageligt betræk

Vaskbare hundesenge med betræk er nemmere at rengøre end dem uden betræk. Vores nemme trin til, hvordan man rengør en hundeseng med aftagelige betræk, hjælper dig med at give dit kæledyr en funklende ren seng på ingen tid.

Sådan vasker du hundesengens betræk

  1. Støvsug støvet og håret fra hundesengen og hundetæppet for at forhindre de fine hår i at tilstoppe dit vaskemaskinefilter. En støvsuger med polstring er ideel.
  2. Fjern betrækket og støvsug madrassen og alle andre dele af sengen.
  3. Betrækket til hundesengen kan derefter vaskes sammen med tæppet. Brug et kæledyrssikkert vaskemiddel og om nødvendigt en pletfjerner.

Sådan vasker du din hunds madras

Afhængigt af hvilken type seng du har, bliver du nogle gange også nødt til at vaske din hundesengs madras. En model som Omlets Topology hundeseng har et vandtæt betræk, der holder snavset væk fra madrassen. Selvom der af og til kan være utætheder, hvis hunden har smudset sengen til, skal madrassen i så fald vaskes.

  1. Omlets hundesengsmadras skal lægges i blød i et badekar med varmt vand med et kæledyrssikkert vaskemiddel.
  2. Alternativt kan den ligge i blød i 15 minutter i en balje med vand, hvori to spiseskefulde bikarbonatsodavand er opløst.
  3. Nogle madrasser er bøjelige nok til at blive vasket i en vaskemaskine og tørret i en tørretumbler.
  4. Ellers kan det tørre udenfor. Vælg en varm solskinsdag, hvis det er muligt – lettere sagt end gjort på bestemte tidspunkter af året! Den vigtige detalje er at vælge et godt ventileret område, som forhindrer skimmelsvamp i at vokse, når sengen tørrer.

Vask en hundeseng uden betræk

Selvom din hundeseng ikke har et aftageligt betræk, kan du stadig vaske den med lethed. De følgende trin beskriver, hvordan du håndvasker din hundeseng.

  1. Støvsug først sengen. Kom ind i alle folder og hjørner.
  2. Brug derefter en børste til at løsne eventuelle hår, der er fanget i hundesengens stof, og støvsug derefter igen.
  3. Enkelte pletter kan pletbehandles med et enzymbaseret rensemiddel, før hele sengen lægges i blød i varmt sæbevand i 15 minutter. Klem og drej sengen et par gange i løbet af denne tid, for at fjerne så meget snavs som muligt.
  4. Hvis sengen er meget snavset, og vandet bliver brunt, skal du lægge sengen i blød i fem minutter og derefter udskifte vandet.
  5. Sengen skal derefter skrubbes over det hele med en fugtig børste dyppet i natron. Brug en tandbørste til folder, sømme og hjørner. Dette vil sætte prikken over i’et på rengøringen og vil også deodorisere hundesengen.
  6. Fyld karret med varmt vand igen og læg hundesengen i blød. Klem og ælt den for at fjerne alle spor af vaskemiddel.
  7. Gentag indtil vandet ikke viser spor af sæbebobler.
  8. Hundesengen kan derefter lufttørres på et varmt og godt ventileret sted.

Omlets hundeseng, der er nem at rengøre

Den perfekte letvaskelige hundeseng er vandtæt og lavet med rengøring i tankerne. Hvis den har et maskinvaskbart betræk, der lynes på, kan sengen vaskes og tørres inden for et par timer. Dette system har også fordelen ved lang levetid, da et slidt betræk kan udskiftes.

Vores Topology hundesenge anvender dette system og fås i forskellige versioner og farver. Alle kan maskinvaskes ved 30ºC. Vores Omlet hundesenge med støttekant har også aftageligt betræk for nem vask. Ved at matche lyse og mørke farver til din hunds pels, bliver håret mindre synligt. Et mindre problem, måske, men hvidt hår på en mørk madras, eller mørkt hår på en hvid seng, ser meget rodet ud. Topology-betrækkene er også vandtætte, hvilket beskytter memoryskum-madrassen nedenunder. De fås også i forskellige størrelser, så de passer til alle hunderacer. Topology-senge forhindrer også snavs i at samle sig omkring sengen eller madrassen, da de har rammer med ben, der holder strukturen hævet fra jorden.

Hvor ofte skal man vaske en hundeseng?

Nu du ved, hvordan du vasker din hunds seng, kan du undre dig over, hvor ofte du skal rense den. Vask af hundesengebetrækket en gang om ugen eller deromkring eliminerer problemer med opbygning af snavs. Hyppigheden vil i høj grad afhænge af, hvor meget hår hunden fælder, og hvor snavset den har tendens til at blive. Hvis nogen i husstanden har hundeallergi, er hyppig rengøring afgørende.

For at dræbe det smuds og skidt der kan lure i sengetøjet, skal det ideelt set vaskes ved 60ºC – selvom mange hundebetræk vil have vaskeanvisninger, der anbefaler en lavere temperatur. Et vandtæt betræk, som er en del af Topology-serien, forhindrer madrassen i at blive snavset, og disse betræk kan vaskes ved lave temperaturer.

Omlet kæledyrspleje

Forkæl din hund med det tilbehør, den fortjener. Luksus hundebure hjælper din hvalp med at blive trænet i et bur og generel træning af voksne hunde, for at dog toys hjælpe med at knytte bånd. Vi har det tilbehør, der gør din hund komfortabel og glad.

Spaniel, der ligger på vasket Omlet hundeseng med støttekant

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Hvilke farver kan hunde se?

Det er en udbredt myte, at hunde kun ser i sort og hvid. Dette er ikke tilfældet, selvom deres farvesyn dog er begrænset sammenlignet med menneskers.

Gravhund ser på kameraet, liggende på Omlet memoryskum hundeseng med støttekant

Hvilke farver ser hunde bedst?

Den gennemsnitlige person kan se ‘alle regnbuens farver’, fra rød til violet. Dog har hunde ikke de samme lysreceptorer i deres øjne som os, og for dem mangler regnbuen den røde halvdel af spektret. De kan dog se de gule og blå farver. Faktisk er en regnbue for hundens øjne en række gule og blå farver i forskellige nuancer.

Hvilke farver kan hunde ikke se?

De ‘manglende’ røde og orange farver ses af hunde som forskellige nuancer af lysebrun. De grønne farver i græs, træer og andre planter er også lysebrune for en hund. Den knaldrøde bold, der ligger i det frodige grønne græs, er muligvis meget klar for dig at se, men for din hund er bolden og græsset begge brune. Hvis du derimod køber en gul eller blå bold til din hund, vil den være lige så synligt for din hund, som den er for dig.

Heldigvis for hunde bruger de deres lugtesans mere end synssansen, så lokalisering af bolden i græsset vil ikke være så vanskelig, uanset hvilken farve den har.

Ser hunde farver i deres senge og legesager?

Så længe du ikke dekorerer din hunds bur, Fido Nook hule eller andet hyggeligt hjørne med rød, orange og grøn (som alle vil fremstå brune for en hund), vil de sætte pris på et pust farve. Der er heller ikke noget galt med brune nuancer! Du kan altså vælge din nye hundeseng med støttekant i viden om, at dit kæledyr ikke bare ser det hele i sort og hvid. Disse senge fås i en bred vifte af farver – alle sammen garanteret hundevenlige!

Der er heller ikke noget bevis for, at en hund foretrækker en blå eller gul bold frem for en rød eller grøn. Det er dog mere sandsynligt, at en lysebrun bold vil blive væk for dem i det lysebrune græs.

Hvordan ser hunde farver?

I den tidligste forskning om dyrs syn blev hunde lært at vælge en skive, der havde en anden farve end de andre, ved at røre den, der var anderledes end resten, med snuden. Hvis de valgte den rigtige, fik de en godbid – altid et godt incitament, som enhver hundeejer vil vide! Nogle gange kæmpede selv de mest veltrænede hunde med at identificere den anderledes farve. Dette fortalte forskerne, at hundene ikke var i stand til at skelne mellem bestemte farver. Når skiverne alle var røde, bortset fra en grøn, kunne hundene kun se lysebrun!

Forskere er også i stand til at bruge elektroretinografi til at måle, hvordan dyrs øjne reagerer på lys. Det blev hurtigt bekræftet, at de vigtigste ‘tapceller’, der var ansvarlige for registrering af farve i menneskelige hjerner, ikke var til stede hos hunde. Mennesker har tre typer tapreceptor, mens hunde kun har to.

Har hunde et godt syn?

Det vil måske komme som en overraskelse for mange mennesker, at hunde ud over deres dårligere farvesyn ikke kan se ligeså tydeligt som mennesker. Ud over en bestemt afstand bliver alting uskarpt for dem. De har en genetisk kortsynethed, der forhindrer dem i at se genstande langt væk tydeligt. Graden af kortsynethed varierer mellem de forskellige hunderacer, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse at racer, der jager ved hjælp af deres syn, såsom afghansk mynde, greyhound, irsk ulvehund, skotsk hjortehund og whippet generelt har bedre syn end racer som chihuahua, mops og bulldogs.

Dog kommer hundens syn til sin ret ved daggry og skumring, hvor de kan se lige så godt, som de gør om dagen. Ligesom katte har de nethinder, der fungerer godt i dårligt lys. Det er kombinationen af formen på deres øjnes lysreceptorceller og et reflekterende lag væv bagerst i øjet, der gør deres syn så godt i svagt lys.

Og ja, det reflekterende lag væv er lige præcis grunden til, at hunde (og katte) altid har røde øjne i fotografier og i lyset fra billygter. Ingen ulveflok i en gyserfilm ville være komplet uden de rødglødende øjne!

Hunde har også et bredere synsfelt end mennesker, da deres øjne er mere på siden af hovedet end vores. Dette gør dem i stand til at se detaljer, som vi enten vil gå glip af eller kun få et halvt glimt af ‘ud af øjenkrogen’.

Hvorfor ser hunde mindre farve end mennesker?

Hunde udviklede sig som jægere, ligesom moderne ulve. På den ene side kan dette få dig til at antage, at fantastisk syn ville være afgørende, som det er hos for eksempel rovfugle. Forskellen mellem en hund og en ørn er dog, at hunden udviklede sig til at jage om natten eller ved daggry og skumring. En jæger har ikke brug for farvesyn om natten, da farver simpelthen forsvinder, når solen går ned. Den vigtigste færdighed er at kunne registrere bevægelse og se ting tydeligt i halvmørke. I disse henseender udmærker hundens øjne sig, og deres øjne er superfølsomme overfor bevægelse.

Mennesker udviklede sig derimod som dagjægere, og derfor har vi bedre farvesyn. Om natten er vores øjne håbløse uden nogen form for kunstigt lys. Ved daggry og skumring har vores hjerner store problemer med at identificere genstande i bevægelse med sikkerhed. Derfor forekommer spøgelser, nisser og andre angiveligt overnaturlige observationer på disse tidspunkter af dagen – de er en funktion af vores hjerne, der prøver at få mening ud af ting i halvmørket!

Menneskesyn indeholder derfor mere farve end en hunds. Vi er dog bestemt ikke de bedste, når det kommer til farvesyn i den bredere dyreverden. Mange insekter, herunder bier og sommerfugle, såvel som mange fisk og krebsdyr, har langt flere lysreceptorer, end vi har, og de kan se langt flere farver i regnbuen og verden omkring dem.

Men en hunds syn er nu alligevel perfekt – for en hund!

Vi ser måske verden anderledes end vores hunde, men hvad ejer og kæledyr begge kan blive enige om, er, at vores pelsede venner fortjener at leve et liv i luksus! Køb Omlet hundeprodukter i dag for at finde den perfekte hundeseng, hundebure og hundetilbehør til din vovse!

Tre piger, der ser på langhåret hund, der sidder på Omlet Topology hundeseng

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde